fredag den 30. december 2016

Tilståelse: Jeg bruger støttestrømper

Mine nye løbemakkere.

Elefantiske læsere husker måske, at jeg for et par år siden skrev et forarget indlæg om, at støttestrømper for gamle mest var til for at støtte beskæftigelsen i ældresektoren.
Nu må jeg krybe til korset og indrømme, at jeg selv er begyndt at bruge støttestrømper.
Ja, sådan kalder jeg dem på dansk. I ældre- og løbebranchen hedder det kompressionsstrømper. Det lyder mere prof, men er nøjagtigt det samme.

Krampe i benet
Jeg har haft mine støttestrømper i nogle år og brugt dem meget, meget lidt.
For en måneds tid siden, da jeg for anden gang i år var plaget af en skade i venstre ben, læste jeg nogle artikler om de lange strømper. Konklusionen var helt klar: Hvis man som løber døjer med krampe i benet, skal man bruge kompressionsstrømper. Alt andet er uforsvarligt. Behold strømpen på en halv time efter løbeturen, lød det andet råd.

Dumstædighed
En fast karakter er godt. Stædighed også okay, men dumstædighed er ikke til at forsvare. Så jeg trak de lange strømper på og begav mig ud på en længere løbetur. Siden har jeg brugt dem til hver eneste løbetur, og jeg har ikke haft nogen form for krampesymptomer i det venstre ben.
Det er over 10 år siden, det sidst er sket.
Så støttestrømper ser fjollet ud sammen med et par korte bukser. Og det bliver sikkert frygteligt varmt til sommer.

Fjollet tekstil
Men hvis 20 års problemer med krampe i venstre lægmuskel kan holdes i skak, så er det prisen værd. Jeg har betydeligt mindre uro i benene nu, end jeg havde i de mange år, hvor jeg rystede overbærende på hovedet af de udstyrs-freaks, der brugte det fjollede stykke tekstil.


tirsdag den 27. december 2016

Mellemsvær bureaukrati-allergi



 Den gode gamle Betalingskontrol sendte en hilsen til mig

Jeg lider i mellemsvær grad af allergi over for bureaukrati. Det kan være ganske plagsomt for mine omgivelser, når jeg får et anfald. Jeg er temmelig barnlig og skal virkelig beherske mig for ikke at være sarkastisk over for de helt uskyldige mennesker, der servicerer mig på bureaukratiets vegne.
Ting, der skal udfyldes eller betales uden nogen anden grund end, at det skal de - giver mig røde pletter og frigør enorme mængder adrenalin.

Forsvarsværker nede
Igennem en del år kunne mit personligt ejede selskab Tekstener ApS antænde et allergisk anfald. Jeg oprettede det i 2009, da jeg købte 25 % af Tankegang. Det sagde revisoren og advokaten, der var nemmest og smartest for mig. Og mine forsvarsværker var nede, for jeg sagde bare ja og betalte for at få det gjort.
Selskabets eneste aktivitet var at eje mine aktier i Tankegang. Fordelen ved at have et selskab skulle vist være, at udbytter og et overskud fra salg blev beskattet mildere. Allerede der skulle jeg have sagt fra, for jeg vil gerne betale skat af de penge, jeg tjener.

300 kr. for et kontoudtog
I alle årene var der ingen udbytter og jeg solgte ikke aktierne. Så jeg havde bare et selskab, der skulle administreres. Jeg betalte revisoren for at udfærdige et regnskab, og banken forlangte hvert år 300 kr. for at sende en kontoopgørelse til revisoren. På den stod der, at der var hævet penge til revisoren og til banken. Selskabet havde ingen indtægter og dets formue gik op og ned med Tankegangs resultater, men der var absolut ingen penge i foretagendet.

Digital Tignasur
I 2013 skulle jeg oprette en digital signatur til Tekstener ApS. Jeg gik pligtskyldigt i gang på min Mac og fik hentet en medarbejdersignatur. Den kunne ikke installeres, fordi systemet åbenbart ikke var gearet til Mac. Og jeg kunne ikke få en ny, for systemet meddelte, at min digitale postkasse var aktiveret.
Det lod jeg hvile. Det skete der nok ikke noget ved, eftersom selskabet ikke havde anden aktivitet end at eje aktier.

En fri mand
Sidste år blev jeg træt af cirkusset og nedlagde selskabet. Så nu er jeg igen en fri mand, som hverken skal betale til bank og revisor eller bakse med Macfjendske digitale postkasser.
Så forleden lå der et brev til selskabet i min postkasse ude på vejen. Det var fra Betalingskontrollen i Frederikshavn Kommune, og indeholdt en rykker for erhvervsaffaldsgebyr for 2016 for Tekstener ApS. 375 kr. + 100 kr. for at sende rykkeren, skulle det gode foretagende have. Jeg ringede til nummeret og forklarede meget venligt, at selskabet var nedlagt. En flink bureaukrat slog CVR-nummeret op i registret og indrømmede, at det var en fejl. De vil sende mig et nyt brev, hvor de retter fejlen, og det er endda ganske gratis.

Endnu et brev - nu gratis
Jeg forsøgte at slippe for brevet, men de har deres systemer. Det kan være de sender det til selskabets tilsandede digitale postkasse, og så må vi håbe, at jeg ikke får en bøde for ikke at svare.
Gad vidst, hvad der ellers ligger. Og gad vidst, om jeg kan blive ved med at være ansvarlig for et lukket selskab. Det kan jeg godt sidde her og hidse mig lidt op over.

søndag den 18. december 2016

Begejstring er oplevelsen


 Johan Snemand med et eddersmart edderkoppelys

Som så mange midaldrende middelklassedanskere går vi efter oplevelser: Rejser til hovedstæder, safari, maratonløb, koncerter, teater og god mad.
Det meste af det er ret dyrt, men det kalder vi for prioritering, og så er prisen ikke så vigtig.
Men så er der kommet noget, der hedder børnebørn, og oplevelserne sammen med dem er mindst lige så værdifulde som rejser og årgangsvine. Til gengæld koster de nærmest ingenting.

Morgenhygge med legetøj
Her til morgen vågnede vi op på to feltsenge i Gedved, og der kom to glade drenge ned med hver sin bog, vi kunne læse op for dem. Så gik der mindst en halv time med morgenhygge, hvor Viktor og Johan hentede legetøj ind i stuen til os. Herligt, herligt.

Kitsch - en vild underdrivelse
Efter morgenmaden ledte jeg efter et arrangement i nærheden, og Google tilbød et julemarked i landsbyen Torrild lidt uden for Odder. På hjemmesiden lignede det kitsch, og det viste sig at være en vild underdrivelse. Det var flere hundrede kvadratmeter fyldt med nisser, kugler og alt andet, der har med julen at gøre. Da vi voksne havde grinet af, så vi julelysene i drengenes øjne.
Hver gang, vi passerede en julemand, pegede Johan på halvandet år begejstret på figuren og råbte SNEMAND!
Viktor forelskede sig i et guldglas til en 10er, og det kom i kurven. Siden fulgte to nisshuer, to elektriske lamper med edderkopper uden på, 10 kugler, en nissefigur, tre træjuletræer, to rustne søm, en adventsstage og et par ting, jeg allerede har glemt.

Tre lykkeposer oveni
Vi sagde ja til mange ønsker og nej til endnu flere, men det skabte ingen konflikter. Jeg stillede mig i  kø og gjorde klar til at betale en 3-400 kr. for en kurvfuld tingeltangel. Men det blev kun til sølle 144 kr., og så havde jeg optjent ret til 2 lykkeposer til børn og 1 til voksne. Ny jubel hos drengene, der blandt andet blev de tilfredse ejere af to små plastikpistoler. Den slags kan man jo ikke få for mange af.

Være med og være sammen
Den store oplevelse var drengenes glæde og begejstring. Og så var det sjovt at se kilometervis af julepynt stablet sammen i rum efter rum. Var der en ledig kvadratmeter, var der en mekanisk nisse, som kravlede op ad en stige, pustede sæbebobler eller lavede øvelser i trapez.
På lørdag er vi sammen med børnebørnene igen. Der bliver de bombarderet med kostbare gaver, som de sikkert også bliver glade for. Det håber vi da. Men dagens dejlige oplevelse i det proppede juleland viser, at det ikke er ungerne, der har dyre vaner. De vil være med og være sammen.
Det er en gave.

lørdag den 10. december 2016

Stop spild af alt


 Købbardo

I årevis har miljøforkæmpere været mere eller mindre udtalte modstandere af øget forbrug. Det ligger også dybt i mig, at vi ikke skal forbruge mere og slide mere på klodens ressourcer. Men det er imod den menneskelige natur. Vi vil have mere, og rationelle argumenter er ikke stærke nok til at tæmme vores lyst til forbrug.

En ny dagsorden
Så jeg dropper den livsnyderfjendske dagsorden.
Men jeg vil stadig være grøn, værne om naturen og sikre vores klima. Så vi må have fat i en ny dagsorden, der ikke giver folk dårlig samvittighed over at købe julegaver.
Den kunne hedde Stop spild af alt.

Selina Juul er fantastisk
Forbilledet er Selina Juuls fantastiske arbejde med Stop spild af mad. På få år er det lykkedes Selina at få madspild højt op i vores bevidsthed, og hun arbejder nu i hele Europa og i resten af verden for at udbrede det geniale budskab.
Vi spiser ikke mindre. Vi smider bare mindre ud eller køber kun det, vi har brug for. Og butikkerne smider færre fødevarer ud. Madspildet er faldet med 25 pct. i de seneste 5 år i Danmark. Resultatet er mindre affald, mindre transport, mindre afbrænding - men ikke mindre mad i vores munde.

Den blå luft
Den samme filosofi kan bruges med opvarmning og transport.
Stop spild af varme. Stop spild af el. Stop spild af benzin.
Hver dag fiser millionvis af kilowatttimer varme lige op i den blå luft. Tusinder af motorer, generatorer, pumper og andre tekniske installationer spreder varme, som ikke bliver udnyttet. Det er mere gak end madspild. I Skjern har papirfabrikken gjort noget ved det. Damp og varme fra produktion af genbrugspapir bliver nu udnyttet, så fabrikken leverer 45 procent af varmen til 3100 husstande i Skjern. Investeringen tjener sig hjem på få år, og forbrugerne får billigere varme.

Køl ned og varm op 
13 pct. af elforbruget i Danmark går til at køle ned. Det er frysere og kølediske, men det er også ventilationsanlæg til mennesker og computere. Apparaterne står på steder, hvor man samtidig bruger energi på at varme op. Også den ligning kan løses bedre end i dag. Vi skal hverken fryse eller svede, og vores apparater skal ikke brænde sammen. Men vi kan nedbringe spildet af el, alene ved teknologiske løsninger.

El- og delebiler
Og så er der vores spild af benzin og diesel. En elbil udnytter energien langt bedre. Så vi vil bruge langt mindre energi, hvis vi gik over til elbiler. Kunne vi oven i købet blive bedre til at køre sammen, ville vi spilde mindre energi. Vi skal ikke transportere os mindre, men vi kan godt gøre det i færre biler, som bruger langt mindre energi.

2,5 mio. solceller i Indien
Og så er der den gode nyhed: Arbejdet er i fuld gang. Hver dag bringer nye tekniske løsninger, som nedsætter spildet af energi. Og det er ikke kun i Danmark. For nylig blev verdens største solcelleanlæg indviet i den indiske by Kamuthi. Det kan levere strøm til 150.000 husstande, og prisen for anlægget er under 30 pct. af prisen for det hidtil største anlæg, som ligger i Californien - nemlig 679 mio. dollars.
På 1 sekund leverer solen lige så meget energi, som vi bruger i hele verden. Det spild må stoppes.

lørdag den 3. december 2016

Tjen 10 % efter skat

Her stiger kursen ikke - kun humøret


Vores solceller ser ud til at blive en strålende (ha) investering med et udbytte på 10 % - og det er helt skattefrit.
Det kan muligvis gøres bedre på aktiemarkedet eller med skibsanparter. Men her er risikoen minimal, og vi giver et lillebitte bidrag til at bremse den globale opvarmning.

Vi tjener på at bruge
Her kommer regnestykket: På knap 7 måneder har vi produceret lidt mere end 5000 kilowatttimer. 2000 af dem har vi selv brugt - og dermed sparet 2 kr. pr. kilowatttime. De 3000 sælger vi med garanti fra Energinet.dk for 1,02 kr. pr. kilowatttime. (Det er syret med et ord med 3 t'er på stribe)
Når anlægget har kørt et år, har det nok produceret 7000 kilowatttimer. Lad os sige, vi selv bruger 3000 og sælger de 4000. Det giver en samlet indtægt/besparelse på 10.000 kr. for en investering på lige knap 100.000 kr.
Det er da meget godt.

Huset er mere værd
Nu vil du måske indvende, at der også skal være penge til at betale af på anlægget. Jaja. Vi har betalt kontant, men selv om vi havde lånt pengene, havde der stadig været et afkast på 10 %. Så skulle vi bare bruge en stor del af pengene til at betale renter og afdrag.
Og så har vi forøget husets værdi. Det er blevet mindst 100.000 kr. mere værd, når energiregningen er 10.000 kr. lavere.

En dårlig forretning
Hvad kan gå galt?
Elprisen kan falde, og det gør den, når PSO-afgiften bortfalder. Så sparer vi lidt mindre. Men den kan også stige, for priserne på energi på verdensmarkedet er meget lave for tiden.
Afregningsprisen på 1,02 kr. gælder i 20 år. Til den tid fungerer solcellerne stadig. Men jeg håber da, at vi inden da er holdt op med at sælge af vores egen strøm. Det er nemlig en dårlig forretning. Det er meget bedre at bruge den selv, og det kan vi, fordi vi har jordvarme, der sluger 4-5000 kilowatttimer om året.

Vi gemmer strømmen
Om få år er der nye smarte batterier på markedet, som kan opsamle og lagre strømmen i de gode sommermåneder og gemme dem til mindre solrige tider. Med sådan ét tjener vi ikke 1,02 kr. pr. kilowatttime, men 2,01 kr. eller 1,75 kr., eller hvad nu den samlede pris med moms og alle afgifter er til den tid.
Det kræver selvfølgelig en ny investering, men også den vil kunne give et fremragende afkast.