torsdag den 27. juni 2013

Det flade Danmark

Det hele skal ikke være så trist, så her er et billede
af en sej vestjyde ved landsbyens gadekær i Torrig.

Når tre modne mænd skal cykle en lang tur, så er Lolland et særdeles velegnet sted. Man skal køre virkelig langt for at finde en bakke. Selv en mindre stigning kniber det med at opdrive.
Så vi var godt tilfredse med de fysiske forhold, Lars, John og jeg, da vi i weekenden var på vores sjette tour-de-etellerandetsmuktsted.
Vi startede ved færgen i Tårs på vestsiden af Lolland, og kørte nordpå til Knuthenborg, ned til Maribo og en lille afstikker øst om søerne, inden vi kørte til overnatningsstedet i Rødbyhavn. 105 kilometer stod tælleren på. Dagen efter kørte vi ca. 56 kilometer langs Lollands sydkyst tilbage mod færgen.
Til overflod havde vi for en gangs skyld vejret med os. Overskyet og stærk medvind lørdag formiddag. Sol og svag modvind om eftermiddagen. Søndag var der igen sol og pæn medvind - og så lige et kvarters sagte regn. Derhjemme i Esbjerg og Frederikshavn plaskede det ned med vand.

Forladt, fattigt og forsømt
Lolland levede op til sit rygte som et fladt land, og det var vi godt tilfredse med. Til gengæld levede øen også op til vores forestillinger om et forladt, fattigt og forsømt stykke Danmark.
Vi har snart været Danmark rundt på vores cykelture. Vi går efter naturskønne ruter lidt væk fra hovedvejene, og vi er kun glade, når der ikke kommer alt for mange biler. Vestjylland kan synes øde, men det er altså en overdreven brug af det lille ord, når man har cyklet rundt på Lolland.
Uden for byerne mødte vi højst 10 biler og et par cykler hele lørdagen. Bag de store marker lå en del halvstore gårde, men ud til vejen lå der næsten kun forsumpede huse.

Stort behov men ingen kunder
Hvis du forhandler plæneklippere og byggematerialer skal du ikke slå dig ned i det nordlige Lolland. Der er ganske vist et enormt behov for dine varer, men der er ingen kunder.
Måske bor der nogen i husene. Det er ikke til at sige eller til at se. Under turen fik jeg konstant billedet frem fra Lisbeth Zornigs bog af det hjem - nej hus - nej sted, hvor hun voksede op. Jeg har set flere hundrede af den slags rønner i weekenden, og jeg håber, at der ikke bor en masse små Lisbether inde i dem.

Nakskov: Trist entré, og det blev kun værre
Søndag formiddag trillede vi ind i Nakskov. Vi kom sydfra og startede med at passere det forladte værft, som Vestas senere indtog og forlod igen.
Trist.
Resten af bymidten var værre: Grå, tung og lukket. Vi var god tid, og jeg var kaffetørstig, men det var ikke muligt at finde et hyggeligt sted, hvor man kunne købe kaffe. Et par meget mørke, røgfyldte kælderværtshuse var byens eneste tilbud til de tørstige.
Ad humpede, hullede cykelstier kørte vi ud gennem den spøgelsesagtige by og fandt heldigvis en meget smuk tur langs vandet ud til færgen.

Det er internettets skyld
Hvordan kunne det gå sådan for Lolland - og hvilken egn bliver den næste? Det er jo et mange milliarder kroners spørgsmål, som der er mange svar på.
Det er jo ingens skyld, eller vores allesammens. Overalt i verden rykker folk mod de store byer, og så må der rent logisk være nogle steder, hvor der ikke er så mange dygtige og driftige folk tilbage. Det er internettes og Facebooks skyld, og globaliseringens, og regeringernes og Folketingets. Og det er så gået hårdt ud over Lolland. Ved du forresten, hvor mange medlemmer, Lolland har i Folketinget?: 0.

Invitation til 179 mennesker
De 179 andre skulle tage og bruge en lørdag på cykle rundt på øen. Det er meget lærerigt, og kan sætte nogle af politikernes øvrige diskussioner i relief.
Det ligger faktisk lige på den flade.

mandag den 17. juni 2013

Folk(emøde) med noget på hjerte


Fire friske fyre fra Nexø til radiooptagelse på Folkemødet

Så har jeg været på Folkemøde på Bornholm. Medierne har været skuffende fulde af historier om, at arrangementet er for eliten - eller en fadølsfest for journalister.
Det var overhovedet ikke min oplevelse.

Ét stort marked
Folkemødet er ét stort marked af folk, organisationer og virksomheder, der har noget på hjerte.
De lejer et telt, hvor de arrangerer workshops, debatter eller andre begivenheder på højst 1 time. De fleste er interesseorganisationer, som så inviterer politikere og andre spændende interessenter ind for at tale og diskutere med hinanden og publikum. De store organisationer er der alle sammen, men der er også en velsignelse af små. Skoleskak, små patientforeninger, Danske Småøer og en hoben andre.

50 unge og 2 50-årige
Jeg plumpede ind til en spændende debat om unges indflydelse i kommunerne, som Netværket af Ungdomsråd, NAU, arrangerede sammen med Ungdomsringen. Der var 50 unge og to 50-årige i lokalet - og et kæmpe engagement. En stor fornøjelse af høre så mange unge med noget på hjerte og evnen til at udtrykke det klart.
Jeg opsøgte naturligvis et antal workshops om affald og miljø, og oplevede også der et stort engagement. Ikke mindst fra deltagerne, som enten var folk, der arbejder på området, eller interesserede borger.

Flop på den store scene
I modsætning til professionelle konferencer var det ikke bare forudsigelige pligtindlæg fra de sædvanlige aktører. Og det blev sjældent langtrukkent, for ingen seancer varede mere end 1 time.
De mest populære events var dem, hvor kendte journalister interviewede toppolitikere. Dem sprang jeg over, for dem kan man få på tv i metermål. Men de skal selvfølgelig være der for at trække folk til.
Det største flop var partiernes tildelte optræden på den store scene. Det var den sædvanlige gang spinretorik for mediernes skyld med partimedlemmere som klappekor.

Ude i teltene
Næ, det spændende er noget ministre og folketingsmedlemmer sidder ude i teltene og taler om økologiske fødevarer, bekæmpelse af pirater, højskolernes fremtid eller EUs politisamarbejde.
Det var der masser af, og det var tydeligt, at både folk og politikere nød samværet og diskussionerne.
Om så der er nogle journalister, der har drukket fadøl, ja det ændrer sådan set ikke ved den dejlige oplevelse.
Jeg håber, at jeg får lov at komme igen.

onsdag den 12. juni 2013

Mere kommunal reklame, tak

I denne tid gennemfører Københavns Kommune en reklamekampagne for den kommunale ældrepleje. Baggrunden er uden tvivl, at private firmaer har vundet pæne markedsandele.

Konkurrenceforvridende?
Historien har vakt opsigt, og den har medført et spørgsmål til ministeren fra Venstres kommunalordfører Jacob Jensen.
"Mener ministeren, at det er konkurrenceforvridende aktivitet, når Københavns Kommune laver en reklamekampagne for skattekroner til fordel for sin egen kommunale hjemmepleje, der er i konkurrence med private alternativer?" lyder spørgsmålet.
Jeg håber, Margrethe Vestager svarer nej.

Private reklamerer for skattekroner
Det konkurrenceforvridende ville være at forbyde kommunen at reklamere. Det gør de private nemlig, og det er en meget væsentlig grund til, at de får kunder. De private firmaer laver også reklamekampagner for skattekroner - nemlig for en del af den betaling, de får af Københavns Kommune for at udføre arbejdet.

Det frie valg
Den tidligere regering indførte det såkaldte frie valg på hjemmeplejen. Filosofien var, at konkurrence får parterne op på dupperne. Det er jeg helt enig i, og mit indtryk er også, at det har virket.
Men der er altså et kæmpe men. For at konkurrencen skal virke, skal den være lige. Og det er den ikke.
De private har lov til at tilbyde de ældre ekstraydelser - for eksempel hovedrengøring op til en rund fødselsdag. Det må kommunen ikke. Det er en helt klar konkurrencefordel for de private, at de på den måde kan tilbyde kunden en fuld pakke med den samme person. I regeringsgrundlaget stod der, at denne forskel skulle afskaffes, men da det kom til stykket, ville Margrethe Vestager ikke være med til det alligvel :-(
Hvis Venstre nu ønsker, at de private må reklamere - men kommunen må ikke - så forvrider de igen konkurrencen.

Værd at reklamere for
Jeg har arbejdet lidt med ældreplejen i flere kommuner. Det er hårdtarbejdende folk med hjertet på det rette sted. Konkurrencen fra det private har helt sikkert skærpet deres fokus på den gode service. Så det er absolut værd at reklamere for.
Og det kan betale sig - lige som det kan for de private. Kommunen er i høj grad konkurrencedygtig på prisen, så de fleste steder er det billigere for kommunen at yde servicen selv end at betale tilskud til de private.

Service og oplevelse
Hvilken service, der er bedst - det afgør kunderne. Men lige som i alle andre forbrugsvalg er det ikke objektivt. Service er noget, vi oplever, og markedsføringen er også en del af oplevelsen. Når det gælder hjemmepleje er det lykkedes de private firmaer at tegne et billede af kommunerne som stive apparater, der sender nye folk ud til kunderne hver uge. Det passer ganske vist ikke, men det tror mange af kunderne, og derfor oplever de servicen hos de private som bedre, end den ville have været hos kommunen.

lørdag den 8. juni 2013

Direktøren giver den gas

Her var der kriller

Da jeg gik tur med vores hund Bertha fredag eftermiddag havde jeg ondt i maven og var frustreret.
Et nyskabende projekt, som vi har arbejdet med i nogle måneder i Tankegang, havde været forelagt den øverste ledelse hos vores kunde, og jeg havde fået en ildevarslende og kryptisk tilbagemelding fra en af dem, vi arbejder sammen med om sagen. Han havde stået for forelæggelsen for ledelsen.

Red i land med ledelsen
Vores samtale forløb sådan her:
- Hvordan gik det spurgte jeg ivrigt, da jeg fik fat i min kontaktperson fredag eftermiddag.
- Det må du snakke med ledelsen om.
- Skal jeg være nervøs?
- Det vil jeg ikke udtale mig om. Det må du selv redde i land med ledelsen.
- Har jeg et problem?
- Det ved jeg ikke. Ellers har de. Vi kan lige snakkes ved på mandag, når du har talt med dem.
Jeg ringede straks videre og fik et par telefonsvarere. Så gik jeg tur med Bertha og kontrollerede, at telefonen ikke stod på lydløs. Jeg gik under hele turen og forberedte, hvordan jeg skulle forklare direktøren om den særlige idé i vores projekt. Men han ringede ikke. Han var garanteret gået på weekend og sad hjemme på terrassen og hyggede sig, mens jeg gik og var urolig.

Kriller i maven
Vi skulle have gæster om aftenen, og jeg var lidt fraværende. Så i et sidste forsøg på at få sagen ud af kroppen fortalte jeg Solle om oplevelsen. Det hjalp ganske kortvarigt, men krilleren i maven vendte tilbage.

Han lød lidt brysk
Kl. 18 ringede telefonen. Det var direktøren. Han lød lidt brysk.
- Jeg kan se, du har haft ringet.
- Ja, jeg ville høre, hvad I sagde om vores projekt. Jeg har fået at vide, at jeg kun må få beskeden fra dig.
- Er du nervøs for det?
- Ja, det er jeg faktisk. Der er en hel del hjerteblod i det her, og det har fyldt meget.
- Okay. Ja ja. Men ved du hvad, Stener - det er én stor gang gas altsammen. Det er et fantastisk arbejde,  I har lavet. Jeg kunne bare forstå, at du var lidt nervøs for vores reaktion, og så aftalte vi, at du skal have den lidt kryptiske besked. Så kunne du gå og syde et par timer, indtil jeg ringede.

Sjovt og skørt
Sjovt, ikke?
Jo, det var sjovt. Og det er skønt, når nogen gider lave gas med én.
Og det var selvfølgelig skørt af mig at blive så nervøs, når jeg selv synes, vi har lavet et rigtig fint arbejde.
Men der var to gode nyheder. Den første er, at vores nye koncept bliver en succes. Jeg glæder mig til, at det bliver offentligt, så andre kan se det.
Det andet er, at jeg har en hævn til gode.

onsdag den 5. juni 2013

Den sidste tv-pakke

Solle joker tit med, at hun får den store tv-pakke, når vi holder sølvbryllup. Det er om 5 år, og spørgsmålet er, om tv-pakker overhovedet eksisterer til den tid.
På bare syv måneder har Netflix fået 17 pct. af danskerne som betalende kunder. For 79 kr. om måneden har de adgang til film og serier på tv, computer, mobiltelefon og iPad. De kan se udsendelserne når som helst. Bliver seeren lige optaget af en serie, kan hun nappe to, fem, syv eller sågar alle seriens afsnit på én gang. Ikke noget med at vente til næste onsdag eller søndag klokken 20.

Revolution på kort tid
Det er to generationers tv-vaner, som ser ud til at blive revolutioneret på kort tid. Det kan meget vel betyde, at det såkaldte flow-tv er væk i løbet af få år. Slut med primetime - og slut med, at DR og TV2 konkurrerer om at sende populære programmer fredag aften.
Morgendagens tv får to elementer: Nyheder og streaming.

Det nyeste nye
Nyheder er knyttet til tiden. Hvad er der sket i Danmark og Verden de seneste timer? Nyheder kan også være sportstransmissioner, grandprix og direkte konkurrencer som for eksmpel X-Factor. Aktuelle debat- og baggrundsprogrammer er naturligvis også en del af nyhederne.

Tag-selv-bord
Streaming - er alt det ikke-aktuelle. Det bliver et tag-selv-bord. Her vælger vi tv-kiggere selv, hvad vi vil se, hvornår vi vil se det, og på hvilket apparat, vi vil se det. Hvis vi vil se naturfilm i toget på vej hjem fra arbejde - så gør vi det. Hvis vi vil se dansk drama søndag aften eller torsdag eftermiddag på tv-skærmen - så gør vi det. Hvis vi vil se musikvideoer på mobilen i lægens venteværelse, kan vi også det.
Hvem kender ikke situationen med en spændende serie, man følger med i. Så går man glip af et spændende afsnit, fordi man skal noget andet en onsdag aften. Det er da irriterende.
Og det er helt unødvendigt.
Hvis vi skulle opfinde tv forfra, ville vi ikke vælge et system, hvor redaktører bestemte, hvad vi skulle se hvornår. Det mest optimale er, at vi selv bestemmer det hele.

DR-streaming
Herhjemme er vi ikke på Netflix. Vi ser meget få serier og film, og vi kan slet ikke udnytte DRs mange fine tilbud. Til gengæld er vi glade for streaming på DR. Har sofaen stået tom i et par aftener, kan vi se programmerne på Apple-tv. Alle DRs egne programmer fra den seneste uge ligger på nettet, og det benytter vi os ret tit af.
Så nu kommer jeg til at mangle en sølvbryllupsgave.

lørdag den 1. juni 2013

25 love på en halv time

Lovmøllen maler.

I tirsdags var jeg på Christiansborg, og smuttede lige en tur op på tilhørerpladserne, da der var afstemning om en række love.
På en halv time behandlede 111 tilstedeværende folketingsmedlemmer 25 lovforslag. 10 blev endeligt vedtaget, mens de øvrige blev sendt fra 2. behandling til 3. behandling og endelig vedtagelse.

Lykketofts remse
Det var lidt specielt. Frit fra hukommelsen fortæller jeg, hvad Mogens Lykketoft siger:
"3. behandling af Lovforslag nummer L XXX fremsat af justitsministeren. Der ikke indkommet ændringsforslag. Ønsker nogen at tage ordet? Det er ikke tilfældet, så går vi til afstemning. Der stemmes."

Ordføreren bestemmer
Så hæver politikerne blikket fra deres mobiltelefon, pc eller iPad og kigger op på en stor elektronisk tavle bag formanden. Her er alle pladser i Folketinget markeret, og når man stemmer, kommer der en grøn eller rød prik ud for ens plads. 25 Venstrefolk, som ikke arbejder med det område, der stemmes om, kan ikke vide, om Venstre er for eller imod, så de sidder og venter på, at ordførerens prik lyser på tavlen. Er den grøn, trykker de på den grønne knap, er den rød trykker de på den røde.
"Forslaget er vedtaget med 58 stemmer for og 53 imod. Ingen stemte blankt. Loven oversendes til Statsministeriet", lyder Lykketofts afsluttende bemærkning.

Spidsen af bjerget
Når man kun åbner denne lille låge af lovgivningsarbejdet, virker det bekymrende overfladisk. På halvandet minut har Folketinget ændret forholdene for danske søfolk uden at tale om det og uden at ret mange af de ærede medlemmer ved, hvad de har stemt for eller imod.
Men det er kun den allerhøjeste spids af isbjerget. Under hvert eneste lovforslag ligger en sagsmappe så tyk. Allerede inden forslaget er fremsat, er der foregået et omfattende arbejde i ministeriet og styrelser. Undervejs er der debat i selve Folketinget og i det udvalg, loven hører under. Udvalget og dets medlemmer har garanteret haft besøg af interesseorganisationer, firmaer og enkeltpersoner, som interesserer sig for netop det sagsområde. Der er indkaldt høringssvar, som er behandlet og gennemgået i udvalget, og der er måske sket ændringer undervejs.

Lovmøllen virker
Lovmøllen er en kæmpe maskine, som sikrer, at alle gode argumenter bliver hørt og vurderet. Det er også derfor, der er tre behandlinger i Folketinget. I mange tilfælde er det overflødigt. Der er sagen reelt afgjort efter førstebehandlingen, og derfor bliver 2. og 3. behandlingen et meget hurtigt formelt foretagende, som er klaret på ingen tid.
Er der ingen ændringer efter 1. behandling, tager 2. behandlingen under 1 minut, og så kan der være 3. behandling dagen efter. Men i tirsdags oplevede jeg, at systemet med de 3 behandlinger virker. Der var 2. behandling af et lovforslag om solceller, og her bad Venstre Lars Christian Lilleholt om at få sendt sagen tilbage i energiudvalget inden 3. behandlingen, fordi der var kommet nye oplysninger frem.

Gratis adgang
Kig forbi en dag, du er i nærheden af Christiansborg. Det er interessant at følge lovgivningsarbejdet, og der er gratis adgang til de fine pladser oppe på balkonen. Du kan også følge det hele på Folketingets hemmelige tv-kanal, som alle skal have adgang til.