fredag den 17. januar 2020

Irans værste fjende

Irans værste fjende er landets eget styre.
Efter mordet i Irak på den åbenbart meget populære general Soleimani har præstestyret begået fire fatale brølere, som fuldstændig har undermineret dets egen troværdighed.

1: 90 trampet ihjel
Den første var at udkommandere alt for mange mennesker til en mindehøjtidelighed for generalen. Der var slet ikke styr på logistikken, så mindst 90 iranere døde ved den lejlighed. Mast eller trampet ihjel. I ethvert almindeligt land ville det være en kæmpe katastrofe, hvis en statslig ceremoni endte med, at 90 af landets egne indbyggere døde.

2: Rutinemæssig løgn om angreb
Få dage efter kom brøler nummer to. Iranerne gennemførte et missilangreb mod to militære baser i Irak som hævn for nedskydningen af Soleimani. Straks efter gik styret ud og forsøgte at bilde befolkningen ind, at 80 amerikanere blev dræbt ved angrebet. Det rigtige antal var 0. Men det ligger åbenbart så dybt i de iranske ypperstepræster, at officielle udmeldinger som standard er løgn.

3: Nedskydning af passagerfly
Tredje katastrofe var Irans nedskydning af et ukrainsk passagerfly, som kostede 176 mennesker livet - de fleste af dem iranere eller folk med tæt tilknytning til Iran.

4: Tre dages gentagne løgne for hele verden
Og den fjerde var endnu en fed og mange gange gentagen løgn over for befolkningen og resten af verden. I tre dage forsøgte styret at bilde omverdenen ind, at flyet var styrtet ned på grund af en motorfejl. De vidste selv bedre. De kendte den reelle årsag fra det øjeblik, flyet faldt ned. Men de løj og løj og løj og løj i tre dage. Da ukrainerne oplyste, at flyets ene sorte boks var fundet, løj de videre og beskyldte amerikanerne for at stå bag en sammensværgelse mod det iranske folk.
Først da en amatørvideo af missilnedskydningen var gået verden rundt, kunne de religiøse løgnhalse ikke narre deres egen befolkning længere. Så måtte de indrømme, at de havde skudt flyet ned ved en beklagelig fejl. På grund af en amerikansk provokation, naturligvis.

Sikkerhedsstyrker slår iranere ihjel
Nu er der igen store demonstrationer imod styret, og de bliver igen brutalt behandlet af det, præsterne kalder for sikkerhedsstyrker. Vi ved, at staten ved demonstrationer i november myrdede omkring 1500 landsmænd. Hvor mange af landets egne indbyggere, der denne gang skal lade livet for at sige deres mening, kan vi kun gætte på. Kun ét er sikkert: Regeringen fortæller ikke sandheden.
Det er absurd og helt vildt bedrøveligt, at et stort og rigt land som Iran skal køres i sænk af en religiøs elite, som er ligeglade med menneskeliv og med sandheden.

Styret må falde
Jeg tillader mig dog at have en vis optimisme. Det må simpelthen styrte sammen, det vanvittige regime. Når den folkelige modstand bliver kraftig nok, viser selv de hårdeste diktaturer sig at være en tom skal. Vi så det i Østeuropa for 30 år siden, og vi så det i Tunesien og Egypten i 10erne.
Den såkaldte åndelige ledelse i Iran er gået så langt over stregen denne gang, at dens styre må forvitre.

Fra diktatur til kaos
Og så burde jeg slutte her med et halleluja.
Desværre ligger lykken ikke lige om hjørnet for de hårdt plagede iranere. Når og hvis præstestyret bliver sendt på porten, bliver det sandsynligvis erstattet af et mangeårigt kaos, som ikke gør hverdagen stort bedre for almindelige mennesker i landet.

mandag den 6. januar 2020

Papiravisens snarlige død



Da jeg gik på Journalisthøjskolen (med stort, for der var kun den samme dengang) i 80erne diskuterede vi ofte papiravisens skrøbelige fremtid. Dagblad efter dagblad havde drejet nøglen rundt, og oplaget på de overlevende faldet med ca. 1 pct. om året.
Den alvorlige trussel var de unge. Disse håbløse væsener, der ikke havde forstået betydningen af en fri og uafhængig presse, men som gik mere op i disko, punk eller det, der var værre.

Internettet
Så kom internettet, og med det de første dødsdomme over den trykte avis. Jeg tror selv, jeg var blandt de kloge, som ikke ville give papiraviserne længere levetid end til år 2010.
Nu er jeg så klog, at jeg ikke tør udtale mig skråsikkert. Men jeg ved, at papiravisernes oplag går støt tilbage, og det skyldes igen de unge. Ingen under 30 holder en avis, så vi kan tælle ned til den sidste gamling sidder og bladrer stædigt i det sværtede papir.
Eller hvad?

Er det kun skærm vs papir?
Logikken holder ikke. De unge læste ikke avis i 80erne, men en stor del af os, der var unge dengang, gør det i dag.
Er det nu helt sikkert, at de unge i dag ikke vil læse papiravis om 10, 15 eller 20 år? Kan vi mon vænne dem til det?
Er det helt bombegranatsikkert, at de altid foretrækker en skærm for papir? Er det skåret i granit, at fremtidens midaldrende ikke interesserer sig for lokale og regionale nyheder? Jeg tror det ikke.
Jeg tror, aviserne skal kigge på indholdet, på temaerne, på vinklingen, på sproget og på formen. En del af dem ser 80er eller 90eragtige ud og henvender sig ret entydigt til sådan nogen som mig. Det er egentlig ret naturligt, for jeg er en typisk avislæser, og det er god latin at give sine kunder det, de vil have.

Spyt de dyre vine ud
Men der skal også nye kunder i butikken, og de kommer ikke med historier til og om midaldrende. Anmeldelser af restauranter og dyre vine, beskrivelse af eksotiske rejsemål og konforme læserbreve fra sure gamle mænd får ikke min kloge datter til at holde avisen.

Mere klima og fitness
Avislæsere vil overraskes og have nye vinkler på tingene. Vi vil også gerne puffes lidt til. Så jeg tror, der skal mere klima, fitness, digitalt og sundhed i spalterne. Mere om Netflix og Apple og mindre om DR og TV2. Mere humor, mere natur, mere videnskab og teknologi. Flere unge stemmer og skribenter og flere børn og unge i spalterne.
Skriv avisen til en yngre målgruppe. Vi andre vil gerne læse med. Hellere end gerne.

mandag den 23. december 2019

Dansk investor tjener 50 mia. kr.

 Billedet forestiller desværre skribenten - ikke investoren :-)

En dansk storinvestor har i år tjent 50 mia. kr. på en enkelt aktiepost. 50.000.000.000 kr. Det er lige så meget som 10.000 vellønnede mennesker får i løn og pension på et år.
Hvem er denne enestående heldige spekulant?
Mærsk, LEGO-familien, Lars Larsens efterladte eller dem fra Bestseller? Nej, nej, nej og nej. De er ikke i nærheden af den slags gevinster.
ATP - ny forbier. Det er heller ikke et andet stort pensionsselskab.

Guldrandet ejerskab
Det er såmænd Finansministeriet. Vores allesammens fælles kassemester på Slotsholmen.
Det ufatteligt store beløb kommer fra én aktiepost, nemlig Ørsted. Staten ejer halvdelen af aktierne i energiselskabet. Kursen er steget med ca. 55 % i år, og Finansministeriets andel af det er i runde tal 50 milliarder. Dertil kommer det udbytte, staten har modtaget.
I 2018 havde staten et driftsoverskud på ca. 43 mia. kr. Plus en kæmpe gevinst på Ørsted, og i 2019 bliver ejerskabet af Ørsted endnu mere guldrandet.

Løste national opgave
Ørsted hed tidligere DONG, Dansk Olie og Naturgas og blev stiften af staten i 1972. Den nationale opgave var at producere og sælge olie og naturgas, så Danmark ikke blev så afhængig af olie fra Mellemøsten.
Det lykkedes, og selskabet har siden gennem opkøb og nye strategier ændret sig fuldstændigt. I dag løser Ørsted ingen opgaver for staten. Det er rent kommercielt selskab, hvis hovedaktivitet er at udvikle, opføre og drive vindmølleparker i hele verden.
Det er et glimrende formål, og det er så skønt, at vi har et stærkt dansk selskab, som tjener penge på det.

Rent kommercielt selskab
Der er bare ikke gnist af begrundelse for, at Finansministeriet skal eje halvdelen af aktierne. Ørsted sidder ikke længere på kritisk infrastruktur. Det er et rent kommercielt energiselskab.
Derfor er det helt oplagt, at Finansministeriet stryger sin enorme gevinst. Selskabets børsværdi er på 283 mia. kr., og halvdelen er altså statens. Det er grumme mange penge, som det vil være rart at have som buffer næste gang, der dukker en eller anden krise op.

Slagt den fede guldkalv
Du vil måske indvende, at aktien kan stige yderligere, så staten kunne sælge Ørsted endnu dyrere. Korrekt, og kursen kan falde, så nogle af milliarderne smuldrer mellem hænderne på os. Sådan er det spil, og det håber jeg, at kloge folk på Slotsholmen kan finde ud af. Aktierne skal naturligvis sælges på det rigtige tidspunkt til den bedst mulige pris.
Men sælges skal de.
Staten er til for at løse fælles opgaver for borgerne - ikke for at lave aktiespekulation og for at drive private virksomheder.
Slagt den fede guldkalv og gem pengene. Eller få nogle af dem ud at arbejde for den grønne omstilling.

søndag den 15. december 2019

Flertal IMOD hård Brexit

Et flertal af de britiske vælgere stemte ved valget forleden på de partier, der IKKE går ind for en hård Brexit. Premierminister Boris Johnson har altså ikke befolkningen med sig i ønsket om at forlade EU den 31. januar med den midlertidige skilsmisseaftale.
48 pct. af stemmerne fik de hårde Brexit-partier. Men på grund af det gammeldags engelske valgsystem har de konservative et massivt flertal i Underhuset. Ét konservativt mandat kostede i praksis 40 pct. færre stemmer end et Labourmandat.

Katastrofe for Labour
Men nu er det britiske demokrati, som det er, og det skal vi andre selvfølgelig ikke lave om på. Valgresultatet var under alle omstændigheder en katastrofe for Labour - en selvforskyldt ulykke. Corbyn tegner simpelthen ikke partiet, og han har ikke bidraget med andet end brok og kævl under den 3 år længe Brexitkrise i England.
Som et ansvarligt parti skulle Labour naturligvis have meldt sig aktivt ind i forhandlingerne og ledt efter løsninger sammen med de konservative. Labour kunne ikke få alle sine ønsker opfyldt, men et nationalt kompromis ville have været en meget bedre løsning for England, for Skotland, for Nordirland og for EU.

Nu kommer det svære
For skilsmisseaftalen er jo det lette.
Det svære bliver forhandlingerne om Englands fremtidige forhold til EU. Hvilke rettigheder får EU-borgere i Storbritannien - og omvendt? Skal vi betale told til hinanden? EUs princip er jo, at varer og mennesker skal bevæge sig frit over grænserne, og som udgangspunkt kan man ikke vælge den ene del fra. Der er også fiskerigrænser samt tusindvis af store og små samarbejdsaftaler, som har betydning for hverdagen for millioner af mennesker på begge sider af Nordsøen.
Alt det har Johnson nu fået vælgernes mandat til at forhandle om, og resultatet kan han køre lige igennem Underhuset efter forgodtbefindende.

Skidt for demokratiet
Det er godt for effektiviteten, men skidt for alt andet, herunder demokratiet. Ingen lande regeres godt fra fløjene, så derfor håber jeg, at Labour snarest får valgt en midtsøgende formand, som igen kan bringe partiet i øjenhøjde med vælgerne og som kan arbejde for at løse landets reelle problemer. I stedet for hele tiden at stå og råbe skældsord efter premierministeren og forlange at få udskrevet valg i tide og utide.
Politik er en kamp, javel. Det er det under en valgkamp. I hverdagen er det et arbejde i folkets tjeneste.


søndag den 8. december 2019

Lov om gode hensigter

Naturligvis er jeg tilfreds med den nye klimalov. Jeg tror, det er en fin konstruktion at give Klimarådet en afgørende rolle, så fagligheden driver arbejdet med at udlede mindre CO2.
Og jeg er rigtigt godt tilfreds med, at næsten hele Folketinget bakker op om loven og er med i forliget. Så bliver loven ikke udvandet, og den bliver ikke offer politiske studehandler i forbindelse med en regeringsdannelse eller en finanslov.

Indholdet må vente
Men jeg blev overrasket, da jeg læste om klimaloven. I min utålmodige naivitet troede jeg, at forhandlingerne handlede om vedvarende energi, elektrificering af det danske samfund, energibesparelser, fjernvarme, elbiler og mindre CO2-udledning fra landbruget. Jeg havde også glædet mig til at se, hvilken rolle kommunerne ville få for at realisere det nødvendige mål om 70 pct. reduktion.
Det handler klimaloven ikke om. Det er en lov om gode hensigter og om metoden til at omsætte dem til handling.

Det gør ikke ondt endnu
Måske var det derfor, det gik så forholdsvis nemt for partierne at blive enige. Indtil videre er der jo ikke noget, der gør ondt eller koster penge. Vi må vente nogle måneder endnu på de første konkrete projekter og endnu længere tid på handlinger.
Og dog.
Danmark er jo ikke Kina. Vi har ikke central styring af alt i vores samfund.
Så mens vores udmærkede klimapolitikere har lavet spillereglerne for den kommende indsats, sker der tusindvis af handlinger ude i det såkaldte samfund.

Vedvarende energi i fjernvarmen
Over alt i landet er lokale fjernvarmeselskaber ved at skifte olie og gas ud med overskudsvarme, solvarme, varmepumper og anden teknologi, der udnytter den vedvarende energi.
Kommuner laver ambitiøse målsætninger for deres CO2 udledning og konkrete planer for at føre dem ud i livet. Om et øjeblik er Ringkøbing - Skjern Kommune selvforsynende med vedvarende energi, og i 2029 vil Sønderborg Kommune være CO2 neutral.

Virksomhederne er i gang
Tusindvis af virksomheder sparer på egen energi, og nærmest al produktudvikling i industrien er rettet imod klimaet. Med eller uden en klimalov vil danske virksomheder i de kommende år selv udlede markant mindre CO2 og vil hjælpe deres kunder i ind- og udland med at gøre det samme.
Klimaloven er absolut ikke overflødig. For det første er der nogle fælles beslutninger, som vi skal have politikere til at træffe. Og for det andet er den stærke politiske opbakning til den grønne omstilling med til at sætte en dagsorden, som inspirerer alle os, der udleder CO2 hver time.

mandag den 18. november 2019

Islamfrygtige bløddejsboller

Facebookbrugere, hvis hovedinteresse er at finde bevis på islamisering af det danske samfund har kastet deres kærlighed på danske supermarkeder.
Forleden gik det ud over Føtex, som kom for skade at kalde en nyudviklet bløddejsbolle for vinterbolle. Forklaringen var ellers god. Det er en bolle, som Føtex sælger i november, december og januar.
Men uhauha. Så var der shitstorm, for der var straks en, der anklagede Føtex for at ligge under for muslimsk pres. Logikken var, at den skulle have heddet julebolle, men at bageren åbenbart var bange for at skræmme muslimske kunder væk og så fandt på navnet vinterbolle.

Fakta er ikke interessant
Opslagene mod Føtex blev mere og mere hadefulde i løbet af få timer. I den verden er fakta ikke så interessant, så det havde begrænset interesse, da Føtex forklarede, at supermarkedet både bager, sælger og reklamerer for en julebolle. Den har været på sortimentet i flere år, og er det også i 2019.
Sådan en shitstorm er svær at holde liv i, når den viser sig ikke at have hold i virkeligheden.

Videre til næste butik
Hvad gør man så? Videre til næste butik, så i denne uge er det ALDI, der skal lægges for had. Ikke for en bolle, men for en medister med fornavnet vinter. Samme shitstorm som mod Føtex og samme anklage om ligge under for muslimske kunder. Og straks var der mange på Facebook, der lovede at boykotte ALDI.
Endnu engang er historien fake news. ALDI har både en julemedister og en vintermedister. Til overflod kan man på andre tider af året finde en efterårsmedister, en sommermedister og en forårsmedister. Vintermedisteren har været i ALDI siden 2015, og julemedisteren har masser af år på bagen.

Tjek tjekdet.dk
11.000 reagerede på Facebookopslaget med den falske påstand om, at ALDI har omdøbt deres julemedister, og da faktatjeksiden tjekdet.dk bad ophavsmanden til historien om en kommentar, lød svaret: Ingen kommentarer.
Han var sikkert på vej på værksted med sin bil for at få skiftet sommerdækkene ud med juledæk.


fredag den 1. november 2019

Pæn provinsradio



Det er naturligvis alt for tidligt at bedømme den nye landsdækkende Radio4, der har overtaget 24Syvs frekvenser fra i dag. Vi kender endnu ikke hele programfladen, og der går vel et år eller to, før stationen helt har fundet sin form og sin identitet.
Når det er sagt, har premieren været rigtig god. Radio4 er helt klart noget andet end Radio 24Syv. Dem, der havde håbet eller frygtet, at den nye radio ville blive en halvdårlig kopi af lømlen fra Vester Farimagsgade, tog fejl.

Alle kan stå på
Radio4 er sin egen. Den er pæn, høflig og ordentlig. Ikke en provovkatør som 24Syv.
Radio4 lægger vægt på indholdet og ser det ikke som et mål i sig selv at ændre formen på vores radiolytning.
Og jeg synes også, Radio4 lever op til sin egen programerklæring om, at alle skal kunne stå på. Det er ikke elitært, og stationen forsøger at beskæftige sig med noget, der optager såkaldt almindelige danskere. Ikke alle, men de videbegærlige, som vil bruge tid og opmærksomhed på en radio, der næsten ikke spiller musik.
Jeg er helt enig med dem, der roser Radio 24Syv for at have fornyet taleradioen i Danmark. Især synes jeg godt om stilen med at have værter, som selv har en dagsorden - som de melder ud. Det har været virkelig forfriskende og gjort radiolytning mere interessant.

Fint med en ny vinkel
Men det er fint nok, at der kommer en ny vinkel på alternativet til P1, og det skal nok blive rigtig god provinsradio fra banegården i Aarhus.
Jeg vil i hvert fald lytte interesseret med og vil glæde mig til at finde nye yndlingsprogrammer på Radio4. Og så vil jeg slutte med lidt forbrugeroplysning. Den nye kanal har en glimrende app, som automatisk sætter liveradio i gang, når du åbner den, og hvor du hen ad vejen vil kunne podcaste tidligere udsendelser.
Prøv den.