fredag den 28. maj 2010

For 100 mio. kr. blandet

Forleden kom en kunde til Tankegang og bad om at købe for 100.000 kr. kommunikation. Kunden handler hos et andet kommunikationsbureau, men ønskede også at bruge os. Kunden mente, det ville kunne få vores konkurrent op på dupperne.
Vi blev glade for henvendelsen og spurgte så, hvad kunden havde tænkt sig for de 100.000 kr. Det kunne vi ikke få noget svar på. Kunden havde derfor tænkt sig at spørge nogle eksperter i kommunikation, hvad de 100.000 kr. i grunden kunne bruges til.
Du tror selvfølgelig, det er en løgnehistorie. Og det er det også.
Det var nemlig ikke en kunde til Tankegang. Og det var ikke 100.000 kr. Det var 100 mio. kr. Kunden er et flertal i Folketinget, som i et nyt medieforlig har sat det enorme beløb af til en ny radiokanal.
Formålet er at bryde DRs monopol på radioområdet - som ganske vist har været brudt i årevis - men nu kan det så ske med massiv statsstøtte. Altså mere konkurrence fra staten til de i forvejen trængte kommercielle radiostationer.
Flertallet ønsker... lidt af hvert, vist nok. Den nye kanal skal være en pendant til P1 - dog med musik og med en bredere appel end P1. Politikerne har skelet til Norge, hvor en blandingskanal har stor succes. Den er mest af alt et mix af vores P3 og P4 - mainstreamradio til en rigtig bred målgruppe. Men kanalen skal heller ikke være som den i Norge - den er bare et eksempel på, at det kan lade sig gøre at blande indholdet, forklarede kulturminister Per Stig Møller (K) i dag i Mennesker og Medier på P1.
Han og de øvrige folk bag licensforliget vil nu bede en ekspertgruppe formulere kravene til den nye radiokanal. Det er altid klogt at spørge andre til råds, men det her er bizart. At beslutte sig for at købe for 100 mio. kr. og så bagefter bede nogle eksperter definere, hvad man i grunden skal købe.
Da jeg var dreng, købte vi nogle gange for 2 eller 5 kroner blandet slik hos den lokale slikmutter. Der stod vi længe og pegede og tøvede - "1 af dem og 2 af dem og hvor meget er der nu for?". Vi mistede selv tålmodigheden og bad til sidst slikmutter om at bestemme for de sidste 50 øre.
Tænk sig at stå med 100 mio. bobs i hånden og så bede ekspedienten om at blande lidt af hvert!

søndag den 23. maj 2010

Haves: plan. Ønskes: Formål

Regeringen har en plan om at spare 24 mia. kr. Alle skal bidrage. Ja, bortset fra landmændene, selvfølgelig.
Planen møder den kritik, den skal.
Socialdemokraterne og SF raser over, at besparelserne skal gå ud over de fattige.
De radikale vil have afskaffet efterlønnen. Det synes at være deres svar på alting.
Dansk Folkeparti vil skåne de fattige ældre og i øvrigt skære i ulandshjælpen og stoppe for kvoteflygtninge.
Det kender vi. Politiske reflekser og automatreaktioner, som regeringen også havde forudset. Pia Kjærsgaard har jo på forhånd nikket ja til de store linjer, så det følger den sædvanlige opskrift:
1. Én kop kaffe til S, SF og de radikale.
2. Et længere og meget vanskeligt forhandlingsforløb med Dansk Folkeparti, som ender med et forlig.
Men midt i det hele har regeringen fået et ekstra problem. Det viser sig nemlig, at hele formålet med planen måske er forfejlet. De 24 mia. kr. skulle spares for EUs skyld. Ifølge Lissabontraktaten må landene højst have et underskud på 3 pct. af statsbudgettet, og det er Danmark lige kommet over i år. En del økonomer hævder, at Danmark hurtigt kommer under igen, og at EU ikke vil kræve besparelserne. Der har endda været en artikel om det i selveste Financial Times.
Så måtte finansminister Claus Hjort Frederiksen gå til modangreb, og flere dage har han kæmpet for at få EU til at kræve danske besparelser. Samtidig råber han skældsord efter økonomerne.
Det er en tabersag af dimensioner for den hårdt trængte regering. Ikke blot vil den gennemføre upopulære besparelser. Den vil også gøre det med en meget usikker henvisning til EU. Vælgerne ved godt, at EU hverken smider Danmark ud eller straffer os, hvis vi et kvartal eller to i finanskrisen ikke lever op til nogle økonomiske krav, som ingen andre lande efterlever.
EU-historien er fyldt med historier om lande, der ikke lever op til reglerne, og som ikke bliver straffet. Så kunne de kære bureaukrater i Bruxelles ikke lave andet end at skrive bøder ud til medlemmerne.
Men lige nu er det ifølge Hjort og Løkke simpelthen så vigtigt for EU, at Danmarks statsunderskud kommer under 3 % lige om et øjeblik.
Den hopper jeg ikke på. Og mon de selv tror på den?

onsdag den 19. maj 2010

God træning for mediepolitikere

Det pibler frem med små og store sager om politikere, som har købt skræddersyede kurser i medietræning på kommunens, regionens eller statens regning. Det er fin træning for dem at skulle svare på den kritik. Her får de brug for de værktøjer, som de kendte tidligere tv-værter har udstyret dem med.
Selv følger lærerne tilsyneladende det råd at holde bøtte og vente på, at stormen lægger sig. Det er i hvert fald forbløffende få af dem, som har valgt at udtale sig om de sager, der er bragt frem.
Jeg deltager ikke i det forargede hylekor over politikernes medietræning.
Efter min opfattelse er det såre fornuftigt, at en regionsrådsformand, en rådmand og en nyudnævnt minister lærer at optræde troværdigt i medierne. Det er i regionens, kommunens og ministeriets interesse. Det er naturligvis rigtigt, at politikeren selv og hendes parti nyder godt af medietræningen. Det er en behagelig sidegevinst.
Men personerne på de politiske topposter er officielle repræsentanter for den myndighed, de står i spidsen for. De bestyrer budgetter på flere milliarder kroner og er chefer for tusinder af medarbejdere. I langt de fleste tilfælde udtaler de sig på regionens, kommunens eller ministeriets vegne, og det skal de gøre på en ordentlig måde. Det er meget nemt at komme til at dumme sig, og her kan erfarne tv-journalister give nogle rigtig gode og brugbare råd. De kender de situationer, som politikerne kan blive udsat for. De kender den spørgeteknik og den vinkling, som politikerne skal lære at håndtere.
En del politikere har taget ledelseskurser som et led i deres arbejde. Det betaler organisationen naturligvis også, og det har den formentlig også udbytte af. Det må være i alles interesse, at den øverste chef har nogle værktøjer til at håndtere sin ledelsesrolle.
Så er der prisen. 40.000 kr. gav Indenrigsministeriet for Karen Ellemans dag med Trine Gregorius. En hurtig hovedregning siger, at den tidligere tv-vært får mere end 5000 kr. i timen for ulejligheden. Jeg kender naturligvis ikke kalkulationen, men jeg er helt sikker på, at regnestykket overhovedet ikke holder.
Der er naturligvis forberedelse. Selv om mange råd er universelle, skal undervisningen tage udgangspunkt i ministerens verden og hverdag. Jeg ville selv bruge adskillige timer på research og på at strikke et relevant program sammen, hvis jeg fik opgaven.
Der er også udgifter til lokaler og til eventuel leje af udstyr. Ministeren skal jo optages på video og skal se dagens mange klip kritisk igennem og lære af dem. Måske har Trine Gregorius hyret en tekniker til at stå for optagelsen. Endelig kan jeg forestille mig, at kursusholderen leverer nogle anbefalinger på baggrund af dagens oplevelser. Det er også arbejde.
Det er selve produktionsprisen. Så er der markedsvilkårene, og her er vi i en dyr branche. Der er simpelthen ikke ret mange, der kan løfte opgaven. Toppolitikerne skal have fat i nogle af de pågående tv-journalister, som selv har prøvet at grille folk for åben skærm. De hænger ikke på træerne, og derfor kan de tillade sig at tage en høj betaling, lige som andre specialister.

søndag den 16. maj 2010

Sprogblomster i køledisken


sildeglas
Originally uploaded by Stener Glamann
Det bedste ved det glas sild, jeg netop har tømt, er etiketten. Hvem har mon fundet på navnet på dette produkt - Slagtermesterens egne håndtrimmede marinerede sild?
Det er ikke mindre end fantastisk. Producenten hedder Nyborg Halvkonserves, og jeg ser for mig en stor hal fyldt af med slagtermestre, der står med hver deres tønde fede sild, som de håndtrimmer og marinerer. Jeg ved ikke så meget om håndtrimning af sild, men det er uden tvivl en nænsom proces, disse slagtermestre udfører.
Eller rettere: Det er det, som den sproglige mester bag etiketten vil have os til at tro. For i virkelighedens verden har der naturligvis ikke været nogen slagtermester involveret i at trimme sildene. Jeg tror, det fernistynde lag af sandhed i budskabet er, at Nyborg Halvkonserves sælger disse sild til slagtermestre. Derefter er det slagtermesterens egne.
Når det gælder fødevarer er der en udbredt sproglig opfindsomhed, som skal give os et positivt billede af produktet. En kedelig tube mayonnaise får lidt ekstra salgsværdi, hvis der står i en rød stjerne står "den originale" eller "den ægte".
Mange fødevarer er "gammeldags" eller ligefrem "gammeldaws", hvis det skal være rigtig hyggeligt. De er lavet på et topmoderne produktionsanlæg, og det er også lige meget, for der er vist ingen krav til dokumentation for den slags tillægsord.
Et af de mest populære varemærker i syltetøj er Den gamle Fabrik. Den er ikke gammel, men ny og ligger i Portugal. Men der er noget med, at selve virksomheden er gammel. For nogle år siden kørte de reklamefilm, der lignede smalfilm fra 60erne. De var selvfølgelig optaget med den mest avancerede digitale teknik.
Jeg viger normalt uden om produkter, der har brug for at pakke sig selv ind i sproglig manipulation. Jo flere omsvøb, jo dårligere produkt, siger min mave mig.
Men jeg er kun et menneske, og jeg tog altså det her glas hos slagteren. Du kan nok også finde "ægte" varer og nogle med "ny forbedret kvalitet" i vores køleskab.
Og så kan jeg forsvare mig med, at de marinerede sild smagte glimrende. Så det var ikke en slagter med håndsved, der havde trimmet mine sild.

torsdag den 13. maj 2010

Bøgetræernes sjæl


IMG_1221
Originally uploaded by Stener Glamann
Når man ikke er belastet af viden om biologi, kan man opleve meget forunderligt i den natur, vi bor midt i.
Billedet her forestiller 2 bøgetræer på vores grund. Foran huset står ét, som lige knap er sprunget ud, og bagved kan du se tusindvis af smukke grønne blade på det andet bøgetræ. Det sprang ud for to uger siden, og er nu eksploderet i lysegrønt.
Jeg kan godt forstå, at bøgetræerne i Vejle springer ud før vores i Vendsyssel. Men hvorfor er der sådan en forskel på to træer på 20 meters afstand på vores grund?
Det må være deres sjæl eller deres personlighed, som er forskellig. Sådan er det også med os mennesker. Én er frygtelig kuldskær, mens en anden døjer forfærdeligt med varme. På det samme sted.
Det store bøgetræ nede i haven er sådan et impulsivt livsnydertræ. Så snart det bliver forår, slår det knopperne ud og nyder solen i fulde drag. Sådan et menneske bor også hjemme hos os. Jeg har faktisk været forkølet to gange i april, fordi jeg skulle nyde solen på terrassen. Og jeg fortryder ikke. Det var fortryllende dejligt at sidde der og lege sommer og en smule forkølelse kan man ikke gardere sig imod.
Træet foran huset hører til den mere forsigtige og bekymrede type. Ja, det er da rart nok, at solen skinner, men er det nu også klogt at lukke bladene ud, bare fordi det er lidt varmt i april? Det forsigtige træ ved, at det kan blive koldt igen, måske endda med nattefrost. Det er ikke godt for de sarte forårsblade. Træet mener, det får en bedre sommer, hvis det først springer ud, når foråret er her for at blive - til sommer.
Den type menneske kender du garanteret også. Er der for mange af min slags i en virksomhed eller en familie, er det helt nødvendigt at have nogle folk, der er stærke i bekymring.
Når mennesker, der færdes i samme miljø, kan have helt forskellige temperamenter, så kan træer vel også? Når vi skiller det hele ad, er det garanteret nogle gener, der styrer det hele. Både for træer og mennesker.
Jeg synes selv, det lyder meget logisk, men det er sikkert noget sludder. En biolog vil garanteret kunne ryste en rationel grund ud af ærmet og dermed ødelægge hele min historie.
Men jeg spørger ikke, for jeg kan godt lide at fabulere over naturens finurligheder. Hvorfor løber vores lille terrier efter ræven og rådyret, som den umuligt kan fange og slet ikke kan klare sig imod? Og hvordan gik det til, da et af vores hyldetræer for et par år siden både blomstrede og bar bær i august. Det kan jeg finde på drabelige, uvidenskabelige historier om.
Moralen er de uvederhæftige journalisters motto: Research dræber enhver historie.

mandag den 10. maj 2010

Det skæve (billede af) Danmark

Der er gang i den i København, Odense, Aalborg og Trekantområdet. Resten af landet sygner hen.
Det indtryk har vi fået af de seneste ugers debat om udkantsdanmark eller det skæve Danmark.
Og det er heller ikke helt løgn. Vi kan ikke løbe fra kendsgerningerne. Flere og flere flytter ind mod de store byer. Sådan er det i Danmark, i Europa og i resten af verden. Jeg hørte forleden, at Grønland om 10 år kun har 1 rigtig by, Nuuk.
Men. Der er et kæmpemæssigt men.
Vestjylland, Vendsyssel, Sønderjylland, Sydsjælland og Lolland-Falster er altså ikke tilbagestående bondesamfund, hvor vi går med halm i træskoene.
Tag Holstebro, som har været meget i vælten, fordi Venstrefolk i Vestjylland føler sig svigtet ved placeringen af et akutsygehus.
Holstebro er en vækstby, en kulturby og en vidensby. Der er et kreativt miljø, og mange innovative virksomheder indenfor it, miljø og fødevarer. Holstebro er den kraftfulde hovedby i Nordvestjylland. Jeg kan godt forstå, at vestjyderne er forbløffede over, at der ikke skal ligge et stort sygehus i netop Holstebro, som også har alle uddannelserne.
Tag Ringkøbing. Tag Svendborg. Tag Næstved. Tag Sønderborg. Tag Frederikshavn. Tag Holbæk. Tag alle de mellemstore provinsbyer.
De er befolket af moderne danskere. Vi har masser af iværksættere, kulturelle ildsjæle og kreative hoveder. Vi kender og bruger de nyeste kommunikationsværktøjer, vi uddanner os løbende stiller høje krav til tilværelsen og hinanden.
Sådan er vi, os i provinsen. Engang mellem klynker vi - for at få flere bevillinger eller slippe for nogle regler. Men vi er altså ikke gået i stå, og vi er ikke ved omdanne det halve Jylland til frilandsmuseum. Hvis nogen har fået den opfattelse - er det deres problem. Det ændrer ikke ved virkeligheden.
Og så må I for resten gerne klumpe jer sammen i de store byer, hvis I vil være så tossede. Ved siden af kulturen, de spændende virksomheder og det ambitiøse miljø her i provinsbyerne, har vi også en storslået natur med masser af plads. Vi deler den gerne, men hvis I foretrækker stenbroen, så kan vi godt nyde vidderne for os selv.
Med træsko på.

fredag den 7. maj 2010

Radiogave til Kloge-Åger

Her til nytår fik jeg en masse penge af regeringen. Det var da pænt af de kære folk at bevilge mig en skattelettelse på flere tusinde kr. om måneden. Men jeg synes, det var fjollet og den helt forkerte måde at bruge den fattige stats penge på.
Nu er der tilsyneladende en kæmpe mediegave på vej til mig. Kulturminister Per Stig Møller vil snuppe 125 mio. kr. om året fra DR og give dem til en privatdrevet konkurrent til P1. Det er mere end dobbelt så meget, som P1 koster DR i dag.
Det betyder, at jeg personligt får cirka dobbelt så meget for min licens. Jeg lytter til P1 ca. 15 timer om ugen og ser måske tv i 5 timer.
En supplerende talekanal med fokus på samfund, politik, kultur og internationale forhold er ren guf for mig. Med 125 mio. kr. vil kanalen kunne tilbyde virkelig attraktive programmer. Samtidig er jeg sikker på, at det nuværende P1 bliver endnu bedre, selv om DR skal betale for den nye kanal. DR vil naturligvis tage konkurrencen op, og det har den gamle statsvirksomhed hidtil gjort rigtig godt på radiosiden.
Så velfungerende, hel- eller halvintellektuelle, samfundsengagerede mennesker med hang til radio får virkelig en gave, hvis regeringens forslag til medieforlig bliver til virkelighed.
Det er godt for os.
Men bortset fra det - er det lige så skørt som skattelettelsen. Der mangler ikke P1-agtige radioprogrammer i det nuværende mediebillede. Det behov udfylder DR faktisk glimrende og til lytternes tilfredshed.
Den største trussel i medieverdenen er de grundlæggende økonomiske vilkår for at skabe uafhængig journalistik, lokalt, regionalt og landsdækkende. Google napper mediernes annonceindtægter uden selv at producere indhold. Så der bliver færre og færre journalister i Danmark, som arbejder med nyhedsformidling. Det problem skal Per Stig Møller og co. bidrage til at løse i det nye medieforlig, og det sker altså ikke ved at flytte nogle midler fra DR til en ny radiokanal.
Staten støtter i dag dagbladene med over 2 mia. kr. Dels til at dele aviser ud og dels som indirekte tilskud ved, at dagbladene ikke betaler moms.
Disse penge kan bruges mere intelligent, når vi nu ved, at nettet er den stærkeste nyhedskanal og om få år er den helt dominerende. Det er bestemt ikke nemt at finde den rigtige model, men på en eller anden måde skal statens støtte gå langt mere målrettet til at skabe uafhængig journalistik.
Det har hele samfundet brug for - og ikke bare en verdensfjern gruppe kloge-Åger, som holder af fordybelse i P1.
For mig er det ikke et ideologisk spørgsmål om at holde snitterne fra DRs penge. Hvis der mangler 125 mio. kr. for at få den nye, intelligente mediestøtte til at gå op, kan de for min skyld godt nappe pengene fra licensmidlerne. Det er trods alt kun 5 % af DRs budget, og vores allesammens penge til medier skal bruges bedst muligt. Det er ikke et mål i sig selv at styrke DR - men heller ikke det modsatte.

tirsdag den 4. maj 2010

Lægeuddannelse på VORES universitet

Når folk på Sjælland griner skævt og kalder mig nordjyde, trækker jeg høfligt på smilebåndet og siger ikke ret meget. For set fra Roskilde eller Næstved er jeg naturligvis nordjyde.
Men det er ikke en identitet, der siger mig ret meget. Jeg er snarere vendelbo (indvandrer) eller frederikshavner. Det er jeg lidt stolt af,  men nordjyde - det kniber. Jeg har ikke mere til fælles med folk i Aars og Skørping end med dem i Holstebro og Haderslev. Jeg synes, Aalborg er en dejlig by, lige som Odense og Århus. Men Aalborg er ikke noget særligt for mig. Det siger mig ikke noget, at Aalborg skulle være Nordjyllands hovedstad.
MEN. Der er én stor undtagelse. Én institution, som er noget ganske særligt for Nordjylland - Aalborg Universitet. Det er VORES universitet. Det er en videns- og vækstmaskine for hele landsdelen fra Skagen til Mors, og de har også glæde af Aalborg Universitet i store dele af Vestjylland.
I dag kom den længe ventede nyhed om, at regeringen godkender lægeuddannelsen på Aalborg Universitet. 1. september kan 50 medicinstuderende begynde i Aalborg, som dermed har et komplet universitet. Det var den sidste vigtige gren på universitetets træ.
Lige netop lægeuddannelsen er uhyre vigtig for Nordjylland. Den skal være med til at sikre, at vi har læger i landsdelen fremover. Hvordan hænger det nu sammen?
Ja, det er meget logisk. Erfaringen viser, at et flertal af de kandidater, der uddannes fra Aalborg Universitet, bliver i Aalborg eller i landsdelen. Det gælder alle uddannelser fra universitetet. Det gælder uanset, om de oprindeligt kommer fra Vendsyssel, Himmerland, Fyn eller Sønderjylland. De skal ikke lokkes til Nordjylland med reklamegaver, charmeture og løntillæg. De slår sig ned her, fordi de kan lide at være her. De bærer ikke rundt på fordomme om, at nordjyder er uuddannede, ukulturelle og usunde.
Hvis der er job til uddannede kandidater fra Aalborg Universitet i Nordjylland, så søger de jobbene. Og det vil der helt sikkert være for dem, der starter på den nye lægeuddannelse i Aalborg. De kan gøre gavn på vores sygehuse og sidenhen måske som praktiserende læger.
Konkurrerende universiteter har brugt en masse energi på at advare imod det nye tilbud, fordi de mener, det udvander ekspertisen til at uddanne læger. De kender ikke VORES universitet. Her får de unge en rigtig god uddannelse, i kraft af den særlige Aalborg-model med projektarbejde med rod i den virkelige verden.
Det er præcis den model, der gør universitetet til den vigtigste nordjyske institution. Aalborg Universitet arbejder sammen med alle vidensvirksomheder i Nordjylland. Er der enkelte, som ikke har berøringsflade til universitetet, er det deres egen skyld. Tankegang har stort udbytte af universitetet, og vi er stolte af at kunne bidrage en lille bitte smule til et par uddannelser med det, som på universitetssprog hedder empiri. Jeg kalder det virkelighed.
Mange regionalpolitikere har sagt: Hvad der er godt for Aalborg Universitet, er godt for Nordjylland. Det er jeg helt enig i. Jeg vil endda brede det ud og sige: Hvad der er godt for Aalborg Universitet er godt for Vendsyssel, for Frederikshavn og for Tankegang.
Så bliver det ikke større. Til lykke til os!

søndag den 2. maj 2010

Dialog er farligt

Dialog er farligt. Det ved enhver diktator, og han (det er altid mænd) må derfor bruge mange kræfter på at forhindre folk i at tale sammen.
Sådan er det ikke i Danmark, og derfor var det en direkte bizar melding, skatteminister Troels Lund Poulsen (V) i dag kom med til Jyllands-Posten. Han kritiserede Novozymes direktør Steen Risgaard for at have deltaget i SFs landsmøde i sidste weekend. Her var temaet "Hvad skal Danmark leve af i fremtiden?", og det havde Risgaard nogle fine bud på.
Det bryder den liberale skatteminister sig ikke om:
- De opfører sig, som om de slet ikke forstår alvoren i, hvad de står overfor. Og som om de lever i en helt lufttæt boble. Det er meget farligt, når der er virksomheder, der flirter med at lade sig hylde af SF bare for at få fem minutters berømmelse på et landsmøde, sagde Lund Poulsen til jp.dk.
Tænk sig, det sagde han.
Hvis politikere og erhvervsledere ikke skal lytte til hinanden - hvad er så meningen med demokratiet? Det bliver et sølle erhvervsliv, som manøvrerer rundt uden at kende til den politiske virkelighed. Og det bliver nogle elendige politiske beslutninger, hvis der ikke er input fra den virkelighed, virksomhederne repræsenterer.
Så hvis SF - eller Venstre, eller Dansk Folkeparti eller Kristendemokraterne - inviterer en virksomhedsleder til at diskutere et relevant emne på et af partiets møder, så er det et sundhedstegn. Og så er det fint, at virksomhedslederen møder op.
Troels Lund Poulsen må være syltet totalt ind i Christiansborg-fnidder, hvis han betragter enhver, der taler med SFere som en farlig person.
Risgaard er ikke politiker, og han tropper ikke op hos SF for at fremme partiets interesser. Han er direktør for en succesfuld dansk virksomhed, der er blandt de førende i verden på sit felt. Novozymes lever af viden og forskning, og derfor drøfter han de emner med mennesker, der vil bidrage til diskussionen. SF er en mulig deltager i en kommende regering, så det kan være interessant for Risgaard at være i dialog med Søvndal & co. Det kunne jo være, de kunne lære noget af ham. Han kunne måske også aflæse nogle signaler, som er vigtige for Novozymes.
Det er ikke at leve i en luftæt boble. Det er det stik modsatte.
Risgaard noterer også tørt i en mail til Jyllands-Posten, at han gerne kommer, når folk vil lytte til Novozymes synspunkter - både hvis det er topmødet i Davos, regeringens vækstforum eller SFs landsmøde.
Troels Lund Poulsen har simpelthen dummet sig, og han bør læse på side 1 i kommunikationshåndbogen og beklage sin udtalelse. Det er vist hans bedste chance for at opnå sympati i denne sag.