tirsdag den 29. marts 2016

De sorte slås igen

Overskriften lyder meget fredsommelig.
Det er den ikke. Den er sådan set ækel.
Den stammer fra en vandrehistorie fra et af de landsdækkende dagblade. Hver formiddag mødtes redaktørerne for at gøre status over de vigtigste historier til den kommende dags avis. Når udenrigsredaktøren var for tur, og der ikke var noget opsigtsvækkende, sagde han ofte: De sorte slås igen.

Borgerkrig, terror og massegrav
Det kunne betyde, at der var slået flere hundrede ihjel i borgerkrigen i Tchad, at der havde været voldsomme optøjer i Johannesburg, at de tamilske tigre havde dræbt 20 med en selvmordsbombe eller at der var fundet en massegrav i Rwanda.
På overfladen dramatiske og væsentlige nyheder, men den gode mand vidste godt, at der aldrig ville blive plads til dem på avisens forside. På de par sider, han selv havde at gøre godt med, ville historien i eftermiddagens løb formentlig skrumpe ind til en tospalter eller en notits. For de ville ikke kunne konkurrere med en sexskandale i det britiske kongehus eller en nyhed om store lønstigninger til EU-bureaukrater.

Proportionsforvrængning
Sådan er nyhedsformidling i dag, og sådan var det for 25 år siden, da historien fra redaktionsmøderne startede sin første vandretur.
En avis - trykt, talt eller elektronisk - er én stor gang proportionsforvrængning. Den fortæller de historier, som folkene på redaktionen vurderer, at læserne er mest interesserede i.
Et nøgleord her er identifikation. Altså noget, som læseren kan forholde sig til og kan genkende fra sin egen verden.

Hval eller hospital
Derfor er en strandet hval i Blokhus en langt bedre historie end en stor nedskæring i det russiske hospitalsvæsen. Kronprinsens afsløring af en mindesten i Korsør er en stor historie i hele lokalområdet, og så må regionens nye råstofplan om på side 2 eller 7, selv om den har større betydning for flere mennesker end mindestenen.
Jeg ved det også som medieforbruger. Jeg vil hellere læse en historie om at undgå løbeskader end en nyhed om betalingsbalancens nyeste op- og nedtur. Det er jeg ikke flov over.

De dumme læsere
Du synes måske, journalister og redaktører er for platte og tit vælger de overfladiske ligegyldige historier. Den såkaldte fladskærms-journalistik vinder frem. Det er den, hvor B.T. rydder forsiden for at fortælle, hvor du køber det billigste fjernsyn.
Hvorfor gør de det? Fordi læserne er interesserede i det.
Hvem er de dumme læsere? Dig og mig.
Jeg vil bare ikke indrømme det.

onsdag den 23. marts 2016

Vi står bare og glor

De har ikke gjort noget galt
Her til aften stod en kæmpe flok krondyr igen på naboens mark, da Bertha og jeg havde været en tur nede i skoven.
Jeg hev telefonen frem og tog skumringsbilledet her ovenfor. Læg mærke til krondyrene. De står bare og glor og venter på, at faren driver over.

Terror - jeg forstår det ikke
Nogenlunde samme følelse har jeg, når der sker et terrorangreb. Jeg ser apatisk på beretningerne i tv og føler mig magtesløs. Normalt vil vi som mennesker gerne forstå tingene, men det kan jeg ikke med to bombeangreb, som dem i Bruxelles.
Det er helt uforståeligt, hvad formålet er. Jeg kan ikke begribe, hvilken sag det kan gavne at slå en masse uskyldige mennesker ihjel og sprede skræk og rædsel i Bruxelles, Belgien, nabolandene og det halve Europa.

Islamisk hvad?
Det gavner i hvert fald ikke Islamisk Stat, hvad det end er for noget. Det har jeg nemlig heller ikke helt forstået. Ja, det er vel nogen, der bekender sig til en eller anden form for Islam. Men hvad det går ud på, aner jeg ikke. Måske mener de selv, at det er en religiøs handling at slå uskyldige mennesker ihjel, men så er de da langt ude. Det må da være en helt forskruet fortolkning af de hellige skrifter, der fører ud i den vanvidslogik.
Og hvem ønsker at bo i en islamisk stat, hvor IS eller ISIS regerer? Hvor vantro åbenbart kan blive slået ihjel. Og hvor folk, der tilfældigvis opholder sig i nærheden af de vantro kan blive revet med i døden.

Gratis næstekærlighed
Jeg kan ikke forstå logikken i sådan et terrorangreb. Og jeg kan heller ikke foreslå nogen løsning.
Jeg frygter, at Europas ledere blæser til endnu mere krig, og på den måde skaber endnu større modsætninger. Det synes jeg, er forkert, og jeg vil stå og glo måbende på det.
Men jeg har ikke noget alternativ. Jeg kan ikke foreslå noget andet. Jeg forstår godt ønsket om hævn. Og det er helt gratis at sidde på flere tusinde kilometers afstand og være humanist og prædike næstekærlighed frem for slå-hårdt-igen.

Jeg er for bange
Men det bliver ikke mig, der smider bomber, og jeg håber ikke, at nogen af mine kære bliver involveret i en krig eller militær aktion i nogle af de lande, hvor IS eller andre terrororganisationer befinder sig. Jeg er simpelthen bange for den slags.
Så indtil videre kan jeg ikke gøre det bedre end kronhjortene. Jeg ved godt, jeg ikke medvirker til at løse den umulige konflikt ved bare at stå og glo. Men jeg gør den i det mindste ikke værre.

lørdag den 12. marts 2016

Sikker gevinst i ellotteriet


Her er det nemt at spare.
Du er sikkert blevet ringet op af en sælger fra et elselskab, som lover dig store besparelser og faste, lave priser ved at skifte til det pågældende selskab.
Sig hurtigst muligt nej tak.
Du kan muligvis spare 100 kr. om året ved at skifte. Men det kan lige så vel være, din elregning bliver 100 kr. dyrere. 

Rent lotteri
Alle selskaber køber strømmen på en børs. Nogle gange er de heldige, andre gange mindre heldige. Det skifter fra selskab til selskab fra måned til måned. Det er et rent lotteri.
Men det er stadig småpenge. Den del, som elselskabet handler med, koster ca 20 øre pr. kilowattime. Dertil kommer ca 180 øre i afgifter. Dem kan ingen selskaber røre ved.
Men det kan du, og der kan du hente en sikker gevinst i ellotteriet. Ved at bruge strøm med omtanke, sparer du nemlig 2 kr. pr. kilowattime. Uanset, hvor heldig eller uheldig dit elselskab har været med sine indkøb.

Genvej til 2-kroner
Der er mange genveje til 2-kronerne. Den nemmeste er standby. Hiv stikket ud af tv, computer, printer og alle andre apparater, du ikke bruger. Er du lidt slem til det og har du et par lidt gamle apparater, kan der godt ligge 100 dalere at vente.
En anden sikker metode er løbende at skifte din pærer ud med LED-lys. Det bruger 10-20 procent af den strøm, en almindelig pære sluger og halvdelen af en sparepæres forbrug.
Og så er der en masse småting, du kan gøre, hvis der går sport i at spare på strømmen. Der ligger mange tokroner og venter.

Aflæs måleren
En sikker vej til at spare 10 pct på strømmen er at aflæse måleren hver uge og føre en lille statistik. Det gør jeg ikke, men al erfaring viser, at dem der ulejliger sig med det, har markant mindre forbrug.
Hvis du vil vælge det bedst mulige elselskab, anbefaler jeg det lokale. Det er sikkert lige så dyrt eller billigt som alle andre. Men det har ansat folk, som bor i dit lokalområde, og det handler med lokale firmaer. På den måde er du med til at støtte udviklingen i dit eget område.

fredag den 11. marts 2016

Dumt, Bøv

Forrige uges underholdning fra Marienborg og omegn er efterhånden glemt. Og det samme er den tillægspakke til landbrugsforliget, som de stridende partier en overgang markedsførte som vigtig.
Tilbage står en elendig og kortsigtet aftale om, at landbruget må gøde mere. Det betyder mere forurening af vandløbene og kan også true vores rene danske drikkevand. Dumt, Bøv.
Men det er ikke bare dumt. Regeringen har samtidig misset alletiders chance for at løse en tilsyneladende umulig opgave: At skabe bedre forhold for landbruget, uden at det går ud over miljø og naturhensyn.

Columbusæg
På forbløffende vis blev en særlig kommission for nogle år siden enige om en model, der kan sikre begge hensyn. Columbusægget var at tillade mere gødning i de områder, hvor miljøet kan tåle det - og at tage sårbare områder ud af landbrugsdriften. Det princip gælder delvist - men også kun delvist - i den landbrugspakke, som nu er vedtaget. Der bliver ikke pillet sårbare områder ud, men landmændene får med øjeblikkelig virkning lov til at gøde mere.
Alle dem, der normalt strides om naturbeskyttelse, stod sammen om kommissionens løsning. Den bliver ikke gennemført nu, og parterne er på vej tilbage til de gamle skyttegrave.

Famøs opdatering
Den næste katastrofe var en famøs Facebook-opdatering fra den nye landbrugsminister Esben Lunde Larsen (V). Her gav han igen til Ida Auken (R), som havde kritiseret ham for ikke at bekymre sig om miljøet. Det må han gerne, og han må også gerne være lidt grov. Det skal der være plads til.
Men han skrev, at Ida Auken ikke længere er relevant for miljødebatten. Det er meget dumt, Bøv. Meget, meget dumt.

Naturen er ikke på valg
Miljøpolitik må ikke blive en intern sag i blå blok. På det område er der i høj grad brug for langsigtede løsninger. Naturen og miljøet arbejder ikke med fire års perioder som Folketinget. Så vi vælgere må forlange, at den smalle Venstre-regering fortsætter en 40 år lang tradition med brede forlig om de store miljøspørgsmål. Og her bliver den radikale miljøordfører med en detaljeret viden og et enormt netværk en nøgleperson.

100.000 energiske job
Brede forlig holder i åretvis og skaber varige forbedringer for miljøet. Uden at koste arbejdspladser. Faktisk er der nu omkring 100.000 job i Danmark inden for det, der bredt hedder vedvarende energi.
Så lad os håbe, at landbrugspakken bliver en enlig svale, så vi kan få endnu mere gang i det, alle var enige om for 5 år siden: Grøn vækst.

onsdag den 2. marts 2016

En mands træben

Jeg selv og fire andre synes, overskriften her er hylende morsom.
Det er en lillebitte omskrivning af titlen på en gammel tv-serie. Den hed En mands stræben. 
Bare ved at snuppe et lille s, får titlen en komisk drejning. Det synes du garanteret overhovedet ikke er sjovt. Så jeg fortsætter mine pinligheder.

Pingo vits
Da kronprins Frederiks fyldte 18 år, forærede nogle af hans gymnasievenner ham en ged. Ekstra-Bladet bragte et billede af deres ankomst til Amalienborg, og en redaktionssekretær med samme syge sproghumor som jeg skrev sit livs overskrift. Frederiks ged på slotspladsen.
Tusinder har set forsiden uden så meget som at fortrække en mine. Man skal udtale ordene, før det bliver sjovt.

Autonome tissemænd
Og på nogenlunde samme tid stillede 25 langhårede unge mænd sig en dag ved middagstid op på Rådhuspladsen i København. De så tilstrækkeligt mistænkelige ud til, at et par betjente diskret trak i deres retning. Pludselig lynede mændene ned og begyndte at tisse midt på Rådhuspladsen. Ordensmagten greb naturligvis ind, men en af de autonome hev stolt et dokument frem, hvor en embedsmand fra Københavns Kommune med stempel og underskrift havde godkendt deres ansøgning om fællespisning på Rådhuspladsen for 25 personer.
Også her gjorde et lille s en afgørende og meget morsom forskel.

Konditorisk
Jeg slutter i den totalt platte afdeling med en sprogvits, som altid kan få smilet frem på mine læber.
I bagerens vindue ligger der snegle og boller.