fredag den 21. november 2014

Tudekiks til aktieejere

Det hænger mig langt ud af halsen at læse om vrede aktie-ejere, der vil anlægge erstatningssag mod ledelsen i OW Bunker.
De skulle tage en tudekiks og lade være med at trætte det danske retssystem med en indviklet og langvarig sag, som kun med sikkerhed fører til høje salærer til advokater.
Æd tabet og kom videre.

Det er altså risikabelt
Aktieinvestering er risikabelt. OW Bunker var et lille og forholdsvis ungt selskab, som meget få kendte noget til. Hvis man køber aktier i sådan et foretagende, får man chancen for en stor gevinst. Dem, der købte ved børsintroduktionen i foråret, kunne få uger efter sælge aktierne med 20 pct. fortjeneste. Det er 20 gange så højt som de renter, de fleste betaler på deres huslån. Bare på 14 dage.
Sådan en enorm fortjeneste indebærer naturligvis også en risiko. Og med et lille og forholdsvis ukendt firma, er risikoen større.

Slemt uheldigt
Set i det lys var OW Bunker en højrisiko-aktie. Med mulighed for en fed gevinst og risiko for et stort tab. Det var slemt uheldigt, at firmaet viste sig at være udygtigt ledet i de kritiske måneder, hvor olieprisen raslede ned. Og det var helt usædvanligt, at det hele ramlede sammen på en måned.
Men det er det, der en sjælden gang kan ske, når man investerer i aktier.
Hvis ikke man kan tåle det, må man investere i nogle mere sikre papirer. Dem er der massevis af, og de kan give en rigtig fin forrentning uden større risiko.

Dit eget valg
Hvis man vælger at investere i aktier, skal man sprede sine investeringer, så man både har nogle kedelige, sikre papirer og nogle (få) risikobetonede aktier.
Hvis ikke man gør sådan, tager man en chance, som man ikke selv er herre over. Og så man tåle følgerne af ens eget valg.
Det behøver vi ikke blande domstolene ind i.

onsdag den 12. november 2014

Vil du slå et skrald for skrald?


Her er en skraldespand. Hvad putter man i den?

Her til formiddag fik jeg en sjov mail fra en ven.
Han er kommunikationsfidus i en kommune og boksede lidt med affaldsfolkene om ordet restaffald.
Det foretrækker de at kalde det, man putter i skraldespanden.
Min ven syntes, det var et lidt dumt ord og spurgte, om jeg havde et andet på lager.
Jeg skrev nej med mange ord.

Skrald er til at forstå
Min redegørelse sluttede med, at jeg personligt foretrækker ordet skrald. Det har en sjov lyd, og det er nogenlunde til at forstå. Desværre opfatter de fleste ikke skrald som restaffald eller dagrenovation - men bare som affald.
Papir, dåser og batterier er også skrald. Så jeg vil blive misforstået af mange, hvis jeg brugte ordet skrald om det, vi putter i skraldespanden.
Det er ærgerligt, at vi engang imellem har nogle dumme ord for noget, der burde kunne siges lettere. Men det er ikke sådan at lave om. Hverken Folketinget eller Dansk Sprognævn har magten over vores sprog. Det har vi sprogbrugere.

Umulig og vigtig opgave
Dansk er det sprog, danskerne taler. Det registrerer sprognævnet og opdaterer ordbøgerne, så de stemmer så godt som muligt overens med praksis ude i samfundet.
Det er en umulig opgave, for vi taler meget forskelligt og bruger ordene forskelligt.
Men det er et meget vigtigt arbejde. Ordbøger og sprognævnets formidlingsarbejde er med til at sætte sproget i system og hjælpe os allesammen lidt på vej.

Guf fra ordbøgerne
Jeg slog for eksempel restaffald op i Retskrivningsordbogen. Det stod der ikke. Det gjorde dagrenovation derimod. Så prøvede jeg med skrald og affald.
Skrald er ifølge Den danske Ordbog "noget, der smides væk og tilintetgøres", mens affald er "materiale eller ting, som er smidt væk eller udskilt på grund af ringe værdi".
Der er selvfølgelig en forskel, men rent logisk er der intet problem i at definere affald som alt det, vi sorterer fra til genbrug eller til skrald.

Skrald i skraldespanden
Det vil jeg nu starte en lille kampagne for. Affald er det hele og skrald er det, vi putter i skraldespanden.
Vær sød at bruge ordene på den måde. Det er nemt at huske: Skrald er det, vi putter i skraldespanden. Fortæl dine venner og din familie hvorfor og bed dem om at bruge ordet skrald på den måde. Bed dem også om at få deres venner og familie til at gøre det samme.
Så starter vi en sproglig folkebevægelse for ordet skrald, og når tilstrækkeligt mange har tilsluttet sig, begynder folk at bruge ordet i medierne, og lige pludselig har vi ændret sproget.

Er du med til at slå et skrald for skrald?

søndag den 9. november 2014

Din bil bliver en app


Google er på vej i Californien. Er du med?
Vil du
- spare 30 pct. på dine kørselsudgifter?
- læse, lege, spille eller arbejde, mens du kører bil?
- slippe for kø og parkeringsbøder?
- være med til at afskaffe forurening fra bilkørsel?
Altsammen uden at miste fleksibiliteten og friheden.

De fleste vil svare ja til alle spørgsmål. Du kan sætte V-tegn ud for alle punkter senest om 10 år. Så kan du skifte din benzinsluger ud med en app, der giver dig adgang til at blive transporteret rundt i en selvkørende elbil.

Ikke en vild drøm
Det er ikke en vild vision. De selvkørende biler fiser allerede lystigt rundt på vejene i Californien, hvor staten har udstedt licenser til Google og et par andre selskaber.

Her er din fremtid med en bil-app:
Du skal møde på arbejde kl. 8, og bestiller en bil til at køre dig derned. I god tid kommer der en selvkørende bil forbi og samler dig op. Har du et medkører-abonnement, kører bilen måske forbi og samler et par andre op. Så kører du billigere.
Du kan vælge at køre hjem på et fast tidspunkt, inden for et bestemt tidsrum eller simpelthen bestille en bil spontant. Jo mere fleksibilitet, du giver systemet, jo billigere er det.
Skal du på weekendtur med familien, bestiller I en bil for jer selv og plotter en tur ind. Når du kommer til hotel, sommerhus eller familie og venner, kører bilen ud på andre opgaver. I bestiller en ny, hvis I skal ud at køre en tur - og selvfølgelig til hjemturen.

Glem forsikring, parkering og vinterdæk
Du betaler for app'en og for de ture, du kører. Ingen forsikring, ingen bøvl med vinter- og sommerdæk og med parkering.
Der er ingen spritbilister på vejene, og ingen, der kører for stærkt eller overhaler hasarderet. Der kan godt være nogen, der taler i mobil eller sender mail, mens de kører, men det betyder ingenting for sikkerheden.
Hvad så, hvis man bare skal til bageren søndag morgen? Ja, så bestiller man en bil - hvis ikke bageren har én, der kører rundt til kunderne.

Større end din nabos
Du synes måske, det er ucharmerende, at du ikke kan bruge en årsløn på en rigtig dyr bil, som naboen kan være misundelig på. Så må du købe en luksus-app, hvor du kun kører i de fineste biler. Det kan ikke blive så dyrt som en BMW - så du må finde noget andet at blære dig med.
Google og en række andre teknologi- og bilfirmaer drøner løs med at udvikle teknologien. Jeg er helt sikker på, at den er klar om få år.
Så mangler vi bare det sidste for at gøre visionen til virkelighed: Dig. Hvad siger du?

Kom med den
Jeg er helt sikkert med. Jo før, jo bedre. Jeg kører 40-50.000 km om året til kommuner rundt i landet, og de mange timer bag rattet vil jeg gerne erstatte med skrive-, maile- og holde Skypemøde-tid.

onsdag den 5. november 2014

50 økolandsbyer i Danmark

På en grå dag ser det ikke så fristende ud i udkanten af Hundstrup

I dag besøgte jeg en af Danmarks største økolandsbyer. Den ligger på Sydfyn i den tidligere Egebjerg Kommune temmelig langt ud på landet.
Stedet hedder Den Selvforsynende Landsby og her bor 30 voksne og 37 børn i energivenlige huse, de selv har bygget af genbrugsmaterialer. De dyrker jorden i fællesskab og gør, hvad de kan for at producere så lidt affald som muligt.

A la Bonderøven
Det er ikke flip og hashtåger og maoistiske studiekredse. Det er velfungerende mennesker, som forsøger at indrette sig på en mere bæredygtig måde end os andre. De fleste går på arbejde, men der er også plads til førtidspensionister i det lille samfund.
Den oplagte metafor er, at de lever nogenlunde som Bonderøven fra DR.

Det var regn- og blæsevejr, da jeg var ude på stedet, så det så ikke så charmerende ud. Men en klar sommer- eller forårsdag, hvor alle er ude for at hygge sig eller arbejde i marken, kunne jeg godt blive grebet af idéen.
Den er i hvert fald god nok til, at jeg gør lidt reklame for den i denne snævre kreds.

Et godt liv
Der findes ialt 50 små og store økolandsbyer rundt omkring i landet, og der er hele tiden nye på vej. Jeg har surfet lidt rundt på deres hjemmesider og på omtalen af dem, og det virker på mig som folk, der bare vil leve et godt og harmonisk liv. De er ikke missionærer, som vil pege fingre af os andre eller vil spænde os for en bestemt vogn.
Men det er en god historie, og de har de lokale foreninger i Svendborg også opdaget. Den Selvforsynende Landsby har hvert år ca 50 rundvisninger. Det kan være skoleklasser, foreninger eller virksomheder, som gerne vil se de hjemmebyggede huse og høre om det fællesskab, der er bygget op i landsbyen.

Kommunen som medspiller
Nu nævnte jeg Egebjerg Kommune i indledningen. De gode folk hos Erik Stoumann på kommunekontoret i Vester Skerninge var meget positive medspillere, da initiativtagerne for omkring 10 år siden søgte steder at gøre deres idé til virkelighed.
Dermed fik kommunen et spændende aktiv og nye indbyggere, som bidrager til livet i en af de små landsbyer.
Det er der mindst lige så meget brug for i dag rundt omkring. Derfor håber jeg, at kommunerne ser positivt på ansøgninger fra folk, der vil etablere økolandsbyer. Det passer perfekt ind i kommunens planer om at arbejde for mindre CO2 udledning og lavere energiforbrug. Her er nogle folk, som vil gøre noget ved sagen i praksis.

Du får lige et par links
Den Selvforsynende Landsby på Sydfyn: http://selvforsyning.dk/wordpress/
Landsforeningen for Økosamfund: http://okosamfund.dk/

søndag den 2. november 2014

Affaldsmyten der ikke vil dø

 Det er her, affaldssystemet står sin prøve

I Nordjyske i dag er der en artikel om et affaldsforsøg i Vrå. Her sorterer folk madaffald fra i en særlig beholder, og der florerer nu det rygte på Facebook, at Hjørring Kommune kører det møjsommeligt frasorterede madaffald til forbrænding præcis som det øvrige affald.
Det passer naturligvis ikke. Hjørring Kommune har optaget en video, der dokumenterer, at madaffaldet kommer ud på et miljøanlæg og videre til bioforgasning i Billund.

Dukker op overalt
Historien er ikke enestående. Den dukker op over alt i landet, hver gang en kommune eller affaldsselskab indfører mere sortering hjemme hos fru Jensen.
Så er der nogen, der mener at vide, at det hele bliver brændt af. Og de kan også huske, at der skete noget tilsvarende i Aarhus for 10 år siden.
Det er myten, der ikke vil dø. Jeg hører også historierne. I Sønderjylland, på Sydsjælland, i Vestjylland og på Fyn. Hver gang fortæller folk som en faktuel kendsgerning, at der altså var en historie i Aalborg, Vejle, Herning eller et fjerde sted for nogle år siden.
De historier passer ikke.

Grønne og sorte poser i Aarhus
Aarhus-historien er den sejeste myte. Her blev alle bedt om at putte madaffald i en grøn pose og andet affald i en sort. Poserne skulle i den samme skraldespand, og de blev kørt til et stort sorteringsanlæg nord for Aarhus. Jeg har selv været der flere gange og set de grønne og sorte poser køre op ad båndet.
Anlægget skubbede alle de sorte poser ud over kanten, og så blev de kørt til forbrænding. De grønne poser blev flænset op og indholdet blev rystet og siet, inden det kom til biogasanlægget.
Problemet var - at der var meget andet end madaffald i de grønne poser. Der kunne være paraplyer, batterier og sågar malerdåser.
En paraply kunne få anlægget til at gå i baglås. Det kostede en formue og flere dages driftsstop. Efter et par år gav kommunen op. Det var ikke muligt at få aarhusianerne til at sortere affaldet så godt, som systemet krævede.

Sortering derhjemme
Sorteringen derhjemme er det kritiske, når det gælder madaffald. Hvis folk putter det forkerte i den grønne spand eller pose, er det svært at få systemet til at fungere. Et bilbatteri eller en transistorradio kan ikke laves til biogas, men de kan ødelægge riste og filtre.
Det betyder ikke, at det er umuligt. Tværtimod. I Billund, Vejle, Ikast-Brande og en række sjællandske kommuner afleverer folk deres madaffald til biogas. Det fungerer glimrende, selv med en mindre fejlprocent.

Det sker ikke
Og der er altså ingen steder, hvor det hele bliver blandet sammen og sendt til forbrænding. Hvorfor skulle en kommune bruge millioner af kroner på nye beholdere, aftaler med vognmænd og informationsmateriale for til slut at brænde fint sorteret affald af? Det er helt meningsløst, og det sker ikke.
Punktum.