tirsdag den 11. juli 2017

Cyklen er altså et transportmiddel

Smil, sol og cykel

Karen Marie Pagh-Nielsen her på billedet holdt et indlæg i Tankegangs telt på Folkemødet. Da hun skulle hjem til Helsingør igen, hoppede hun på sin medbragte minicykel og kørte fra Allinge til Rønne. En skøn tur på lidt over 25 kilometer ad en kuperet rute.
Jeg havde også en cykel med til Solskinsøen og kørte en enkelt dag frem og tilbage mellem Gudhjem og Allinge. 15 kilometer, og det tog vel 5-10 minutter længere end bilturen.

Svinkeærinder og smutveje
Nogen vil mene, at Karen Marie og jeg er lidt skøre, men for os er det en rent praktisk foranstaltning. Det er skønnere at cykle en kort eller mellemlang distance end at køre i bus. Man har større frihed, kan lave et svinkeærinde undervejs, og så er det dejligt at have cyklen ved hånden. Har man kun en bil, og skal en mindre tur i byen på et par kilometer, er det jo langt mere besværligt end at cykle. På cykel kan man køre smutveje, og det tager ingen tid at parkere.

Færre cykler - flere kører bil
Desværre er vi i håbløst mindretal. Det er ren romantik at tro, at Danmark er et cykelland. Cyklismen er på tilbagetog, mens danskerne kører mere og mere i bil.
Jojo vi har en cykel eller to. Mange på min alder har en dyr racer, og i disse dage er de nærmest allesammen på vej til Paris eller en anden storby i Europa med deres firmas cykelhold. Men cyklen er et motionsværktøj - ikke et dagligt transportmiddel.
Det er en skam. Og det må vi have gjort noget ved. De er godt i gang i København, Aarhus, Odense og andre større byer i Danmark. Men i resten af landet kniber det.

Stresset start på dagen
Se bare ved vores skoler. Her holder bilerne nærmest i lag hver morgen, og forældre og børn starter dagen med at være forjagede og ophidsede.
En meget stor del af dem kunne med fordel cykle med deres børn i skole de første år. Så kan børnene selv cykle - og så har de grundlagt en vane for livet.

Fem forrygende fordele
Fordelene ved at lade børnene cykle kan jeg hurtigt opregne, for vi har netop skrevet om dem i en kampagne, der kører i Sønderborg Kommune efter sommerferien:
SUNDT - cykling giver motion og øger forbrændingen
SJOVT - cykling giver smil på læben
LÆRERIGT - børn er mere veloplagte efter en cykeltur end efter en biltur
TRAFIKSIKKERT - børnene lærer hurtigt at begå sig i trafikken
BILLIGT  - cykling koster en brøkdel af bilkørsel
For samfundet står der milliarder af kroner på spil. Beregninger fra Cyklistforbundet viser, at 1 kilometer på cykel sparer samfundet for 7 kroner. Det er både den private besparelse på benzin, og kommunens udgifter til vejvedligeholdelse. Og så er det sundhedsudgifter, sygedagpenge og tabt arbejdsfortjeneste.
Hvis vores cykelkampagne i Sønderborg får en god effekt, bliver den en ren overskudsforretning for kommunen.

Det kan du gøre - nu
Jeg er tilhænger af konstruktiv journalistik, så her får du til sidst et råd til noget, du selv kan gøre: Drop alle de korte ture i bilen. En køretur på 3-6 kilometer er dyr i brændstof og belaster miljøet, mens en tilsvarende cykeltur gør dig frisk og i godt humør.


torsdag den 6. juli 2017

In the air tonight



Ingen skal beskylde mig for at være musikfreak. Det er ikke særlig hot at være fan af Kim Larsen og Shubidua. For slet ikke at tale om John Mogensen. Men de er gode.
Jeg kan køre til Købehavn og tilbage igen uden at høre andre strofer end jingler til programmerne på P1 og Radio 24Syv. Og når mine niecer fortæller om nye musiknavne afværger jeg ved at fyre en vits af om, at de nok er håndboldspillere.

Flere end i Frederikshavn Kommune
Men forleden var jeg til koncert. I Hyde Park i London med Solle og hendes store idol Phil Collins. Da vi gik glade og opstemte derfra, stor der på storskærmen, at vi havde været 65.000 mennesker sammen. Det er flere, end der bor i hele Frederikshavn Kommune.
Det var en fed oplevelse og et fantastisk show. Phil Collins har en dårlig fod, så han sad på en stol under hele koncerten. Men sikke en stemme, sikke en udstråling og sikke en fest, han var vært for. Os nede på plænen var i den grad en del af succesen. Vi sang - skreg - med på det hele, og så er der altså gang i den, når vi taler om 65.000 mennesker. Ved siden af os stod to mænd på Phil Collins alder. Den ene hoppede i halvanden time og kunne hvert et ord i alle tekste. Det samme gjaldt et ungt par, der stor på den anden side.
Når bandet slog de første toner an til et nyt nummer, jublede hele Hyde Park og folk slog et stort smil op.

500 meter fra scenen
Jeg skal måske lige tilføje, at vi møvede os så langt frem, vi kunne. Det var ved 2. sektion, vel ca 150 meter fra scenen. Vi kunne lige ane Phil Collins fremme på scenen, men selve showet oplevede vi på storskærmene. Der var 12 eller 15 sektioner, så der skal nok have været 10.000 tilskuere, som stod 4-500 meter væk fra scenen. Jeg er helt sikker på, at de skrålede lige så meget med som os andre.

Farvel med smil på læben
Selvfølgelig var det kaos, da vi skulle derfra. Men der var ikke et knubbet ord og ingen brok. Jeg tror, vi allesammen havde et smil på læben og masser af overskud.
Det er det, musik kan.
Det er det, jeg går glip af, når jeg foretrækker taleradio.
Og jeg fortryder ikke.