tirsdag den 29. januar 2013

Nulskrald - en ny retning

Aaadr.

Prøv at se på det billede. Det er ulækkert med alt det affald, ikke? Og det lugter, kan jeg love dig for.
Billedet har jeg taget på forbrændingsanlægget hos AVV i Hjørring, og når man kigger på det med lidt faglige briller, er det skræmmende.
Der er uhyggeligt meget pap, papir, træ, metal, plast og andet, som kunne genbruges i stedet for at blive brændt af.

Vi brænder tonsvis af
Når man lugter til det, kan man mærke i næseborene, at der også er en masse grønt køkkenaffald, som heller ikke behøvede at blive transporteret ud på Mandøvej.
Hver dag brænder vi i det miljøvenlige Danmark tusindvis af ton affald af, som kunne være genbrugt. Det havde været en bedre forretning for samfundet, og det havde været langt bedre for miljøet.
Billedet her er for mig dokumentation for, at der er brug for det projekt, som Tankegang netop har startet sammen med AVV, Hjørring Kommune, Brønderslev Kommune og Aalborg Universitet.
Nulskrald er den meget ambitiøse titel, som jeg har fundet på. Nulskrald er visionen - den realistiske drøm, som vi arbejder hen på at opfylde. Ikke i morgen, men om 5, 10 eller 15 år.

Bare mindre skrald
I morgen vil vi bare have mindre skrald fra dem, der deltager i Nulskrald.dk. Alle i Hjørring og Brønderslev kan melde sig som testfamilier og prøve kræfter med at lave mindre skrald. Det kan man gøre ved at købe mere bevidst ind, smide mindre ud, spise op og sortere sit affald bedre.
Uden at være spor fanatisk kan rigtig mange almindelige husstande halvere den mængde affald, de propper i skraldespanden. Skulle der så gå sport i det og familien virkelig ønsker at arbejde hen imod Nulskrald - så rykker vi ud og laver en god historie.

Familiens vaner
Men Nulskrald er først og fremmest et forsøg på at sætte en ny retning. Og så er det et projekt, der handler om familiens vaner derhjemme. Vi opsamler erfaringer fra testfamilierne og håber at kunne bruge dem som gode råd til andre.
Vi tror ikke på, at løftede pegefingre og trusler om jordens undergang får nogen til at bruge alle deres madvarer og sortere æggebakkerne fra. I stedet tror vi på, at almindelige familiers erfaringer og råd kan inspirere andre.

Et nyt billede?
Jeg er ret sikker på, at langt de fleste Nulskraldsfamilier opnår meget flotte resultater uden at bruge ret lang tid på det. Så kan jeg måske tage et nyt billede, som ser helt anderledes ud. Til den tid er der måske kommet lugtesensor på kameraet, så du også kan dufte forskellen.
I mellemtiden kan du se denne video med en ret fanatisk amerikansk familie, som kun laver en håndfyld affald om måneden - og som har fået et meget bedre liv: http://www.youtube.com/watch?v=ZQiqHgE0h3U&ytsession=waSSGsLMOmpKt_8bjJ1obcsSVK7CWVdtKQFgL4vbmg6ssiZ3shEisZR_tvbV_kj-XwOSVVQiYQvYsaZeCJj4NjC0pKvJ7QQrwMRuCs9d8F70oPJldWwFwxJnZIB9NgOBVzOhXEdLRZmWl4a58ZPrA99XqTpj_39qKGu7YVk8tZSUbNXGdXHbxWGe8GzfiZ4rSOHNJ6lJuohuz6j1SXdNEn7yA0ObuLI56SmWElLwwdw

søndag den 27. januar 2013

Fik du den - gode idé?

 Idémagere fra Teknik og Miljø i Køge siger dyrelyde - helt frivilligt.

Idéer er i høj kurs. Det er slet ikke nogen nyhed. Opfindere og idémagere har altid været populære i Danmark, og vi elsker historien om Legoklodsen, Danfoss-termostaten og Grundfos-pumpen. Skabt af foretagsomme, idérige mennesker.
Hvad med kommuner? Går de også ind for nye idéer? Ja, det gør de langt mere, end du tror. De er befolket af dygtige ledere, som har lært svære ord, så mange af dem kalder det for innovation. Det må de gerne for min skyld - bare det resulterer i nogle gode idéer.

Jeg vader rundt i idéer
Lige for tiden vader jeg rundt i gode kommunale idéer i mit arbejde. I torsdags holdt jeg en idé-workshop for ansatte fra Teknik og Miljø i Køge Kommune. De havde en forvaltningsdag, hvor de om eftermiddagen kunne vælge sig ind på tre værksteder. Min med idéer var den mest populære, og vi havde et par sjove og meget produktive timer. Fem grupper kom op med fem udmærkede idéer, som de nu arbejder videre med.

Gratis Onsdag i Tankegang
På onsdag holder vi kursus om den gode idé i Tankegang. Det er et af vores gratiskurser, som er blevet meget populære. Vi har plads til 20 på hvert kursus, og netop dette med den gode idé har været fuldtegnet gennem længere tid. Det tiltrækker folk fra Viborg og nordpå, og det har allerede givet os nye kontakter.

Vilde idéer - og tamme
En oplagt forklaring er, at det er sjovt at få idéer. Vi fører folk igennem nogle kreative og lidt skøre processer for at nå derud, hvor den gode idé ligger. Vi siger gerne, at det er nemt at gøre en vild idé tam, men umuligt at gøre en tam idé vild. Så du må gerne starte med noget helt sindssygt urealistisk.
Men idemageri er ikke bare skæg og ballade. Og det er ikke forbeholdt kreative folk, der har gået på en designskole i Berlin. Det er hårdt arbejde, hvor ledelsen spiller en vigtig rolle. Den første forudsætning for at få en idé er, at man forsøger. At man sætter sig for at få en idé. Det kræver tid, og det kræver en kultur i virksomheden, hvor ledelsen efterlyser og anerkender gode idéer.

Nysgerrige vestjyder
Sådan én findes i Ringkøbing - Skjern Kommune, der forleden holdt Innovationsmesse for alle medarbejdere, som havde tid og mulighed for at komme til Skjern Kulturcenter. Idékulturen er ikke kommet af sig selv. Den er en del af kommunens værdigrundlag, hvor én af de tre overskrifter hedder: Vi er nysgerrige.
Kommunen har arbejdet målrettet med innovation. 15 medarbejdere er uddannet til innovationskonsulenter og rigtig mange ledere har taget diplomuddannelse i innovation. Tankegang har lavet en idéhjemmeside til Ringkøbibg - Skjern, itoppen.dk, hvor man kan udvikle en idé, få hjælp til processen og se andres idéer. Kommunen har også indført en pris for årets bedste idé, og hele arbejdet er beskrevet i en innovationsavis, som udkom for et par måneder siden.

Nattevagt løb med idéprisen
Og selv om de bruger det fine ord, er det ikke akademikere og topledere, der løber med anerkendelsen. Årets bedste idé 2012 kom fra Asta Augustdottir, der er nattevagt på et plejecenter i Tarm. En af hendes opgaver var at vaske kørestole, og det var meget besværligt at kravle rundt for at finde al snavset. Så hun har opfundet en lift, så hun og kollegerne kan stå op, mens de vasker kørestole, og så arbejdet tager kortere tid.

Har vi tid til det?
Kommunerne er presset på økonomien. Hvorfor bruger de så tid på at få medarbejdere og ledere til at få gode idéer? Fordi de er presset på økonomien, lyder mit enkle svar.
Den gode idé kan spare penge eller give nye indtægter. Arbejdet med den gode idé gør det sjovere og mere meningsfuldt at være ansat og leder. Det gælder i kommuner og i alle andre virksomheder.

tirsdag den 22. januar 2013

Dagbladsstøtte: Ulven har været her længe

Jeg hører til den uddødende race, der holder en trykt avis

Ulven kommer, lyder råbet fra Venstre og konservative, som valgte at stå af det medieforlig, som havde ligget på den flade hånd i flere år, og som den solide politiske håndværker Marianne Jelved (R) hev hjem på en måned.
De tidligere regeringspartier ville ikke være med på grund af en lille stigning i en lønsumsafgift, som er en del af finansloven. Den koster dagbladene 43 mio. kr. om året, men de skal stadig ikke betale moms.

Internetmedier
Samtidig mister de med medieforliget lidt statsstøtte, fordi der skal være råd til at støtte internetmedier.
Den ulv, der skulle komme, er de regionale og lokale dagblades krise. Mister vi dem, får vores demokrati et stort problem, argumenterer Venstre og konservative helt rigtigt.
Problemet er bare, at ulven har været her længe. En smule statsstøtte fra eller til er ikke afgørende for dagbladene. De er på vej igennem en kæmpe omstilling - på lige fod med en række andre virksomheder. Den trykte avis mister abonnenter, læsere og annoncører i raskt tempo, og det kniber med at tjene penge på nettet.
Den omstilling er svær, og den vil ikke lykkes for alle. Sådan er det også i mange andre brancher. Kommunikationsbureauer, landbrug, pladeforretninger og mange andre er påvirket af den digitale udvikling og må udvikle nye forretnings-områder og -modeller. Det klarer nogen, andre bliver opkøbt eller fusionerer og endnu andre lukker.

Vi får stadig sæbe
Det samme gælder i dagbladsbranchen. Det er selvfølgelig ærgerligt og trist for en egn, hvis det gode gamle dagblad, som vi allesammen har gået og skældt ud på i årevis, må dreje nøglen om. Det var også trist, da skomageren, gørtleren, snedkeren og Tatol lukkede. Men vi får stadig sko, tønder, møbler og sæbe.
Vi får også nyheder i fremtiden. På nettet, på Facebook og i nye medier, som opstår. Dagbladene må meget gerne levere dem, men kan de ikke klare de nye vilkår, må de overlade opgaven til andre. Et par lokale journalister og webfolk måske, en velfungerende forening, et lokalt spillested eller et sammensurium af mange gode kræfter.

Statsstøtten går én vej
Statsstøtten går kun én vej i fremtiden: Nedad. I det nye medieforlig, hugger politikerne bestemt ikke brutalt til. Støtten falder laaangsomt over en treårig periode, og der er en lille kattelem med evaluering undervejs, så politikerne tager bestik af konsekvenserne af forliget.

Konservative tanker
Og hvis vi lige skal tage det politiske til sidst. Det overordnede princip i forliget er, at staten stopper med at give penge til at dele aviser ud og i stedet støtter produktion af indhold. Det kaldes demokratistøtte, og det princip er opfundet af Henning Dyremose, fremtrædende konservativ og tidligere minister.
Nu kalder hans partifæller og Venstre forliget for en massakre mod dagbladene.

fredag den 18. januar 2013

SF er færdig i regeringen

Hvis Annette Vilhelmsen havde været menig minister, havde hun mistet taburetten efter sine udtalelser om, at erhvervslivet modarbejder regeringen. Med sådan en krigserklæring til ministeriets vigtigste samarbejdspartner, må man finde sig et andet arbejde.
Men det sker ikke, for SFs formand vil ikke afsætte sig selv. Og SF kan ikke vælge ny formand igen.

Klæber og belaster
Men sagen dør ikke. Udtalelsen klæber til Annette Vilhelmsen og SF, lige så længe, hun er formand. Og den belaster regeringen. De to andre partier lægger selvfølgelig afstand til udtalelserne, men de har ingen sanktionsmuligheder over for SFs formand.
Så sagen klæber også til regeringen.

Snakke opsvinget i gang
Det er rigtig surt for Thorning og Vestager, for en af deres vigtigste opgaver er at snakke opsvinget i gang. Det kan kun komme via vækst i de private virksomheder, så regeringstoppen har ikke brug for støj på linjen der.
Jeg tror, sagen bliver begyndelsen på enden på SFs regeringsdeltagelse. Annette Vilhelmsen kommer til at stå endnu svagere i regeringen, og SR-alliancen bliver endnu stærkere, end den hidtil har været. SF står med en stækket formand uden reel indflydelse i regeringen, med en splittet folketingsgruppe, som gerne vil sidde i regering men helst ikke føre borgerlig økonomisk politik, og en medlemskreds, som er modstander af regeringens politik.
Det går ikke.

Modarbejder
Jeg tror, SF forlader regeringen inden næste valg. Måske allerede i år.
Partiet modarbejder jo regeringens politik. Eller: Regeringen modarbejder SFs

onsdag den 16. januar 2013

Lemminge-effekten i politik

Når alle journalister ukritisk løber efter den samme vinkel på den samme historie, kaldes det for lemminge-effekten.
Den eksisterer i andre brancher. Også i politik.
Lige nu på Christiansborg er skattelettelser det store trylleord. Det kan ifølge næsten alle partier få Danmark ud af krisen.

Lavere forbrug
Logikken er, at lavere selskabsskat, færre afgifter og mindre indkomstskat øger virksomhedernes konkurrenceevne. De mest ukritiske fortalere mener ligefrem, at høje skatter får danske virksomheder til at flytte ud af landet.
Det er noget vrøvl.
Overordnet set skyldes krisen i Danmark ikke høje skatter. Den skyldes lavere forbrug i Danmark og i de lande, vi handler med.

Produktiviteten stiger
Det er helt rigtigt, at den danske konkurrenceevne blev forværret i 00erne, hvor vi alle sammen brugte flere penge, end vi tjente og fik flere og flere goder og markant højere løn. Den sandwich svækkede konkurrenceevnen - men det går hastigt den rigtige vej.
Danske virksomheders produktivitet stiger markant i disse år. Det skyldes krisen - vi er nødt til at være mere effektive. Vi er nødt til at klare de samme opgaver med færre hænder, og vi får ingen lønforhøjelse.
At kaste skattelettelser ud til folk er altid populært, men derfor behøver det ikke at være rigtigt. Amerikanske præsidenter på stribe har gjort det i årevis, og nu står den amerikanske stat på randen af en fallit. Gælden er så høj, at den aldrig bliver afviklet, og det kan få katastrofale følger for verdens økonomi.

Verdens fattigste?
Hvis det virkelig hang sådan sammen, at lavere skatter gav flere job og mere vækst, så burde Danmark være Verdens fattigste land med flest arbejdsløse. Vi har jo de højeste skatter og afgifter.
Krisen er global, og den rammer alle lande i Europa. Uanset, om de har høje eller lave skatter.
Skatter og afgifter er med til at betale for det, der gør Danmark til et rigt land: Høj social sikkerhed, god uddannelse, børnepasning, ældrepleje, miljø og 1000 andre ting, som vi til sammen kalder for velfærd.

Godt sted for virksomheder
Danmark er et trygt, velordnet samfund næsten uden korruption. Og det er et godt sted at starte og drive en virksomhed, viser alle internationale sammenligninger.
Så vær søde at lade være med at bilde hinanden og vælgerne ind, at alle problemer bliver løst, bare skatterne bliver sat ned.

tirsdag den 8. januar 2013

Banke er færdig

Historierne får ingen ende, før Banke ser virkeligheden i øjnene.
 
Det politiske arbejde i Fredericia Kommune har i denne byrådsperiode været en farce. Kort efter valget pegede Venstre, konservative, Dansk Folkeparti og Borgerlisten på Venstremanden Thomas Banke som ny borgmester. Dermed var mange års socialdemokratisk styre brudt.

Danmarksrekord
Borgmesteren ragede imidlertid uklar med Borgerlisten, så i 2011 kom der helt usædvanligt en ny konstituering med Socialdemokraterne og SF som støtte for Thomas Banke. Det holdt frem til efteråret 2012, hvor Banke indgik budgetforlig med Borgerlisten og lavede konstituteringen om igen. 3 konstituteringer på tre år – ny Danmarksrekord i den kommunale verden.
Dårligt håndværk af en borgmester og en stor belastning for kommunen, at byrådet ikke kan enes - at ingen kender retningen.

Skandale oven i
Nu er der kommet en decideret skandale oven i. Borgmesteren har haft rod i sine bilag og har brugt kommunens kreditkort til privatforbrug. Han har også været påvirket af morfin på sit arbejde, fordi han havde smerter efter en omfattende tandbehandling.
Den sag kulminerede med, at Banke sygemeldte sig og kort tid efter udtrykte det samlede byråd mistillid til borgmesteren.
Han er stadig sygemeldt og har endnu ikke oplyst, om han vil forsøge at fortsætte på posten. I mellemtiden strides baglandet og medierne graver nye sager frem.
Begge dele vil fortsætte indtil den dag, hvor Thomas Banke meddeler, at han træder tilbage som borgmester. De politiske stridigheder og medieomtalen er til stor skade for Fredericia Kommune, byrådet og Thomas Banke. 

Han skal fyre sig selv
Reglerne er sådan, at en borgmester ikke kan fyres i valgperioden, medmindre han har begået en lidt eller meget alvorlig lovovertrædelse. De regler er gode nok, for de tvinger kommunalpolitikerne til at samarbejde. Til gavn for kommunen og dens borgere.
Der er ingen grund til at ændre reglerne, fordi en enkelt borgmester hvert tiende år kommer ud på et sidespor.
Der er derimod grund til at bede Thomas Banke se virkeligheden i øjnene. Vil han ikke det, fortsætter kaoset i Fredericia frem til 1. januar 2013, hvor kommunen helt sikkert får en ny borgmester. Det sørger vælgerne for.

lørdag den 5. januar 2013

Energisk bureaukrati

Bureaukrati for en 25 kr. seddel


Her er et harmdirrende indlæg om et lillebitte eksempel på overflødigt bureaukrati. Et dumt stykke administrativt arbejde, som tre parter får med indbygget mulighed for at gøre fejl.
Men jeg indrømmer gerne, at vi er i småtingsafdelingen.
Sidste år fik vi jordvarme i stedet for oliefyr. Vi fik tilskud fra den statslige pulje skrot-dit-oliefyr. Det var en bureaukrati-historie i sig selv, men lad nu den hvile.

Rabat på elregningen
Nu er jeg så blevet opmærksom på, at vi kan få rabat på elregningen, når vi har jordvarme. Hvor meget, ved jeg ikke, men vi kan få lov at betale mindre for den del af vores elforbrug, der ligger over 4000 kilowattimer.
Jeg skrev en mail til vores elselskab og spurgte om fremgangsmåden, og så modtog jeg et brev med et skema, jeg skal udfylde og sende til Frederikshavn Kommune. Ifølge det skema anmoder jeg om at få min jordvarme registreret i BBR.
Det er den i forvejen, for vi fik jo tilladelse fra kommunen til at installere jordvarme. Jeg forsøgte at tjekke det via den offentlige hjemmeside OIS, men en del af mine ejendomsoplysninger ligger der ikke - heller ikke, når jeg går ind via NemID. Men jeg kan se, at de slanger, vi har i jorden, er registreret.

Spørg selv!
Nå, men jeg skal altså sende et skema ind til Frederikshavn Kommune, og det gør jeg da gerne. Det ville bare være nemmere, hvis elselskabet spurgte kommunen, om vi havde jordvarme. Så var det opklaret.
Eller det havde været nemmere, hvis jeg selv kunne ordne sagen digitalt. For eksempel via borger.dk.
Som nævnt er sagen ikke stor. Men bare det lille brev koster kommunen og elselskabet mindst 25 kr. i unødvendig administration. Penge, som ingen får noget for.

Skema eller klik
Tænk sig, hvor mange 25-kronesedler, der ligger og flyder i vores samfund. Tænk sig, hvor mange skemaer, folk udfylder og sendere videre med oplysninger, som i forvejen er offentlig tilgængelige, og som kunne hentes med et par klik.
På den måde kan min lille historie blive meget stor. Og den kan være med til at illustrere, hvad politikere og forskere mener, når de siger, at digitaliseringen kan spare det danske samfund for milliarder af kroner.
Jeg tror på dem.

Mental forandring
Men jeg tror ikke på, at løsningen ligger lige om hjørnet. Den kræver en kæmpe mental forandring hos alle, der administrerer på vores vegne.
For at vende tilbage til min lille sag, så er løsningen jo ikke bare at gøre mit skema elektronisk. Det er jo at skære overflødige arbejdsgange væk, så elselskabet selv tjekker min påstand om, at jeg har jordvarme, og selv ekspederer sagen uden at sætte mig til at udfylde noget og ulejlige kommunen med at bekræfte mine oplysninger.
Det skal laves om 10.000 steder - så har vi sparet milliarderne.