fredag den 29. september 2017

Jamen, vi havde en dejlig tur

Se lige på billedet. Pinligt, ikke?
Du kan godt se, at Viktor har sit smarte cykeltøj helt forkert på. Den undertrøjeting skal selvfølgelig ikke sidde uden på. Det er da tydeligt for enhver.
Altså, undtagen mig, som stolt cyklede Gedved rundt i to timer efter Viktor, som var klædt megapinligt ud. Folk smilede så høfligt til os, men jeg var sikker på, at det var fordi, Viktor og Johan er to meget søde drenge.

En sej cykel
Nu var det jo heller ikke et modeshow, vel. Det var en cykeltur, og Viktor kørte forrest hele vejen på sin nye cykel med de brede dæk. Den er sej. Johan sad på sædet foran mig og snakkede i ét væk.
Vejen gik op forbi kirken og ad en lang, mild bakke op til den nye udstykning ved Gedved, hvor familiens nye hus skal ligge. Vi gik en tur i traktorsporet på grunden. Den tog vi et par gange. Og så snuppede vi lige et par runder på cykel- og grusstien i det kommende parcelhuskvarter.

Svimlende legeplads
Næste stop var børnehaven, hvor jeg så hele legepladsen, og vi prøvede det meste. Så fik vi en tår vand, inden vi kørte over til skolen. Den har både en dejlig cykelrute, en sjov høj med rutsjebane og en legeplads, hvor man kan blive svimmel.
Derfra kørte vi en smart genvej hen til Brugsen, hvor vi næsten fik et kvarter til at gå. Drengene bugserede rundt med hver sin kurv med hjul. Johan købte en smart blågrøn bold, mens Viktor kastede sin kærlighed på et revolversæt. Og så smuttede der en pakke chokoladesmåkager ned. Johans forslag om at købe en rød peberfrugt, en pakke med to tandbørster og en Mokai fik jeg afværget uden nogen konflikt.
Ned i rygsækken med varerne, og så hjemover langs en lidt for trafikeret vej. Turen sluttede med en meget hård bakke, som krævede et par puf til den stærke knægt i den ufikse påklædning. 9,3 kilometer og et par skønne timer en søndag formiddag. Det fås ikke bedre, og ingen af os anede jo noget om, at tøjet havde siddet forkert. Det fik vi først at vide, da jeg havde lagt billederne ud i skyen.

Jeg skal være til grin
Dem, der køber børnetøj i vores familie, gør det kun med det formål at gøre mig til grin. Lærke havde som helt lille en rigtig smart og totalt indviklet badedragt, som jeg stod og fumlede med hver gang, vi var i svømmehallen. Det lykkedes altid at få den på, men Solle hørte engang fra en veninde, at jeg havde spankuleret rundt i svømmehallen med en glad lille pige i en badedragt, der vendte omvendt. Dyb udskæring foran og stram bagtil. Det har været et kønt syn.
Men vi havde det sjovt.

tirsdag den 19. september 2017

30,4 pct. demokrati

30,4 pct af vælgerne stemte på Venstre, Liberal Alliance og de konservative ved folketingsvalget for to år siden. Altså under en tredjedel.
30,4 pct. af vælgerne syntes dengang, at skattelettelser var meget vigtige, især til de rigeste.
30,4 pct. af vælgerne syntes dengang, at bilafgifterne skulle sænkes, så de dyre biler blev billigere.
30,4 pct. af vælgerne syntes dengang, at pensionsalderen skulle hæves.

69,6 af vælgerne var ikke enige. Det er de stadig ikke.
Og det er deres repræsentanter i Folketinget ikke.
Det var de ikke, da Venstre var ene om at sidde i regering. Og det er de ikke efter, at der er kommet endnu to partier i regeringen.

Forhandling
Opgaven for over to tredjedele af Folketingets medlemmer er IKKE at rette ind efter regeringens ønsker.
Opgaven for 30,4 pct. regeringen er at forhandle sig til rette med Folketingets partier om løsninger på de problemer, de kan blive enige om, at Danmark har.
Det kunne den tidligere regering og mange regeringer før den.

Thulesen Dahl er opgaven
Men med den nuværende er det som om, opgaven er at få overbevist Kristian Thulesen Dahl om at stemme for noget, Dansk Folkeparti ikke går ind for. Hvis ikke han vil det, svigter han ifølge regeringens logik det borgerlige Danmark.

Vælgerne ønsker ikke blokpolitik
Det kan ikke nytte noget, at regeringen slår ud med armene og opgiver at gennemføre noget som helst, når den ikke kan få sin vilje. Den repræsenterer mindre end en tredjedel af befolkningen.
Det er ikke vælgernes ønske, at den til enhver tid siddende regering skal føre blokpolitik. Tværtimod.
Blokpolitik skaber ikke de bedste løsninger, og slet ikke de mest langsigtede.
Danmark fortjener mere end 30,4 pct. demokrati.

søndag den 17. september 2017

Armene oppe i Hvidovre

 En af dem fra plejecentret. Foto: Anders Wolf Andresen

Jeg har stadig armene oppe efter en dejlig dag på Plejecentret Strandmarkshave i Hvidovre i går. Her holdt vi et offentligt møde i Skybrudsgruppen for Strandøre, og det var kulminationen på et halvt års arbejde med at sikre et lavtliggende område mod monsterregn.

Borgmester og for meget kage
Tankegang har fået opgaven ved at tilbyde en proces, hvor beboerne i kvarteret sammen finder løsninger på at styre regnvandet. Og med den slags processer er det altid spændende, om borgerne nu er interesserede og om de kan klare opgaven. Begge dele fik vi til fulde bekræftet.
Som arrangør af et offentligt møde frygter man altid at sidde med oplægsholderne, borgmesteren og to kværulanter til en masse kaffe og alt for meget kage. Den frygt var ubegrundet i går. Der kom 50 deltagere på en af de sjældne soldage, og der var fint humør og stor interesse.

Beboerne havde ordet
Dagens program var, at fire beboere fra skybrudsgruppen skulle fremlægge de fire overordnede forslag, de havde udarbejdet på en workshop i august - hvor solen minsandten også skinnede. Det gjorde de bare så godt - bedre end jeg og kommunale embedsmænd kunne have gjort. Og det var modigt. De stod på gulvet med nogle plancher og talte uden manuskript.
Et forslag gik ud på at gøre en dyd af nødvendigheden og ændre et grønt fugtigt område til en lille søpark. Enkelt og genialt, og det kan gøres forholdsvis billigt eller meget kostbart, alt efter ambitionsniveauet.
Et andet var at lave en lille grøft parallelt med en cykelsti til at samle regnvand op og føre det ned til den kommende søpark. Det kræver heller ikke millioner af kroner fra den eftertragtede kommunekasse. Et tredje var en omlægning af en vej, så den både kan bremse vand og blive mere trafiksikker.

Kinderæg
Alle forslag var en slags Kinderæg. De hjælper mod oversvømmelser og er samtidig med til at skabe åndehuller og tryghed i kvarteret. Og så kan de realiseres - måske ikke allesammen i morgen men i løbet af en kort årrække.
Hele materialet bliver nu samlet i en plan, som skal igennem det politiske system i Hvidovre Kommune. Den bliver helt sikkert vedtaget, og jeg tror også, at politikerne er klar til at investere andet end den gode vilje i Strandøre. Det lægger et positivt pres på dem, at beboerne i området har arbejdet så grundigt med planen og at der var så stor opbakning i går på plejecentret.

Ingen roser uden torne
Tankegangs lille team på opgaven har hele tiden holdt stædigt på, at de lokale beboere skulle spille en hovedrolle i processen. Vi tror på den kraft, der ligger i det lokale engagement og fællesskab. En plan fra kommunen er kommunens plan. En plan fra aktive folk i nabolaget er vores egen.
Men det hele er ikke lyserødt. Jeg fik kun et lille stykke kage i går. Resten blev spist af de mange mennesker, der mødte frem på plejecentret :-(

lørdag den 9. september 2017

Min tid som sportsjournalist

Her til morgen læser jeg et referat af en sportskamp i avisen. Det bygger på et interview med en leder fra den lokale klub, og den slags lavede jeg hundredevis af, da jeg i 1984 var sportsjournalist på Dagbladet i Holstebro i ni måneder.

Flere meter off-side
Vi lavede referater af alle fodboldkampe til og med serie 3. Dem var der mange af i Dagbladets område, så vi sad to mand søndag aften og ringede rundt til trænerne for at høre, hvordan deres kamp var gået. Jeg husker en af de første, jeg fik på blokken. Holdet havde tabt 3-0 og træneren havde en malerisk og meget troværdig beskrivelse af det sorte uheld, de var forfulgt af. Hans hold havde alt spillet, men ind ville den fordømte bold ikke. Modstanderne fik to mål, hvor der var flere meter off-side, og det tredje var et rent lykketræf - et elendigt skud, der blev rettet af og derfor snød målmanden.
Da historien var i avisen, kom min kollega hen og sagde, at jeg skulle være lidt varsom med den pågældende træner. Den slags historier kom han med hver gang, hans hold tabte.

Tavse vestjyder
En særlig udfordring var, når to lokale hold havde mødt hinanden. Så talte vi med begge trænere, og det var ofte to helt forskellige historier, vi fik. Så gjaldt det om at holde tungen lige i munden.
Andre trænere var rigtige vestjyder, som ikke var til at slå et ord af. Det kunne tage lang tid at hale nok ud af dem til at lave et 20 linjers referat. Men jeg lærte dem efterhånden at kende og vidste, hvad jeg skulle spørge om for at få tungen på gled.

Floskler fra Struer
Den sværeste udfordring var en rigtig dejlig mand, som var træner i Struer. Holdet var højt placeret og vi havde mange læsere i Struer, så vi fulgte tæt med i klubbens meriter. Inden hver weekends kamp lavede vi en foromtale. Her fik vi den seneste status fra holdet og trænerens vurdering af den kommende kamp.
Ham her sagde altid det samme: Bolden er rund, alt kan ske. Intet er afgjort, før dommerens sidste fløjt har lydt. Uddybende spørgsmål besvarede han med lignende floskler, og hvis jeg havde spurgt, hvordan vejret var, ville han have svaret, at det kunne regne og solen kunne skinne. Det lykkedes mig aldrig at få ham til at sige noget som helst med indhold i til en foromtale. Men læserne i Struer ville blive vrede, hvis ikke vi omtalte den kommende kamp, så der kom hver uge en ny overskrift, en kreativ indledning og så et udvalg af trænerens standard-vendinger.

Stor interesse
Det var sjovt og meget lærerigt for mig. Jeg lærte at være meget præcis med at spørge ind til navne og fakta, og jeg fik rutine i at skrive hurtigt. Og det var meningsfuldt, for artiklerne blev virkelig læst med stor interesse. Det kunne vi høre på trænerne og på de reaktioner, vi i øvrigt fik, når vi var ude at dække større begivenheder.