I sidste uge gengav avisen Nordjyske en pressemeddelelse fra sin ejer.
Indholdet var, at Aalborg Stiftstidendes fond har købt Aalborg Mediefond og Vendsyssel Tidendes Fond ud, så Aalborg Stiftstidende nu er eneejer af avisen og dens selskaber. De er samlet i den koncern, der hedder Det Nordjyske Mediehus.
Slut efter 149 år og 3 måneder
Jeg fik et lille sug i maven. Det var en afgørende del af mit arbejdsliv, der formelt blev lagt i graven der. For handlen betyder, at Vendsyssel Tidende ikke længere har noget med avisudgivelse at gøre. Det er pressehistorie. Avisen nåede at spille en rolle i formidlingen af nyheder i landsdelen i 149 år og 3 måneder.
VT-ånden
Jeg var selv ansat i de sidste 12 år af VTs levetid. Fra 1998 overgik den til at være en del af Nordjyske Stiftstidende.
For mange af os ansatte var VT noget særligt. Der var en ånd og et fællesskab, som er svært at beskrive, men som vi genkender. Måske skal vi helt tilbage til avisens start for at finde en forklaring.
Den blev stiftet i 1873 af Vendsyssels frisindede bønder. Herligt udtryk. Det stod hver dag i avisens kolofon, og jeg tror, det betød noget for os over 100 år senere.
Vendsyssels betyder, at Vendsyssel var avisens centrum. En nok så lille nyhed fra Elling, Sæsing eller Linderum kunne komme i avisen. Kriteriet var, at det var foregået i Vendsyssel. Når nogen kom med et lille referat eller en fødselsdagsomtale, de gerne ville have i avisen, var det vores kære pligt at sige tak. Vi stillede os ikke op som bedrevidende journalister og forklarede dem om moderne nyhedskriterier.
Frisindede vil mange i dag forveksle med liberal og dermed knytte til partiet Venstre, som avisen oprindeligt støttede. Sådan så vi ikke på det. Frisind betød, at vi lavede avisen sådan, som vi syntes, det var rigtigt. Uanset, hvad andre i branchen måtte mene. Vendsyssel Tidende var den første danske avis, der bragte et fotografi, og den første danske avis, der havde en selvstændig internetudgave.
Bønder er ikke bare landmænd. I 1873 var de fleste i Vendsyssel en slags bønder, og det var dem, avisen var til for. Det var det også i 1986, da jeg kom til. Da var almindelige mennesker bare blevet arbejdere og funktionærer, men det var stadig deres avis. Det var deres hverdag, liv og egn, vi skrev om i avisen. Det var godt stof.
Den sidste udgave af Vendsyssel Tidende udkom i 1998, og fra den dag døde VT-ånden. Det tog så 24 år at afvikle det formelle ejerskab.
Alting har sin tid
Når det sådan lige står nederst på side 7, kan jeg godt blive nostalgisk. Men jeg er hverken bitter eller utilfreds. Alting har sin tid, og dygtige mennesker besluttede at lægge de nordjyske aviser sammen til én. Den er i dag en del af et slagkraftigt mediehus, der er kommet igennem en hård omstilling, hvor papiravisen ikke længere er drivkraft.
Oplaget af den trykte avis er så lavt, at det i flere år har været hemmeligt. Jeg er ret sikker på, at det er lavere end de 27.100, de frisindedes bønders sidste årgang præsterede.
