Flertal IMOD hård Brexit

Et flertal af de britiske vælgere stemte ved valget forleden på de partier, der IKKE går ind for en hård Brexit. Premierminister Boris Johnson har altså ikke befolkningen med sig i ønsket om at forlade EU den 31. januar med den midlertidige skilsmisseaftale.
48 pct. af stemmerne fik de hårde Brexit-partier. Men på grund af det gammeldags engelske valgsystem har de konservative et massivt flertal i Underhuset. Ét konservativt mandat kostede i praksis 40 pct. færre stemmer end et Labourmandat.

Katastrofe for Labour
Men nu er det britiske demokrati, som det er, og det skal vi andre selvfølgelig ikke lave om på. Valgresultatet var under alle omstændigheder en katastrofe for Labour - en selvforskyldt ulykke. Corbyn tegner simpelthen ikke partiet, og han har ikke bidraget med andet end brok og kævl under den 3 år længe Brexitkrise i England.
Som et ansvarligt parti skulle Labour naturligvis have meldt sig aktivt ind i forhandlingerne og ledt efter løsninger sammen med de konservative. Labour kunne ikke få alle sine ønsker opfyldt, men et nationalt kompromis ville have været en meget bedre løsning for England, for Skotland, for Nordirland og for EU.

Nu kommer det svære
For skilsmisseaftalen er jo det lette.
Det svære bliver forhandlingerne om Englands fremtidige forhold til EU. Hvilke rettigheder får EU-borgere i Storbritannien - og omvendt? Skal vi betale told til hinanden? EUs princip er jo, at varer og mennesker skal bevæge sig frit over grænserne, og som udgangspunkt kan man ikke vælge den ene del fra. Der er også fiskerigrænser samt tusindvis af store og små samarbejdsaftaler, som har betydning for hverdagen for millioner af mennesker på begge sider af Nordsøen.
Alt det har Johnson nu fået vælgernes mandat til at forhandle om, og resultatet kan han køre lige igennem Underhuset efter forgodtbefindende.

Skidt for demokratiet
Det er godt for effektiviteten, men skidt for alt andet, herunder demokratiet. Ingen lande regeres godt fra fløjene, så derfor håber jeg, at Labour snarest får valgt en midtsøgende formand, som igen kan bringe partiet i øjenhøjde med vælgerne og som kan arbejde for at løse landets reelle problemer. I stedet for hele tiden at stå og råbe skældsord efter premierministeren og forlange at få udskrevet valg i tide og utide.
Politik er en kamp, javel. Det er det under en valgkamp. I hverdagen er det et arbejde i folkets tjeneste.

Fup eller fup i EU-debatten

Storbritanniens afstemning om EU i dag er lige så spændende som landenes næste kampe ved EM i fodbold: England - Island og Wales - Nordirland.
Plat sammenligning - jaja. Men jeg er sikker på, at rigtig mange mennesker på den vesteuropæiske ø mener, at fodbold har lige så stor betydning for dem som EU. Det kan de godt have ret i.

Vildt overdrevet
Jeg mener, at følgerne af EU-afstemningen er vildt overdrevne.
Både ja- og nejsiden bruger samme argumenter, som vi hører til hudløshed i diverse danske EU-afstemninger. Jeg mener, det er fup og fup.
Det er fup, når EU-tilhængerne forklarer, at et nej er skæbnesvangert for landets økonomi. De britiske virksomheder kan fortsat handle med resten af Verden, formentlig på nogenlunde samme betingelser som i dag.
Og det er fup, når modstanderne hævder, at et nej til EU giver briterne større indflydelse på deres egen politik. De har indflydelse på egne forhold, men verden hænger nu engang sammen i dag, og det kan man ikke afskaffe ved en folkeafstemning. Landene er afhængige af hinanden, og der er beslutninger, vi er nødt til at træffe i fællesskab. Hvis briterne stemmer nej, bestemmer vi andre noget alligevel, og det bliver briterne sikkert nødt til at indrette sig efter.

Behov for samarbejde
EU er ikke svaret på alle Europas problemer. Og EU er en stor og klodset organisation med for meget bureaukrati og uigennemsigtige beslutningsprocesser. EU har også blandet sig i noget, som landene selv kunne klare.
Det må Danmark og de øvrige medlemslande gøre noget ved. Det lykkes måske - men sandsynligvis ikke ret godt. Men det fjerner ikke behovet for samarbejde, og det er et vilkår, at demokrati er besværligt og tager lang tid. Hvis ikke, vi havde EU, havde vi noget andet, der var for tungt og for ufleksibelt.

Handel, politik og livet går videre
Den globale landsby eksisterer også i morgen, uanset hvad briterne stemmer. Det betyder, at samhandlen går videre og at de grænseoverskridende problemer fortsat eksisterer.
Livet går videre i Storbritannien og i resten af Europa på nogenlunde samme vis som i dag. Ja eller nej er ikke en katastrofe på nogen sider af den engelske kanal.
Det er langt værre, hvis Island vinder på mandag:-)

Indfør demokrati i Storbritannien

De konservative blev en klar vinder af det britiske valg, og derfor er David Cameron den rigtige premierminister. Ingen tvivl om det.
Men valget har endnu engang udstillet det oldbritiske demokrati, som bare ikke hører hjemme i dette århundrede. De konservative fik en tredjedel af stemmerne, men mere end halvdelen af pladserne i parlamentet. Hvis Cameron ellers kan få sine partifæller til at makke ret, kan han regere landet uden at tage spor hensyn til to tredjedele af vælgerne. Det er udemokratisk.

Winner takes it all
Storbritannien vælger stadig efter det dårlige gamle princip "the winner takes it all". Der vælges én kandidat i hver kreds - de øvrige stemmer er spildt. Systemet favoriserer de store partier, og de er derfor ikke interesserede i at ændre det.
I Danmark har vi løst det med tillægsmandater. Det betyder, at et parti, der får en tredjedel af stemmerne også ret nøjagtigt får en tredjedel af pladserne i Folketinget.

Snakkeklub for snobber
I Storbritannien har de også et såkaldt Overhus, House of Lords. Det består af bisper, adelige og fine folk udpeget af dronningen eller premierministeren. Overhuset kan ikke vedtage eller forkaste love men kan forhale lovgivning. Desuden fungerer den fortidige institution fortsat som øverste appelinstans i visse retssager.
Det er ikke noget demokratisk problem, at der er sådan en ekstra snakkeklub for snobber. Det bidrager til underholdningen, lige som diverse kongehuse. Det har vi brug for i lande med meget regnvejr.
Men valgsystemet bør de lave om, inden der opstår en decideret skævert. Hvad sker der, hvis de konservative næste gang får en tredjedel af stemmerne igen, men kun en femtedel af pladserne i det såkaldte Underhus? Er det så bare demokratiets vilkår.
Hvad sker der, hvis to partier med i alt 30 pct. af stemmerne, får flertal i parlamentet, mens to andre partier med 40 pct kun får 25 pct af pladserne? Kan briterne leve med, at blå blok får flest stemmer og færrest mandater - eller omvendt?

Romantik
Det kan godt være, at briterne og Cameron er konservative. Men for mig er der ikke noget romantik i at bevare et forkert system, bare fordi det er en tradition. Det er bare dumt, og det er et levn fra en tid, hvor kongen havde reel magt. Det er selv briterne gået fra.