tirsdag den 24. november 2020

Juridisk beskæftigelsesprojekt om TV2 milliarder

En 25 år gammel sag bliver ved og ved og ved med at kaste usikkerhed over TV2. Den er så indviklet, at det næsten ikke er til at forklare, men i værste konsekvens kan den koste TV2 3 milliarder kroner.

Hvor mange retssager og klager, der har været ført i sagen, har jeg for længst mistet overblikket over. Men det er et gigantisk beskæftigelsesprojekt for jurister. Advokatomkostningerne ligger i hvert fald på et tocifret millionbeløb.

Det er skønne spildte penge. Uanset, hvordan sagen ender, betyder det ikke bedre eller dårligere programmer fra TV2. 

TV-reklamer som statsstøtte
Nu til sagen. TV2 havde store økonomiske problemer midt i 90erne, og ejeren - den danske stat - ville gerne hjælpe. Det måtte den ikke, fordi det ville være konkurrenceforvridende over for privatejede kommercielle tv-stationer. Med TV2s hjælp fandt staten en kattelem: At annoncere ekstra meget. Det var ikke statsstøtte, men betaling for en ydelse til TV2s datterselskab TV2 Reklame. Denne indirekte støtte stod på i 7 år.

Efter de første års retssager blev det slået fast, at det IKKE var ulovlig statsstøtte. Det var inden for EUs regler på området. Men staten skulle have anmeldt det til EU, som efterfølgende ville have godkendt ordningen.

Det gjorde staten ikke, og derfor forsøger selskaberne bag to privatejede trv-stationer at få TV2 dømt til at betale 1.75 mia. kr. i såkaldte ulovlighedsrenter - plus 1,2 mia. kr. i procesrenter.

Sagen er afgjort: Den kan køre videre
Sagen bliver beskrevet i medierne med jævne mellemrum, og i dag er der sket en ny udvikling. Nettjenesten MediaWatch rapporterer, at EU-Domstolen har givet de to private firmaer ret i, at staten skulle have anmeldt ordningen til EU.

Det betyder ikke, at TV2 nu skal betale den krævede formue. Det betyder blot, at Østre Landsret kan genoptage den sag, som de to firmaer har anlagt mod TV2.

Hvornår den ender,  er et åbent spørgsmål. Men uanset domstolens afgørelse er sagen garanteret ikke afsluttet, så man kan nemt forestille sig en jurist, der kommer til at bruge hele sit arbejdsliv på denne ene sag. Sikke et liv.

TV2 har afvist kravet. Et af de spidsfindige spørgsmål er, om TV2 skal betale for statens manglende indberetning til EU, eller om staten skal. Det er bestemt ikke ligegyldigt, selv om TV2 er 100% statsejet. For hvis TV2 engang i din alderdom bliver dømt til at betale - så må staten ikke dække tabet for sit selskab. Det ville jo være ulovlig statsstøtte.

Brian laver sjov
Sagen har haft konsekvenser i den virkelige verden. Skiftende borgerlige regeringer har arbejdet for at privatisere TV2. Det var en mærkesag for ham den sjove Brian Mikkelsen, og den kunne han dyrke i årevis, for det er umuligt at sælge en virksomhed, der risikerer at skulle betale 3 mia. kr., hvis en retssag falder uheldigt ud.

 


tirsdag den 27. oktober 2020

Spar håndører for klimaet

 


 

En fiks app har givet mig et nyt og nyttigt tidsfordriv. Jeg er nemlig gået over til elselskabet Barry, hvor man betaler markedsprisen time for time for den strøm man bruger + 35 kr. om måneden i abonnement.

Udbud og efterspørgsel
Prisen følger man på appen, og det er både sjovt, nemt og lærerigt. Udbud og efterspørgsel er direkte til at aflæse på prisen. Om morgenen og sidst på eftermiddagen er strømmen altid dyrest. Om natten er den billigst. Og så er den billig på de dage, hvor det blæser kraftigt og solen skinner. Og på andre dage. Jeg har læst mig til, at vandstanden i norske og svenske vandløb har indflydelse. Jo højere den er, jo mere el producerer deres mange vindkraftværker.

Tøjvask til -7 øre pr. KwH
Her i den første tid er der gået lidt sport i det. Lørdag aften satte jeg en tøjvask over og bad vaskemaskinen vente til kl. 4 søndag nat med at starte. Her var elprisen nemlig på minus 7 øre pr. kilowattime. I løbet af søndagen gik den i plus, og da vi gik i seng søndag aften, var det opvaskerens timer, jeg havde i sving. Ved midnat faldt kilowattprisen med 12 øre, og det er jo værd at tage med.

Det er muligt, jeg kun sparer håndører ved at bruge strøm, når den er billigst. Men så kan jeg trøste mig med, at det er godt for klimaet. For det er helt sikkert, at den billige eller gratis strøm kommer fra vedvarende energi. Ingen tænder en motor for at producere strøm til 0 øre. 

Vedvarende energi til latterlige priser
Det er lidt kedeligt, at vi på nogle tider af døgnet producerer mere vedvarende energi, end vi bruger, mens vi på andre tider må bruge strøm, der er produceret af fossile brændsler, som udleder CO2. Jeg yder mit lille bidrag ved at bruge grøn strøm om natten. Om kort tid får jeg en elbil, og så skal den selvfølgelig også lade op i de billige timer, hvor strømmen kun kommer fra vedvarende energi.
I den grønne omstilling tæller min indsats og din indsats. Hvis to millioner danskere bruger lidt mere vedvarende energi, gør det en forskel. Men det er ikke nok.

Heldigvis arbejder mange gode kræfter på at udnytte den vedvarende energi mere systematisk. Det bliver hurtigt meget teknisk, men ét enkelt princip er at varme vand op med vindmølle- eller solcellestrøm. Det opbevarer man i isolerede tanke og trækker varmen ud, når behovet er størst. Supermarkedernes kølebokse kan det samme. Når strømmen er billig, køler man dem helt ned til - 24 grader, og så slukker man, når strømmen bliver dyrere. Eller udnytter energien i andre sammenhænge.

Elbiler som batteri
Elbilerne kan også bruges som batteri. Idéen er, at du kobler din elbil på nettet, når du kommer hjem fra arbejde. Her er elforbruget højt, så nettet får lov at aflade din bil i de dyre timer. Så kan du lade den helt op igen om natten, når elforbruget falder.

Og der er tusindvis af andre idéer, som allerede er ved at blive realiseret. Smart data er drivkraften i det her, for det hele skal gerne foregå automatisk og så let for den enkelte forbruger som overhovedet muligt.

Det fratager ikke dig og mig for det personlige ansvar. Der kommer hele tiden nye muligheder for at ændre vores vaner og gøre tingene lidt anderledes til gavn for vores fælles jordklode. Det slipper vi ikke for og skal heller ikke.

 


torsdag den 22. oktober 2020

De rette gale


Marianne Jelved er tilbage i en central rolle hos de radikale.

Hun har fået titel af kontaktperson og skal være en slags konsulent for formand og næstformand. Hendes opgave bliver at holde partiet nede fra træerne. Samarbejde og dialog skal have højere prioritet end bombastiske udmeldinger og jævnlige trusler om at vælte regeringen.

Det er godt for partiet, og det er også godt for Danmark. Jeg tror, der kommer flere fornuftige aftaler ud af den radikale krise - og sikkert også flere brede aftaler. De er som bekendt de mest holdbare.

Langt væk fra hvad?
Besserwisserne på TV2 News er rørende enige om, at de radikale er længere væk fra magten nu end nogensinde. Deres argument er, at hverken Mette Frederiksen eller Jacob Ellemann-Jensen vil i regering med de radikale.

Så det er rigtigt, at de er langt væk fra ministerposterne. Men de er stadig en uundværlig del af regeringens flertal. Det giver indflydelse. Regeringen kan ikke få en finanslov igennem uden de radikale, eller for den sags skyld uden Enhedslisten. Hvis Socialdemokratiet går uden om sit parlamentariske grundlag i en vigtig forhandling, er der kun flertal til højre, ikke til venstre. Og så er de radikale med.

Det er en langt bedre position, end de radikale var i fra 2001-11 og fra 2015-19. Der var det Dansk Folkeparti, som sad med de afgørende mandater for de borgerlige regeringer.

Også en slags mennesker
I den periode har de radikale opbygget en identitet, som de rette. Dem, der altid stod for de rigtige, principielle og moralsk opbyggelige holdninger. Nu viser det sig, at de også kunne være galt på den, at de radikale også var en slags mennesker, der begår fejl.

Og det kommer der tilsyneladende det gode ud af, at tonen over for samarbejdspartnerne til højre og venstre på Christiansborg bliver mere fremkommelig. Mindre skinger og mindre bedrevidende. Det er jeg sikker på, for når Marianne Jelved sidder med ved bordet, så opfører man sig ordentligt. Det ved jeg af egen erfaring og fra mange andre, der har oplevet den kloge overlærer fra Jyllinge.


mandag den 21. september 2020

Du må gerne være lidt højtidelig


 

I betragtning af, at jeg er hedning, var det ret usædvanligt, at jeg var i kirke to gange i sidste uge. Men det gør jeg meget gerne, når anledningen er til det, og det var den desværre og heldigvis. Det var nemlig en bisættelse og en konfirmation.

Vores dejlige nabo Helle døde i forrige uge, og den lille lokale kirke var fyldt med folk i pænt tøj, der ville markere det sidste farvel. Solen skinnede, og det blev en smuk og enkel ceremoni, som er et godt minde om et særligt menneske.

Kærligt portræt
Konfirmanden var min kære niece Kamille, og der var anderledes schwung over rammerne. Det foregik nemlig i Roskilde Domkirke.

Det blev en meget hyggelig dag for os alle. Det var også en smule højtideligt med nogle indholdsrige taler, der både tegnede et kærligt portræt af Kamille og kom med nogle gode råd uden antydning af løftede pegefingre.

Sig det, før det er for sent
Min fætter Joakim nævnte efter min lille optræden en tale, jeg havde holdt til min fars 85 års fødselsdag. Der startede jeg med at sige, at jeg hellere måtte få sagt noget pænt til ham, for man vidste jo aldrig, hvornår det var for sent. Det blev fars sidste fødselsdag, så Joakim påpegede, at det var rigtigt godt, jeg fik sagt et par kærlige, alvorlige ord ved den anledning.

Det har han ret i.
Selv om jeg absolut går ind for en uformel omgangsform og gerne vil bløde stemningen op med en sjov bemærkning, går jeg også ind for at være højtidelig og sige noget betydningsfuldt til hinanden. At være højtidelig er lidt gammeldags - på en god måde, synes jeg. 

Kærlighed og omsorg er det største, vi kan give hinanden. Og det gør vi i hverdagen med vores handlinger. Det er fint, og sådan skal det være.

Sig det, du mener
Men jeg tror, det er godt at gribe de anledninger, der kommer, til at sætte lidt store ord på følelserne. Det er nyttigt, både for modtageren og afsenderen for nu at bruge nogle banale begreber fra mit arbejde.

Vi skal ikke være bange for at blive højtidelige. Min erfaring er, at det altid falder i god jord hos dem, der hører på det. Vi behøver ikke at overlade det til præster og andre professionelle. Når blot man mener, det man siger, kan det ikke gå helt galt.

tirsdag den 8. september 2020

Årets drop på Stonefield Road


 

For første gang i en del år var jeg til fodbold i søndags. I en halv halvleg.

Vi besøgte min storebror Flemming og hans kone Annemette i Blokhus og gik en tur ind til Hune. Flemming og jeg skulle passe to hunde, mens cheferne inspicerede Papirmuseet. Lige over lå Hune Stadion, hvor der var gang i en fodboldkamp.

Så der trissede vi over og så 15-20 underholdende minutter. Stedet hedder Stenmarken, men de humoristiske folk fra Hune Boldklub har omdøbt stadion til Stonefield Road.

Bedagede mandagstrænere
Det var ikke divisionsfodbold, men vi to bedagede mandagstrænere blev i vores visdom enige om, at det ikke var serie 5 eller 6. De spillede ganske pænt, og især hjemmeholdets folk havde gode kombinationer. De sad på spillet, og mens måltavlen virkede, viste den 3-0 til Hune Boldklub.

Da jeg skulle lave research til denne vigtige artikel, viste det sig, at det var serie 6. Modstanderen var selveste Jetsmark IF, som måtte køre den tunge vej til Pandrup med et 0-6 nederlag i tasken.

Nu skal jeg grave mine gamle kundskaber som sportsjournalist på Holstebro Dagblad i 1984 frem, for her kommer en beskrivelse af årets drop på Stonefield Road.

Bolden svæver langsomt
Hune er i angreb, og bolden bliver spillet tilbage til en angriber, der lægger an til skud ca. 5 meter udenfor det store målfelt. Det er i strid modvind og han rammer den ikke helt rent. Bolden svæver i en blød bue hen imod venstre side af målet, hvor Jetsmarks målmand står godt placeret og kan følge den hele vejen. Han vurderer, at den blæser ud og for ikke at give et hjørnespark væk, lader han bolden gå. Da han vender sig om for at hente den, ligger den i nettet, og hjemmeholdet fører nu 4-0.

Målmanden stod under 10 centimeter fra den langsomme bold og kunne med en doven bevægelse have prikket den væk. Ville han gribe den, skulle han have hoppet omkring 8 cm.

Høflige spillere - men publikum...
Hunespillerne var høflige nok til næsten ikke at juble. Desværre havde kampens to tilskuere ikke samme pli. Vi kom simpelthen til at grine lidt for højt, og vi stod pinligt tæt på den uheldige målmand. Jeg beklager hermed offentligt vores opførsel.

Men jeg er endnu mere ked af, at jeg ikke optog den fantastiske episode. Den havde fået mange likes. Nu må du i stedet nøjes med et andet dejligt motiv fra søndagsturen i Hune. Billedet har ganske vist ingenting med fodbold at gøre, men jeg ved bare, at artikler med billeder bliver mere læst.


lørdag den 29. august 2020

Din kommune er i gang med klimaet

 


 

70% mindre CO2 udledning i 2030 sammenlignet med år 1990. Det er Folketingets og dermed vores alle sammens mål. Hvordan går det i grunden med det? Er det helt umuligt, at vi når det, eller kommer det nærmest af sig selv? Det er svært at få et overblik over, ikke sandt?

Kommunerne tager opgaven på sig
Jeg er optimist, og det er jeg fordi jeg ved, at de danske kommuner tager opgaven på sig. De første 21 har i over år arbejdet med at lave hver deres plan for at nå 70% målet i 2030. Den første var København, og de 20 næste deltager i netværket DK2020. Samsø og Sønderborg har fået deres godkendt, og de sidste 18 kommer her i efteråret.

Landets øvrige kommuner vil også være med. Realdania, der har taget initiativ til DK2020, har aftalt med KL, at landets øvrige kommuner skal tilbydes et tilsvarende forløb. Meget tyder på, at alle kommuner melder sig, og så står vi om et år eller to med 98 konkrete planer, som kommunerne både sætter økonomi af til og handling bag.

Overskudsvarme og afgifter
Er det nu pludselig blevet kommunernes ansvar? Hvad med bilafgifter, havvindmøller og energiøer?

Jo. Kommunerne klarer det ikke alene, og i deres planer skriver de nogle forudsætninger ind, som de ikke selv er herre over.

Når det gælder grøn varme, er det nødvendigt at få lagt afgifterne om, så det bliver økonomisk rentabelt at udnytte overskudsvarme fra industrien. 

Det er ikke muligt for Faaborg - Midtfyn Kommune at få halvdelen af bilisterne i området til at skifte til elbil, blot ved at notere det i en plan. Det kræver en omstilling, som bilfabrikkerne er i gang med, det kræver, at elbilerne falder i pris, og det kræver, at der er ladestandere. Det sidste kan kommunerne hjælpe med, og de er i fuld gang med at lave planer også på dette område.

Landbruget går grønt
Og så er der landbruget. Ingen kommune kan tvinge bønderne til at dyrke færre arealer eller til at omstille hele deres produktion, så den udleder mindre CO2. Men de er på vej selv. Mejerier og slagterier vil være CO2 neutrale, og de skærper løbende kravene til deres leverandører. Rigtig mange landmænd er med på den grønne omstilling, og det er klogt, for det bliver en forudsætning for at kunne levere til de store kæder, der også stiller krav.

Så kommunernes klimaplaner er en beskrivelse af det, kommunen selv vil gøre og vil motivere borgere, virksomheder og staten til at ændre. Men det er ikke kun uforpligtende snak.

Kom til Middelfart på fredag
De kommuner, som har lavet planen, har købt den sidste benzinbil, og de ændrer løbende deres indkøb til at være mere og mere grønne. De stiller krav til leverandører, og de planlægger en varmeforsyning, hvor flest muligt er på fjernvarmen, mens resten får energien fra varmepumper.

Vil du høre mere om det, skal du en tur til Middelfart på fredag. Der er klimafolkemøde og en af de spændende debatter har overskriften "Klarer kommunerne klimaet". Der er jeg ordstyrer, og jeg glæder mig til at høre mere om de effektive kommuners nye opgave.


torsdag den 23. juli 2020

Stærkt gået af 27 lande

Dette kunstværk i EUs hovedkvarter
illustrerer samarbejdets høje mål.


Gårsdagens store EU-forlig er sommerens helt store positive nyhed.
Det viser, at de 27 lande i EU formår at arbejde sammen og trække i samme retning, når det virkelig gælder.
De fleste af os er skeptiske over for EU med det store bureaukrati og ikke mindst komedien med, at EU-Parlamentet holder flyttedag året rundt mellem to mødesteder. Men aftalen viser, at EU først og fremmest er 27 lande, som gerne vil hjælpe hinanden. Aftalen blev ikke indgået mellem nogle bureaukrater i Bruxelles. Den blev indgået mellem de 27 landes regeringschefer.

Vinderen får det til at lykkes
På fem dage havde de fået nogle få timers søvn, og det lykkedes dem at indgå et kompromis, som alle kunne se sig selv i.
Vinderen i sådan et spil er ikke den, der får de fleste af sine ønsker opfyldt. Vinderen er den, der bidrager til at få tingene til at lykkes.
På trods af store forskelle bakkede alle 27 op om idéen om at oprette en fælles europæisk genopretningsfond, der yder meget store tilskud og lån til de lande, der er hårdest ramt af COVID-19. Danmark kommer til at betale mere til EU, men det er alligevel en rigtig god aftale for os. Vi har en åben økonomi og er dybt afhængig af samhandel med andre.

Sammenbrud er skidt for alle
Et økonomisk sammenbrud i Italien, Spanien eller Grækenland, vil få Euroen og den europæiske samhandel til at vakle, og det vil være meget dyrt for Danmark. Derfor er det af helt egoistiske grunde godt for os at bidrage til at hjælpe de hårdest ramte lande gennem coronakrisen.

Hårdt arbejde giver indflydelse
At historien så oven i købet er et lille lærestykke i demokrati, gør den ikke dårligere. EU-modstandere ynder at underholde med, at Danmark som ét lille land ikke har reel indflydelse. I EU skal Tyskland og Frankrig blive enige - så er flertallet hjemme og de andre må bøje sig.

Sådan gik det ikke denne gang. Danmark var med i en sparebande, som ville reducere EUs budget, og som ville give flest muligt af pengene fra hjælpefonden som lån. Mette Frederiksen og hendes sparekolleger holdt hårdt på deres, og det lykkedes dem at ændre både budget og fordelingen mellem lån og tilskud. Alt blev ikke, som Danmark havde ønsket, men konstruktionen blev ændret en del i den retning, vores udsendte kæmpede for.

Det er en af de oversete pointer ved demokrati. Har man gode argumenter og arbejder man hårdt, kan man opnå resultater, selv om man ikke sidder på flertallet. Det kender vi heldigvis også fra Christiansborg og fra kommunerne.

Og fra vores arbejdsplads. Det duer ikke, hvis chefen bare får ret.