torsdag den 30. august 2012

Underdanmark har ordet


175 kvinder og 25 mænd til foredrag med Lisbeth Zornig


Tirsdag aften var Solle og jeg 200 andre ude at høre Lisbeth Zornig Andersen i kuppelsalen på Nordjyske Medier. Det var en god oplevelse.
Lisbeth Zornig Andersen har noget på hjerte, er troværdig og har humor. Det er opskriften på en god fortæller.

Underdanmarks stemme
De fleste kender hendes historie, så den skal jeg ikke gentage, men én af de pointer, der blev hængende er, at hun taler med Underdanmarks stemme. Normalt er det socialrådgivere og politikere, der fortæller om omsorgssvigtede børn, misbrug og brudte familier. Selv om de arbejder med det til daglig, har de en naturlig distance til Underdanmark. Det er der ikke noget galt i.

Aha-oplevelser for en rig fyr
Men i den verden, Lisbeth Zornig er vokset op i, kan næsten ingen lide deres sagsbehandlere, konsulentere eller rådgivere - selv om alle de højt uddannede mennesker har et ærligt ønske om at hjælpe. Årsagen er, at klienterne føler sig talt ned til. Kommunens gode folk synes, ikke selv de taler ned til nogen - men sådan oplever Lisbeths mor, brødre, svigerinder og deres venner det.
Der er mange små aha-oplevelser fra sådan en rig fyr som mig i at høre beskrivelsen.
- Hvorfor får de problematiske familier så mange børn? Det er fordi, de ikke har råd til prævention. Det tænker vi andre da ikke over.
Når de får penge, bruger de dem groft sagt i denne rækkefølge. 1. Smøger. 2. Kaffe. 3. Sprut. 4. Taletidskort. 5. Hundefoder. Så kommer maden til familien, og så er pengene væk. Tøj, gaver, kontingenter og fornøjelser bliver der aldrig råd til.

Medvind i medierne
Det er svært for en middelklassefamilie at få hverdagen til at gå op med tre børn. Men det er for intet at regne imod en misbrugsfamilie uden penge med seks børn i et hus, hvor kloakken ikke fungerer og køleskabet har været kaput i en måned.
Lisbeth Zornig har fået meget opmærksomhed. Hun har medvind i medierne. Hun er en star. Det har sikkert sine omkostninger, men jeg håber, hun kan holde til presset. Der er tusindvis af børn, som vokser op under kummerlige forhold med vold, druk, misbrug og massive svigt. Samfundet bruger 15 mia. kr. om året på anbringelser, og ifølge Lisbeth Zornig kunne dette enorme beløb bruges bedre, hvis hjælpen i højere grad kunne tage udgangspunkt i den verden, børnene befinder sig i.

Følg Lisbeth på Facebook
Børnene har brug for anerkendelse. De har brug for, at nogen holder med dem, sådan rigtigt. Og de har brug for al den støtte, der er nødvendig for at få en uddannelse.
Jeg ved ikke ret meget om den slags, men den gode fortæller har åbnet min øjne for det. Hvis du betragter dig selv som en nogenlunde ansvarlig samfundsborger, er du forpligtet til at sætte dig lidt ind i det. Synes jeg.
Start med at følge Lisbeth Zornig på Facebook. Der kører en masse spændende diskussioner om omsorgssvigtede børn

søndag den 26. august 2012

Vi og dronningen prutter om prisen

Nu hænger Romana i vores arbejdsværelse

Den første aften på vores ferie i Dubrovnik spiste vi på en fortovsrestaurant i en af de smalle gyder i den gamle by. Mens vi ventede på maden, gik Solle ind i et spændende galleri, som lå lige bagved.
Hun kom begejstret tilbage og fortalte om nogle søde malerier med nogle meget flotte farver.

Udstillet siden 1965
Vi kiggede ind og blev mere eller mindre enige om, at vi ville prøve at købe et maleri med hjem.
Et par dage efter var vi i galleriet igen. Kunstneren hedder Romana Milutin Fabris. Hun er i dag 71 år og stadig aktiv. Hun er født i Dubrovnik og har udstillet over alt i byen siden 1965.
I det lille galleri hænger et billede af Dronning Margrethe og Prins Henrik, som var på besøg hos Romana i 1976. Hendes datter Kristina passede galleriet, da vi var på stedet, og hun fortalte, at dronningen var mægtig sød - og helt ned på jorden. Hun pruttede endda om prisen, så det måtte vi også gøre, da vi havde fundet vores foretrukne Romana-værk.

Tryk + maleri
Der kom ikke meget rabat ud af den kongelige metode, men vi fik et lærred med hjem med et sødt motiv fra Dubrovnik. Vi spurgte, om det var tryk eller maleri, og svaret er: begge dele.
De kraftige sorte streger er trykt, mens farverne er malet på efterfølgende.
Datteren sendte os også hen til en nærliggende udstilling, hvor hendes mors værker fyldte en hel sal. Det var en fin oplevelse.

Kunstnerisk kvalitet
Den kunstneriske kvalitet af Romanas arbejde lader vi andre om at bedømme. Vi er glade for vores billede, der nu er rammet ind og har fået en perfekt placering over sofaen i arbejdsværelset.
Romana er uddannet på School og Fine Arts i Split og Zagreb og siden på Academy of Applied Arts i Beograd. Det lyder i hvert fald fint.
Hun har også være Miss Yugoslavia, og det er mere, end man kan sige om Dronning Margrethe.

torsdag den 23. august 2012

Ærlig svindel i Føtex

Månedens tilbud: 2 stk. 0 kr.


Jeg har fået ikke 1 men 2 gratis pennalhuse i Føtex. Det er gået helt ærligt for sig, og alligevel føler jeg mig lidt som en svindler.
Her er historien:
Jeg så i et nyhedsbrev fra Føtex, at de havde madkasser med fotoprint til en tilbudspris. Det var lige et par uger før, vores niece Kamille fyldte år og skulle begynde i skole. Inde på hjemmesiden opdagede vi, at der også var et pennalhus. Det var ganske vist ikke på tilbud, men det var lidt sjovere, og det passede fint, da Kamille også ønskede sig farveblyanter.

Tre mails fra Føtex
Så jeg oploadede et dejligt billede af fødselaren og bestilte pennalhuset til levering i Føtex, Frederikshavn. Kort efter modtog jeg nogle mails: 1. Velkommen i Føtex Fotoservice 2. Ordrebekræftelse og en uges tid senere 3. Din vare er nu afsendt.
Jeg skulle hente og betale den i vores lokale varehus, og der var et nummer, jeg skulle opgive i Kundeservice fremgik det af mailen.

Ordren forsvundet
Så jeg troppede op i Kundeservice og oplyste mit nummer. Pigen kaldte på en ekspedient, som kom hen og spurgte til sagen og straks begyndte at ringe rundt omkring. Resultatet var en melding om, at pakken ikke var kommet endnu, men jeg kunne kigge ned dagen efter. Det var jeg ikke tilfreds med, så jeg gav ham mit visitkort og bad ham ringe, når den var dukket op.
Dagen efter ringede en flink mand og beklagede, at ordren var forsvundet, så de havde bestilt en ny. Til gengæld for besværet, skulle jeg ikke betale noget.
Fint nok.

Mit glatte ansigt
Så gik der en uge, og jeg blev ringet op igen, at penalhuset var ankommet. Ned i Kundeservice igen, og der henviste de mig straks til Radio-tv-afdelingen. En ung mand fandt hele to pakker frem, og jeg forklarede, at jeg ikke skulle betale noget, fordi der var sket en fejl. Det kendte han ikke noget til, men accepterede forklaringen på mit glatte ansigt.
Så jeg gik igennem Kundeservice og fik mine to pakker med hjem. Det viste sig, at der var to pennalhuse, selv om jeg kun havde bestilt 1.
Og jeg er næsten sikker på, at der er en helt naturlig forklaring: Det første pennalhus har ligget nede i Radio-tv afdelingen hele tiden. Den eneste fejl var, at Kundeservice ikke vidste, hvem de skulle henvise til.
Skidt med det. Kamille har fået sit pennalhus. Vi har et ekstra. Det har ingenting kostet.
Og jeg har vredet en lille historie ud af det.

fredag den 17. august 2012

Flere penge til traktor-tv

Så er der nordjysk døgn-tv: Traktortræk fra Ikast

Jeg har flere gange kritiseret den tidligere regering for at have bevilget 800 mio. licenskroner til en overflødig - men udmærket - radiokanal.
Nu ser det ud til, at den nye regering og formentlig næsten alle andre partier i Folketinget laver samme nummer på tv-området: Ekstra penge til en helt overflødig kanal. Det er de regionale 24-timers kanaler, som ifølge Lasse Jensen fra radioprogrammet Mennesker og Medier kan se frem til sine egne licenspenge.

Nordjysk tv fra traktortræk i Ikast
Jeg har set 10 sekunder af TV Nords døgnfjernsyn. Det har jeg, fordi jeg ville tage et billede til dette indlæg. Der kom jeg så ind i en reportage fra noget traktortræk - så vidt jeg kunne se fra Ikast-området, langt væk fra Nordjylland.
Det undrer mig slet ikke, at der kører vestjysk traktortræk på TV Nord. For hvad hulen skal man finde på at sende 24 timer i døgnet 7 dage om ugen fra Nordjylland? Det giver ingen mening. Det er det rene pippelip.

Pinlige seertal
Seertallene er da også lige så pinlige som dele af indholdet. Mange af døgnstationerne har nogle få tusinde seere, og de er nede på en andel af seerne på 0,3 pct.
Så de skal have flere penge. Så kan de måske få råd til at sende et kamerahold ud til traktortræk i Hobro i stedet for Ikast. Og det kan måske få seertallet op på 0,4 pct.

Uafhængig journalistik
Det offentlige skal spare og private virksomheder gør det samme. Aviserne, som udgør rygraden i den frie danske nyhedsformidling, går en usikker fremtid i møde. Derfor er der al mulig grund til at bruge hver en ledig 25-øre på medieområdet til at sikre den uafhængige journalistik, som vores demokrati er så afhængig af.
Og ikke til at forfølge enkeltpolitikeres fikse idéer om nye radio- og tv-kanaler, som ingen har brug for.


tirsdag den 14. august 2012

Kvajekage på Thisted Havn

 Claus smilede pænt, inden vi kom ind på rådhuset


Vi starter med den gode nyhed: Shell-tanken på havnen i Thisted havde et fint tilbud med kaffe og kage for 18 kr. Claus fik en kæmpe kanelsnegl og jeg nød en udmærket hindbærsnitte.
Solen skinnede, mens vi drak den gode mokka og tyggede kagerne ned, og det var bare hyggeligt.

Et aftalt møde
Men stemningen var lidt mat. Klokken var 10.10 i formiddags, og vi havde lige været forbi Thisted Rådhus for at holde et aftalt møde med to gæve folk.
Læg mærke til ordet aftalt.
Ifølge min kalender havde vi aftalt mødet til i dag kl. 10.
Ifølge de to fra Thisted Kommune havde vi aftalt det til i morgen kl. 10.
En af de to holder ferie, men havde indvilget i at komme ind til dette ene møde. Altså i morgen.
Så Claus og jeg måtte pænt smile og sige undskyld. Claus kan desværre ikke i morgen, så jeg må alene tage ekstraturen til og fra Thisted.

Her kommer moralen
Moralen er helt klar: Hvis du skal købe kvajekage, så vælg Thisted Havn i solskin.

fredag den 10. august 2012

Statsadvokat gør politiet til grin

Siden Københavns Politis Perlemor Hanne Bech-Hansen kom med sin komiske bortforklaring om betjenten, der havde kaldt en demonstrant for perker, har det været småt med underholdning fra ordensmagten.

Flyttemænd blev buret inde
Men nu er der mere ufrivillig komik. Statsadvokat Lise-Lotte Nilas lukkede i går en klagesag fra klimatopmødet i december 2009. Her foretog politiet brutale anholdelser af nogle terrormistænkte. De blev buret inde og løsladt 10-12 timer senere, da det viste sig, at de intet som helst havde med nogen terrorsag at gøre. De anholdte var et par flyttemænd, en kæreste og en 65-årig kvinde, som havde bestilt flytningen.
Nogle navne var blevet forbyttet, og det hele var en misforståelse. Den slags kan ske, og politiet har også beklaget.

Sort juridisk snak
De forurettede har klaget over unødvendigt hårdhændet behandling fra et par betjentes side. Efter to et halvt år har statsadvokaten opgivet at finde ud af, hvilke betjente, der foretog anholdelsen. Der var fem i bilen. De to chauffører har Lise-Lotte Nilas fundet, men de tre øvrige navne er hun ude af stand til at finde.
Hun har forklaret det med noget sort snak, som uden tvivl er juridisk korrekt.
Det er helt utroligt pinligt. Og himmelråbende dumt.

Ingen fejl her
Selvfølgelig kan en statsadvokat med det apparat, hun har til rådighed, finde ud af den slags. Ellers er der noget helt galt med vores politi. Det er ganske almindelig efterforskning, som en hvilken som helst landbetjent kan finde ud af.
Nu viser det sig, at Politiforbundet har udleveret et af navnene til Lise-Lotte Nilas, og hun har derfor besluttet at kigge på sagen igen. Men hun har selvfølgelig gentaget en uforståelig forklaring om, at hun ikke har begået nogen fejl.

Dumhed eller misforstået loyalitet
Det er meget skadeligt for politiets image, at Københavns statsadvokat klumrer rundt i sådan en sag. For der er kun to mulige forklaringer på, at sådan en simpel identifikation ikke er muligt.
1. Københavns Politi evner ikke at foretage banal efterforskning.
2. Statsadvokaten dækker over kollegerne fra Københavns Politi.
Begge forklaringer er helt uacceptable, og derfor er det både godt og helt nødvendigt, at Politiforbundet og den pensionerede politiinspektør Kaj Vittrup skubber på for at få sagen løst.
Vi har et godt politi i Danmark. Det har vi først og fremmest, fordi Danmark er et godt samfund. Men en af de mange andre grunde er, at politiet er under offentlig kontrol - og offentlighedens. Når den frie presse skriver om politiets fejl, er det med til at forhindre, at politiet bliver en stat i staten, som der er tendens til i mange andre samfund.

Så læs da min blog
Det burde en statsadvokat vide, og derfor kan det ikke komme som nogen overraskelse for hende, at hun bliver hængt til tørre i pressen, når hun sylter sådan en sag.
Og helt galt går det, når hun ikke engang har læst min blog. Så ville hun vide, at hun omgående skulle have sagt undskyld og erkendt, at hun havde begået en fejl.
Og så havde alt være såre godt.

mandag den 6. august 2012

For 119 kr. opdateret image


Bjergløven er nu en del af mit image


I sidste købte jeg en vare til 119 kr., som jeg endnu ikke ved, om jeg får nytte af.
Der er to gode forklaringer. Den oplagte er, at jeg er en dårlig køber, og min version er, at Apple er en god sælger.

Selvbetjening i mange timer
Det var nemlig Verdens største firma, jeg handlede hos. Jeg ekspederede mig selv og via nettet fik jeg leveret det nye styresystem OS X Mountain Lion. Med min langsomme forbindelse og Apples lidt omstændelige levering tog det nogle timer at installere skidtet på min computer.
Det nye styresystem indeholder ca. 200 funktioner, som jeg kan tage i brug eller lade være. Der er en ganske fiks beskedhylde oppe i højre hjørne, som samler alt op fra mail, Facebook og Twitter, og der er vist også nogle forbedringer på iPhoto. Resten har jeg endnu ikke sat mig ind i.

Det gør man bare
Hvorfor købte jeg det så? Der fik du mig.
Det gjorde jeg, fordi - det gør man, når man har en Mac computer, en iPad og en iPhone. Det er en del af opdateringen, lige som cyklen skal pudses og bilen skal til eftersyn. Applebrugere har det nyeste software, fordi vi tror på, at det kære firma tænker helheden igennem for os. Vi tror på, at vores elskede grej fungerer bedst, når vi har de nyeste programmer til at styre dem.
Tror er nøgleordet her. Troen på Apple er årsagen til firmaets enorme succes. Blot ved at lancere ny software får de millioner af kunder til at downloade skidtet og hælde endnu flere dollars ned i den stærkt opsvulmede pengekasse.

Mine apparater og mit image
Vi brugere har oplevet, at Apple tilbyder en smart teknologi i lækker indpakning og med en brugerflade, som er til at forstå. Det er også lidt smart at være Applekunde, så 119 kr. er ikke noget særligt. Det er bare en nødvendig vedligeholdelsesomkostning til mine apparater og mit image.

Stakkels aktiekællinger
Troen er gået helt amok hos verdens aktieanalytikere. De blev nemlig skuffede, da Apple for et par uger siden meddelte, at de i andet kvartal havde tjent 55 mia. kr. Det er lidt mere end 25 mio. kr. i timen døgnet rundt. Aktien faldt, fordi børskællingerne havde sat næsen op efter et endnu mere grotesk overskud. I deres verden er det et problem, hvis vækstraten falder.
Det bekymrer jeg mig heldigvis ikke om. Jeg har ingen Apple-aktier. Jeg er bare ganske almindelig leverandør til deres pengetank.

fredag den 3. august 2012

Femstjernet indlæg

 Fint skulle det være men bøffen var sej

Vores ferie sluttede med en uge i den smukke historiske kroatiske havneby Dubrovnik, hvor vi blandt andet skulle fejre min fødselsdag.
Et par dage før havde vi udset os en lidt romantisk restaurant og bestilt bord. Den lå med en dejlig udsigt over havet. Det så fornemt ud med hvide duge og alvorlige tjenere i sort, og der var fem stjerner på restaurantens skilt.

Menukort eller mosetavler
Fem stjerner. Det var nok lidt dyrt, tænkte vi. Men pyt, jeg har har jo kun fødselsdag 1 gang om året.
Vi kom til den aftalte tid, og de var noget formelle. Menukortet blev slået op for os med en værdighed som om, det var de originale mosetavler, de havde frembragt i dagens anledning.
Vi besluttede os for en aspargessuppe til forret og en god bøf som hovedretten. Bøffen havde de ikke, så der tog vi T-bones i stedet og vi blev bedt om at vælge kartofler til.

Glas-asparges
Efter et stykke tid kom der 1 forret til mig og ingen til Solle. Den kiggede jeg lidt på, og vi kaldte på tjeneren og gjorde opmærksom på, at vi havde bestilt suppe til 2. Han undskyldte, tog min kolde suppe ud og kom tilbage med to varme portioner.
Det smagte ikke dårligt, men heller ikke ret godt. Aspargserne var måske fra et glas. Det kunne godt trænge til salt og peber - som ikke stod på bordet. Igen måtte vi praje en tjener, og igen undskyldte han og kom med det basale tilbehør.

Intet tilbehør
Så kom T-bonen. To store moppedrenge, der hver fyldte en tallerken. Ved siden af en tallerken med de aftalte kartofler. Intet tilbehør. Det skulle vi måske have bestilt, og det havde vi helt sikkert gjort, hvis tjeneren havde gjort os opmærksom på det. Det var den eneste gang i løbet af ugen, vi oplevede at der ikke var tilbehør til en hovedret.
Min t-bone var sej og smagte ikke af noget. Solles var acceptabel, i hvert fald den lille og møre del. Jeg er altid sulten, så jeg spiste det, jeg kunne skære mig igennem og efterlod ben og en masse sener med lidt kød på. Jeg fik lidt af Solles gode kød, og så smilede vi pænt til den fornemme tjener og bad om at betale.

Bedre uden stjerner
Alle andre aftener spiste vi på almindelige restauranter uden stjerner og hver gang fik vi dejlig mad. Men den ene aften på den femstjernede var det simpelthen ringe.
Nu sidder jeg så og tænker på de fem stjerner. Det er sikkert ikke nogen, restauranten har fået tildelt. Mon ikke bare, de har fået skiltemaleren til at sætte dem på? Det koster ikke ekstra, og hvis det kan lokke kunder til, er det meget smart.
Det var udsigten, der lokkede os til. Da vi bestilte bord, så vi, at det var en pæn restaurant, og så kom de fem stjerner ind som det sidste argument. De havde en stor effekt. Hele dagen, mens vi nød en sejltur uden stjerner, sad vi og glædede os til den fine middag.
Restauranten hed More. Nu er du advaret, hvis du skulle komme til Dubrovnik.