Her er en af dem, der ikke får en rød reje.
På 10 år har Danmarks rigeste og mest magtfulde mediekoncern, JP/Politikens Hus mere end fordoblet sin egenkapital. Fra 1,3 mia. kr. i 2012 til 3,2 mia. kr. i 2021. År efter år har koncernen et overskud over 100 mio. kr. 2022 var et rigtig godt år, hvor de dygtige mediefolk tjente 285 mio. kr. hjem til de fonde, der ejer selskabet.
Det er dem vel undt. De har gjort det rigtig godt og traf for mange år siden en kontroversiel beslutning om at fusionere to konkurrerende selskaber for at spare på de kedelige driftsomkostninger og bevare avisernes særpræg.
50 mio. kr. om året
Men det er ikke kun dygtig ledelse og forretning, der får millionerne til at rulle ind. Koncernen har i de seneste 10 år modtaget over 50. mio. kr. om året i statsstøtte. Lige ned på bundlinjen, værsgo.
Politiken, Ekstra-Bladet og Jyllands-Posten har hver modtaget 17,5 mio. kr. Dertil kommer et skiftende beløb til andre medier, som koncernen driver.
En halv milliard af egenkapitalen kommer altså direkte fra Finansministeriet. Flinke folk på Slotsholmen.
Berlingske Media fik i 2021 34,5 mio. kr. til at udgive Berlingske og B.T. Selskabet havde et overskud på 49,2 mio. kr.
Dagbladet Børsen - som Berlingske Media er medejer af - modtog også maksbeløbet på 17,5 mio. kr. i 2021. Selskabet kom ud af året med et overskud på 43,5 mio. kr.
Endelig kan jeg nævne Det Nordjyske Mediehus, som modtog 17,5 mio. kr. til at udgive Nordjyske Stiftstidende. Selskabet tjente 59,2 mio. kr. i 2021.
Lokale medier gisper
Det hører med til historien, at en lang række lokale og regionale medier ikke havde haft overskud uden det statslige tilskud. De er klemt, og politikerne har også besluttet at øge deres tilskud i år på bekostning af de landsdækkende mediers. Så der bliver kun 14,5 mio. kr. til hvert af de landsdækkende dagblade.
Dagbladene har i årevis haft meget gunstige vilkår, fordi de er en vigtig del af vores demokrati. Lovgivningen er moderniseret, så alle frie medier nu kan få støtte, hvis de opfylder en række kriterier. Men de gamle bladhuse suger stadig størstedelen af støtten til sig. Dertil kommer, at aviser er fritaget for moms.
80% af annoncekronerne til USA
Området er kompliceret. Der er noget galt, når stenrige mediehuse skal have hældt millioner af kroner ned på kistebunden hvert år. Men det er et godt formål at støtte den frie presse, ikke mindst i betragtning af, at Google, Facebook og andre udenlandske medier nu sidder på 80% af annoncemarkedet. Og reglerne skal selvfølgelig være ens for alle. Man skal ikke straffes for at være dygtig.
Alligevel synes jeg, mediepolitikerne skal se kritisk på støtten. De penge må kunne bruges bedre eller også kan det gøres for færre penge. Uden for støttesystemet er der en række små lokale netaviser, som også er en vigtig del af vores demokrati. De har ikke medarbejdere nok til at få del i statsmidlerne, og mange af dem kæmper måned for måned for at få regnskaberne til at hænge sammen. Her vil 50.000 kr. virkelig gøre en forskel. Det er 1 promille af tilskuddet til JP/Politikens Hus.
