mandag den 23. december 2019

Dansk investor tjener 50 mia. kr.

 Billedet forestiller desværre skribenten - ikke investoren :-)

En dansk storinvestor har i år tjent 50 mia. kr. på en enkelt aktiepost. 50.000.000.000 kr. Det er lige så meget som 10.000 vellønnede mennesker får i løn og pension på et år.
Hvem er denne enestående heldige spekulant?
Mærsk, LEGO-familien, Lars Larsens efterladte eller dem fra Bestseller? Nej, nej, nej og nej. De er ikke i nærheden af den slags gevinster.
ATP - ny forbier. Det er heller ikke et andet stort pensionsselskab.

Guldrandet ejerskab
Det er såmænd Finansministeriet. Vores allesammens fælles kassemester på Slotsholmen.
Det ufatteligt store beløb kommer fra én aktiepost, nemlig Ørsted. Staten ejer halvdelen af aktierne i energiselskabet. Kursen er steget med ca. 55 % i år, og Finansministeriets andel af det er i runde tal 50 milliarder. Dertil kommer det udbytte, staten har modtaget.
I 2018 havde staten et driftsoverskud på ca. 43 mia. kr. Plus en kæmpe gevinst på Ørsted, og i 2019 bliver ejerskabet af Ørsted endnu mere guldrandet.

Løste national opgave
Ørsted hed tidligere DONG, Dansk Olie og Naturgas og blev stiften af staten i 1972. Den nationale opgave var at producere og sælge olie og naturgas, så Danmark ikke blev så afhængig af olie fra Mellemøsten.
Det lykkedes, og selskabet har siden gennem opkøb og nye strategier ændret sig fuldstændigt. I dag løser Ørsted ingen opgaver for staten. Det er rent kommercielt selskab, hvis hovedaktivitet er at udvikle, opføre og drive vindmølleparker i hele verden.
Det er et glimrende formål, og det er så skønt, at vi har et stærkt dansk selskab, som tjener penge på det.

Rent kommercielt selskab
Der er bare ikke gnist af begrundelse for, at Finansministeriet skal eje halvdelen af aktierne. Ørsted sidder ikke længere på kritisk infrastruktur. Det er et rent kommercielt energiselskab.
Derfor er det helt oplagt, at Finansministeriet stryger sin enorme gevinst. Selskabets børsværdi er på 283 mia. kr., og halvdelen er altså statens. Det er grumme mange penge, som det vil være rart at have som buffer næste gang, der dukker en eller anden krise op.

Slagt den fede guldkalv
Du vil måske indvende, at aktien kan stige yderligere, så staten kunne sælge Ørsted endnu dyrere. Korrekt, og kursen kan falde, så nogle af milliarderne smuldrer mellem hænderne på os. Sådan er det spil, og det håber jeg, at kloge folk på Slotsholmen kan finde ud af. Aktierne skal naturligvis sælges på det rigtige tidspunkt til den bedst mulige pris.
Men sælges skal de.
Staten er til for at løse fælles opgaver for borgerne - ikke for at lave aktiespekulation og for at drive private virksomheder.
Slagt den fede guldkalv og gem pengene. Eller få nogle af dem ud at arbejde for den grønne omstilling.

søndag den 15. december 2019

Flertal IMOD hård Brexit

Et flertal af de britiske vælgere stemte ved valget forleden på de partier, der IKKE går ind for en hård Brexit. Premierminister Boris Johnson har altså ikke befolkningen med sig i ønsket om at forlade EU den 31. januar med den midlertidige skilsmisseaftale.
48 pct. af stemmerne fik de hårde Brexit-partier. Men på grund af det gammeldags engelske valgsystem har de konservative et massivt flertal i Underhuset. Ét konservativt mandat kostede i praksis 40 pct. færre stemmer end et Labourmandat.

Katastrofe for Labour
Men nu er det britiske demokrati, som det er, og det skal vi andre selvfølgelig ikke lave om på. Valgresultatet var under alle omstændigheder en katastrofe for Labour - en selvforskyldt ulykke. Corbyn tegner simpelthen ikke partiet, og han har ikke bidraget med andet end brok og kævl under den 3 år længe Brexitkrise i England.
Som et ansvarligt parti skulle Labour naturligvis have meldt sig aktivt ind i forhandlingerne og ledt efter løsninger sammen med de konservative. Labour kunne ikke få alle sine ønsker opfyldt, men et nationalt kompromis ville have været en meget bedre løsning for England, for Skotland, for Nordirland og for EU.

Nu kommer det svære
For skilsmisseaftalen er jo det lette.
Det svære bliver forhandlingerne om Englands fremtidige forhold til EU. Hvilke rettigheder får EU-borgere i Storbritannien - og omvendt? Skal vi betale told til hinanden? EUs princip er jo, at varer og mennesker skal bevæge sig frit over grænserne, og som udgangspunkt kan man ikke vælge den ene del fra. Der er også fiskerigrænser samt tusindvis af store og små samarbejdsaftaler, som har betydning for hverdagen for millioner af mennesker på begge sider af Nordsøen.
Alt det har Johnson nu fået vælgernes mandat til at forhandle om, og resultatet kan han køre lige igennem Underhuset efter forgodtbefindende.

Skidt for demokratiet
Det er godt for effektiviteten, men skidt for alt andet, herunder demokratiet. Ingen lande regeres godt fra fløjene, så derfor håber jeg, at Labour snarest får valgt en midtsøgende formand, som igen kan bringe partiet i øjenhøjde med vælgerne og som kan arbejde for at løse landets reelle problemer. I stedet for hele tiden at stå og råbe skældsord efter premierministeren og forlange at få udskrevet valg i tide og utide.
Politik er en kamp, javel. Det er det under en valgkamp. I hverdagen er det et arbejde i folkets tjeneste.


søndag den 8. december 2019

Lov om gode hensigter

Naturligvis er jeg tilfreds med den nye klimalov. Jeg tror, det er en fin konstruktion at give Klimarådet en afgørende rolle, så fagligheden driver arbejdet med at udlede mindre CO2.
Og jeg er rigtigt godt tilfreds med, at næsten hele Folketinget bakker op om loven og er med i forliget. Så bliver loven ikke udvandet, og den bliver ikke offer politiske studehandler i forbindelse med en regeringsdannelse eller en finanslov.

Indholdet må vente
Men jeg blev overrasket, da jeg læste om klimaloven. I min utålmodige naivitet troede jeg, at forhandlingerne handlede om vedvarende energi, elektrificering af det danske samfund, energibesparelser, fjernvarme, elbiler og mindre CO2-udledning fra landbruget. Jeg havde også glædet mig til at se, hvilken rolle kommunerne ville få for at realisere det nødvendige mål om 70 pct. reduktion.
Det handler klimaloven ikke om. Det er en lov om gode hensigter og om metoden til at omsætte dem til handling.

Det gør ikke ondt endnu
Måske var det derfor, det gik så forholdsvis nemt for partierne at blive enige. Indtil videre er der jo ikke noget, der gør ondt eller koster penge. Vi må vente nogle måneder endnu på de første konkrete projekter og endnu længere tid på handlinger.
Og dog.
Danmark er jo ikke Kina. Vi har ikke central styring af alt i vores samfund.
Så mens vores udmærkede klimapolitikere har lavet spillereglerne for den kommende indsats, sker der tusindvis af handlinger ude i det såkaldte samfund.

Vedvarende energi i fjernvarmen
Over alt i landet er lokale fjernvarmeselskaber ved at skifte olie og gas ud med overskudsvarme, solvarme, varmepumper og anden teknologi, der udnytter den vedvarende energi.
Kommuner laver ambitiøse målsætninger for deres CO2 udledning og konkrete planer for at føre dem ud i livet. Om et øjeblik er Ringkøbing - Skjern Kommune selvforsynende med vedvarende energi, og i 2029 vil Sønderborg Kommune være CO2 neutral.

Virksomhederne er i gang
Tusindvis af virksomheder sparer på egen energi, og nærmest al produktudvikling i industrien er rettet imod klimaet. Med eller uden en klimalov vil danske virksomheder i de kommende år selv udlede markant mindre CO2 og vil hjælpe deres kunder i ind- og udland med at gøre det samme.
Klimaloven er absolut ikke overflødig. For det første er der nogle fælles beslutninger, som vi skal have politikere til at træffe. Og for det andet er den stærke politiske opbakning til den grønne omstilling med til at sætte en dagsorden, som inspirerer alle os, der udleder CO2 hver time.

mandag den 18. november 2019

Islamfrygtige bløddejsboller

Facebookbrugere, hvis hovedinteresse er at finde bevis på islamisering af det danske samfund har kastet deres kærlighed på danske supermarkeder.
Forleden gik det ud over Føtex, som kom for skade at kalde en nyudviklet bløddejsbolle for vinterbolle. Forklaringen var ellers god. Det er en bolle, som Føtex sælger i november, december og januar.
Men uhauha. Så var der shitstorm, for der var straks en, der anklagede Føtex for at ligge under for muslimsk pres. Logikken var, at den skulle have heddet julebolle, men at bageren åbenbart var bange for at skræmme muslimske kunder væk og så fandt på navnet vinterbolle.

Fakta er ikke interessant
Opslagene mod Føtex blev mere og mere hadefulde i løbet af få timer. I den verden er fakta ikke så interessant, så det havde begrænset interesse, da Føtex forklarede, at supermarkedet både bager, sælger og reklamerer for en julebolle. Den har været på sortimentet i flere år, og er det også i 2019.
Sådan en shitstorm er svær at holde liv i, når den viser sig ikke at have hold i virkeligheden.

Videre til næste butik
Hvad gør man så? Videre til næste butik, så i denne uge er det ALDI, der skal lægges for had. Ikke for en bolle, men for en medister med fornavnet vinter. Samme shitstorm som mod Føtex og samme anklage om ligge under for muslimske kunder. Og straks var der mange på Facebook, der lovede at boykotte ALDI.
Endnu engang er historien fake news. ALDI har både en julemedister og en vintermedister. Til overflod kan man på andre tider af året finde en efterårsmedister, en sommermedister og en forårsmedister. Vintermedisteren har været i ALDI siden 2015, og julemedisteren har masser af år på bagen.

Tjek tjekdet.dk
11.000 reagerede på Facebookopslaget med den falske påstand om, at ALDI har omdøbt deres julemedister, og da faktatjeksiden tjekdet.dk bad ophavsmanden til historien om en kommentar, lød svaret: Ingen kommentarer.
Han var sikkert på vej på værksted med sin bil for at få skiftet sommerdækkene ud med juledæk.


fredag den 1. november 2019

Pæn provinsradio



Det er naturligvis alt for tidligt at bedømme den nye landsdækkende Radio4, der har overtaget 24Syvs frekvenser fra i dag. Vi kender endnu ikke hele programfladen, og der går vel et år eller to, før stationen helt har fundet sin form og sin identitet.
Når det er sagt, har premieren været rigtig god. Radio4 er helt klart noget andet end Radio 24Syv. Dem, der havde håbet eller frygtet, at den nye radio ville blive en halvdårlig kopi af lømlen fra Vester Farimagsgade, tog fejl.

Alle kan stå på
Radio4 er sin egen. Den er pæn, høflig og ordentlig. Ikke en provovkatør som 24Syv.
Radio4 lægger vægt på indholdet og ser det ikke som et mål i sig selv at ændre formen på vores radiolytning.
Og jeg synes også, Radio4 lever op til sin egen programerklæring om, at alle skal kunne stå på. Det er ikke elitært, og stationen forsøger at beskæftige sig med noget, der optager såkaldt almindelige danskere. Ikke alle, men de videbegærlige, som vil bruge tid og opmærksomhed på en radio, der næsten ikke spiller musik.
Jeg er helt enig med dem, der roser Radio 24Syv for at have fornyet taleradioen i Danmark. Især synes jeg godt om stilen med at have værter, som selv har en dagsorden - som de melder ud. Det har været virkelig forfriskende og gjort radiolytning mere interessant.

Fint med en ny vinkel
Men det er fint nok, at der kommer en ny vinkel på alternativet til P1, og det skal nok blive rigtig god provinsradio fra banegården i Aarhus.
Jeg vil i hvert fald lytte interesseret med og vil glæde mig til at finde nye yndlingsprogrammer på Radio4. Og så vil jeg slutte med lidt forbrugeroplysning. Den nye kanal har en glimrende app, som automatisk sætter liveradio i gang, når du åbner den, og hvor du hen ad vejen vil kunne podcaste tidligere udsendelser.
Prøv den.

lørdag den 26. oktober 2019

Hvem er de kurdere?

Næste år er det 100-året for Genforeningen, året hvor vi fejrer, at Sønderjylland atter blev dansk efter 56 år som en del af det tyske rige.
Det er også 100-året for oprettelsen af en kurdisk stat. Begge dele var en følge af 1. Verdenskrig, hvor tyskerne og Osmannerne tabte. Kurderne havde i over 100 år været underlagt Det Osmanniske Rige, som simpelthen blev opløst efter krigen.

Kæmper med vestmagterne
Som i vores tid kæmpede kurderne sammen med det, vi kan kalde for vestmagterne, som stillede dem en selvstændig stat i udsigt. Det blev helt formelt vedtaget ved en international traktat, som blev indgået mellem de allierede og Tyrkiet i den franske by Sévres.
Så havde kurderne deres eget land, og det var kun rimeligt. De havde boet i området i mindst 5000 år, og de havde - og har - deres eget sprog, skikke og traditioner.
Desværre overholdt tyrkerne ikke aftalen. Den nye tyrkiske stat erobrede simpelthen Kurdistan, og i 1923 blev Kurdistan opløst igen ved Lausanne-traktaten. Siden da har kurderne boet som mindretal i Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien og er blevet groft undertrykt.

Sproget var forbudt
I Tyrkiet var det i mange år forbudt at tale kurdisk. Så sent som i 2008 fik det kurdiske medlem af det tyrkiske parlament, Leyla Zana, 10 års fængsel for at tale kurdisk i parlamentet.
Samme år ville den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen være generalsekretær i NATO, som Tyrkiet er medlem af. Her indgik han en aftale om at lukke den kurdiske tv-station ROJ, der sender fra Danmark. 53 kurdiske borgmestre i Tyrkiet blev dømt for at have sendt et brev til Anders Fogh, hvor de opfordrede ham til ikke at lukke stationen.

EUs terrorliste
Siden 1970erne har organisationen PKK ført væbnet kamp imod magthaverne i de lande, kurderne bor i. PKK er opført på EUs terrorliste, og to kurdere er i Danmark blevet idømt flere års fængsel for at have samlet penge ind til PKK. I en anden sag blev 10 kurdere frifundet for at have samlet penge ind til ROJ TV.

Selvstyre i Irak
Efter Golfkrigen er der med USAs mellemkomst etableret et kurdisk selvstyre i det nordlige Irak med eget parlament. Det fungerer rigtig fint, og området har en voksende økonomi. Danmark har oprettet et konsulat i hovedbyen Erbil.

40.000 kurdere i Danmark
I Danmark går det også okay for kurderne. Der er ca. 40.000 af dem, som er flygtet på grund af krig. De er ganske enkelt blevet fordrevet fra det sted, hvor de selv og deres forfædre har boet i hundredvis af år. Kurderne har forholdsvis høj beskæftigelse, og de har et stærkt sammenhold, så langt de fleste kurdere klarer sig godt i Danmark.
Mit indtryk er, at de er tilfredse med at være her i landet. Men langt, langt de fleste vil hellere vende hjem og være med til at opbygge den stat, de så brændende ønsker sig. Efter den seneste tids krig i det nordlige Syrien har det fået endnu længere udsigter. Alle krigens parter er tilsyneladende enige om at fordrive kurderne fra deres hjem.
Desværre gælder folkeretten ikke her. Og desværre er der ikke politisk prestige i at hjælpe en befolkning, der er ca. 10 gange så stor som den danske.


mandag den 30. september 2019

Greta og mig og to milliarder andre

I flere år har Greta Thunberg været det levende symbol for en verdensomspændende bevægelse af unge mennesker, der forsøger at råbe os gamle op om at klimaet er på vej i total ubalance. Men i sidste uge gik det galt. Den 16-årige svenske skoleelev holdt en følelsesladet og meget vred tale til statsledere fra hele verden.

Tak, Greta Thunberg
Øjeblikket efter handlede debatten ikke længere om klima men om Greta Thunberg og hendes facon.
Jeg melder mig ikke i det kor, der taler ned til eller kritiserer den modige svenske skoleelev. Jeg synes, hun har gjort en enestående indsats, så mange tak for det.
Men som kommunikationsmand er jeg ikke enig i Thunbergs strategi og metoder. Jeg bryder mig ikke om, at vi kritiserer hinanden sønder og sammen. Og jeg tror ikke på, at der er enkle løsninger på klimaproblemet.

Skru på alle håndtag
At vi allesammen holder op med at spise kød, holder op med at flyve og holder op med at købe nyt tøj og nye forbrugsvarer er en utopi. Lige som dengang, John Lennon ville stoppe al krig ved at soldaterne gik hjem.
Klimaproblemerne skal løses på anden vis. Vi skal skrue på alle håndtag: teknologi, elektrificering, digitalisering, forbrug, afgifter, forbud og nye vaner. Arbejdet er i fuld gang, og min oplevelse er, at politikere på alle niveauer i det meste af verden tager ansvaret på sig. Det samme gør virksomheder og forbrugere, i mange tilfælde mere ambitiøst end politikerne.
Samarbejde på tværs af sektorer er helt nødvendigt for at nå i mål. Og samarbejde kræver tillid mellem parterne, som man kun opnår ved at tale sammen, tale ordentligt med hinanden og lytte. Det er banalt, men det er en vigtig del af enhver beslutningsproces.

10.000 millioner idéer
Bare i lille Danmark er der tusindvis af store og små eksempler på smarte løsninger, hvor forskellige parter arbejder sammen om at udnytte vores energi bedre. De pibler frem hver eneste dag. Det kan være overskudsvarme, som bliver udnyttet i fjernvarmen. Det kan være elektronisk styring af pumper, som sparer tusindvis af kilowattimer, eller det kan være Google, der vil rense ud i sine datamængder, så deres centre bruger markant mindre strøm.
Vi har ikke brug for 1000 nye idéer. Vi har brug for 10.000 millioner idéer, som bliver til virkelighed. De idéer kommer frem, hvis vi opmuntrer til dem, så gode kræfter sætter sig sammen for at udvikle dem. De sammenkomster skal ikke starte med skideballer og skænderier om skyld, ansvar og skam. Så kommer vi ingen vegne.
Derfor går jeg ikke ind for Greta Thunbergs retorik.

Problemer + løsninger
Jeg er stor tilhænger af konstruktiv journalistik, hvor medierne søger at finde løsninger på de problemer, de beskriver.
På samme måde er jeg tilhænger af konstruktiv klimakommunikation.
I morgen giver jeg igen et lille bidrag ved at deltage i en klimakonference i Sønderborg. Jeg får sikkert ikke århundredets revolutionerende idé ved den lejlighed, men jeg hjælper med at formidle de store tanker fra kloge mennesker videre.

Greta og mig
Jeg har ikke nær så store gennemslagskraft som Greta Thunberg. Men hvis 2 milliarder mennesker her på kloden hver for sig gør det, vi kan for klimaet - så skal det nok gå.

mandag den 16. september 2019

Mit allerkæreste arrangement



Alt mit arbejde er sjovt. Jeg glæder mig altid, når jeg skal ud til et arrangement, som jeg står for. Nogle gange er jeg selvfølgelig spændt, og måske nervøs for, hvordan det skal gå. Men det er altid sjovt at være med.

Jeg snakker, de arbejder
Det allerkæreste arrangement, jeg er involveret i, er Hele Verden i Frederikshavn Kommune, som vi i lørdags holdt for femte gang. Jeg var med til at starte det i 2015, og de har ikke kunnet slippe af med mig siden. Min opgave er at være konferencier på dagen og ordstyrer til de planlægningsmøder, vi holder med brugerne i løbet af året. Anders og Bajro fra Frederikshavn Kommune ordner alt det praktiske. Fin arbejdsdeling :-)
Hele Verden er en kulturdag, hvor folk fra alverdens lande har en lille bod. Her serverer de smagsprøver på deres lands retter og fortæller om landet. De er som regel klædt i farverigt tøj fra deres hjemland.

Temmelig udansk
Fra scenen er der dans og musik, også med herboende folk fra hele verden. Og det ender som regel med fællesdans rundt i lokalet, hvor selv de blegeste danskere får et smil på læben.
Jeg går rundt og smiler hele eftermiddagen, for der er sådan en hyggelig og venskabelig stemning. Arrangementet er temmelig udansk, for der er lidt kaos, og vi følger ikke helt programmet. I år var der for eksempel fire piger fra en af byens skoler, der to gange fik sig klemt ind og fik lov at optræde med en sang.

Udlændinge er værdsat
Mest af alt glæder jeg mig over, at vi med vores kulturdag er med til at fremme integrationen i Frederikshavn Kommune. Dagen her er vores udenlandske medborgeres festdag. Her kommer de i fokus. Her er de noget særligt. Og der kommer mange hundrede lokale og hygger sig, spiser fremmed mad og lytter til musik fra Mellemøsten, Sydamerika og Sydøstasien.
Jeg er sikker på, at udlændingene i Frederikshavn Kommune føler sig værdsat, fordi kommunen og lokale virksomheder bakker op om sådan et arrangement. Og fordi danskerne deltager og har en dejlig dag sammen med de folk, vi ellers ikke er så meget sammen med i hverdagen.
Det er helt befriende, at vi kan være sammen en hel eftermiddag uden at tale om burkaer, muslimer, terror og øde øer. Og det er skønt at se thailændere, burmesere, russere, strandbynitter og kurdere hånd i hånd.

onsdag den 11. september 2019

Korkproppen refleksion

På et møde i dag om borgerinddragelse brugte en kløgtig deltager flere gange ordet refleksion.
Jeg skrev det ned som et nøgleord i den proces, mødet handlede om, og da jeg cyklede derfra, kunne jeg ikke få ordet ud af hovedet igen.
For mig er det et korkprop-ord. Det dukker op til overfladen med jævne mellemrum. Det kan ikke druknes.

Lederkursus på Ankerhus
Første gang, jeg fik det præsenteret som et vigtigt begreb, var på et lederkursus hos Ankerhus. Jeg havde mødt ordet før, men havde ikke tænkt nærmere over det (haha).
Den dag gik det i maven på mig. Jeg kan endnu huske, hvor vi sad - i et halvkoldt kælderlokale et sted på Djursland. Og jeg kan huske, at jeg måtte koncentrere mig meget for at følge med, fordi halvdelen af deltagerne var nordmænd.
Så fik vi pludselig at vide, at et af de vigtigste redskaber for en leder er refleksion. At stoppe op og tænke sig om. Ikke nødvendigvis for at lave sin beslutninger om, men for at trykprøve dem. Og for at gøre dem mere robuste. Når du har tænkt en sag igennem og diskuteret den kritisk med dig selv eller andre, står den mere klart for dig, du kan bedre forklare den til andre, og du kan gennemføre din beslutning med større overbevisning.

Det kræver bare
Det kræver bare, at du stopper op og tænker dig om.
Det var helt nyt for mig. Jeg har altid været hurtig i vendingen med en god mavefornemmelse  uden hang til fortrydelse. Jeg er altid klar til at begå nye fejl. Hellere det end ikke at lave noget. Jeg kunne snildt tilslutte mig det ældgamle motto, som redaktøren for Kjerteminde Avis har fået æren for: "Det skal ikke være kunst. Det skal være færdigt."
Så kom der en konsulent og fortalte mig, at jeg skulle reflektere. Det var provokerende, men også meget meningsfuldt. Jeg indså straks, at jeg kunne have undgået en del fejl, konflikter og nederlag, hvis jeg undervejs havde stoppet op og udsat mine geniale indfald for samme kritiske sans, som jeg mestrede over for andres.
Og da vi kom til at arbejde med det, gik det op for mig, at det ikke handler om kritik. Og langt mindre om at få ret. Det handler om at gøre egne eller fælles beslutninger bedre.

Pyha, det handler om kommunikation
Det handler forbløffende tit om kommunikation. Pyha, så er jeg med. Igen griber jeg ned i sloganposen: "Kan det ikke forklares, kan det ikke forsvares".
Refleksion er i bund og grund at forklare noget. Jo bedre, du kan forklare en beslutning, jo bedre er den. Ofte er forklaringen bedre end beslutningen, og så er det beslutningen, der skal ændres.

Refleksion som mavefornemmelse?
Jeg er stadig hurtig. Jeg er stadig glad for at løbe en risiko, og jeg går stadig efter mavefornemmelsen. Men jeg bilder mig ind, at en del af min mavefornemmelse er, at stoppe og trække vejret og mærke efter, om verden nu også er så sort/hvid, som jeg lige var ved at gøre den til.
Der skal være tid til refleksion. For mit vedkommende er det ofte på en løbe, gå- eller cykeltur. Og det pudsige er, at det kommer helt af sig selv. Tankerne melder sig et stykke ude på ruten, uanset om jeg er alene eller går med en makker.
Det er lige som korkproppen. Den dukker bare op.

mandag den 2. september 2019

Ja tak til moderne topstyring

Partiets formand eller formandens parti?
Det var en af de afgørende grunde til Lars Løkkes fald. Venstre var blevet for meget et soloprojekt for formanden.

Topstyring er der brug for
Det må man ikke forveksle med det udskældte ord topstyring. For topstyring er der brug for i et stort parti, en stor virksomhed eller en stor organisation.
Medlemmer eller ansatte skal kunne regne med, at ledelsen træffer beslutninger, både de sjove, de svære og de modige. Og det nytter ikke noget, at der skal indkaldes et forretningsudvalg, som skal have mandat fra 100 underliggende bestyrelser, når det er nødvendigt eller muligt at træffe en vigtig afgørelse. Ledelsen skal have manøvrerum og tillid fra medlemmerne.

Rådgivere og rygklappere er ikke nok
Løkkes problem var, at han alene var ledelsen. Det går ikke i år 2019. Det er for sårbart, og selv om han er skarp og smidig, skal han have nogen at diskutere med, udvikle løsninger sammen med og at dele ansvaret med. Nogen er ikke personlige rådgivere og rygklappere. Det er andre med ansvar.
Sådan er det i Novo, i Danske Bank, i Mærsk og i DI, Landbrug og Fødevarer og i Danmarks Naturfredningsforening for lige at tage nogle kendte eksempler. Alle har en leder, som har ansvar for at træffe de nødvendige beslutninger, men ingen træffer dem i enrum. Topledelse er teamwork.

Bak hinanden op
Samarbejde er at bakke hinanden op, og netop her ligger forklaringen på Venstres krise.
Dansk Folkeparti bliver tit fremhævet som ekstremt topstyret. Men det er jo ikke formanden, der bestemmer alt. Der har alle dage været et trekløver, som styrede butikken, sikkert suppleret med en eller flere folk i kulissen, som vi sjældent ser.

Ny politik med Mette F.
Socialdemokratiets leder Mette Frederiksen gennemførte et dramatisk kursskifte, da hun kom til efter valget i 2015. Langt mere kontroversielt end Lars Løkkes forslag om en SV-regering. Nemlig at tilslutte sig den hårde udlændingepolitik. Det var ikke medlemmernes kop te, og det kunne ikke have båret igennem ved en urafstemning. Men det var Mette Frederiksens betingelse for at blive formand, og hun havde hele vejen igennem opbakning i partiets ledelse, så det blev gennemført og var formentlig hovedårsagen til det seneste valgresultat.

Vi, Peter
Mit indtryk er, at Mette Frederiksen styrer partiet ret stramt. Men også, at hun gør det sammen med den øvrige ledelse. Hun taler mere om vi end om jeg, hvilket minder mig om de konservatives enlige medlem i Frederikshavn Byråd, Peter E. Nielsen. Når han tager ordet, indleder han næsten altid med ordene "Vi konservative mener..."

søndag den 18. august 2019

En dyr vinkunde



Som abonnent på Nordjyske er jeg kommet med i en vinklub, der sælger liflige druer til rimelige priser og sender dem fragtfrit. Jeg er indtil videre en dyr kunde.
Det startede uden problemer. Jeg købte en lille sommerpakke og udfyldte omhyggeligt min adresse, hvor vinen også skulle leveres. Så ringede de fra firmaet, og spurgte om det kunne passe. For de kunne se på nettet, at min telefon hørte hjemme i Midtpunkt 40. Jeg forklarede, at det var en firmatelefon, og at jeg gerne ville have vinen hjem. Det fik jeg. Alt var godt.

Rosévin kom aldrig
Men så gik det skævt.
Jeg bestilte 4 flasker rosévin, modtog en bekræftelse fra en computer, og så skete der intet. Fem dage senere ringede jeg og efterlyste vinen. Manden slog op og kunne se, at vinen var udsolgt. Han beklagede, at jeg ikke havde fået besked og sendte mig en kode med 100 kroners rabat til næste køb.
Jeg slog til med det samme og købte 4 flasker økologisk rødvin til 251 kr. - minus de 100 kroners kvajerabat.

Leveret til 9000 Aalborg
Et par dage efter fik jeg besked fra fragtfirmaet, hvor der stod, at vinen ville blive leveret kl 8-16. Jeg var nede i firmaet hele dagen, men da jeg kom hjem, var der ingen vin. Jeg fulgte linket fra fragtfirmaet og så, at pakken var leveret. Modtager: 9000 Aalborg. Adresse: 9000 Aalborg.
Hmmm.

Undskyld, igen
Jeg var tålmodig og lod nogle dage gå, men da der stadig ikke dukkede nogen vin op, skrev jeg en mail, hvor jeg forklarede hændelsesforløbet.
Den søde mand svarede hurtigt og beklagede. Han ville straks sende de 4 flasker hjem til min adresse og lægge to oven i. Nu var jeg oppe på 6 flasker udmærket vin for 151 kr., så det var et godt køb.
De kom dagen efter, og samme dag var jeg nede på kontoret. Der stod minsandten en kasse fra et andet vinfirma med mit navn på og med fire flasker af den samme økologiske rødvin.

Dyr kunde klar igen om et par måneder
Summa summarum: 10 flasker liflig vin for 151 kr. Det tager lang tid, før de er drukket, men jeg er da klar til et nyt køb om nogle måneder, hvis ellers klubben vil have et så dyrt medlem som mig.

torsdag den 1. august 2019

Ungdomsuddannelser: Kig til Færøerne


 Glasir - betyder hverken skole eller uddannelse. Det betyder åreringe.

Hvis du tror, at Færøerne er et lille primitivt fiskersamfund, så har du et besøg på øerne til gode. Det er et topmoderne samfund på rigtig mange områder.
Et af dem er ungdomsuddannelser. Her mener jeg, at Færøerne er et foregangsland, som Danmark kan lære en masse af.

Én skole
Da Tankegangs bestyrelse holdt møde i Torshavn i starten af juli, besøgte vi Glasir, der er én stor skole for ungdomsuddannelser på Færøerne. Den ligger i et moderne byggeri, tegnet af Bjarke Ingels, på en central plads i Torshavn.
Idéen - som nu er blevet til praksis - er den på papiret meget enkle, at der er én (1) skole. Det er ikke bare et fælles hus for gymnasium, handelsskole og teknisk skole. Der er ikke en STX-afdeling eller en HTX-afdeling, og eleverne kan tage valgfag fra de andre uddannelser.
Det har en stribe fordele.

Ingen skel mellem uddannelser
For det første udvisker det skellet mellem ungdomsuddannelserne. Der er ikke noget, der er finere end noget andet. Alle går jo på Glasir.
For det andet kan de unge tage en meget mere fleksibel uddannelse, der passer til deres ønsker. Hvem siger, at man enten skal være boglig eller praktisk? Hvem siger, at man ikke kan interessere sig for både for fysik og markedsføring?
For det tredje er der et stærkt fagligt miljø, som lærerne er organiseret efter. De er Glasir-lærere og kan undervise i matematik eller sprog på forskellige uddannelser. Der er en stærk faglig sparring i lærerkollegiet på Glasir.

Her er ungdommen sammen
Men den største gevinst er uden tvivl den, at alle Færøernes unge går sammen i tre år. De går i skole sammen, holder fester sammen og har fritidsaktiviteter sammen omkring Glasir. Det skaber stærke netværk og gode forbindelser, som de unge selv og Færøerne kan have gavn af mange år ud i fremtiden. Det er altid nemmere at skabe gode relationer til folk, man kender, og fremtidige ungdomsårgange på Færøerne går ind i voksenlivet med et helt naturligt netværk.


Kom så, Danmark
Færøerne har knap 50.000 indbyggere, så det svarer til en mellemstor dansk kommune. Jeg tror, det kunne være en stor styrke for Frederikshavn, Ringkøbing-Skjern, Aabenraa, Svendborg, Ringsted eller Bornholm at samle sine ungdomsuddannelser på én stærk skole.
Bornholm er i gang, men har ikke taget skridtet fuldt ud, og der er også etableret campuser andre steder. Men der er endnu ingen, som har taget springet til én fælles skole med fælles aktiviteter med deling af fag og lærere og med et helt områdes unge på samme matrikel.


Lær det, du har lyst til
Der er sikkert en masse bureaukratiske forhindringer for at gøre det i Danmark. Dem må man så arbejde med, for uddannelserne er jo til for eleverne. De får et højere udbytte af at være en del af et stærkt fagligt ungdomsmiljø, og de bliver også mere attraktive for arbejdsgiverne. Ude i virksomhederne tror vi nemlig på, at folk bliver dygtigst og mest engagerede, når de laver og lærer det, de selv har lyst til.

onsdag den 24. juli 2019

Et eneste råd til god borgerinddragelse

Her er nogle inddragede borgere, som sluttede mødet med en dans :-)

I adskillige artikler og guides tilbyder forfatteren dig 3 gode råd til... - eller 3 trin til....
Jeg vil også være med. Men al begyndelse er jo svær, så jeg nøjes med ét eneste råd til god borgerinddragelse. Og det består af ét ord på tre bogstaver: Lyt.

Hvis du lytter til borgerne, inddrager du dem.
Det er nemt nok at sige ja til, men hvis du virkelig vil leve op til det ene råd, kan din borgerinddragelse godt blive meget anderledes end i dag.

For nu handler det ikke om, at kommunen skal forklare borgerne noget. Det er omvendt. Borgerne skal fortælle kommunen noget. Og processen skal tilrettelægges efter det.
Lad os sige, det er et borgermøde - selv om det faktisk ikke er det bedste forum til inddragelse. Tre-fire arrangementer tilpasset til specielle målgrupper giver bedre udbytte, men det tager vi en anden gang. Nu er det et borgermøde, hvor det gælder om at lytte til borgerne.

Drop ekspertbordet
Vi starter med indretningen af lokalet. Eftersom formålet ikke er, at kommunen skal fortælle borgerne noget, skal der ikke være en scene eller et særligt ekspertbord, hvor kommunens folk sidder og kigger ned på borgerne. Deltagerne sidder sammen, enten i grupper eller ved ét stort bord, hvis det højst er 15-20 mennesker. Kommunens folk sidder sammen med borgerne, og så starter vi med at sige daw, drikke en kop kaffe og finde ud af, hvem hinanden er.

Drop borgmesterens oplæg
Så går samtalen i gang.
Borgmesteren rejser sig op, slår på glasset og holder et oplæg. Nej - det er ikke at lytte.
Kommunens gode folk har tilrettelagt mødet sammen med et par særligt aktive borgere. En af dem - eller Stener fra Tankegang - slår mødet i gang og fortæller om formålet med mødet og om formen.
Og så går samtalen i gang.
Den må gerne være struktureret, for eksempel i form af nogle emner, deltagerne skal tale igennem. Og ordstyreren må gerne samle op undervejs, stille spørgsmål, efterlyse konklusioner og sørge for at få afsluttet hvert enkelt punkt, inden snakken går i selvsving.

Sig gerne noget - men ikke hver gang
Kommunens folk må gerne byde ind med synspunkter og med fakta. Men formen er ikke, at kommunen skal tage stilling til hvert eneste udsagn og skal rette borgerne, hvis der er noget, de har misforstået. Uenighed må gerne have lov at blive stående. Det kan være nyttigt for kommunen at vide, at mange borgere ser sagen fra en anden synsvinkel.

Er det et udviklingsmøde, kan der selvfølgelig komme andre virkemidler end samtalen. Det kan være, deltagerne skal tegne sammen, lave en avis eller bygge en figur. Så gør de det.

Hvad kom der så ud af det?
Alt er godt, og folk er engagerede. Det viser sig hver gang, at borgerne er kompetente. De har noget på hjerte og de har gode idéer. Når blot de får rum og tid til det.
Der er kun én udfordring tilbage: Hvad sker er efter borgermødet? Hvem gør hvad ved alle de gode intentioner og forslag? Hvornår hører borgerne noget igen - eller bliver involveret igen? Det er en del af rammen for mødet, og det skal være afklaret på forhånd.

Opsamling - hurtigst muligt
En rigtig god idé er at lave en opsamling fra mødet og sende den ud til alle interesserede, og den skal komme højst et par dage efter. Det er ikke nødvendigt at lade den cirkulere på hele rådhuset, før den slippes løs til de kompetente borgere. En god form på sådan en opsamling er en pressemeddelelse på højst 1 A4 side med et par billeder til. Så har vi det vigtigste med, og folk oplever, at de er blevet hørt.

søndag den 30. juni 2019

De kloge studenter


Forleden var vi til et rigtig dejligt studentergilde hos Eline i Roskilde. Solen skinnede, familie og venner strømmede til, og der var masser af kage. Herlig dag.
I en stille stund sad jeg med et par andre brushaner og talte om dengang, vi blev studenter. For mit vedkommende, da Anker Jørgensen var statsminister.
Min automatreaktion var, at det nok er gået tilbage med standarden og med holdningen siden de gode gamle dage. Men det er lige omvendt.

Dygtigere end os
Nutidens studenter er meget dygtigere, end vi var. Vidensniveauet i samfundet er højnet, og de glade unge mennesker fra Årgang 0 kan i dag noget som en selvfølge, som vi slet ikke blev udfordret i.
De kan lave præsentationer og fremlæggelser af meget komplekse problemstillinger. De kan koble viden fra flere fag, og de kan meget hurtigt tilegne sig ny viden. De er langt mindre bundet og begrænset af lærebøger, end vi andre var.
Så for mig er der ingen tvivl om, at nutidens studenter kan meget mere, end vi kunne i 1981.

Vi kastede os ud i livet
Heldigvis for os var vores begrænsede viden ingen hindring. Vi kastede os ud i samfundslivet og i nye uddannelser med en selvsikkerhed, som nutidens studenter godt kan misunde os.
Mit indtryk er, at mange af dem føler sig hårdt presset og har gjort det i mange år. De oplever, at samfundet stiller meget høje krav til dem og foruroligende mange bukker under for presset. Stress er en folkesygdom blandt gymnasieelever og studerende. I min ungdom var tømmermænd den mest udbredte sygdom.

En fælles opgave
Det nemme svar er at sige: Slap af, det skal nok gå. Det er ikke bare nemt, det er også dumt, for det gør kun ondt værre.
Det mere besværlige svar er, at det er en samfundsopgave at bringe vores unge mennesker ud af den stressfælde, de er kommet i. Samfundet - det er som bekendt os allesammen. Det er dig og mig, det er forældrene, de unge selv skolen, gymnasierne, universiteterne, Folketinget, regeringen, virksomhederne og medierne.

To slags karakter
Vi skal  - SKAL - have ændret fokus fra resultater, høje karakterer og hurtig vej gennem systemet til fokus på den enkelte unges interesser, styrker og ønsker til det gode liv. Jeg er en af mange tusinde arbejdsgivere, som aldrig kigger på eksamensbeviset, når jeg skal ansætte en person. Jeg kigger på personligheden, engagementet og smilet.
Man kan sige, at menneskekarakteren er afgørende. Ikke eksamenskarakteren. Det er mit lille bidrag til at frigøre de dygtige studenter.

torsdag den 20. juni 2019

Radikalt amatørteater

Hvad var dog det for en forestilling, Morten Østergaard opførte i aftes?
Med kort varsel indkaldte han på dramatisk vis til et pressemøde, hvor han sad og fortalte, hvor skuffet han var over forhandlingerne om en ny regering.
De var ikke brudt sammen, og de radikale var ikke ude.

Kom ind i mødelokalet
Pjat med ham. Forhandlinger foregår i mødelokalet, ikke på pressemøder. Det var et amatøragtigt forsøg på at puste sig selv op og lægge pres på dem, der åbenbart er modstandere i stedet for at være samarbejdspartnere.
Hvorfor skal det i det hele tage så lang tid at lave den aftale? Nemt er det ikke, men det bliver da ikke nemmere af at tygge langhalm på det. Alle ved jo, hvor uenigheden er.

Lyt til vælgerne
Opgaven er IKKE at lave en detaljeret handlingsplan for alt, hvad der skal vedtages i Folketinget i de kommende fire år.
Det er at blive enige om betingelserne for at støtte en socialdemokratisk regering. Hvis ikke det lykkes, må Mette Frederiksen forhandle med de borgerlige om en aftale. Eller Lars Løkke må forfølge sin alternative drøm om en SV-regering. Det var bare slet ikke det, vælgerne bad om, så de fire partier har bare at få det til at lykkes.

Fem punkter og tak for i dag
Her er hovedpunkterne, som jeg ser dem.
1. Klima - partierne er enige. No problem. Videre til næste.
2. Velfærd - partierne er enige om at prioritere velfærd frem for skattelettelser. SF og Enhedslisten vil gene hæve skatterne for at få råd til mere velfærd, men det er der ikke flertal for i Folketinget. Kun for omlægninger. Så den må de æde - de har jo ikke flertal.
3. Udlændinge - et massivt flertal i Folketinget støtter den hidtidige kurs, så den kommer til at fortsætte. S kan give sig lidt på nogle enkeltpunkter, for eksempel børnene på Sjælsmark og den øde ø Lindholm.
4. Normeringer - SF og Enhedslisten står meget stejlt på minimumsnormeringer i institutioner, og det er S og R ikke meget for. Der kan findes et kompromis med højere normeringer uden at Folketinget begynder at detailstyre kommunerne.
5. Fattigdom - her står striden vist alene om den særligt lave integrationsydelse, som SF, Enhedslisten og radikale vil have afskaffet og de øvrige partier i Folketinget vil opretholde. Her kan S blive tvunget til at komme med en lille indrømmelse.

Fortroligt rum
Så er det klaret. Selvfølgelig kan det ikke ordnes på en eftermiddag, og det er også fint, at de kommende samarbejdspartnere taler godt sammen og har et fortroligt rum.
Men som gårsdagens episode viser, kan det også tage så lang tid, at nogen begynder at opføre sig underligt, og så kan alt gå i skuddermudder.
Og når den nye regering så er dannet, skal den i gang med at samle Folketinget og indgå brede forlig om alt det, der er vigtigt. Det er bedst for Danmark, og det ønsker de fleste vælgere.
Kom i gang.


søndag den 9. juni 2019

Klimavalg - kommunerne er i gang



Valgkampens store tema blev klima. Tak for det.
Mens vi utålmodigt venter på, at det nye folketing kommer i gang med den hasteopgave, så kan jeg trøste dig med, at udviklingen arbejdet kører for fuldt drøn ude i kommunerne og forsyningsselskaberne.
De har en kæmpe rolle at spille - og ærmerne er helt oppe over albuerne.
Her er nogle af hovedpunkterne i kommunernes arbejde.

Vindmøller, biogas og solceller og solvarme
Kommunerne gør, hvad de kan for at tillade nye anlæg, der producerer vedvarende energi. Det er ikke nemt, for naboerne protesterer meget ofte, og selv i de mest øde egne af dronningeriget er der lige pludselig mange naboer, når et nyt anlæg er på vej. Alligevel er det sådan, at Danmark ret hurtigt kan blive selvforsynende med vedvarende energi. Fjernvarmen - som i forvejen er en af de mest energieffektive løsninger - er ved at smide kul og gas ud i hele landet.

Elbiler og flere cykler
Transport er smertensbarnet, men kommunerne arbejder på højtryk. Mange kommuner omstiller bilparken til biogas eller el. Roskilde Kommune har lige fået ny elbusser, og det projekt bliver fulgt nøje rundt omkring. Kommunerne bygger cykelstier som aldrig før og gennemfører kampagner for at få flere til at tage cyklen - især i byerne. Elcyklerne kan blive afgørende, for med dem kan man komme op af de sejeste bakker uden at blive gennemblødt af sved.

Energirenovering af boliger
Flere millioner husstande varmer op for fuglene. Der er masser af energi at spare i danske huse og lejligheder, og mange kommuner danner partnerskaber med banker, ejendomsmæglere, boligselskaber, byggemarkeder og rådgivere for at få flere til at isolere og købe tætte vinduer. Opgaven er at få fat i alle dem, der planlægger at bygge om eller bygge til. For dem kan en energirenovering betale sig rent økonomisk, og det giver en bedre bolig.

Viden og uddannelse
Hvordan lever man klimavenligt? Det ved flere og flere skolebørn, mens vi andre hel- og halvgamle ikke rigtigt kan få ørevoksen ud. Kommunerne og uddannelsesinstitutioner på alle niveauer arbejder målrettet med at gøre klima og grøn energi til almen viden for alle kommende generationer.

Partnerskaber
Kommuner og forsyningsselskaber er med i et utal af udviklingsprojekter, hvor man får gavn af energi, som ellers ville gå til spilde. Om få år producerer de danske renseanlæg mere energi, end de forbruger. Og der er spændende projekter med nedkøling og varmepumper, der udnytter vindmøllestrømmen. Det gavner både klimaet og de danske virksomheder, som deltager i projekterne og udvikler nye salgbare teknologier.

Se mere på Folkemødet
Hvis du er på Bornholm næste weekend, kan du høre meget mere om disse emner. Jeg vil personligt anbefale dig at besøge Tankegangs og Energibyernes telt på Nordlandspladsen B8. Her kommer vi ind på alle de emner, jeg har omtalt. Og du kan stille spørgsmål og tale med folk, der både ved noget og er meget engagerede.



lørdag den 1. juni 2019

Hyggeaften for bingotumper

I aftes var vi til bingo. Sportsrideklubben Lerbæk havde lejet Bingohallen, så vi skulle naturligvis bakke op om arrangementet. Det gjorde vi ved at købe diverse plader for 257 kr. og gå tomhændede hjem. Aftenen gav et fint lille overskud, så alt var godt.

6 plader hver
De fleste af os fra rideklubben var håbløse amatører, og jeg er sikker på, at vi gik glip af nogle præmier. For det er absolut ikke enkelt, når man som jeg kun kommer til bingo en gang hvert 30. år.
Selve hovedspillet er sådan set enkelt nok. Det er et helt almindeligt spil banko, hvor man først spiller om en række og siden om hele pladen.
Vi havde seks plader hver, og det skulle være nemt nok at holde styr på, for alle 90 numre er lige nøjagtigt 1 gang på de 6 plader. Så man ved, at man har alle de numre, der bliver råbt op.
Men hold da op, det går stærkt. Vi sad i dyb tavshed og koncentration og kunne med nød og næppe følge med. Mere end én gang skete det, at jeg kom et par numre bagud.

Pause - puha
Når én havde banko, var der heller ikke fred. Det sidste nummer er et såkaldt bingonummer, og det er der et par særlige spil med. Så man skal krydse nummeret af på en særlig plade, samtidig med, at man skal rydde sin egen plade og gøre klar til næste spil. Puha.
Ind imellem var der flere andre spil, som vi ikke havde købt noget til. Og det var vi glade for. Det var rart at få et lille pusterum.
I pausen hørte vi, at det hele var en halv time forsinket. Tallene blev nemlig denne aften råbt meget langsomt op af hensyn til os uøvede spillere. Så jeg købte en kop stærk kaffe og gjorde klar til anden halvleg i lidt højere tempo.
Én spiller ved vores bord fik pladen fuld og én vandt på indgangsbilletten. Begge dele udløste højst upassende jubelråb fra vores side.

Gult håndklæde ved premieren
Selv vandt jeg som nævnt intet, og det var ringere end for 30 år siden, da jeg lavede en lille reportage til avisen. Dengang var der sidegevinster. Da damen til venstre for mig havde banko, ventede jeg at få en lille gevinst, men hun skubbede sin plade over til datteren til venstre, så mor og far fik sidegevinsterne. Lidt senere var det damen til højre, som havde held i spillet, og det kastede en gevinst af til mig: Et lille gult håndklæde.
De var i øvrigt mægtigt søde imod mig. Jeg sad og baksede med mine tre plader, og de havde 6-8 stykker hver. Men de havde da overskud til at følge med på mine også, når jeg missede et af tallene, som opråberen spyede ud i rasende fart.

Vi ses i 2049
Der er en hyggelig stemning ved sådan et spil, og det glæder mig, at de mange faste spillere har en god oplevelse nogle gange om ugen.
Men der må gerne gå 30 år, inden jeg er med igen.

mandag den 20. maj 2019

Herlig valgkamp

Valgkamp er en fest for vores demokrati, og den vi er midt i lige nu, er en af de rigtig gode, synes jeg.
Den handler om politik og holdninger - og i langt mindre grad end tidligere om bogstavkombinationer. Selvfølgelig er regeringsdannelse en del af ligningen, men det er ikke hovedemnet - og det er bare skønt.

Uenighed er helt fint
Det giver nemlig ingen mening at danne regering under valgkampen. Det kan kun ske, når vælgerne har afsagt deres dom.
Inden da skal partierne forklare, hvad de står for. Så stemmer vi - og så afgør de valgte, hvem der skal sidde i regering.
Så der er absolut intet galt i, at Socialdemokratiets støttepartier er meget uenige med Socialdemokratiet, når det gælder udlændinge.
Det er heller ikke kaos, når Venstre vil føre en anden skattepolitik end de to øvrige partier i regeringen. Det er holdninger.

Ingen får alt igennem
Når valget er forbi, skal der først dannes en regering. Hverken regeringspartiet, regeringspartierne eller de partier, der støtter en regering, kan få hele sin politik igennem. Her spiller valgresultatet en rolle, hvilket vi har kunnet aflæse i hverdagen på Christiansborg de seneste fire år. Aldrig før har Dansk Folkeparti haft så stor indflydelse. Det betyder noget i forhandlingerne, at partiet har flere medlemmer af Folketinget end de tre regeringspartier.
Når regeringen er dannet, skal den stå i spidsen for lovgivningen, og her skal regeringen i hvert tilfælde kunne samle 90 mandater bag sine forslag og forlig. En socialdemokratisk regering, som laver de fleste forlig med et stort flertal, en del forlig med den venstre side af salen og lidt færre aftaler med den højre side af salen - er ikke en slingrekurs. Det er demokrati.
På nogle områder er der tradition for brede forlig, og så er det regeringens særlige opgave at inddrage så mange som muligt. De skal også have indrømmelser, og her spiller antallet af mandater igen en rolle.

Nyd valgkampen
Så nyd bare valgkampen og stem på det parti, du er mest enig med. Dit parti får ikke flertal, så det kan ikke gennemføre alle sine mærkesager. Men partiet vil arbejde for det, og jo flere stemmer, det får, jo større indflydelse får det.

onsdag den 1. maj 2019

Udigital frugtplantage

Kender du det? Du kører forbi et sted og ser noget smukt, og tænker i et kort sekund: Hvad mon det er?
Du får ikke undersøgt det.
Næste gang, du kommer forbi, tænker du samme tænke og gør stadig intet.
Her er et eksempel. Når man kører fra færgen på Odsherred, er der cirka midtvejs på ruten ind mod motorvejen til København en meget markant bakke. Den er beklædt med planter i snorlige rækker, og når man ikke er ekspert, er det umuligt at afgøre, hvilken afgrøde, der er tale om.

Ligegyldig viden
Vi er i kategorien ligegyldig viden. For det er da bedøvende ligegyldigt, om det er solbær, vindruer eller grønkål. Flot ser det ud, på alle tider af året.
Forleden kom jeg der så igen. Jeg havde en GoMore passager med, og viste ham det smukke syn. Jeg fortalte så, at jeg tit var kørt forbi og havde tænkt over, hvilken type planter, der var tale om.
Der sad en handlingens mand i passagersædet, så han kastede sig straks over sin smarte telefon. Der var stille i bilen længe, og uden at være psykolog tør jeg godt diagnosticere min kørekammerat som vedholdende og målrettet.
Der var helt tydeligt ikke bid.

Branchekode og ejerforhold
Han havde fundet frem til, at den flotte mark er en del af Ebbeløkkegård Frugtplantage. Han kunne også oplyse en branchekode og redegøre for ejerforholdene. Resten var tavshed.
Ebbeløkkegård Frugtplantage optræder på adskillige registersider, og der står de samme sparsomme oplysninger. Virksomheden har ingen hjemmeside, ingen Facebookside, ingen Instagram-konto og ingen LinkedIn profil. En helt igennem udigital virksomhed. Jeg synes, det er helt usædvanligt, men måske er jeg bare miljøskadet.

Journalisten gav også op
Næste morgen gik jeg selv på jagt efter digitale spor af Ebbeløkkegård Frugtplantage. Man er vel journalist, og det kunne da være sjovt at sende et link til den unge jurist fra bilturen. Jeg ledte på ejernes navne, men det er tilsyneladende også nogle 100 pct. analoge personer. Jeg var igennem et hav af billeder og forsøgte med alverdens bærtyper på Google. Intet resultat.
Så vi står stadig uden svar på det ligegyldige spørgsmål om afgrøderne på Ebbeløkkegård Frugtplantage.

Jeg udlover en præmie
Jeg kan bare ringe til ejerne og spørge. Eller jeg kan tage et billede næste gang, jeg kører forbi og zoome ind. Så finder jeg vel svaret.
Det er ligegyldigt.
Det spændende er, om svaret findes på nettet. Kan du finde afgrøden på en offentligt tilgængelig side - så giver jeg en flaske frugtsaft af den afgrøde, de dyrker på det smukke sted i Odsherred.

tirsdag den 9. april 2019

Journalisthunde

De fleste journalister på min alder har den selvopfattelse, at deres vigtigste opgave er at holde magthaverne i ørerne.
Watergate-skandalen er det store forbillede. Her viste alle lumpne mistanker om et beskidt politisk spil sig at holde vand. Alle artige journalister, som blot skrev det, de officielle kilder sagde, blev udstillet som det, vi med vanlig dramatik kalder for magthavernes dikkende lammehaler.

Let's get them bastards
Det hedder undersøgende journalistik, og det har i mange år været det mest prestigefyldte, man kunne beskæftige sig med. Opgaven er - som det hedder på amerikansk: Let's get them bastards.
De undersøgende journalister ser sig selv som samfundets vagthunde.
I de seneste år har begrebet konstruktiv journalistik vundet frem. Det er ikke vagthunde, men guidehunde. Reportere, som hjælper med at anvise løsninger på samfundets problemer.

Mand bider hund
Jeg bliver hos de firbenede for at finde et klassisk billede af nyhedskriterierne:
Hund bider mand - dårlig historie.
Mand bider hund - god historie.
Den konstruktive journalist vil søge svar på spørgsmålene:
Hvordan undgår mand at blive bidt af en hund? Og: Hvordan undgår du, at din hund bider mand?

Oversat til mere alvorlige emner er konstruktiv journalistik for eksempel bud på at løse klimakrisen. Det er uomtvisteligt en god historie, at kloden sveder og at det truer menneskeheden. Men det er endnu bedre historie at nogen gør noget ved det, og at DU også kan gøre noget.
Synes jeg som menneske og som journalist.

Brug for to hunde
Hvilken journalisthund er så bedst - vagthunden eller guidehunden? Vi har i den grad brug for begge. Der skal være uafhængige journalister, som kigger økonomiske og politiske magthavere efter i sømmene og udstiller dem, der svindler og misbruger deres magt.
Og der skal være dem, der peger på løsninger på menneskehedens store og små problemer. Det har vi brug for, og det vil vi gerne læse om.
Dem, vi godt kan undvære, er skødehundene, som ukritisk viderebringer hvad som helst uden skelen til formål og konsekvenser.

søndag den 31. marts 2019

Du lytter til provinsradioen

Dansk Folkeparti har besluttet at lukke Radio 24syv. Politisk set er det besynderligt, at ét parti kan bestemme det, men sådan er det engang imellem på Christiansborg.
Radio 24syv er en kæmpe succes og en fornyelse af taleradioen, som har hentet flere lyttere over til radiokanaler med samfundsstof. Også P1 har fået et løft af den frække konkurrent.

Ærgerligt og forståeligt
Jeg synes, det er ærgerligt, at Radio 24syv ikke får chance for at forny sig ved at byde ind på en ny 8-årig kontrakt på ændrede vilkår, men det skærpede krav om 70 pct. medarbejdere 110 kilometer fra København hænger naturligvis ikke sammen for Berlingske og PeoplesPress.
Der gik 3-4 år, før lytterne opdagede den nye radio, og det vil nok også ske med afløseren på den ledige FM-kanal.

Jeg er med
Den kommende statsfinansierede private kanal skal lave provinsradio. Det kan også blive spændende. Alt tyder på, at et konsortium med Jysk-Fynske Medier i spidsen får kontrakten. Folkeuniversitetet og Århus Universitetsforlag er med i sammenslutningen, og skulle de vinde, tuner jeg ind på kanalen fra første dag.
Det bliver spændende at høre, hvilken fornyelse, provinsen kan bringe til taleradioen. Aviserne bag konsortiet dækker hele Danmark, undtagen hovedstadsområdet og Nordjylland. Jeg håber, Nordjyske Medier melder sig ind i klubben, så den nye radio er overalt og kan trække kilder, eksperter og værter ind fra hele landet.

Efterlign ikke 
Radio 24syvs succes er at være sig selv og slet ikke forsøge at efterligne P1 (bortset fra morgenfladen, hvor P1 bare er bedre).
På samme måde håber jeg, at den nye radio også vil være sig selv og ikke forsøge at videreføre Radio 24syv i en provinsudgave. Mads Brügger og Michael Bertelsen er to af medieverdenens mest originale og modige mennesker, og de har virkelig boltret sig på 24syv. De skal ikke med over på den anden radio. Der skal andre dygtige kræfter til.
Min fornemmelse er, at det jysk-fynske konsortium vil satse mere på indhold og viden og mindre på form og nye formater. Det vil passe mig fint.

søndag den 24. marts 2019

Ren svir på sproget.dk



Jeg havde en lille sjov mailstrøm med en kunde forleden.
Efter et møde havde hun været både hurtig og flittig med opfølgningen, mens jeg intet havde udrettet.
Så jeg kvitterede med at skrive, at det var en ren svir at arbejde sammen med hende.

Er du fuld eller hvad?
Så fik jeg et undrende svar. Hun stammer fra Sverige og kendte ikke ordet svir. Hendes kolleger havde forskellige teorier og et opslag på nettet overbeviste hende om, at jeg beskyldte hende for at være beruset.
Jeg kunne berolige hende med, at svir såmænd betyder fornøjelse. Og så måtte jeg lige have den pædagogiske pegefinger frem. For hvis hun - eller nogen som helst andre - skal slå et ord op på nettet, så vil jeg altid anbefale sproget.dk.
Her får du alt at vide, og det er autoriseret. Det gælder både stavemåde og betydning, og du kan som regel også finde eksempler på brugen af ordet. Sproget.dk er en genial opslagstjeneste.

Stavefejl for tennisspillere
Desværre bruger de fleste bare Google. Den er også nem og i langt de fleste tilfælde korrekt. Men Google gengiver brugernes indhold, uanset om det er korrekt stavet eller ej. Hvis du er i tvivl om at stave til det redskab, som tennisspillere slår til bolden med, kan du skrive ketcher på Google. Så får du en masse links med det ord - mest fra firmaer, der gerne vil sælge dig sådan en. Og så skulle den vel være god nok?
Prøv sproget.dk. Svaret lyder: Mente du ketsjer? Og længere nede kan du læse, at en meget almindelig og uofficiel stavemåde er ketcher. Men den er altså ikke korrekt.
Som skribent spørger folk mig tit om betydningen af et ord eller hvordan noget skal staves. Det svar, jeg helst vil give er: Sproget.dk.

Sikre sprogbrugere slår mest op
For uanset, om du er en sikker eller en usikker sprogbruger, er det en god vane at slå et ord op. Og på sproget.dk er det lynhurtigt. Når du selv har tjekket det, er der større sandsynlighed for, at det sidder der næste gang. Det er jo ikke sikkert, at jeg lige er i nærheden :-).
Det pudsige ved historien er, at sikre sprogbrugere er flittigst til at slå op. Det er en af grundene til, at vi laver færre stave- og sprogfejl end gennemsnittet. Vi skriver mere, og vi tjekker flere ord og vendinger end så mange andre. Træning er også her vigtigere end talent.
Det er ikke pinligt at slå et ord op. Tværtimod. Det er god faglighed.
Og så er det en ren svir, når man har så godt et redskab som sproget.dk.


lørdag den 9. marts 2019

Ud med plastikkort og pengesedler

Den digitale udvikling drøner afsted, og hver gang et nyt område skal være digitalt, lyder der advarsler om ikke at koble de gamle fra.
Senest er det sundhedskortet, som har skabt debat. Som jeg har forstået det, vil regeringen gøre det digitalt men har mødt modstand fra ældreorganisationer og vist nok også fra Socialdemokratiet. Argumentet er, at mange ældre ikke har en smartphone og derfor ikke vil kunne identificere sig ved lægen.
Jamen, jamen. Så find da en løsning på det. De kan vel identificere sig på anden vis.

Overflødige plastikkort
Det er helt skørt, at vi andre fortsat skal belemres med overflødige plastikkort. Og det er galt, hvis vi det store flertal af digitale borgere ikke kan få en nemmere hverdag, fordi vi skal tage hensyn til nogle ældre mennesker, som måske ikke engang ønsker særbehandling.

Min far var imponeret
Min far, der ville være fyldt 90 år i dag, var næsten ikke digital. Men han beklagede sig aldrig over nye services og over ting, han ikke forstod. Tværtimod var han synligt imponeret, når jeg viste ham alt det, jeg kunne med min telefon. Hele sit liv havde han været vidne til teknologisk udvikling, og det fortsatte i hans sidste år, hvor han ikke selv kunne følge med i det. Men jeg tror, det glædede ham, at der stadig fandtes nysgerrige og opfindsomme folk, der kunne opfinde dimser og teknologi, som kunne gøre hverdagen nemmere.

Plastikkort og pengesedler - ud med dem
Jeg siger ikke kritikløst ja til alt nyt digitalt. Men meget af det er altså nemmere end det analoge, og så er jeg med. Plastikkort er ikke mit behov. De indeholder nogle få oplysninger, jeg lige så sikkert kan have i min telefon eller mit ur. Ud med dem.
Pengesedler og mønter har jeg heller ikke brug for. Det er nemmere at betale med telefonen - eller med et kort, hos de butikker, der ikke har Dankort-appen. Jeg handler helst hos Coop, for der ordner jeg det hele på appen, hvor der er også er tilbud og rabatter. Ud med kontanterne hurtigst muligt - så bliver det også sværere med sorte penge.
Vores tv er for længst blevet en fremviser, og vi kan se programmerne, når det passer os. Takket være digitaliseringen.

App i stedet for bil
Det næste store skridt bliver forhåbentlig bilerne. Står det til mig, har vi bare en app, og så kommer der en bil og henter os, når vi skal afsted. Det er nemmest, billigst og mest klimavenligt. Slut med parkeringsbøder, bilvask, buler og optankning. Det bliver endda lovligt at sende SMS og mail, mens bilen kører.

Ja til det hele - og til skrappe krav om sikkerhed
Og så er der hundrede andre ting, jeg endnu ikke kan forestille mig. Jeg siger ja til alt det, der gør livet nemmere. Jeg forventer, at lovgivere og myndigheder i hele verden stiller skrappe krav til sikkerhed og at de griber håndfast ind over for virksomheder, der stjæler eller misbruger vores data.
Og på det personlige plan tager jeg ansvar for, at jeg ikke sidder med næsen i min telefon i al den tid, jeg sparer ved hjælp af de digitale services.

tirsdag den 5. marts 2019

Slibrig sælger fra naturfredningsforeningen

Fred i naturen

Forleden aften blev jeg ringet op af en ung, hurtigsnakker fra Danmarks Naturfredningsforening. Han takkede mig for at have støttet en kampagne for, at foreningen kunne bevare retten til at rejse fredninger. Så begyndte han at tale om andre initiativer, og jeg havde allerede lugtet, at han var telefonsælger. Så jeg bad ham spytte ud med sit ærinde.

Kuk i medlemskartoteket
Så kom der en snak om, at Danmarks Naturfredningsforening var under hårdt pres fra mange sider og havde brug for støtte. Derfor ville han spørge, om jeg ville være medlem af foreningen.
Jeg svarede, at jeg har været medlem i ca. 25 år, og så gjorde jeg klar til at sige farvel.
Men fyren rodede sig ud i en forklaring om, at der var gået kuk i deres medlemsoplysninger, så de skulle have genoprettet min betalingsservice. Jeg skulle bare lige opgive mit cpr-nr og mine kontooplysninger, så skulle min unge ven nok ordne det hele.
Hvadbehager?

Dybt privat
Så skruede jeg bissen på. Jeg vil under ingen omstændigheder aflevere dybt private oplysninger til en fremmed, der ringer op en tirsdag aften.
Han cyklede rundt i forskellige forklaringer. Jeg forsøgte at komme ham i møde og bad ham sende mig en mail - så ville jeg gerne påtage mig arbejdet med at udfylde oplysningerne til banken.
Så fortalte han mig, at han var ansat i et telemarketingfirma, og at hans chef forlangte, han skulle gennemføre et vist antal opringninger pr. time. Så lagde han røret på.

Tak til nyt medlem
Øjeblikket efter ringede han igen og nærmest forlangte, at jeg opgav cpr-nummer og bankoplysninger. Jeg sagde meget bestemt nej og gjorde det klart, at jeg ville gå videre med sagen. Så sagde han farvel og øjeblikket efter modtog jeg en mail fra ham, hvor en person fra Danmarks Naturfredningsforening takkede mig for, at jeg gerne ville være nyt medlem.
Jeg vidste ikke, om det var en svindler eller en talentløs medarbejder, jeg havde haft fat i, så jeg sendte mailen videre til en rigtig flink mand, som er formand for den lokale naturfredningsforening med et lille referat af henvendelsen.

Standard at bede om cpr-nummer
Senere på aftenen kiggede jeg ind på naturfredningsforeningens hjemmeside, og til min store forbløffelse så jeg, at DN beder nye medlemmer opgive cpr-nummer og bankoplysninger til telefonsælgere, der ringer på vegne af foreningen. De garanterer, at oplysningerne behandles fortroligt, og deres forklaring er, at det er nemmest for det nye medlem - fordi DN så kan ekspedere det hele.

Undskyldning og forsvar
Der var en kontaktperson på siden, og hun fik også en mail fra mig. Et par dage efter modtog jeg et venligt svar. Foreningen beklagede mange gange, at jeg overhovedet var blevet ringet op. Formålet var at hverve nye medlemmer, og de skal selvfølgelig ikke ringe til allerede eksisterende medlemmer.
Og så kom der et forsvar for metoden med at bede folk opgive deres mest private oplysninger til en telefonsælger. Der var et link til en forklaring fra NETS.

Respekt for beskyttelse af private oplysninger
Jeg synes, det er aldeles uacceptabelt og i grel modstrid mod de værdier, som en agtværdig forening som Danmarks Naturfredningsforening efter min mening burde stå for. Beskyttelse af private oplysninger er meget vigtigt i et moderne digitalt samfund, og det skal naturfredningsforeningen respektere. Så nye medlemmer må modtage et girokort og selv melde sig til Betalingsservice. Det er lidt mere besværligt og betyder sandsynligvis også frafald af medlemmer, men den pris må foreningen betale.
Og hvis min forening vil bruge et telemarketingfirma, skal den stille krav om, at medarbejderne ikke opfører sig som slibrige sælgere, der opfinder løgnehistorier og nægter at lytte til de sagesløse mennesker, de ringer op.

tirsdag den 26. februar 2019

Riskjær kommer ikke ind

De politiske kommentatorer har brændt fingrene så mange gange på spådomme, at de ikke tør forudsige Klaus Riskjær Pedersens valgresultat.
Jeg har lige så lidt forstand på det som dig, så jeg vover det ene øje: Riskjær kommer ikke ind.
Årsagen er meget enkel: Han er en svindler.
Det er ikke en grov anklage fra min side. Det er en objektiv kendsgerning. Klaus Riskjær har rettens ord for at have gået bedrageri. Så er man altså en svindler.

Jeg tror på vælgerne
Jeg tror så meget på vælgernes dømmekraft, at de holder sig fra liste E på den kommende stemmeseddel. Jeg er helt med på, at hans generelle anklage mod politikerne har bundklang i dele af befolkningen. Men hvis ikke man tror på de nuværende folkevalgte - hvorfor pokker skulle man så tro på Klaus Riskjær?
Efter sidste uges lancering fik han 1,3 pct. af stemmerne i den første meningsmåling. Det er mange, og jeg tilskriver det nyhedens interesse i en forholdsvis stille periode, hvor politikerne gør klar til forårsvalget.

Hurtigt kørt over
Når selve valgkampen kører, bliver Riskjær hurtigt kørt over. Ene mand kan han ikke få nær den samme opmærksomhed som de etablerede partier. Han kan ikke vinde 100.000 stemmer i en partilederrunde, hvor han får 1/11 taletid for højst 500.000 seere - hvor af de fleste for længst har besluttet, hvem de vil stemme på.

Alene uden program
Riskjær står uden et reelt politisk program, og det er svært i en valgkamp, hvor alle mulige emner kan dukke op. Og så står han stort set uden en organisation. Ud over at klare det hele selv, skal han også styre sine medkandidater.
Enkeltmandspartier med charmerende ledere har det med at overraske. Og det er underholdende.
Men jeg tror ikke, Klaus Riskjær bliver en del af den statistik. I bund og grund plejer han den samme interesse, som han altid har gjort: Klaus Riskjær Pedersens.


søndag den 17. februar 2019

Et ægte paradigmeskifte

Jeg har smugkigget i nogle kommuners affaldsplaner og lyttet  på genbrugsrørene. Der kommer igen til at ske store forandringer med vores allesammens kære affald de kommende år.
Faktisk så store, at vi kan kalde det et paradigmeskifte, selv om ordet desværre er blevet forbundet med noget helt andet på Christiansborg.

Tak for beholderne
I de nuværende affaldsplaner skruede kommunerne voldsomt op for sorteringen hjemme ved private husstande, og tak for det.
Der er kommet tusindvis af nye beholdere ud, så borgerne i det meste af landet får hentet madaffald, metal, plast, papir og glas i en beholder derhjemme.

Affaldsbranchens ordbog
Resultatet er målbart: Meget mere genanvendelse.
Hov, der skrev jeg lige et ord, jeg ikke bryder mig om. Så jeg bliver nødt til at komme med en ordforklaring.
I affaldsbranchen har man vedtaget, at genanvendelse er, når materialer bliver brugt igen. Altså: din brugte avis, som bliver nyt papir eller pap.
Genbrug - det er når en anden får eller køber dine aflagte sko.
Almindelige danskere kender naturligvis ikke forskellen, men nu kører jeg videre med den i resten af artiklen.

Køb brugt, reparer, byt, del, lej
For paradigmeskiftet er nemlig, at vi nu skal til at genbruge langt mere. Vi skal købe brugte eller reparerede ting, vi skal reparere, vi skal bytte, vi skal dele og vi skal leje. Gør vi det, skal der produceres færre nye varer. Det sparer energi og CO2, og det betyder, at vi får mindre affald.
Der er så et par fordele mere: Forbrugerne sparer penge, da det er meget billigere at købe brugt end nyt. Og det andet er, at det skaber nye arbejdspladser i Danmark. Handlen med genbrugsvarer er lokal, og reparation foregår også tæt på forbrugeren.

Spændende aktiviteter på vej
Det vil kommunerne fremme i de nye affaldsplaner, som træder i kraft her i de kommende år. Der kommer en lang række spændende aktiviteter og tilbud. Det kan være genbrugsbyggemarkeder, materialebørser, gør-det-selv værksteder og byttemarkeder. Og du vil måske opleve, at du kan tage varer eller materialer med hjem fra genbrugspladsen.
Det bliver ekstra spændende at arbejde med affaldskommunikation i de kommende år :-)

tirsdag den 12. februar 2019

Krænkende universiteter

En lektor på Syddansk Universitet har fået en påtale af sin ledelse, fordi han har påført 1-2 it-medarbejdere en objektiv krænkelse.
De kunne nemlig se nøgenbilleder på hans computer, som han indleverede til support. Ifølge Weekendavisens omtale var der tale om små thumbnails.
Det er det seneste af mange eksempler på påtaler eller advarsler fra højere læreanstalter, som har gjort de pågældende institutioner til grin. Vi får det indtryk ude i samfundet, at de ikke kan have noget fornuftigt at tage sig til, når de vil bruge dyrebar tid på at behandle personalesager helt ned i latterlige detaljer.

Styr på paragrafferne
Der er tale om meget store offentlige arbejdspladser, som er reguleret med et hav af regler og procedurer. Og der er et stigende antal mennesker, som har til opgave at kontrollere og fortolke reglerne.
I det spil kan det helt gængse ledelsesprincip om sund fornuft desværre nogle gange træde i baggrunden. En dekan eller afdelingsleder skal hver måned tage stilling til hundredvis af små og store procedurespørgsmål og fortolkninger af regler. Der er travlt, og HR-medarbejderen har lavet en grundig sagsfremstilling, som klart dokumenterer, at nogle etiske regler er overtrådt. Hun er jurist og har styr på paragrafferne, så det må vi vel følge? tænker lederen sikkert. Så har han fred og kan gå videre til næste opgave.

Uskyldig værkstedshumor
En måned efter er sagen omtalt i avisen, og her kan enhver idiot se, at sagen er langt mindre end den mest uskyldige omgang værkstedshumor. Når hændelsen bliver formuleret i dagligdags sprog af en journalist er krænkelsen det rene ingenting. Og journalisten nævner jo ikke de regler, der objektivt set er overtrådt.
Medieomtalen er ikke forkert. Den er bare skarpvinklet. Det samme gælder juristens redegørelse. Journalisten har fokus på lektorens oplevelse. Juristen har på reglerne. Begge dele er korrekt.

Krænkelser SKAL stoppes
Lederens  opgave er at have fokus på helheden og at bruge sin sunde fornuft. De sager, der når medierne, er jo kun dem, hvor lederen har vurderet forkert. Der er garanteret også sager om reelle krænkelser og grov adfærd. Her har vi som samfund en glasklar forventning om, at lederen griber ind og får standset urimelighederne.
Hurtigst muligt - ellers kommer han i avisen.




lørdag den 2. februar 2019

Falcks varebetegnelse

Hvis du vil have mig til at se underlig ud i hovedet, skal du kalde Tankegang for et reklamebureau. Det synes jeg, bestemt ikke vi er - alene af den grund, at vi ikke laver reklame. Jeg interesserer mig personligt ikke for reklame og har meget lidt forstand på det.
Jeg interesserer mig til gengæld for kommuner. Vores kunder er kommuner og forsyningsselskaber, og jeg bruger altid betegnelsen kommunikationsbureau.

Dyrt betalt for at sværte konkurrent til
Det er jeg nu blevet lidt betænkelig ved efter, at Konkurrencerådet i går offentliggjorde en meget lang afgørelse i sagen om Falcks kampagne mod Bios. Det hollandske selskab havde vundet et udbud af ambulancekørsel i Region Syd og dermed brudt Falcks monopol. Falck satte et kæmpe arbejde i gang, og en af indsatserne var at hyre et dyrt og så vidt, jeg kan bedømme, anerkendt kommunikationsbureau. Opgaven for bureauet var at sværte Bios til, så virksomheden aldrig kom i gang med at køre ambulance i det sydlige Danmark.

Arbejdede i det skjulte
Afgørelsen er forfærdelig læsning. Kommunikationsbureauet arbejdede i det skjulte, og stod i praksis bag en Facebookside, som en Falckredder var den formelle administrator af. Bureauet sendte folk til Holland for at finde belastende materiale om Bios og arbejdede målrettet på at få negative Bios-historier i Fyens Stiftstidende, Jydske Vestkysten og øvrige danske medier. Altid uden, at Falck blev  nævnt.
Hvis den slags metoder skulle være gængse hos kommunikationsbureauer, så er Tankegang ikke i nærheden af at være et kommunikationsbureau. Jeg bliver vred og forarget, når jeg ser det. Og det strider imod mine værdier om åbenhed og om god dialog mellem mennesker.
Det fremgår i øvrigt, at opgaven ret hurtigt blev så omfattende, at bureauet måtte hyre ekstra eksterne specialister til at løse den. En af dem var en direktør for et andet kommunikationsbureau. En anden var en selvstændig kommunikationskonsulent.

Anonyme kommunikationsfolk
Konkurrencenævnets afgørelse handler om Falck, så de involverede kommunikationsfolks navne og firmanavne er ikke nævnt i den offentliggjorte afgørelse. Det er lidt ærgerligt. Jeg synes egentlig, de har fortjent at blive hængt ud på samme måde, som de selv gjorde mod Bios.
I den del af kommunikationsbranchen, hvor Tankegang arbejder, har jeg aldrig nogensinde hørt om den slags metoder. Eller noget, der minder om det. Vi hjælper gerne en kommune med at fremme en god sag, som er en del af kommunens opgave. Men aldrig med at bekæmpe andre, finde smuds og snavs om dem og forsøge at hænge dem ud i medierne.

Aktindsigt i Tankegang
Og vi arbejder aldrig hemmeligt. Det er flere gange sket, at medier har søgt aktindsigt i opgaver, Tankegang har været involveret i. Så udleverer kommunen oplysninger om vores aftaler, om leverancen og om hele korrespondancen mellem kommunen og os. Det kan vi godt tåle.
Det kan være, jeg skal til at kalde os for et kommunebureau.

fredag den 25. januar 2019

Beviseligt kedelige hemmeligheder

I en helt usædvanlig sag blev den tidligere chef for PET Jakob Scharf i dag idømt fire måneders fængsel for at have overtrådt sin tavshedspligt. Det er 24 passagerer i bogen "Syv år for PET", som Københavns Byret vurderer til at være over stregen.
Jeg har tillid til vores retsvæsen, så de juridiske hjerner har uden tvivl ret i, at tavshedspligten er overtrådt.
Men for alle os andre uden indsigt i juristeri og efterretningstjeneste er det svært at få øje på noget kriminelt. Jeg har ikke i omtalen set nogen rygende pistol - det vil sige noget, der afslører PETs metoder. Det er simpelthen nogle ekstremt kedelige hemmeligheder, den tidligere PET-chef har afsløret.

BREAKING: PET ARBEJDER SAMMEN MED SKAT!!!! 
Et eksempel er, at PET fik toldere i Københavns Lufthavn til at tilbageholde en mand, der kom med et fly. Nådada, hvad? Skulle det virkelig være hemmeligt? Skulle det komme bag på nogen, at PET samarbejder med andre danske - og udenlandske - myndigheder? Skulle det gøre det sværere for PET at samarbejde med dem i fremtiden, at det nu er afsløret? Hmm.
Jeg mener at have læst noget lignende i en halv snes kriminalromaner, og jeg har ikke opfattet, at det skulle være kontroversielt.

PET har gjort fin reklame for bogen
Men nu er det indtil videre en kendsgerning, at Scharf har røbet hemmeligheder til skade for PET. Det er ikke godt for PET, og tjenesten skulle gøre alt, hvad den kunne for, at folk ikke fik kendskab til kedelighederne.
PET har gjort det stik modsatte. Hylet op med fogedsager og politianmeldelser, så det var helt sikkert, at bogen og dens indhold fik maksimal opmærksomhed. PET har gjort massiv reklame for Jakob Scharfs bog og på den måde medvirket til, at hans skadelige oplysninger blev spredt til en meget bred kreds.

Censur kan ingensinde ophæves
Er Jakob Scharf så ytringsfrihedens helt, der er blevet uskyldigt offer for en overfølsom tjeneste? Nej. Han skulle aldrig have skrevet den bog - eller udtalt sig til den, som det vist i virkeligheden er. Som han selv sagde, da han tiltrådte stillingen, så er PET er hemmeligt sted, og det skal man respektere. Hvis der havde stået noget interessant i bogen, ville det være en grov overtrædelse af hans udvidede tavshedspligt. Og nu viser det sig, at selv kedelige hemmeligheder er strafbare.
Hvis man vil være chef for en efterretningstjeneste, for Udenrigsministeriet eller Nationalbanken, så har man underlagt sig selv en særlig censur, som ingensinde kan ophæves.

fredag den 18. januar 2019

Ugens ubrugte ord: Behandlingsreform

Sundhedsreform kalder alle det uden nærmere omtanke, selv om ugens forslag fra regeringen ikke er en reform, der skal højne danskernes sundhed. Det er en behandlingsreform, som flytter og ændrer behandling af sygdomme.

Sundere danskere?
Den sproglige manipulation har stået på i så mange år, at vi ikke længere tænker over det. Tilsyneladende er alle i den politiske branche enige om, at sundhed betyder sygdomsbehandling.
Man kan kalde det dygtigt spin, men det er også trist og træls. For det kunne da være dejligt, hvis nogen havde mod til at lancere en sundhedsreform. Altså en stor politisk vision for at gøre danskerne sundere, så vi får et bedre liv, og så det offentliges udgifter til behandling holdes i ave.
Det har desværre ingen interesse. KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion er de fire store fjender af folkesundheden, men de har meget lidt politisk bevågenhed.

Hvem bruger flest milliarder?
Sundhedspolitik i Danmark går ud på at bruge ekstra milliarder på behandling, at opføre nye store behandlingssteder og at give garantier for hurtig diagnose og hurtig behandling. I valgkampene kappes partierne om at bruge flest milliarder til at behandle syge. Det er så voldsomt, at der på 10 år er blevet ansat 6000 flere læger på de danske sygehuse.
Jeg kender flere, der er uddannet kostvejledere, og som er specialister i sund livsstil. De kan ikke få arbejde. Vi har simpelthen ikke brug for folk, der kan hjælpe os med at holde os sunde. Til gengæld er behovet for eksperter, der kan behandle eller lindre vores sygdomme, tilsyneladende umætteligt.
Udbud skaber efterspørgsel, så de velmenende politikere arbejder med skruen uden ende. Selv om bevillingerne boomer, er der massiv kritik af behandlingsvæsenet. Det almindelige billede i befolkningen er, at personalet på landets sygehuse har travlt som aldrig før og konstant halser bagefter.

Hvad er visionært?
Det er ikke visionært at uddanne flere, bygge flere og større hospitaler og flytte lidt rundt på beslutningskompetencerne. Det er bare det samme på en anden måde.
En bedre vision kunne være at nedbringe antallet af livsstilssygdomme med 1 % om året, at gøre Danmark røgfrit i år 2030, at nedbringe antallet af stærkt overvægtige med 1 % om året og at reducere danskernes alkoholforbrug med 1 genstand om dagen.

Pengene kommer ind igen
Det skulle selvfølgelig følges op af lovgivning og af bevillinger. Men i modsætning til de mange nye sundhedsmilliarder vil pengene komme ind igen. Det vil betyde færre sygedage, færre behandlinger og mindre medicinforbrug.
Og det vil rette op på en meget vigtig ulighed, som der heller ikke er politisk fokus på - nemlig den, at de rige og veluddannede er sunde, mens de fattige uden uddannelse er usunde.
Kom i gang, for dælen.


lørdag den 5. januar 2019

Sæt tobak på recept

 Hvor mange af dem her skal dø for tidligt?

Ugens chokerende nyhed var oplysningen om, at antallet af rygere i Danmark stiger.
Det fik medierne til at spørge de politiske partier, hvor meget de synes, en pakke cigaretter skal koste.
Det er fint at sætte prisen kæmpehøjt op, men jeg synes, vi skal gå endnu mere radikalt til værks.
Rygning er Danmarks største dræber. Over 13.000 danskere siger hvert år for tidligt farvel til denne verden, fordi de har røget.

De unge skal ikke starte
Det må stoppes, og det er selvfølgelig de unge, vi skal have fat i. De skal aldrig starte med at ryge. Lykkes det, har vi udryddet problemet i løbet af 50 år.
Mit konkrete forslag er at sætte tobak på recept. Alle, der ryger, får ret til at købe en vis ration tobak i et halvt år. Så kan de købe det til en rimelig pris på apoteket.
Ingen andre kan købe tobak i Danmark.

En tur til lægen
Rygerne skal en tur til lægen for at få recepten, og her får de en snak om deres tobaksvaner og øvrige livsstil. Lægen skal have respekt for sine patienter, så dem der ikke kan og vil holde op med at ryge, skal have recepten uden dikkedarer.
Så må de møde op et halvt år senere til en ny samtale om tobak hos deres læge. Her skal hun igen være flink - men også bestemt. Rygerne skal være meget bevidste om det skadelige i at forny recepten, og de skal naturligvis have tilbud om gratis rygestop med tilhørende medikamenter.
Du vil måske indvende, at der vil blive smuglet flere cigaretter som følge af sådan en ordning. Og at der vil blive handlet med recepter. Sikkert.

Plet på straffeattesten
Der er brodne kar i alle systemer. Smugleri er ulovligt og giver en plet på straffeattesten, så det bliver ikke en allemandssport at købe og sælge ulovlige cigaretter. Mit forslag vil gøre det nærmest umuligt for unge at begynde at ryge, og det vil i løbet af få år få mange rygere til at kvitte smøgerne. Til gavn for deres egen sundhed og pengepung og for samfundet.
Forslaget er meget lidt liberalt. Det er endnu et opgør med den personlige frihed - med folks ret til at bruge og misbruge deres krop, som de vil.

Intet overgreb mod ikke-rygere
Det lever jeg med, for rygning er et samfundsproblem. Sådan et, som samfundet skal forsøge at løse. Og det ødelægger ikke noget for nogen. Ingen unge mennesker vil føle sig udsat for et overgreb, blot fordi de ikke kan få lov til at begynde at ryge. Ikke-rygere har ikke behov for at ryge.
Så spørgsmålet er, om der er en reel politisk vilje til at gøre Danmark røgfrit. Hvis der er det, er det ikke nok at fedte med afgifter og krav til advarsler på pakkerne.