søndag den 18. august 2019

En dyr vinkunde



Som abonnent på Nordjyske er jeg kommet med i en vinklub, der sælger liflige druer til rimelige priser og sender dem fragtfrit. Jeg er indtil videre en dyr kunde.
Det startede uden problemer. Jeg købte en lille sommerpakke og udfyldte omhyggeligt min adresse, hvor vinen også skulle leveres. Så ringede de fra firmaet, og spurgte om det kunne passe. For de kunne se på nettet, at min telefon hørte hjemme i Midtpunkt 40. Jeg forklarede, at det var en firmatelefon, og at jeg gerne ville have vinen hjem. Det fik jeg. Alt var godt.

Rosévin kom aldrig
Men så gik det skævt.
Jeg bestilte 4 flasker rosévin, modtog en bekræftelse fra en computer, og så skete der intet. Fem dage senere ringede jeg og efterlyste vinen. Manden slog op og kunne se, at vinen var udsolgt. Han beklagede, at jeg ikke havde fået besked og sendte mig en kode med 100 kroners rabat til næste køb.
Jeg slog til med det samme og købte 4 flasker økologisk rødvin til 251 kr. - minus de 100 kroners kvajerabat.

Leveret til 9000 Aalborg
Et par dage efter fik jeg besked fra fragtfirmaet, hvor der stod, at vinen ville blive leveret kl 8-16. Jeg var nede i firmaet hele dagen, men da jeg kom hjem, var der ingen vin. Jeg fulgte linket fra fragtfirmaet og så, at pakken var leveret. Modtager: 9000 Aalborg. Adresse: 9000 Aalborg.
Hmmm.

Undskyld, igen
Jeg var tålmodig og lod nogle dage gå, men da der stadig ikke dukkede nogen vin op, skrev jeg en mail, hvor jeg forklarede hændelsesforløbet.
Den søde mand svarede hurtigt og beklagede. Han ville straks sende de 4 flasker hjem til min adresse og lægge to oven i. Nu var jeg oppe på 6 flasker udmærket vin for 151 kr., så det var et godt køb.
De kom dagen efter, og samme dag var jeg nede på kontoret. Der stod minsandten en kasse fra et andet vinfirma med mit navn på og med fire flasker af den samme økologiske rødvin.

Dyr kunde klar igen om et par måneder
Summa summarum: 10 flasker liflig vin for 151 kr. Det tager lang tid, før de er drukket, men jeg er da klar til et nyt køb om nogle måneder, hvis ellers klubben vil have et så dyrt medlem som mig.

torsdag den 1. august 2019

Ungdomsuddannelser: Kig til Færøerne


 Glasir - betyder hverken skole eller uddannelse. Det betyder åreringe.

Hvis du tror, at Færøerne er et lille primitivt fiskersamfund, så har du et besøg på øerne til gode. Det er et topmoderne samfund på rigtig mange områder.
Et af dem er ungdomsuddannelser. Her mener jeg, at Færøerne er et foregangsland, som Danmark kan lære en masse af.

Én skole
Da Tankegangs bestyrelse holdt møde i Torshavn i starten af juli, besøgte vi Glasir, der er én stor skole for ungdomsuddannelser på Færøerne. Den ligger i et moderne byggeri, tegnet af Bjarke Ingels, på en central plads i Torshavn.
Idéen - som nu er blevet til praksis - er den på papiret meget enkle, at der er én (1) skole. Det er ikke bare et fælles hus for gymnasium, handelsskole og teknisk skole. Der er ikke en STX-afdeling eller en HTX-afdeling, og eleverne kan tage valgfag fra de andre uddannelser.
Det har en stribe fordele.

Ingen skel mellem uddannelser
For det første udvisker det skellet mellem ungdomsuddannelserne. Der er ikke noget, der er finere end noget andet. Alle går jo på Glasir.
For det andet kan de unge tage en meget mere fleksibel uddannelse, der passer til deres ønsker. Hvem siger, at man enten skal være boglig eller praktisk? Hvem siger, at man ikke kan interessere sig for både for fysik og markedsføring?
For det tredje er der et stærkt fagligt miljø, som lærerne er organiseret efter. De er Glasir-lærere og kan undervise i matematik eller sprog på forskellige uddannelser. Der er en stærk faglig sparring i lærerkollegiet på Glasir.

Her er ungdommen sammen
Men den største gevinst er uden tvivl den, at alle Færøernes unge går sammen i tre år. De går i skole sammen, holder fester sammen og har fritidsaktiviteter sammen omkring Glasir. Det skaber stærke netværk og gode forbindelser, som de unge selv og Færøerne kan have gavn af mange år ud i fremtiden. Det er altid nemmere at skabe gode relationer til folk, man kender, og fremtidige ungdomsårgange på Færøerne går ind i voksenlivet med et helt naturligt netværk.


Kom så, Danmark
Færøerne har knap 50.000 indbyggere, så det svarer til en mellemstor dansk kommune. Jeg tror, det kunne være en stor styrke for Frederikshavn, Ringkøbing-Skjern, Aabenraa, Svendborg, Ringsted eller Bornholm at samle sine ungdomsuddannelser på én stærk skole.
Bornholm er i gang, men har ikke taget skridtet fuldt ud, og der er også etableret campuser andre steder. Men der er endnu ingen, som har taget springet til én fælles skole med fælles aktiviteter med deling af fag og lærere og med et helt områdes unge på samme matrikel.


Lær det, du har lyst til
Der er sikkert en masse bureaukratiske forhindringer for at gøre det i Danmark. Dem må man så arbejde med, for uddannelserne er jo til for eleverne. De får et højere udbytte af at være en del af et stærkt fagligt ungdomsmiljø, og de bliver også mere attraktive for arbejdsgiverne. Ude i virksomhederne tror vi nemlig på, at folk bliver dygtigst og mest engagerede, når de laver og lærer det, de selv har lyst til.

onsdag den 24. juli 2019

Et eneste råd til god borgerinddragelse

Her er nogle inddragede borgere, som sluttede mødet med en dans :-)

I adskillige artikler og guides tilbyder forfatteren dig 3 gode råd til... - eller 3 trin til....
Jeg vil også være med. Men al begyndelse er jo svær, så jeg nøjes med ét eneste råd til god borgerinddragelse. Og det består af ét ord på tre bogstaver: Lyt.

Hvis du lytter til borgerne, inddrager du dem.
Det er nemt nok at sige ja til, men hvis du virkelig vil leve op til det ene råd, kan din borgerinddragelse godt blive meget anderledes end i dag.

For nu handler det ikke om, at kommunen skal forklare borgerne noget. Det er omvendt. Borgerne skal fortælle kommunen noget. Og processen skal tilrettelægges efter det.
Lad os sige, det er et borgermøde - selv om det faktisk ikke er det bedste forum til inddragelse. Tre-fire arrangementer tilpasset til specielle målgrupper giver bedre udbytte, men det tager vi en anden gang. Nu er det et borgermøde, hvor det gælder om at lytte til borgerne.

Drop ekspertbordet
Vi starter med indretningen af lokalet. Eftersom formålet ikke er, at kommunen skal fortælle borgerne noget, skal der ikke være en scene eller et særligt ekspertbord, hvor kommunens folk sidder og kigger ned på borgerne. Deltagerne sidder sammen, enten i grupper eller ved ét stort bord, hvis det højst er 15-20 mennesker. Kommunens folk sidder sammen med borgerne, og så starter vi med at sige daw, drikke en kop kaffe og finde ud af, hvem hinanden er.

Drop borgmesterens oplæg
Så går samtalen i gang.
Borgmesteren rejser sig op, slår på glasset og holder et oplæg. Nej - det er ikke at lytte.
Kommunens gode folk har tilrettelagt mødet sammen med et par særligt aktive borgere. En af dem - eller Stener fra Tankegang - slår mødet i gang og fortæller om formålet med mødet og om formen.
Og så går samtalen i gang.
Den må gerne være struktureret, for eksempel i form af nogle emner, deltagerne skal tale igennem. Og ordstyreren må gerne samle op undervejs, stille spørgsmål, efterlyse konklusioner og sørge for at få afsluttet hvert enkelt punkt, inden snakken går i selvsving.

Sig gerne noget - men ikke hver gang
Kommunens folk må gerne byde ind med synspunkter og med fakta. Men formen er ikke, at kommunen skal tage stilling til hvert eneste udsagn og skal rette borgerne, hvis der er noget, de har misforstået. Uenighed må gerne have lov at blive stående. Det kan være nyttigt for kommunen at vide, at mange borgere ser sagen fra en anden synsvinkel.

Er det et udviklingsmøde, kan der selvfølgelig komme andre virkemidler end samtalen. Det kan være, deltagerne skal tegne sammen, lave en avis eller bygge en figur. Så gør de det.

Hvad kom der så ud af det?
Alt er godt, og folk er engagerede. Det viser sig hver gang, at borgerne er kompetente. De har noget på hjerte og de har gode idéer. Når blot de får rum og tid til det.
Der er kun én udfordring tilbage: Hvad sker er efter borgermødet? Hvem gør hvad ved alle de gode intentioner og forslag? Hvornår hører borgerne noget igen - eller bliver involveret igen? Det er en del af rammen for mødet, og det skal være afklaret på forhånd.

Opsamling - hurtigst muligt
En rigtig god idé er at lave en opsamling fra mødet og sende den ud til alle interesserede, og den skal komme højst et par dage efter. Det er ikke nødvendigt at lade den cirkulere på hele rådhuset, før den slippes løs til de kompetente borgere. En god form på sådan en opsamling er en pressemeddelelse på højst 1 A4 side med et par billeder til. Så har vi det vigtigste med, og folk oplever, at de er blevet hørt.

søndag den 30. juni 2019

De kloge studenter


Forleden var vi til et rigtig dejligt studentergilde hos Eline i Roskilde. Solen skinnede, familie og venner strømmede til, og der var masser af kage. Herlig dag.
I en stille stund sad jeg med et par andre brushaner og talte om dengang, vi blev studenter. For mit vedkommende, da Anker Jørgensen var statsminister.
Min automatreaktion var, at det nok er gået tilbage med standarden og med holdningen siden de gode gamle dage. Men det er lige omvendt.

Dygtigere end os
Nutidens studenter er meget dygtigere, end vi var. Vidensniveauet i samfundet er højnet, og de glade unge mennesker fra Årgang 0 kan i dag noget som en selvfølge, som vi slet ikke blev udfordret i.
De kan lave præsentationer og fremlæggelser af meget komplekse problemstillinger. De kan koble viden fra flere fag, og de kan meget hurtigt tilegne sig ny viden. De er langt mindre bundet og begrænset af lærebøger, end vi andre var.
Så for mig er der ingen tvivl om, at nutidens studenter kan meget mere, end vi kunne i 1981.

Vi kastede os ud i livet
Heldigvis for os var vores begrænsede viden ingen hindring. Vi kastede os ud i samfundslivet og i nye uddannelser med en selvsikkerhed, som nutidens studenter godt kan misunde os.
Mit indtryk er, at mange af dem føler sig hårdt presset og har gjort det i mange år. De oplever, at samfundet stiller meget høje krav til dem og foruroligende mange bukker under for presset. Stress er en folkesygdom blandt gymnasieelever og studerende. I min ungdom var tømmermænd den mest udbredte sygdom.

En fælles opgave
Det nemme svar er at sige: Slap af, det skal nok gå. Det er ikke bare nemt, det er også dumt, for det gør kun ondt værre.
Det mere besværlige svar er, at det er en samfundsopgave at bringe vores unge mennesker ud af den stressfælde, de er kommet i. Samfundet - det er som bekendt os allesammen. Det er dig og mig, det er forældrene, de unge selv skolen, gymnasierne, universiteterne, Folketinget, regeringen, virksomhederne og medierne.

To slags karakter
Vi skal  - SKAL - have ændret fokus fra resultater, høje karakterer og hurtig vej gennem systemet til fokus på den enkelte unges interesser, styrker og ønsker til det gode liv. Jeg er en af mange tusinde arbejdsgivere, som aldrig kigger på eksamensbeviset, når jeg skal ansætte en person. Jeg kigger på personligheden, engagementet og smilet.
Man kan sige, at menneskekarakteren er afgørende. Ikke eksamenskarakteren. Det er mit lille bidrag til at frigøre de dygtige studenter.

torsdag den 20. juni 2019

Radikalt amatørteater

Hvad var dog det for en forestilling, Morten Østergaard opførte i aftes?
Med kort varsel indkaldte han på dramatisk vis til et pressemøde, hvor han sad og fortalte, hvor skuffet han var over forhandlingerne om en ny regering.
De var ikke brudt sammen, og de radikale var ikke ude.

Kom ind i mødelokalet
Pjat med ham. Forhandlinger foregår i mødelokalet, ikke på pressemøder. Det var et amatøragtigt forsøg på at puste sig selv op og lægge pres på dem, der åbenbart er modstandere i stedet for at være samarbejdspartnere.
Hvorfor skal det i det hele tage så lang tid at lave den aftale? Nemt er det ikke, men det bliver da ikke nemmere af at tygge langhalm på det. Alle ved jo, hvor uenigheden er.

Lyt til vælgerne
Opgaven er IKKE at lave en detaljeret handlingsplan for alt, hvad der skal vedtages i Folketinget i de kommende fire år.
Det er at blive enige om betingelserne for at støtte en socialdemokratisk regering. Hvis ikke det lykkes, må Mette Frederiksen forhandle med de borgerlige om en aftale. Eller Lars Løkke må forfølge sin alternative drøm om en SV-regering. Det var bare slet ikke det, vælgerne bad om, så de fire partier har bare at få det til at lykkes.

Fem punkter og tak for i dag
Her er hovedpunkterne, som jeg ser dem.
1. Klima - partierne er enige. No problem. Videre til næste.
2. Velfærd - partierne er enige om at prioritere velfærd frem for skattelettelser. SF og Enhedslisten vil gene hæve skatterne for at få råd til mere velfærd, men det er der ikke flertal for i Folketinget. Kun for omlægninger. Så den må de æde - de har jo ikke flertal.
3. Udlændinge - et massivt flertal i Folketinget støtter den hidtidige kurs, så den kommer til at fortsætte. S kan give sig lidt på nogle enkeltpunkter, for eksempel børnene på Sjælsmark og den øde ø Lindholm.
4. Normeringer - SF og Enhedslisten står meget stejlt på minimumsnormeringer i institutioner, og det er S og R ikke meget for. Der kan findes et kompromis med højere normeringer uden at Folketinget begynder at detailstyre kommunerne.
5. Fattigdom - her står striden vist alene om den særligt lave integrationsydelse, som SF, Enhedslisten og radikale vil have afskaffet og de øvrige partier i Folketinget vil opretholde. Her kan S blive tvunget til at komme med en lille indrømmelse.

Fortroligt rum
Så er det klaret. Selvfølgelig kan det ikke ordnes på en eftermiddag, og det er også fint, at de kommende samarbejdspartnere taler godt sammen og har et fortroligt rum.
Men som gårsdagens episode viser, kan det også tage så lang tid, at nogen begynder at opføre sig underligt, og så kan alt gå i skuddermudder.
Og når den nye regering så er dannet, skal den i gang med at samle Folketinget og indgå brede forlig om alt det, der er vigtigt. Det er bedst for Danmark, og det ønsker de fleste vælgere.
Kom i gang.


søndag den 9. juni 2019

Klimavalg - kommunerne er i gang



Valgkampens store tema blev klima. Tak for det.
Mens vi utålmodigt venter på, at det nye folketing kommer i gang med den hasteopgave, så kan jeg trøste dig med, at udviklingen arbejdet kører for fuldt drøn ude i kommunerne og forsyningsselskaberne.
De har en kæmpe rolle at spille - og ærmerne er helt oppe over albuerne.
Her er nogle af hovedpunkterne i kommunernes arbejde.

Vindmøller, biogas og solceller og solvarme
Kommunerne gør, hvad de kan for at tillade nye anlæg, der producerer vedvarende energi. Det er ikke nemt, for naboerne protesterer meget ofte, og selv i de mest øde egne af dronningeriget er der lige pludselig mange naboer, når et nyt anlæg er på vej. Alligevel er det sådan, at Danmark ret hurtigt kan blive selvforsynende med vedvarende energi. Fjernvarmen - som i forvejen er en af de mest energieffektive løsninger - er ved at smide kul og gas ud i hele landet.

Elbiler og flere cykler
Transport er smertensbarnet, men kommunerne arbejder på højtryk. Mange kommuner omstiller bilparken til biogas eller el. Roskilde Kommune har lige fået ny elbusser, og det projekt bliver fulgt nøje rundt omkring. Kommunerne bygger cykelstier som aldrig før og gennemfører kampagner for at få flere til at tage cyklen - især i byerne. Elcyklerne kan blive afgørende, for med dem kan man komme op af de sejeste bakker uden at blive gennemblødt af sved.

Energirenovering af boliger
Flere millioner husstande varmer op for fuglene. Der er masser af energi at spare i danske huse og lejligheder, og mange kommuner danner partnerskaber med banker, ejendomsmæglere, boligselskaber, byggemarkeder og rådgivere for at få flere til at isolere og købe tætte vinduer. Opgaven er at få fat i alle dem, der planlægger at bygge om eller bygge til. For dem kan en energirenovering betale sig rent økonomisk, og det giver en bedre bolig.

Viden og uddannelse
Hvordan lever man klimavenligt? Det ved flere og flere skolebørn, mens vi andre hel- og halvgamle ikke rigtigt kan få ørevoksen ud. Kommunerne og uddannelsesinstitutioner på alle niveauer arbejder målrettet med at gøre klima og grøn energi til almen viden for alle kommende generationer.

Partnerskaber
Kommuner og forsyningsselskaber er med i et utal af udviklingsprojekter, hvor man får gavn af energi, som ellers ville gå til spilde. Om få år producerer de danske renseanlæg mere energi, end de forbruger. Og der er spændende projekter med nedkøling og varmepumper, der udnytter vindmøllestrømmen. Det gavner både klimaet og de danske virksomheder, som deltager i projekterne og udvikler nye salgbare teknologier.

Se mere på Folkemødet
Hvis du er på Bornholm næste weekend, kan du høre meget mere om disse emner. Jeg vil personligt anbefale dig at besøge Tankegangs og Energibyernes telt på Nordlandspladsen B8. Her kommer vi ind på alle de emner, jeg har omtalt. Og du kan stille spørgsmål og tale med folk, der både ved noget og er meget engagerede.



lørdag den 1. juni 2019

Hyggeaften for bingotumper

I aftes var vi til bingo. Sportsrideklubben Lerbæk havde lejet Bingohallen, så vi skulle naturligvis bakke op om arrangementet. Det gjorde vi ved at købe diverse plader for 257 kr. og gå tomhændede hjem. Aftenen gav et fint lille overskud, så alt var godt.

6 plader hver
De fleste af os fra rideklubben var håbløse amatører, og jeg er sikker på, at vi gik glip af nogle præmier. For det er absolut ikke enkelt, når man som jeg kun kommer til bingo en gang hvert 30. år.
Selve hovedspillet er sådan set enkelt nok. Det er et helt almindeligt spil banko, hvor man først spiller om en række og siden om hele pladen.
Vi havde seks plader hver, og det skulle være nemt nok at holde styr på, for alle 90 numre er lige nøjagtigt 1 gang på de 6 plader. Så man ved, at man har alle de numre, der bliver råbt op.
Men hold da op, det går stærkt. Vi sad i dyb tavshed og koncentration og kunne med nød og næppe følge med. Mere end én gang skete det, at jeg kom et par numre bagud.

Pause - puha
Når én havde banko, var der heller ikke fred. Det sidste nummer er et såkaldt bingonummer, og det er der et par særlige spil med. Så man skal krydse nummeret af på en særlig plade, samtidig med, at man skal rydde sin egen plade og gøre klar til næste spil. Puha.
Ind imellem var der flere andre spil, som vi ikke havde købt noget til. Og det var vi glade for. Det var rart at få et lille pusterum.
I pausen hørte vi, at det hele var en halv time forsinket. Tallene blev nemlig denne aften råbt meget langsomt op af hensyn til os uøvede spillere. Så jeg købte en kop stærk kaffe og gjorde klar til anden halvleg i lidt højere tempo.
Én spiller ved vores bord fik pladen fuld og én vandt på indgangsbilletten. Begge dele udløste højst upassende jubelråb fra vores side.

Gult håndklæde ved premieren
Selv vandt jeg som nævnt intet, og det var ringere end for 30 år siden, da jeg lavede en lille reportage til avisen. Dengang var der sidegevinster. Da damen til venstre for mig havde banko, ventede jeg at få en lille gevinst, men hun skubbede sin plade over til datteren til venstre, så mor og far fik sidegevinsterne. Lidt senere var det damen til højre, som havde held i spillet, og det kastede en gevinst af til mig: Et lille gult håndklæde.
De var i øvrigt mægtigt søde imod mig. Jeg sad og baksede med mine tre plader, og de havde 6-8 stykker hver. Men de havde da overskud til at følge med på mine også, når jeg missede et af tallene, som opråberen spyede ud i rasende fart.

Vi ses i 2049
Der er en hyggelig stemning ved sådan et spil, og det glæder mig, at de mange faste spillere har en god oplevelse nogle gange om ugen.
Men der må gerne gå 30 år, inden jeg er med igen.