mandag den 23. december 2019

Dansk investor tjener 50 mia. kr.

 Billedet forestiller desværre skribenten - ikke investoren :-)

En dansk storinvestor har i år tjent 50 mia. kr. på en enkelt aktiepost. 50.000.000.000 kr. Det er lige så meget som 10.000 vellønnede mennesker får i løn og pension på et år.
Hvem er denne enestående heldige spekulant?
Mærsk, LEGO-familien, Lars Larsens efterladte eller dem fra Bestseller? Nej, nej, nej og nej. De er ikke i nærheden af den slags gevinster.
ATP - ny forbier. Det er heller ikke et andet stort pensionsselskab.

Guldrandet ejerskab
Det er såmænd Finansministeriet. Vores allesammens fælles kassemester på Slotsholmen.
Det ufatteligt store beløb kommer fra én aktiepost, nemlig Ørsted. Staten ejer halvdelen af aktierne i energiselskabet. Kursen er steget med ca. 55 % i år, og Finansministeriets andel af det er i runde tal 50 milliarder. Dertil kommer det udbytte, staten har modtaget.
I 2018 havde staten et driftsoverskud på ca. 43 mia. kr. Plus en kæmpe gevinst på Ørsted, og i 2019 bliver ejerskabet af Ørsted endnu mere guldrandet.

Løste national opgave
Ørsted hed tidligere DONG, Dansk Olie og Naturgas og blev stiften af staten i 1972. Den nationale opgave var at producere og sælge olie og naturgas, så Danmark ikke blev så afhængig af olie fra Mellemøsten.
Det lykkedes, og selskabet har siden gennem opkøb og nye strategier ændret sig fuldstændigt. I dag løser Ørsted ingen opgaver for staten. Det er rent kommercielt selskab, hvis hovedaktivitet er at udvikle, opføre og drive vindmølleparker i hele verden.
Det er et glimrende formål, og det er så skønt, at vi har et stærkt dansk selskab, som tjener penge på det.

Rent kommercielt selskab
Der er bare ikke gnist af begrundelse for, at Finansministeriet skal eje halvdelen af aktierne. Ørsted sidder ikke længere på kritisk infrastruktur. Det er et rent kommercielt energiselskab.
Derfor er det helt oplagt, at Finansministeriet stryger sin enorme gevinst. Selskabets børsværdi er på 283 mia. kr., og halvdelen er altså statens. Det er grumme mange penge, som det vil være rart at have som buffer næste gang, der dukker en eller anden krise op.

Slagt den fede guldkalv
Du vil måske indvende, at aktien kan stige yderligere, så staten kunne sælge Ørsted endnu dyrere. Korrekt, og kursen kan falde, så nogle af milliarderne smuldrer mellem hænderne på os. Sådan er det spil, og det håber jeg, at kloge folk på Slotsholmen kan finde ud af. Aktierne skal naturligvis sælges på det rigtige tidspunkt til den bedst mulige pris.
Men sælges skal de.
Staten er til for at løse fælles opgaver for borgerne - ikke for at lave aktiespekulation og for at drive private virksomheder.
Slagt den fede guldkalv og gem pengene. Eller få nogle af dem ud at arbejde for den grønne omstilling.

søndag den 15. december 2019

Flertal IMOD hård Brexit

Et flertal af de britiske vælgere stemte ved valget forleden på de partier, der IKKE går ind for en hård Brexit. Premierminister Boris Johnson har altså ikke befolkningen med sig i ønsket om at forlade EU den 31. januar med den midlertidige skilsmisseaftale.
48 pct. af stemmerne fik de hårde Brexit-partier. Men på grund af det gammeldags engelske valgsystem har de konservative et massivt flertal i Underhuset. Ét konservativt mandat kostede i praksis 40 pct. færre stemmer end et Labourmandat.

Katastrofe for Labour
Men nu er det britiske demokrati, som det er, og det skal vi andre selvfølgelig ikke lave om på. Valgresultatet var under alle omstændigheder en katastrofe for Labour - en selvforskyldt ulykke. Corbyn tegner simpelthen ikke partiet, og han har ikke bidraget med andet end brok og kævl under den 3 år længe Brexitkrise i England.
Som et ansvarligt parti skulle Labour naturligvis have meldt sig aktivt ind i forhandlingerne og ledt efter løsninger sammen med de konservative. Labour kunne ikke få alle sine ønsker opfyldt, men et nationalt kompromis ville have været en meget bedre løsning for England, for Skotland, for Nordirland og for EU.

Nu kommer det svære
For skilsmisseaftalen er jo det lette.
Det svære bliver forhandlingerne om Englands fremtidige forhold til EU. Hvilke rettigheder får EU-borgere i Storbritannien - og omvendt? Skal vi betale told til hinanden? EUs princip er jo, at varer og mennesker skal bevæge sig frit over grænserne, og som udgangspunkt kan man ikke vælge den ene del fra. Der er også fiskerigrænser samt tusindvis af store og små samarbejdsaftaler, som har betydning for hverdagen for millioner af mennesker på begge sider af Nordsøen.
Alt det har Johnson nu fået vælgernes mandat til at forhandle om, og resultatet kan han køre lige igennem Underhuset efter forgodtbefindende.

Skidt for demokratiet
Det er godt for effektiviteten, men skidt for alt andet, herunder demokratiet. Ingen lande regeres godt fra fløjene, så derfor håber jeg, at Labour snarest får valgt en midtsøgende formand, som igen kan bringe partiet i øjenhøjde med vælgerne og som kan arbejde for at løse landets reelle problemer. I stedet for hele tiden at stå og råbe skældsord efter premierministeren og forlange at få udskrevet valg i tide og utide.
Politik er en kamp, javel. Det er det under en valgkamp. I hverdagen er det et arbejde i folkets tjeneste.


søndag den 8. december 2019

Lov om gode hensigter

Naturligvis er jeg tilfreds med den nye klimalov. Jeg tror, det er en fin konstruktion at give Klimarådet en afgørende rolle, så fagligheden driver arbejdet med at udlede mindre CO2.
Og jeg er rigtigt godt tilfreds med, at næsten hele Folketinget bakker op om loven og er med i forliget. Så bliver loven ikke udvandet, og den bliver ikke offer politiske studehandler i forbindelse med en regeringsdannelse eller en finanslov.

Indholdet må vente
Men jeg blev overrasket, da jeg læste om klimaloven. I min utålmodige naivitet troede jeg, at forhandlingerne handlede om vedvarende energi, elektrificering af det danske samfund, energibesparelser, fjernvarme, elbiler og mindre CO2-udledning fra landbruget. Jeg havde også glædet mig til at se, hvilken rolle kommunerne ville få for at realisere det nødvendige mål om 70 pct. reduktion.
Det handler klimaloven ikke om. Det er en lov om gode hensigter og om metoden til at omsætte dem til handling.

Det gør ikke ondt endnu
Måske var det derfor, det gik så forholdsvis nemt for partierne at blive enige. Indtil videre er der jo ikke noget, der gør ondt eller koster penge. Vi må vente nogle måneder endnu på de første konkrete projekter og endnu længere tid på handlinger.
Og dog.
Danmark er jo ikke Kina. Vi har ikke central styring af alt i vores samfund.
Så mens vores udmærkede klimapolitikere har lavet spillereglerne for den kommende indsats, sker der tusindvis af handlinger ude i det såkaldte samfund.

Vedvarende energi i fjernvarmen
Over alt i landet er lokale fjernvarmeselskaber ved at skifte olie og gas ud med overskudsvarme, solvarme, varmepumper og anden teknologi, der udnytter den vedvarende energi.
Kommuner laver ambitiøse målsætninger for deres CO2 udledning og konkrete planer for at føre dem ud i livet. Om et øjeblik er Ringkøbing - Skjern Kommune selvforsynende med vedvarende energi, og i 2029 vil Sønderborg Kommune være CO2 neutral.

Virksomhederne er i gang
Tusindvis af virksomheder sparer på egen energi, og nærmest al produktudvikling i industrien er rettet imod klimaet. Med eller uden en klimalov vil danske virksomheder i de kommende år selv udlede markant mindre CO2 og vil hjælpe deres kunder i ind- og udland med at gøre det samme.
Klimaloven er absolut ikke overflødig. For det første er der nogle fælles beslutninger, som vi skal have politikere til at træffe. Og for det andet er den stærke politiske opbakning til den grønne omstilling med til at sætte en dagsorden, som inspirerer alle os, der udleder CO2 hver time.