Ugens ubrugte ord: Behandlingsreform

Sundhedsreform kalder alle det uden nærmere omtanke, selv om ugens forslag fra regeringen ikke er en reform, der skal højne danskernes sundhed. Det er en behandlingsreform, som flytter og ændrer behandling af sygdomme.

Sundere danskere?
Den sproglige manipulation har stået på i så mange år, at vi ikke længere tænker over det. Tilsyneladende er alle i den politiske branche enige om, at sundhed betyder sygdomsbehandling.
Man kan kalde det dygtigt spin, men det er også trist og træls. For det kunne da være dejligt, hvis nogen havde mod til at lancere en sundhedsreform. Altså en stor politisk vision for at gøre danskerne sundere, så vi får et bedre liv, og så det offentliges udgifter til behandling holdes i ave.
Det har desværre ingen interesse. KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion er de fire store fjender af folkesundheden, men de har meget lidt politisk bevågenhed.

Hvem bruger flest milliarder?
Sundhedspolitik i Danmark går ud på at bruge ekstra milliarder på behandling, at opføre nye store behandlingssteder og at give garantier for hurtig diagnose og hurtig behandling. I valgkampene kappes partierne om at bruge flest milliarder til at behandle syge. Det er så voldsomt, at der på 10 år er blevet ansat 6000 flere læger på de danske sygehuse.
Jeg kender flere, der er uddannet kostvejledere, og som er specialister i sund livsstil. De kan ikke få arbejde. Vi har simpelthen ikke brug for folk, der kan hjælpe os med at holde os sunde. Til gengæld er behovet for eksperter, der kan behandle eller lindre vores sygdomme, tilsyneladende umætteligt.
Udbud skaber efterspørgsel, så de velmenende politikere arbejder med skruen uden ende. Selv om bevillingerne boomer, er der massiv kritik af behandlingsvæsenet. Det almindelige billede i befolkningen er, at personalet på landets sygehuse har travlt som aldrig før og konstant halser bagefter.

Hvad er visionært?
Det er ikke visionært at uddanne flere, bygge flere og større hospitaler og flytte lidt rundt på beslutningskompetencerne. Det er bare det samme på en anden måde.
En bedre vision kunne være at nedbringe antallet af livsstilssygdomme med 1 % om året, at gøre Danmark røgfrit i år 2030, at nedbringe antallet af stærkt overvægtige med 1 % om året og at reducere danskernes alkoholforbrug med 1 genstand om dagen.

Pengene kommer ind igen
Det skulle selvfølgelig følges op af lovgivning og af bevillinger. Men i modsætning til de mange nye sundhedsmilliarder vil pengene komme ind igen. Det vil betyde færre sygedage, færre behandlinger og mindre medicinforbrug.
Og det vil rette op på en meget vigtig ulighed, som der heller ikke er politisk fokus på - nemlig den, at de rige og veluddannede er sunde, mens de fattige uden uddannelse er usunde.
Kom i gang, for dælen.

28 borgermøder midt i valgkampen

Gider folk bruge en aften på at snakke om det her? Vi får se

I næste uge gennemfører Ringkøbing-Skjern Kommune et eksperiment: 28 borgermøder på 3 dage om noget så abstrakt som kommunens vision. Og så endda midt i en valgkamp. Gider folk det?

Ja, det tror jeg. Og jeg håber det, for det er min idé og et koncept, som Tankegang har udviklet.
Borgerne er ikke så ugidelige og platte, som vi nogen gange vil gøre dem til. De vil gerne andet end at protestere over vindmøller.

Byrådsmedlem er rigsformand
Vi kalder arrangementerne for Naturens Rigsdag. Det er et af mine små ordspil. Visionen har overskriften Naturens Rige, og så synes jeg, det var spændende at lave rigsdage rundt omkring i hele kommunen.

Hvert sted er et byrådsmedlem ordstyrer - rigsformand. Hun eller han er vært for mødet og starter med at give sin personlige fortolkning af visionen, som jeg har lavet i tæt samarbejde med byrådet.

Fire temaer
Så er der film. Kommunen viser en eller flere af de 5 små film om Naturens Rige, som udgør planstrategien for Ringkøbing-Skjern Kommune. I dem fortæller borgere om deres gode liv i Danmarks største kommune. På den måde sætter de kød og blod på visionens fire temaer:
- Natur med pladsgaranti
- Vækstjydernes hjem
- Et liv i balance
- Værtens bedste historie

Efter en rundbordssnak om visionen, kommer to lokale ambassadører og fortæller om deres tanker om Naturens Rige: Hvad betyder det for mig? Hvilke idéer har jeg til at føre visionen ud i livet her i lokalområdet og i hele kommunen? Hvordan kan vi fortælle de gode historier om vores område?

Idéer og tanker
Så går snakken garanteret livligt rundt om bordene. Borgerne kan komme med idéer til aktiviteter, de gerne vil gennemføre sammen. De kan også bare tale om det, der har betydning for dem. Der ligger nogle små kort, hvor de kan skrive deres idéer og tanker på.

En medarbejder fra kommunen tager billeder, samler guldkorn op og sender materialet til Tankegang, som de kommende dage samler 28 sider med resultatet af Naturens Rigsdag og sender ud til alle, der har deltaget - samt alle øvrige interesserede.

Derude, hvor folk er sammen
Møderne holdes ude i idrætshaller, skoler og forsamlingshuse rundt omkring i kommunen. Der hvor folketingskandidaterne sjældent kommer. Der, hvor folk holder sølvbryllupper og konfirmationer. Der, hvor folk er sammen.

Og aftenen handler om deres verden, deres liv og deres tanker.
Derfor tror jeg på, at folk vælger valgkamp og boligprogrammer fra for en aften og begiver sig ud i Naturens Rige.

Gerne mine ord igen

Jeg har netop fået en opgave ind med at hjælpe en kunde med en mediestrategi.
I det baggrundsmateriale, jeg så har modtaget, fremgår organisationens vision flere gange. Den er altid nævnt først, og den er omdrejningspunktet for det arbejde, Tankegang nu skal byde ind på.
Det er jeg rigtig glad for. Det var nemlig Tankegang, der stod for processen med visionen for 6 år siden, og jeg er manden bag formuleringerne.

Tre afslørende ord
Da jeg læste dem igen i går, stoppede jeg lige op ved det ene af de tre afsnit. Der var et eller andet galt. Jeg kunne mærke, at rytmen var brudt, og der stod noget, som ikke hørte hjemme i teksten.
Nu har tjekket det, og det viser sig, at de har rettet i min oprindelige formulering. Det er en tilføjelse, som selvfølgelig må være vigtig - men som altså generer mig rent sprogligt. Jeg kunne med det samme mærke, at jeg ikke havde skrevet de tre ord, som det viste sig at være.
Er det ikke utroligt, at jeg kan opnå en fysisk reaktion ved at se en lille ændring i en 6 år gammel tekst? Jeg kan altså ikke huske alt det sludder, der løber gennem mine fingre gennem år og dag.

Intensivt arbejde
Men netop sådan en visionstekst er et meget intensivt arbejde. Kloge mennesker diskuterer en hel dag, og vi skriver nogle punkter og ord op, som er centrale. Med hovedet fyldt af det sætter jeg mig til tasterne og forsøger at favne alt indholdet, samt afsenderens stil og intentioner i en tekst, der flyder og er let at forstå. Det cykler rundt i hjernen, og mens jeg skriver, kasserer jeg masser af formuleringer. Selve arbejdet tager en time, og når jeg kommer tilbage med resultatet, kan jeg argumentere for hvert et ord.
Alt det kom tilbage til mig, da jeg læste den 6 år gamle tekst og de tre famøse ord kunne jeg naturligvis ikke argumentere for.

Sprog og personlighed
Den intensive skriveproces er en del af forklaringen med netop sådan en tekst. En anden er min sproglige stil. Vi skriver alle sammen på en særlig måde. Sprogforskere kan måske sætte begreber på min eller din skrivestil, men vi andre kan ikke. Men jeg kan rent intuitivt genkende min egen stil, og derfor sprang de tre ord sådan i øjnene på mig.
Mit sprog er en del af min personlighed. En afslørende del, når man søsætter så mange ord, som jeg gør.

Min læser i serie 2
Det lærte jeg for 30 år siden, da en af mine nuværende bloglæsere til min store forbløffelse fortalte, at han læste mine kampreferater fra serie 2 fodbold i Holstebro Dagblad. Vi var 2 journalister, som skrev om disse vigtige begivenheder, og der stod intet navn på artiklerne. Alligevel kunne min ven uden problemer udpege de referater, jeg havde klimpret ned. Han kendte mig. Han kendte mit sprog, og det kunne jeg ikke skjule selv i et klinisk referat på 20 linjer af en ret ligegyldig fodboldkamp.

Breaking: Ny skoledirektør i New York

Det er altid interessant at følge de lokale medier, når man er ude at rejse. New York er ingen undtagelse.
Er det Michael Jacksons nye cd, der optager medierne? Sammen med sine brødre trådte han sine musikalske barnesko i Harlem. Er det Bushs nye bog, hvor han endnu engang afslører sine begrænsede evner?
Nej, den største historie, vi endnu har oplevet i New York er, at borgmesteren har udnævnt en ny skoledirektør. Valget faldt på Cathleen P. Black, som du selvfølgelig ikke kender, men lige som New Yorks borgmester Michael Bloomberg har hun gjort en stor karriere i mediverdenen. Hun var en af de ledende kræfter bag avisen USA Today og har siden været blandt de øverste chefer i Hearst koncernen.
En ny topembedsmand i kommunen - er det virkelig breaking news?
Ja, det er det af to grunde. For det første er New Yorks skolevæsen USAs største. New York er ca. tre gange så stor som Danmark. For det andet er undervisning Bloombergs absolutte politiske topprioritet.
Der er sket mange fremskridt i mangemilliardærens 8-årige borgmestertid, men udviklingen er også gået i den gale retning på ét vigtigt område. De sorte og latinoerne klarer sig dårligere nu, end de gjorde tidligere.
Det kunne Bloomberg ikke acceptere, og derfor fyrede han skoledirektøren og hyrede den 66-årige Cathleen Black. Hun har ingen erfaring fra undervisningsverdenen, hun har aldrig været politiker og har aldrig haft et offentligt embede.
Men hun er ifølge Bloomberg "a wolrdclass leader". Og det har New York brug for for at sikre en god start på livet for millioner af unge, uanset hudfarve.
Jeg synes, det er fedt at høre sådan en melding fra en toppolitiker. Selv om Danmark kun er en tredjedel så stor som New York, kan vi godt have visioner. Ikke sådan nogle tomme Lars Løkke floskler om at være verdens bedste til dit og dat, men reelle visioner, som vi sætter handling bag.
Det ville være breaking news, men det ville nok ikke få større dækning end Vild med Dans.