fredag den 21. oktober 2016

Ta-selv politiet rykker ud




Den vrede mand på billedet her er en af Danmarks upopulære ta-selv-betjente. Han er parkeringsvagt, ansat i et privat firma, som lever af at udstede det, vi andre kalder for bøder. Men det er det ikke. For private kan ikke give bøder. De kan alene forlange et gebyr.

750 kr.
Min ikke-ven her har netop sat en organge seddel i Tankegangs gule bil få sekunder før, jeg tog billederne af ham. Han har også fotograferet den. Den orange seddel er et kontrolgebyr på 750 kr., fordi jeg har parkeret bilen i modstrid med de regler, mandens arbejdsgiver har lavet for parkeringspladsen.
750 kr. er helt ude af proportioner med min lille fejl. Formålet med reglerne er ikke at skabe orden på parkeringspladsen. Det er at tjene penge til parkeringsvagten og hans arbejdsgiver. Intet andet.

En lukket butik og 300 ledige pladser
Min brøde foregik midt i Horsens på en stor og næsten tom parkeringsplads foran Kvickly. Varehuset er nu lukket, og man må kun holde på pladsen i en time, så der er næsten ingen biler. Den dag, jeg kom forbi, vil jeg tro, der var 300 ledige pladser. Der holdt 10-12 biler i alt.
Jeg skulle et hurtigt ærinde ind til REMA 1000 og fandt det nemmeste sted at holde. Det var ved siden af en anden bil og lidt i skyggen af et træ. Jeg huskede at stille p-skiven, for man ved jo aldrig.

Overflødig sti
Da jeg to minutter senere kom ud til bilen, stod den orangeklædte mand og skrev sit kontrolgebyr ud. Jeg spurgte, hvad der var galt og fik at vide, at jeg havde parkeret uden for båsen. Det viste sig, at der gik en flisebred sti op til Kvickly - som ingen har brug for, fordi varehuset er lukket. Nabobilen og min den gule stak snuden ind over stien, og det var en overtrædelse af reglementet på stedet.

Reglement
Al fornuft prellede af på manden. At stien var overflødig og at parkeringen ikke skabte nogen gener, var helt ligegyldigt. Han havde et reglement at forholde sig til, og det koster så Tankegang 750 kr.
Som du kan se på billedet, brød han sig ikke om at blive fotograferet. Han mente ligefrem, det var ulovligt. Lidt vovet påstand fra en mand, der lige selv har stået og taget et billede af min bil.
Jeg ønskede ham til lykke med ordren, og nu skriver jeg dette for at påvirke dem, der giver private firmaer lov til at udstede tårnhøje bøder for ingenting.

Retsfølelse
Det er simpelthen ikke i orden. Min retfærdighedssans og min retsfølelse bliver krænket, når den kære stat tillader private firmaer at score kassen på små ligegyldige fejltagelser i forbindelse med parkering. Det er ikke en ordentlig forretningsmodel, og som offer føler jeg mig magtesløs. Jeg kan vælge at betale 750 kr. for ingenting eller at klage og komme til at betale det 5- eller 10-dobbelte på at tabe en retssag om ingenting.
Afskaf ta-selv politiet.

fredag den 14. oktober 2016

Jeg har hørt en ulv

 Smuk bro og måneskin over Karlsgårde Sø

Det var en mørk og stormfuld aften i det barske Vestjylland. Den enlige konsulent ankom til et afsides liggende sovested og skulle lade op til næste dags vigtige arrangement. DR viste Bedrag, men det var for uhyggeligt at se alene, så vores hovedperson ledte efter en løbetur på GoogleMaps.

Ujævn sti med brændenælder
Skæbnen var ham venligt stemt - troede han. For lige i nærheden lå en større sø, og et par stier førte hen til en natursti, som omkransede søen.
Den løbetossede konsulent trak i de sorte tights, tog telefonen i jakken, klikkede start på uret og begav sig ud i mørket. Den første sti dukkede op som planlagt, og den næste kom lige så smertefrit. Den viste sig at være ujævn, og der stak grene og brændenælder ind over. Telefonen måtte frem, og dens lille lampe blev tændt.

Fra mørkt til kulsort
Vor antihelt kunne se et par meter foran sig, og stoppede jævnligt op for at orientere sig om rutens forløb. Det var umuligt at se fem meter frem. Det var ikke længere mørkt - det var nu kulsort. Og så kom lydene. Bedst, som han fandt ind i en slags rytme, lettede en fasan fra et buskads, og frigav en halv liter adrenalin.
Så kom stedet, hvor naturstien burde være, og alle trængsler skulle få en ende. Han løb lidt frem og tilbage, og fandt afmærkningen. På det første stykke bestod stien af et 30 centimeter bredt spor, og der var træer på begge sider. Mørket var nu skalaen over det kulsorte.

Puslen i skovbunden
Sengen var et par kilometer væk, og der var ikke elektrisk lys eller anden tegn på civilisation at se nogen steder. Der var simpelthen intet at se, andet end den lillebitte lysstråle fra telefonen.
Rækkerne af træer blev tættere. Den sorte sø var hele tiden på højre hånd, men den var sjældent synlig.
Ikke én men mange gange puslede det i skovbunden. Der lød skridt og trampen, og der lugtede flere steder af dyr.
Et sødt rådyr, tænkte konsulenten. Første gang. Senere blev tankerne mørke som omgivelserne. Det næste dyr kunne være en ræv eller en grævling, og kunne de ikke opfatte den pludselige bevægelse i skoven som en fjende?

Var det en ulv?
Godt, at telefonen også har den behagelige sidefunktion, at man kan ringe 112 på den, tænkte den langsomt løbende adrenalinforbruger. Så lød en skramlen fra det allermørkeste sted. Det var tæt på. Meget tæt, og en grufuld tanke tog bolig mellem de strittende ører: Var det en ulv? Er det ikke netop på denne egn, der er set spor af det hurtige dyr med de sylespidse hugtænder? Og er det ikke lige netop, når man forstyrrer dem ude midt i ingenting, at de er mest farlige?
Løbetossen turde ikke stoppe, men fortsatte i jævnt, langsomt tempo uden at se sig tilbage. Han kunne jo heller ingenting se.

Mange, lange minutter
Sådan fortsætte det i mange, lange minutter. Flere gange måtte konsulenten stoppe og orientere sig, og hver gang var det som om, der kom en lyd inde fra mørket. Så dukkede en bro op, som kortet også viste, og efter at have løbet galt et par gange åbenbarede der sig en stor, flot hængebro over det klare, sorte vand. Skyerne havde forladt trekvartmånen, der lå som en lysende prik i det sorte vand, og synet var storslået. Intet mindre. Her var i hvert fald ingen ulve.
Resten af turen gik glat. Via en hugning fandt den nu frygtløse løber tilbage til forbindelsesstien, hvorfra han kunne se lyset over sin sengelampe.

Lykkerus på asfalten
I ren lykkesrus slog han en omvej ud på en asfaltvej og løb i sikker stil den nærmeste landsby og tilbage igen i et mere vant tempo. Nattesøvnen blev helt uden mareridt, og næste dags arrangement kunne starte med en drabelig historie. Og her kunne de stedkendte deltagere bekræfte, at der er observeret ulve på egnen.
Så det kan i hvert fald ikke modbevises, at jeg har hørt en ulv.

tirsdag den 4. oktober 2016

En verden uden støvsugermagasiner

Sidste nye sug

Engang i starten af 70erne var jeg med min far i Holstebro Støvsugermagasin. Vi skulle købe en ny støvsuger, og den snakkesalige mand i butikken fremstod som en sand ekspert på området. Han fortalte om fordele ved forskellige modeller og om tilbehør samt en ny smart funktion med automatisk oprul af ledningen.

Piiinligt
Om det var ekspertisen, talegaverne eller familiens akutte behov for en ny støvsuger, kan jeg ikke bedømme her på 40 års afstand. Men min far valgte på stedet en model, og så kom det piiinlige øjeblik, hvor han gik i gang med at prutte om prisen. Jeg kunne være krøbet i et musehul, og jeg syntes nærmest det var tyveri, da far fik presset prisen 50 eller 100 kr. ned.

Ingen støvsugermagasiner
Her i weekenden besluttede vi os for at købe en ny støvsuger. Holstebro Støvsugermagasin er lukket, og der er heller ikke en tilsvarende butik i Frederikshavn. Mon den slags overhovedet eksisterer?
Så vi gik nettet. Først ledte vi på diverse testsider og fandt frem til et par modeller. Næste stop var pricerunner.dk, hvor vi fandt den bedste pris på den ønskede model. 963 kr. kostede drømmesugeren hos WhiteAway.com.
Så kom mit pinlige øjeblik - digital prutten om prisen. Jeg googlede efter rabatkoder til WhiteAway og fandt også nogle stykker. Men de viste sig ikke at være aktive, så jeg måtte bide i det sure Dankort og betale det fulde beløb. I min tågede hukommelse fra episoden i Holstebro kostede støvsugeren dengang over 1000 kr., så jeg er er fint tilfreds med købet.

Pling
Ordrebekræftelsen kom straks på mail og mandag aften modtog vi en instruktiv og serviceminded mail om, at varen var sendt afsted. Her skrev de om fortrydelsesret og garanti og forvarslede et spørgeskema, som jeg får om et par dage.
Tirsdag over middag plingede en besked ind om, at pakken nu var klar til afhentning hos Brugsen i Gærum, og få timer senere kørte vi den første tur med det udmærkede apparat.

Mindre charmerende
Det er muligvis meget mindre charmerende at købe en støvsuger via nettet end i en såkaldt specialforretning. Men som forbruger er jeg meget mere tryg ved 2016-proceduren.
Støvsugermanden fra Holstebro var ikke en uvildig ekspert. Han var sælger, som ønskede at lange de modeller over disken, som han forhandlede. Eksperten i dag er netbrugere og forbrugersider, hvor produkterne bliver bedømt.
Støvsugermanden i Holstebro var muligvis billig, muligvis dyr. På nettet finder jeg den billigste pris. WhiteAway og deres konkurrenter justerer hele tiden, for de ved, at vi ikke er loyale over for deres butik. Hvis vi kan få den samme vare 20 kr. billigere et andet sted, vælger vi det.

Mere trygt på nettet
Som forbruger er jeg meget tryg ved nethandel, og de digitale butikker har på få år udviklet systemer, som gør det nemt at finde varer, bedømme dem og gennemføre handlen. Mit samlede tidsforbrug ved en nethandel er mindre end ved at handle i en butik. Jeg er mere sikker på pris og kvalitet, så samlet set skal der en rigtig god og meget personlig service til i en butik for at hamle op med nutidens nethandel.