Mit hoved kan ikke rumme en forklaring på, at Rusland vil æde sig ind på Ukraine og måske snuppe hele landet. Det er et ludfattigt område, som i hvert fald ikke kommer ud af armoden ved at blive en del af Putins rige. Der er i forvejen massive problemer med fattigdom i store dele af Rusland.
Jeg kan godt gætte på Putins motiv, men jeg rammer sikkert forkert. Så det lader jeg være med.
Russisk logik
Jeg er på lidt mere sikker grund, når det gælder krigen om sandheden. Der står det nogenlunde klart, at Putin har en pæn del af befolkningen på sin side.
Spørger man folk på gaden i Moskva eller Sankt Petersborg, vil mange forklare, at Rusland er nødt til at forsvare sig imod NATO, der rykker tættere og tættere på. NATO er ifølge russerne et villigt instrument for USA, som i realiteten forbereder en krig mod Rusland.
Ifølge den russiske logik er Rusland en stormagt, og de har et helt århundredes erfaring med, at stormagter bekæmper hinanden. USA er i evig krig mod Rusland, synes logikken at være. Det er en bekvem historie for Putin at formidle videre, for sandheden vil ikke være behagelig for befolkningen. Den er, at landet økonomisk og udviklingsmæssigt er fuldstændig på hælene og kun klarer skærene på grund af olie og gas, som verden snart ikke har brug for længere.
30 år bagud
De gamle Sovjetrepublikker, som er blevet selvstændige, er ved at komme på fode. Men de er langt fra i mål. I Rusland er de 30 år bagud rigtig mange steder, og der er ingen udsigt til ændring. De lider under et styre, der bruger mere energi på at bevare magten og spille stormagt end på at skabe gode levevilkår for befolkningen.
Rusland er et kleptokrati, hvor magthaverne har stjålet landets rigdomme og foræret dem til deres venner. De såkaldte oligarker, som lever et svinsk liv i amoralsk luksus langt væk fra det kedelige Rusland.
Klimadagsordenen, som også er fremtidens økonomiske rettesnor, har Rusland helt forpasset. Så når resten af verden har omstillet sig til den nye økonomi, står Rusland tilbage som et sort og isoleret hul på landkortet.
Det ultimative spild
Jo mere land, Putin får indlemmet, jo flere mennesker bliver ofre for det enestående spild af muligheder, som diktatoren og hans venner er skyld i.
Krig er det ultimative spild. Men det er desværre et nyttigt instrument til at fastholde magten. Af årsager, som vi har svært ved at fatte i vores fredelige del af verden, går det altid godt for politikere, som fører deres land i krig. Især hvis de vinder den.
