tirsdag den 18. september 2018

Kristent pjat i DR-kontrakt

I DRs programflader og platforme skal det "være tydeligt, at vort samfund bygger på folkestyre og har sin rod i kristendommen".
Sådan står der i den nye publicservicekontrakt, som DRs ledelse har måttet indgå med kulturminister Mette Bock (LA).

Kvindeundertrykkelse
Jeg gætter på, at det kristne pjat har Dansk Folkeparti som afsender. Jeg bliver træt af at se kristendommen fremhævet som det vigtigste særlige danske. Det er det ikke. Kristendommens historie med kvindeundertrykkelse og fordømmelse af morskab er ikke værd at fremhæve som en særlig kvalitet.
Er det da ikke rigtigt, at Danmark har sin rod i kristendommen? Tjo. Det kommer an på, om vi tager hele roden med. Det, vi kender som Danmark, har vist været hedensk i mindst lige så lang tid, som det har været kristent. Og så har det været katolsk i nogle hundrede år. I de seneste 50 år har Danmark kun rent formelt været kristent. Flertallet af befolkningen praktiserer ikke den kristne tro.

Hvad med friheden?
Men det kan vel ikke skade, at der står noget om kristendom? Næe. Men der kunne stå så meget andet, som den liberale minister ikke har fundet det værd at fremhæve.
Der kunne for eksempel stå noget om frihed og ytringsfrihed, som for alvor er en grundpille i det danske samfund.
Der kunne også stå noget om tolerance. Eller om forpligtende fællesskaber. Eller om åbenhed og mangfoldighed. Eller om ligeværd. Eller om åbenhed over for verden som en nødvendighed for et lille land uden dyrebare naturressourcer.

Vis tillid til DR
Der kunne også stå ingenting. Det havde været det allerbedste.
Politikerne kunne vise den tillid til DR, at vores fælles tv- og radiostation afspejler tendenser i samfundet og derfor bringer indhold, som interesserer danskerne og som er med til at fremme dansk identitet.
Men med inspiration fra folkepartiet, er det som så ofte før kristendommen, der skal luftes. Jeg påstår, at det er for at fremhæve en modsætning til andre religioner. Religioner, som partiet hele tiden forsøger at forbinde med flygtninge og indvandrere.


søndag den 9. september 2018

Rettidig omhu og en lang næse



Et af de store konfliktpunkter herhjemme er, når jeg siger ja til en opgave ude i en kommune på en dag, hvor vi skal noget privat. Det er desværre sket nogle gange, og jeg skal ikke forsøge at bortforklare noget. Det er simpelthen mig, der er en torsk.
Undskyld.

Rettidig planlægning
Men nu har jeg desværre fået bevis for, at rettidig planlægning ikke nytter. Vi har for meget længe siden bestemt, at vi vil fejre vores sølvbryllup lørdag den 15. september. Det siger sig selv, at jeg ikke skulle love mig væk til noget den weekend.
For mange måneder siden begyndte vi så at planlægge et af de allerkæreste arrangementer, jeg er involveret i i Tankegang: Hele Verden i Frederikshavn Kommune. Det er en kulturdag, hvor folk fra hele verden, som nu bor her i området, synger, danser, spiser og snakker sammen - og hvor vi lokale også er med. Vi har holdt den tre gange, og det er en skøn dag. Jeg har fået rollen som konferencier, og det er så sjovt.

Kontraordre fra rådhuset
Tilbage til planlægningen. Jeg manøvrerede sikkert uden om den 15. september, og vi fandt også en fin dato, hvor Maskinhallen var ledig.
Så kom der kontraordre fra Frederikshavn Kommune. Vores arrangement skulle være en del af Frederikshavns 200 års byjubilæum, nærmere bestemt kulturnatten, som holdes - gæt hvornår - lørdag den 15. september.

Åbningsarrangement for Kulturnatten
Jeg protesterede og mine makkere bag arrangementet bakkede mig minsandten op. Men der var naturligvis ikke noget at gøre. Vores private fest får jo ikke kommunen til at lave om på jubilæumsplanerne, så nu er Hele Verden i Frederikshavn Kommune blevet åbningsarrangement for Kulturnatten.
Moralen er ty'lig, men styg og modby'lig (shu-bi-dua citat): Man får ikke noget ud af at planlægge i god tid.
Til gengæld har vi planlagt en super sølvbryllupsfest og en næsten lige så god kulturdag.