søndag den 18. februar 2018

KL er ikke en frugtkniv

I den seneste tid har jeg læst en del debatindlæg med heftig kritik af KL, Kommunernes Landsforening.
Den kære organisation bliver beskyldt for at ville smadre folkeskolen og tage arbejdsglæden fra kommunernes ansatte. Og i min avis i dag var der én, der mente, at KL stod for en særlig ledelsesstil ude i kommunerne.

En frugtkniv er ikke en frugt
Det bygger på en misforståelse, som jeg tror, er ret almindelig. Nemlig den, at KL styrer kommunerne. Det gør foreningen ikke. Kommunerne styrer KL.
En frugtkniv er en kniv - ikke en frugt. På samme måde er en kommuneforening en forening - ikke en kommune.

Byrådet lytter
KL varetager kommunernes fælles interesser og hjælper kommunerne. Men KL har intet med den kommunale hverdag og drift at gøre. Hvis en lærer i Rødovre eller en bibliotekar i Hedensted oplever, at kritik ikke er velkommen på arbejdspladsen - så er det ikke KLs skyld. Og det er ikke et resultat af et projekt med New Public Management, som KL har rullet ud i kommunerne.
Kommunerne styrer sig selv, og hvis læreren eller bibliotekaren føler sig klemt, er der en ledelse og i sidste ende et byråd, hun kan henvende sig til. De lytter gerne, er jeg sikker på. Det har de lovet os.

KL er arbejdsgiver
Den aktuelle anledning til indlæggene om KLs magt er sikkert overenskomstforhandlingerne. Her er KL arbejdsgiver, men KL er jo ikke et uhyre, der sidder ovre i et glashus på Islands Brygge og bestemmer sig for at tryne lærere og bibliotekarer.
KLs ledelse er borgmestre og byrådsmedlemmer fra kommunerne. Det er dem, vi lige har valgt.
Politikerne ude fra kommunerne bestemmer i KL. Jeg kender adskillige nuværende og tidligere ansatte i KL, og det er simpelthen en del af DNAet, at de er til for de 98 kommuner og skal arbejde efter de retningslinjer kommunerne udstikker for KL.

Politikere forhandler
Det er også politikere, der forhandler med fagforeningerne om den nye overenskomst. De sidder selv i en kommune til hverdag, hvor de arbejder for en god folkeskole og et velfungerende bibliotek og hvor de ønsker, at kommunen skal være en god og tryg arbejdsplads.
De har ingen interesse i at tryne nogen eller i at gøre medarbejdere utrygge. De har heller ikke en skjult dagsorden om at afvikle velfærden eller privatisere rådhuset. Tværtimod. Kommunerne arbejder hele tiden for at få flere opgaver, fordi de er tæt på borgerne.
Det bruger de KL til, og her kan de ansatte i Weidekampsgade virkelig rykke igennem, for det er et område, hvor alle kommuner er enige.

tirsdag den 13. februar 2018

Ekspert: Man kan dø af sygdom

Kongerøgelse er godt stof. Det ved vi.
Det komiske opstår, når der er en god historie uden ret mange kendsgerninger. Sådan én bakser medierne med for tiden.
Det, vi ved med sikkerhed er, at Prins Henrik er alvorligt syg.
Han har været indlagt på Rigshospitalet og er nu på Fredensborg Slot.
Mere ved vi ikke.

Vil vi gerne læse mere?
Men det kan man jo ikke fortælle igen og igen, og vi vil jo gerne læse noget om det. Eller vil vi?
Så der kommer den ene mere ligegyldige og isoleret set morsomme ekspertudtalelse efter den anden.
Fredag aften fyldte historien halvdelen af tv-avisen, og der var to reportere igennem direkte fra Rigshospitalet. Først forklarede journalist Mette Hybel, at Prins Henrik måtte være alvorligt syg.
Senere kom tv-lægen igennem. Også han havde analyseret sig frem til, at Prins Henrik var alvorligt syg.
Det stod i øvrigt i den pressemeddelelse, kongehuset havde sendt ud om formiddagen.
I de følgende dage kom der med jævne mellemrum breaking news, hver gang en eller flere fra den kongelige familie besøgte Prins Henrik på sygehuset. Og når de forlod sygehuset igen.
Så var der eksperter fremme, som straks kunne fortælle os, at det nok var et tegn på, at Prins Henrik var alvorligt syg.

Ikke rask igen
Næste pressemeddelelse kom i dag, tirsdag. Her stod der, at Prins Henrik var overflyttet til Fredensborg Slot, hvor han ønsker at tilbringe sin sidste tid omgivet af sin familie.
Berlingske var hurtigt ude med en ekspert, som kunne forklare os, at Prins Henrik ikke bliver rask igen.
Jeg ønsker Prins Henrik og hans familie alt godt. Det er ikke dem, der skaber komikken. Kongehuset informerer sobert og sørger for at holde det strengt private privat.
De elektroniske medier fører breaking news hysteriet ud i det groteske og gør sig selv til grin.
Mener jeg, og jeg er ekspert i mine meninger.

lørdag den 3. februar 2018

Løkke Pamfilius

Vores statsminister er meget uheldig. Han bliver beskyldt for alverdens ting af folk, der blander ham sammen med privatpersonen Lars Løkke Rasmussen. På det punkt er statsministeren en rigtig ulykkesfugl. Selv et par underbukser kan blive til en politisk sag.
Men personen Lars Løkke er til gengæld en ren fætter Højben. Han er sådan én, som folk bare får lyst til at forære ting. Dyre, fine gaver kommer væltende.

Renset hotelværelse
Vi husker, at Venstres partiorganisation for år tilbage blev ramt af en ubændig trang til at købe nyt tøj fra inderst til yderst til personen Lars Løkke Rasmussen. Eller også var det til partiformanden. Det var i hvert fald dyrt. Han havde også siddet og røget på et hotelværelse efter en hård dag, og så betalte Venstre for at få rummet renset og gjort rent. Flinkt parti :-)

Datter på 1. klasse
Og så var der den sydkoreanske miljøorganisation GGGI, som sendte Lars Løkke verden rundt på 1. klasse og luksushoteller, så han kunne hjælpe med at tegne en ny struktur i foreningen. De betalte også en billet på 1. klasse til Lars Løkkes datter. Han troede egentlig, han selv havde betalt for datterens billet, men den havde de flinke sydkoreanere klaret, uden at Løkke opdagede, at der ikke var trukket 27.000 på kontoen.

En gavmild fisker
Og der er flere gavmilde folk. Da Lars Løkke fyldte 50 år i 2014, dukkede en fisker fra Thyborøn op med en gave under armen. Han forærede Lars Løkke et sommerhusophold i Skagen til en værdi af 10.000 kr.
Sikke et held. En ukendt herre, som kommer med dagens mest værdifulde gave. Efter det oplyste kendte de to knap nok hinanden. Det må da siges at være generøst at give så fin en gave til en person, man slet ikke står nær. Personligt ville jeg blive lidt forlegen, hvis det skete på min fødselsdag, men jeg er nok bare misundelig.

Torskegilde - og et politisk møde
Fiskeren har siden engageret sig voldsomt i at samle penge ind til en fond, som Lars Løkke har stiftet, og som bærer hans navn. Seneste donation var på 1,2 mio. kr.
Så nu kommer den heldige privatperson Lars Løkke Rasmussen hvert år til et torskegilde, hvor pengene til fonden bliver overrakt og han har deltaget i en firmafest hos fiskeren.
Når nu privatpersonen Lars Løkke var i Thyborøn, benyttede statsministeren for resten lejligheden til at holde et møde med fiskeren og nogle af hans kolleger om fiskeriets forhold. Det havde den gavmilde fisker flere gange bedt om.

Yndling og mestertrumf
Og så er der lige lidt om overskriften. Lykkens Pamfilius er et fast udtryk, som bare betyder, at man er heldig. Pamfilius er et gammelt græsk ord for yndling. På Holbergs tid var Pamfilius den bedste trumf i et af tidens populære kortspil. Jeg har læst mig til, at det var klør knægt.
Det har ingenting med hverken den ene eller den anden Lars Løkke at gøre.
Lige som fiskerens penge ikke har noget med politisk indflydelse at gøre.