mandag den 18. november 2019

Islamfrygtige bløddejsboller

Facebookbrugere, hvis hovedinteresse er at finde bevis på islamisering af det danske samfund har kastet deres kærlighed på danske supermarkeder.
Forleden gik det ud over Føtex, som kom for skade at kalde en nyudviklet bløddejsbolle for vinterbolle. Forklaringen var ellers god. Det er en bolle, som Føtex sælger i november, december og januar.
Men uhauha. Så var der shitstorm, for der var straks en, der anklagede Føtex for at ligge under for muslimsk pres. Logikken var, at den skulle have heddet julebolle, men at bageren åbenbart var bange for at skræmme muslimske kunder væk og så fandt på navnet vinterbolle.

Fakta er ikke interessant
Opslagene mod Føtex blev mere og mere hadefulde i løbet af få timer. I den verden er fakta ikke så interessant, så det havde begrænset interesse, da Føtex forklarede, at supermarkedet både bager, sælger og reklamerer for en julebolle. Den har været på sortimentet i flere år, og er det også i 2019.
Sådan en shitstorm er svær at holde liv i, når den viser sig ikke at have hold i virkeligheden.

Videre til næste butik
Hvad gør man så? Videre til næste butik, så i denne uge er det ALDI, der skal lægges for had. Ikke for en bolle, men for en medister med fornavnet vinter. Samme shitstorm som mod Føtex og samme anklage om ligge under for muslimske kunder. Og straks var der mange på Facebook, der lovede at boykotte ALDI.
Endnu engang er historien fake news. ALDI har både en julemedister og en vintermedister. Til overflod kan man på andre tider af året finde en efterårsmedister, en sommermedister og en forårsmedister. Vintermedisteren har været i ALDI siden 2015, og julemedisteren har masser af år på bagen.

Tjek tjekdet.dk
11.000 reagerede på Facebookopslaget med den falske påstand om, at ALDI har omdøbt deres julemedister, og da faktatjeksiden tjekdet.dk bad ophavsmanden til historien om en kommentar, lød svaret: Ingen kommentarer.
Han var sikkert på vej på værksted med sin bil for at få skiftet sommerdækkene ud med juledæk.


fredag den 1. november 2019

Pæn provinsradio



Det er naturligvis alt for tidligt at bedømme den nye landsdækkende Radio4, der har overtaget 24Syvs frekvenser fra i dag. Vi kender endnu ikke hele programfladen, og der går vel et år eller to, før stationen helt har fundet sin form og sin identitet.
Når det er sagt, har premieren været rigtig god. Radio4 er helt klart noget andet end Radio 24Syv. Dem, der havde håbet eller frygtet, at den nye radio ville blive en halvdårlig kopi af lømlen fra Vester Farimagsgade, tog fejl.

Alle kan stå på
Radio4 er sin egen. Den er pæn, høflig og ordentlig. Ikke en provovkatør som 24Syv.
Radio4 lægger vægt på indholdet og ser det ikke som et mål i sig selv at ændre formen på vores radiolytning.
Og jeg synes også, Radio4 lever op til sin egen programerklæring om, at alle skal kunne stå på. Det er ikke elitært, og stationen forsøger at beskæftige sig med noget, der optager såkaldt almindelige danskere. Ikke alle, men de videbegærlige, som vil bruge tid og opmærksomhed på en radio, der næsten ikke spiller musik.
Jeg er helt enig med dem, der roser Radio 24Syv for at have fornyet taleradioen i Danmark. Især synes jeg godt om stilen med at have værter, som selv har en dagsorden - som de melder ud. Det har været virkelig forfriskende og gjort radiolytning mere interessant.

Fint med en ny vinkel
Men det er fint nok, at der kommer en ny vinkel på alternativet til P1, og det skal nok blive rigtig god provinsradio fra banegården i Aarhus.
Jeg vil i hvert fald lytte interesseret med og vil glæde mig til at finde nye yndlingsprogrammer på Radio4. Og så vil jeg slutte med lidt forbrugeroplysning. Den nye kanal har en glimrende app, som automatisk sætter liveradio i gang, når du åbner den, og hvor du hen ad vejen vil kunne podcaste tidligere udsendelser.
Prøv den.

lørdag den 26. oktober 2019

Hvem er de kurdere?

Næste år er det 100-året for Genforeningen, året hvor vi fejrer, at Sønderjylland atter blev dansk efter 56 år som en del af det tyske rige.
Det er også 100-året for oprettelsen af en kurdisk stat. Begge dele var en følge af 1. Verdenskrig, hvor tyskerne og Osmannerne tabte. Kurderne havde i over 100 år været underlagt Det Osmanniske Rige, som simpelthen blev opløst efter krigen.

Kæmper med vestmagterne
Som i vores tid kæmpede kurderne sammen med det, vi kan kalde for vestmagterne, som stillede dem en selvstændig stat i udsigt. Det blev helt formelt vedtaget ved en international traktat, som blev indgået mellem de allierede og Tyrkiet i den franske by Sévres.
Så havde kurderne deres eget land, og det var kun rimeligt. De havde boet i området i mindst 5000 år, og de havde - og har - deres eget sprog, skikke og traditioner.
Desværre overholdt tyrkerne ikke aftalen. Den nye tyrkiske stat erobrede simpelthen Kurdistan, og i 1923 blev Kurdistan opløst igen ved Lausanne-traktaten. Siden da har kurderne boet som mindretal i Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien og er blevet groft undertrykt.

Sproget var forbudt
I Tyrkiet var det i mange år forbudt at tale kurdisk. Så sent som i 2008 fik det kurdiske medlem af det tyrkiske parlament, Leyla Zana, 10 års fængsel for at tale kurdisk i parlamentet.
Samme år ville den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen være generalsekretær i NATO, som Tyrkiet er medlem af. Her indgik han en aftale om at lukke den kurdiske tv-station ROJ, der sender fra Danmark. 53 kurdiske borgmestre i Tyrkiet blev dømt for at have sendt et brev til Anders Fogh, hvor de opfordrede ham til ikke at lukke stationen.

EUs terrorliste
Siden 1970erne har organisationen PKK ført væbnet kamp imod magthaverne i de lande, kurderne bor i. PKK er opført på EUs terrorliste, og to kurdere er i Danmark blevet idømt flere års fængsel for at have samlet penge ind til PKK. I en anden sag blev 10 kurdere frifundet for at have samlet penge ind til ROJ TV.

Selvstyre i Irak
Efter Golfkrigen er der med USAs mellemkomst etableret et kurdisk selvstyre i det nordlige Irak med eget parlament. Det fungerer rigtig fint, og området har en voksende økonomi. Danmark har oprettet et konsulat i hovedbyen Erbil.

40.000 kurdere i Danmark
I Danmark går det også okay for kurderne. Der er ca. 40.000 af dem, som er flygtet på grund af krig. De er ganske enkelt blevet fordrevet fra det sted, hvor de selv og deres forfædre har boet i hundredvis af år. Kurderne har forholdsvis høj beskæftigelse, og de har et stærkt sammenhold, så langt de fleste kurdere klarer sig godt i Danmark.
Mit indtryk er, at de er tilfredse med at være her i landet. Men langt, langt de fleste vil hellere vende hjem og være med til at opbygge den stat, de så brændende ønsker sig. Efter den seneste tids krig i det nordlige Syrien har det fået endnu længere udsigter. Alle krigens parter er tilsyneladende enige om at fordrive kurderne fra deres hjem.
Desværre gælder folkeretten ikke her. Og desværre er der ikke politisk prestige i at hjælpe en befolkning, der er ca. 10 gange så stor som den danske.


mandag den 30. september 2019

Greta og mig og to milliarder andre

I flere år har Greta Thunberg været det levende symbol for en verdensomspændende bevægelse af unge mennesker, der forsøger at råbe os gamle op om at klimaet er på vej i total ubalance. Men i sidste uge gik det galt. Den 16-årige svenske skoleelev holdt en følelsesladet og meget vred tale til statsledere fra hele verden.

Tak, Greta Thunberg
Øjeblikket efter handlede debatten ikke længere om klima men om Greta Thunberg og hendes facon.
Jeg melder mig ikke i det kor, der taler ned til eller kritiserer den modige svenske skoleelev. Jeg synes, hun har gjort en enestående indsats, så mange tak for det.
Men som kommunikationsmand er jeg ikke enig i Thunbergs strategi og metoder. Jeg bryder mig ikke om, at vi kritiserer hinanden sønder og sammen. Og jeg tror ikke på, at der er enkle løsninger på klimaproblemet.

Skru på alle håndtag
At vi allesammen holder op med at spise kød, holder op med at flyve og holder op med at købe nyt tøj og nye forbrugsvarer er en utopi. Lige som dengang, John Lennon ville stoppe al krig ved at soldaterne gik hjem.
Klimaproblemerne skal løses på anden vis. Vi skal skrue på alle håndtag: teknologi, elektrificering, digitalisering, forbrug, afgifter, forbud og nye vaner. Arbejdet er i fuld gang, og min oplevelse er, at politikere på alle niveauer i det meste af verden tager ansvaret på sig. Det samme gør virksomheder og forbrugere, i mange tilfælde mere ambitiøst end politikerne.
Samarbejde på tværs af sektorer er helt nødvendigt for at nå i mål. Og samarbejde kræver tillid mellem parterne, som man kun opnår ved at tale sammen, tale ordentligt med hinanden og lytte. Det er banalt, men det er en vigtig del af enhver beslutningsproces.

10.000 millioner idéer
Bare i lille Danmark er der tusindvis af store og små eksempler på smarte løsninger, hvor forskellige parter arbejder sammen om at udnytte vores energi bedre. De pibler frem hver eneste dag. Det kan være overskudsvarme, som bliver udnyttet i fjernvarmen. Det kan være elektronisk styring af pumper, som sparer tusindvis af kilowattimer, eller det kan være Google, der vil rense ud i sine datamængder, så deres centre bruger markant mindre strøm.
Vi har ikke brug for 1000 nye idéer. Vi har brug for 10.000 millioner idéer, som bliver til virkelighed. De idéer kommer frem, hvis vi opmuntrer til dem, så gode kræfter sætter sig sammen for at udvikle dem. De sammenkomster skal ikke starte med skideballer og skænderier om skyld, ansvar og skam. Så kommer vi ingen vegne.
Derfor går jeg ikke ind for Greta Thunbergs retorik.

Problemer + løsninger
Jeg er stor tilhænger af konstruktiv journalistik, hvor medierne søger at finde løsninger på de problemer, de beskriver.
På samme måde er jeg tilhænger af konstruktiv klimakommunikation.
I morgen giver jeg igen et lille bidrag ved at deltage i en klimakonference i Sønderborg. Jeg får sikkert ikke århundredets revolutionerende idé ved den lejlighed, men jeg hjælper med at formidle de store tanker fra kloge mennesker videre.

Greta og mig
Jeg har ikke nær så store gennemslagskraft som Greta Thunberg. Men hvis 2 milliarder mennesker her på kloden hver for sig gør det, vi kan for klimaet - så skal det nok gå.

mandag den 16. september 2019

Mit allerkæreste arrangement



Alt mit arbejde er sjovt. Jeg glæder mig altid, når jeg skal ud til et arrangement, som jeg står for. Nogle gange er jeg selvfølgelig spændt, og måske nervøs for, hvordan det skal gå. Men det er altid sjovt at være med.

Jeg snakker, de arbejder
Det allerkæreste arrangement, jeg er involveret i, er Hele Verden i Frederikshavn Kommune, som vi i lørdags holdt for femte gang. Jeg var med til at starte det i 2015, og de har ikke kunnet slippe af med mig siden. Min opgave er at være konferencier på dagen og ordstyrer til de planlægningsmøder, vi holder med brugerne i løbet af året. Anders og Bajro fra Frederikshavn Kommune ordner alt det praktiske. Fin arbejdsdeling :-)
Hele Verden er en kulturdag, hvor folk fra alverdens lande har en lille bod. Her serverer de smagsprøver på deres lands retter og fortæller om landet. De er som regel klædt i farverigt tøj fra deres hjemland.

Temmelig udansk
Fra scenen er der dans og musik, også med herboende folk fra hele verden. Og det ender som regel med fællesdans rundt i lokalet, hvor selv de blegeste danskere får et smil på læben.
Jeg går rundt og smiler hele eftermiddagen, for der er sådan en hyggelig og venskabelig stemning. Arrangementet er temmelig udansk, for der er lidt kaos, og vi følger ikke helt programmet. I år var der for eksempel fire piger fra en af byens skoler, der to gange fik sig klemt ind og fik lov at optræde med en sang.

Udlændinge er værdsat
Mest af alt glæder jeg mig over, at vi med vores kulturdag er med til at fremme integrationen i Frederikshavn Kommune. Dagen her er vores udenlandske medborgeres festdag. Her kommer de i fokus. Her er de noget særligt. Og der kommer mange hundrede lokale og hygger sig, spiser fremmed mad og lytter til musik fra Mellemøsten, Sydamerika og Sydøstasien.
Jeg er sikker på, at udlændingene i Frederikshavn Kommune føler sig værdsat, fordi kommunen og lokale virksomheder bakker op om sådan et arrangement. Og fordi danskerne deltager og har en dejlig dag sammen med de folk, vi ellers ikke er så meget sammen med i hverdagen.
Det er helt befriende, at vi kan være sammen en hel eftermiddag uden at tale om burkaer, muslimer, terror og øde øer. Og det er skønt at se thailændere, burmesere, russere, strandbynitter og kurdere hånd i hånd.

onsdag den 11. september 2019

Korkproppen refleksion

På et møde i dag om borgerinddragelse brugte en kløgtig deltager flere gange ordet refleksion.
Jeg skrev det ned som et nøgleord i den proces, mødet handlede om, og da jeg cyklede derfra, kunne jeg ikke få ordet ud af hovedet igen.
For mig er det et korkprop-ord. Det dukker op til overfladen med jævne mellemrum. Det kan ikke druknes.

Lederkursus på Ankerhus
Første gang, jeg fik det præsenteret som et vigtigt begreb, var på et lederkursus hos Ankerhus. Jeg havde mødt ordet før, men havde ikke tænkt nærmere over det (haha).
Den dag gik det i maven på mig. Jeg kan endnu huske, hvor vi sad - i et halvkoldt kælderlokale et sted på Djursland. Og jeg kan huske, at jeg måtte koncentrere mig meget for at følge med, fordi halvdelen af deltagerne var nordmænd.
Så fik vi pludselig at vide, at et af de vigtigste redskaber for en leder er refleksion. At stoppe op og tænke sig om. Ikke nødvendigvis for at lave sin beslutninger om, men for at trykprøve dem. Og for at gøre dem mere robuste. Når du har tænkt en sag igennem og diskuteret den kritisk med dig selv eller andre, står den mere klart for dig, du kan bedre forklare den til andre, og du kan gennemføre din beslutning med større overbevisning.

Det kræver bare
Det kræver bare, at du stopper op og tænker dig om.
Det var helt nyt for mig. Jeg har altid været hurtig i vendingen med en god mavefornemmelse  uden hang til fortrydelse. Jeg er altid klar til at begå nye fejl. Hellere det end ikke at lave noget. Jeg kunne snildt tilslutte mig det ældgamle motto, som redaktøren for Kjerteminde Avis har fået æren for: "Det skal ikke være kunst. Det skal være færdigt."
Så kom der en konsulent og fortalte mig, at jeg skulle reflektere. Det var provokerende, men også meget meningsfuldt. Jeg indså straks, at jeg kunne have undgået en del fejl, konflikter og nederlag, hvis jeg undervejs havde stoppet op og udsat mine geniale indfald for samme kritiske sans, som jeg mestrede over for andres.
Og da vi kom til at arbejde med det, gik det op for mig, at det ikke handler om kritik. Og langt mindre om at få ret. Det handler om at gøre egne eller fælles beslutninger bedre.

Pyha, det handler om kommunikation
Det handler forbløffende tit om kommunikation. Pyha, så er jeg med. Igen griber jeg ned i sloganposen: "Kan det ikke forklares, kan det ikke forsvares".
Refleksion er i bund og grund at forklare noget. Jo bedre, du kan forklare en beslutning, jo bedre er den. Ofte er forklaringen bedre end beslutningen, og så er det beslutningen, der skal ændres.

Refleksion som mavefornemmelse?
Jeg er stadig hurtig. Jeg er stadig glad for at løbe en risiko, og jeg går stadig efter mavefornemmelsen. Men jeg bilder mig ind, at en del af min mavefornemmelse er, at stoppe og trække vejret og mærke efter, om verden nu også er så sort/hvid, som jeg lige var ved at gøre den til.
Der skal være tid til refleksion. For mit vedkommende er det ofte på en løbe, gå- eller cykeltur. Og det pudsige er, at det kommer helt af sig selv. Tankerne melder sig et stykke ude på ruten, uanset om jeg er alene eller går med en makker.
Det er lige som korkproppen. Den dukker bare op.

mandag den 2. september 2019

Ja tak til moderne topstyring

Partiets formand eller formandens parti?
Det var en af de afgørende grunde til Lars Løkkes fald. Venstre var blevet for meget et soloprojekt for formanden.

Topstyring er der brug for
Det må man ikke forveksle med det udskældte ord topstyring. For topstyring er der brug for i et stort parti, en stor virksomhed eller en stor organisation.
Medlemmer eller ansatte skal kunne regne med, at ledelsen træffer beslutninger, både de sjove, de svære og de modige. Og det nytter ikke noget, at der skal indkaldes et forretningsudvalg, som skal have mandat fra 100 underliggende bestyrelser, når det er nødvendigt eller muligt at træffe en vigtig afgørelse. Ledelsen skal have manøvrerum og tillid fra medlemmerne.

Rådgivere og rygklappere er ikke nok
Løkkes problem var, at han alene var ledelsen. Det går ikke i år 2019. Det er for sårbart, og selv om han er skarp og smidig, skal han have nogen at diskutere med, udvikle løsninger sammen med og at dele ansvaret med. Nogen er ikke personlige rådgivere og rygklappere. Det er andre med ansvar.
Sådan er det i Novo, i Danske Bank, i Mærsk og i DI, Landbrug og Fødevarer og i Danmarks Naturfredningsforening for lige at tage nogle kendte eksempler. Alle har en leder, som har ansvar for at træffe de nødvendige beslutninger, men ingen træffer dem i enrum. Topledelse er teamwork.

Bak hinanden op
Samarbejde er at bakke hinanden op, og netop her ligger forklaringen på Venstres krise.
Dansk Folkeparti bliver tit fremhævet som ekstremt topstyret. Men det er jo ikke formanden, der bestemmer alt. Der har alle dage været et trekløver, som styrede butikken, sikkert suppleret med en eller flere folk i kulissen, som vi sjældent ser.

Ny politik med Mette F.
Socialdemokratiets leder Mette Frederiksen gennemførte et dramatisk kursskifte, da hun kom til efter valget i 2015. Langt mere kontroversielt end Lars Løkkes forslag om en SV-regering. Nemlig at tilslutte sig den hårde udlændingepolitik. Det var ikke medlemmernes kop te, og det kunne ikke have båret igennem ved en urafstemning. Men det var Mette Frederiksens betingelse for at blive formand, og hun havde hele vejen igennem opbakning i partiets ledelse, så det blev gennemført og var formentlig hovedårsagen til det seneste valgresultat.

Vi, Peter
Mit indtryk er, at Mette Frederiksen styrer partiet ret stramt. Men også, at hun gør det sammen med den øvrige ledelse. Hun taler mere om vi end om jeg, hvilket minder mig om de konservatives enlige medlem i Frederikshavn Byråd, Peter E. Nielsen. Når han tager ordet, indleder han næsten altid med ordene "Vi konservative mener..."