tirsdag den 27. december 2022

Nu kommer der masser af vindmøller og solceller

 


Klima har været højt på den politiske dagsorden i mange år, men hvad er der sket? spørger mange kritikere.

Der er lavet målsætninger og planer, og det tager altså tid i et stærkt reguleret og ret kompliceret samfund. Og så er der sket en million små og store ændringer, som vi ikke lægger mærke til: Varmeforsyningen er ved at blive grøn, vi bruger energi mere effektivt, og der er kommet en hel del elbiler. Vi spiser også mindre kød.

Solceller og vindmøller pibler frem
Men den helt store ændring er lige om hjørnet. I de kommende år vil vindmøller og solceller pible frem i landskabet, og solceller forhåbentlig også på tagene.

Kommunerne bliver for tiden bombarderet med ansøgninger fra firmaer og privatpersoner, der vil stille solceller og vindmøller op. Kommunerne har vedtaget klimaplaner, hvor de har forpligtet sig til at nedbringe CO2 udledningen med 70 % inden år 2030. De planer kan kun føres ud i livet, hvis der kommer markant mere vedvarende energi. Derfor ser landets byråd meget mere positivt på ansøgninger om nye anlæg end blot for et par år siden.

Lokalt udbytte er afgørende
MEN. Der er et meget stort men, som samtidig er meget glædeligt.
Kommunerne ønsker, kræver og forventer, at der kommer lokalt udbytte af vindmøller og solceller.

En udenbys udvikler, som betaler en landmand en fin leje af jorden og plastrer den til med vindmøller og solceller for at score kassen, skal ikke regne med at få sit projekt igennem.

Vedvarende energi skal helt eller delvist ejes af lokale. Det kan være enkeltpersoner, firmaer, varmeforsyninger, fonde, lokale energifællesskaber eller kommunalt ejede selskaber.

En del af overskuddet skal meget gerne gå til det lokalsamfund, hvor anlægget står.

OG naboerne skal tages med på råd, når anlæggene skal udformes og placeres.


Solskin og medvind i byrådet
Når de betingelser er opfyldt, vil projekterne nyde både solskin og medvind i kommunalbestyrelsen, og der vil komme mere vedvarende energi.

Der vil stadig være protester, og der kan også være lokale projekter, der falder på grund af placeringen. Men næsten alle byråd i Danmark vil sige ja til solceller eller vindmøller, hvor der er et fornuftigt lokalt udbytte.

VE-modstandere går en hård tid i møde
Det vil de af den simple grund, at lokale politikere er valgt til at varetage lokalsamfundets interesser. Og det er helt klart bedre at producere sin egen energi lokalt, at høste overskuddet lokalt og at få de lokale arbejdspladser, end det er at købe klimabelastende energi fra udlandet.

Så, hvis du af principielle grunde mener, at solceller og vindmøller er grimme, går du en hård tid i møde. Den vedvarende energi bliver meget synlig i vores landskab.


søndag den 11. december 2022

Tilståelse fra en elbilist


 

Når folk spørger om problemer med rækkevidde for en elbil, ryster jeg venligt på hovedet. Der er ingen grund til at diskutere med folk, som bare ved, at elbiler er besværlige. Dem om det.

Jeg er rigtig glad for at køre i elbil og bliver hverken stresset eller irriteret over at bruge tid på at lade.

Lang tur hjem fra Djursland
Men forleden gik det galt, og jeg fik en meget lang tur hjem fra Djursland. Det havde været meget nemmere i en benzinbil. Ikke at jeg ville bytte, men det havde været nemmere.

En kollega og jeg skulle ud til Reno Djurs, der ligger helt ude på næsetippen. Jeg var nervøs for ladesituationen og havde derfor planlagt turen udmærket. Planen var, at vi skulle gøre holdt ved en lynlader i Himmerland og lade bilen op til 80%. Så kunne vi køre til Reno Djurs og tilbage til den samme lynlader.

Desværre blev min kollega lidt forsinket og i morgentrafikken kørte folk sneglelangsomt på de lidt sneklædte hovedveje det første stykke vej. Så vi mistede et kvarter på turen til Himmerland, og da jeg ikke vil komme for sent til aftalte møder, kunne vi kun nå at lade til 62%.

Ak
Det skulle så koste et ekstra ladestop i Randers hjemover, og bilens smarte system fandt også en ledig lynlader, så der var udsigt til et meget lille tidstab.

Men ak.

Så snuppede en anden den ledige lader for næsen af os. Vi kørte nordpå mod et sted ved motorvejen, hvor der er en hurtiglader. Den var ikke ledig, og vi ventede 20 minutter, mens vi ladede lidt med det andet langsomme stik.

Så virkede skidtet ikke. Jeg prøvede på alle mulige måder, men måtte til slut ringe til Clever. Efter at en ung mand havde talt ned til mig i nogle minutter endte han med at genstarte laderen. Det tog lidt tid, men så virkede den. Det tog 10-12 minutter at få strøm nok til at køre op til Himmerland. Deroppe brugte vi 25 minutter. Jeg var nødt til at få rigeligt med strøm på, fordi jeg også skulle til Aalborg om aftenen.


Uheld på motorvejen
Temmelig forsinkede kørte vi nordpå i udmærket humør. Der var lidt kø ved tunnelen og efter Vendsyssel-afkørslen var der så sket et uheld. Det kostede lige 25 minutters stilstand på en af de motorveje i Danmark, der normalt har færrest biler. Men denne eftermiddag var der mange.

Da kollegaen var sat af, måtte jeg opsøge en dyr lynlader i Frederikshavn for at have strøm nok til at køre til Aalborg, og i Aalborg måtte jeg ud på et gåture om aftenen, fordi bilen trængte til at stå i en lader.

Jeg nåede alt det, jeg skulle. Men det var godt nok bøvlet.
Jeg kan tydeligt mærke, at der er kommet flere elbiler, mens det store ryk af lynladere ikke er sat ind endnu. Det kommer forhåbentlig meget snart. 

Indtil da - er det stadig sjovt at være elbilist.

tirsdag den 4. oktober 2022

Nej tak til gratis elbiler over Storebælt

Elbilforeningen foreslår, at det bliver gratis for elbiler at køre over Storebælt, og som modtager af foreningens nyhedsbrev har jeg fået en opfordring til at støtte forslaget.

Det har jeg afvist.

Elbilejere har flere penge end gennemsnittet af danskere. Så når staten skal kompensere for energikrisen er det ikke os, der skal modtage penge.

Det er dem, der bliver hårdt ramt. Folk med lave indtægter og høje varmeregninger.

Ja, det er synd for os, at det bliver 2-3 gange så dyrt at køre elbil, end det var for 1 år siden.

Ja, det kan skade salget af elbiler, at elpriserne i nogle år er ekstraordinært høje.

Men det betyder ikke, at staten gennem sin virksomhed Sund & Bælt skal give tilskud til folk, der har en udmærket økonomi.

Hvis det kniber med pengene til opladning, må vi køre noget mindre eller tage passagerer med mod en mindre betaling. Det er et forholdsvis lille afsavn. Og det tåler ingen sammenligning med de desparate danskere, der ikke aner, hvordan de får råd til at komme igennem vinteren, når varmeregningen slår bunden ud af en anstrengt økonomi.


onsdag den 28. september 2022

Holdt, stop, tak, nok

 

Manden bag Stenerismen holder oplæg på en sprogkongres i USA. Tak for kaffe, siger jeg bare. Ham vil jeg nødig have mig frabedt. Vi må videre i teksten.

 

Overskriften er min bedstemors. Det var noget, vi altid skulle sige, når hun hældte op til os. Det var ikke nok at sige tak. Næ, hele remsen skulle med. Gerne to gange. Hun havde ikke selv fundet på det. Det havde en bekendt fra hendes ungdom, der hældte alkohol i hendes glas, indtil hun havde sagt holdt, stop, tak nok.

På den måde blev en lille hverdagssituation til noget sjovt. Og jeg fik en talemåde ind under huden, som jeg ikke har kunnet operere væk siden. Hver gang jeg siger det, ser jeg min smilende bedstemor foran mig. Hun syntes, det var SÅ sjovt.

Jeg har utallige af den slags.

Den sprogsikre tysker
På journalisthøjskolen gik jeg på hold med Leif, der er af tysk afstamning. Han talte korrekt dansk med en smule charmerende tysk stød. Lejfs faste vending var: "Det vil jeg nødig have mig frabedt". Og det ekstra sjove var så, når folk begyndte at forklare ham, at sådan hedder det altså ikke på dansk. Så hyggede Leif sig, for han er meget sprogsikker. Jeg bruger altid Leifs finurlige formulering og sender en venlig tanke til min holdkammerat og de gode år på Journalisthøjskolen.

Tøffekar
I Tankegang havde vi en kollega, der med jævne mellemrum fik besøg af en af sine venner. Han fik en kop kaffe og talte lavmælt med min kollega i 10-15 minutter. Så rejste han sig og mumlede noget, der lød som tøffekar. Vi sagde farvel, og tænkte ikke nærmere over det. 

En dag spurgte en anden, hvad det der tøffekar var for noget. Vores kollega var helt uforstående. Han havde aldrig hørt udtrykket, men da han næste gang fik besøg, kunne han høre det. Og oversætte det: Tak for kaffe.

Så det siger jeg nu, når jeg har fået en kop kaffe og sender en taknemmelig tanke til mine første fine år i firmaet.

Østjyske bridgebrødre
Det sidste eksempel er seks enkle ord, der kan få min lillebror og mig til at bryde ud i grin: "Nå, vi skal videre i teksten" gerne sagt på bredt østjysk. Det stammer fra en bridgekamp mod to modne brødre fra Skanderborg, der havde for vane at diskutere med hinanden efter de fleste spil. Da de havde gjort det et stykke tid, sagde den ene eller den anden på et tidspunkt de seks ord. 

Da det havde gentaget sig 5-6 gange, kiggede Gregers og jeg på hinanden og kom til at grine. Efter næste spil kom den igen, og så brød vi begge to ud i høj og helt umotiveret latter. De flinke mænd kiggede forbløffet på os, og vi havde ingen chance for at forklare os. Efter hvert af de følgende spil var vi begge på grænsen til et grineflip og vidste, at vi ikke måtte få øjenkontakt.

Episoden ligger nok 30 år tilbage. Siden da har Gregers og jeg haft det som en fælles frase, der kan få smilet frem.

Nyt sprogbegreb: En Stenerisme
Her har du fået fire eksempler på sproglige vendinger, som har deres egen historie og derfor har en særlig betydning for de mennesker, der har oplevet historien sammen. Det burde hedde et eller andet, og hvis ikke det allerede er navngivet af en sprogforsker, vil jeg ydmygt foreslå betegnelsen en Stenerisme.



 


mandag den 19. september 2022

Det bliver dyrt - og sådan er det

 Energikrise og inflation kommer til at koste penge for hver eneste af os. Mange penge.

Det er prisen for at stå op imod Putins krig i Ukraine. Det er helt nødvendigt, for vi kan ikke acceptere, at en stormagt bare æder det ene land efter det andet hen over hovedet på dets befolkning. 

Vi vil ikke købe gas af Rusland, og så må vi acceptere, at det kommer til at koste penge.

Regningen skal betales, og vi kan ikke bare lægge den over på staten. Ingen bliver rigere af at trykke flere pengesedler. Vi må selv til lommerne, og om nødvendigt skære ned på vores forbrug. Det er træls, men det går nok for langt de fleste af os.

Vi er langt rigere nu end for 20 år siden, så for hovedparten af danskerne er det muligt at finde de ekstra penge i vores budget. Nogen har sat sig lidt hårdt, og de får det svært.

Nogen har så lav en indkomst, at de i forvejen vender hver en femøre for at få det til at hænge sammen. De skal have hjælp, og jeg er sikker på, at kloge folk kan finde den rigtige måde at gøre det på. En af grundene til, at vi er et rigt samfund er, at vi ikke lader nogen i stikken. Vi hjælper dem, der ikke kan klare sig selv.

Men energikrisen er en god anledning til at gøre op med den tanke, at alle skal have kompensation, når noget går galt. Middelklassen - som er langt de fleste af os - behøver ikke få tilskud og fradrag for dit og dat. Det offentliges penge skal gå til den service, som vi er enige om, at fællesskabet yder. Og til at hjælpe de svageste.

Middelklassen skal ikke have udleveret sugerør, vi kan stikke ned i de offentlige kasser. Vi må undvære en charterrejse, et restaurantbesøg eller den nye iPhone. Og vi må lige som alle andre skrue ned for varmen til vinter.

Måske varer det to eller tre vintre. Det må det så gøre.

Det er muligvis synd for os, men vores små problemer tåler ikke sammenligning med ukrainernes. Eller for den sags skyld med russernes.

 

 

tirsdag den 16. august 2022

Giv sorteringen en kurv

 

Vi skal sortere affald i 10 slags. Uha, tænker mange. Det bliver et helvede med en masse beholdere både inde og ude.

Forkert.

 

Det nye er IKKE, at du skal sortere. Det nye er, at du får hentet mere derhjemme, og dermed slipper for ture på genbrugspladsen.

 

Du får to eller tre beholdere til alle 9 eller 10 typer affald. De bliver tømt hver anden, tredje eller fjerde uge. Du kan få en SMS dagen før, enhver beholder bliver tømt. Så er der ikke mere at huske på der.

 

Tilbage er sorteringen inde i huset, som du også kan gøre meget enkel:

1 dobbeltbeholder under køkkenvasken til madaffald og restaffald + en genbrugskurv et eller andet sted. Så er det løst.

 

Alt, der ikke er rest- eller madaffald, kommer i genbrugskurven. Når du går ud, tager du kurven med og tømmer indholdet i de rigtige rum i beholderne udenfor.

 

Det er så nemt, at det ikke er værd at brokke sig over. Bare gør det.

 

Husk: Du får ikke mere affald, fordi du skal sortere mere. Og det fylder ikke mere.

tirsdag den 2. august 2022

Derfor går mænd for sjældent til læge

 

Kig på billedet fra Hirsholmene og find en spooky detalje. Den gråhårede mand i forgrunden har en deform venstre albue. Når først, man får øje på det, er det ikke til at se andet på billedet. Ulækkert!

Udposningen opstod her i juli, og som en god samfundsborger bestilte jeg tid hos lægen for at få det undersøgt og afklaret. Jeg bookede på nettet og fik ret overraskende en tid med få dages varsel midt i sommerferien.

Mødte i god tid
Jeg mødte selvfølgelig frem et kvarter før tid, og scannede mit sundhedskort ind. Da jeg havde ventet en halv time, loggede jeg ind hos lægen og tjekkede min reservation. Der stod, at jeg ikke havde nogen tider.

Nå, han er vel forsinket, tænkte jeg overskudsagtigt.

10 minutter senere scannede jeg mit sundhedskort ind igen. Skærmen meddelte, at jeg var kommet for sent til den aftalte tid og skulle henvende mig i receptionen.

Der sad en venlig telefonperson med folk i øresneglen. Efter nogle minutter kunne hun tale med mig, og jeg forklarede mit problem.

- Nå, det er bare skærmen. Den skal du ikke regne med. Lægen er forsinket i dag, men du skal nok komme til, lød svaret. Så jeg satte mig ud og kiggede videre på min telefon.

Det går væk af sig selv
Få minutter senere blev jeg kaldt ind. Jeg viste lægen min bulede, bløde albue. Han mærkede på den, og spurgte, om det gjorde ondt. Det gjorde det ikke.

- Der er en irritation i slimhinden. Det går væk af sig selv i løbet af en måned eller to. Jeg kan godt suge væske ud, men det gør vi ikke, for det risikerer at skade noget. Det der er harmløst, sagde manden uden kittel.

Så sagde han ikke mere.

Jeg rejste mig og ønskede god sommer. Konsultationen tog ca. 1 minut, og jeg gik der fra med en følelse af at have ulejliget et travlt system med en ligegyldig detalje.

1 minut på at blive beroliget
Sidst, jeg var ved læge for et års tid siden, blev jeg undersøgt for en sygdom i familien. Der var heller ikke noget.

Jeg er meget taknemmelig for at have et godt helbred. Jo ældre jeg bliver, jo mere vil jeg opsøge lægen, når der opstår en mistanke eller som her en deformitet. Det er jo bedre at bruge 1 minut (+ 40 i ventetid) på at blive beroliget end at blive hjemme af høflighed, hvis der skulle vise sig at være et reelt problem.