Partiets formand eller formandens parti?
Det var en af de afgørende grunde til Lars Løkkes fald. Venstre var blevet for meget et soloprojekt for formanden.
Topstyring er der brug for
Det må man ikke forveksle med det udskældte ord topstyring. For topstyring er der brug for i et stort parti, en stor virksomhed eller en stor organisation.
Medlemmer eller ansatte skal kunne regne med, at ledelsen træffer beslutninger, både de sjove, de svære og de modige. Og det nytter ikke noget, at der skal indkaldes et forretningsudvalg, som skal have mandat fra 100 underliggende bestyrelser, når det er nødvendigt eller muligt at træffe en vigtig afgørelse. Ledelsen skal have manøvrerum og tillid fra medlemmerne.
Rådgivere og rygklappere er ikke nok
Løkkes problem var, at han alene var ledelsen. Det går ikke i år 2019. Det er for sårbart, og selv om han er skarp og smidig, skal han have nogen at diskutere med, udvikle løsninger sammen med og at dele ansvaret med. Nogen er ikke personlige rådgivere og rygklappere. Det er andre med ansvar.
Sådan er det i Novo, i Danske Bank, i Mærsk og i DI, Landbrug og Fødevarer og i Danmarks Naturfredningsforening for lige at tage nogle kendte eksempler. Alle har en leder, som har ansvar for at træffe de nødvendige beslutninger, men ingen træffer dem i enrum. Topledelse er teamwork.
Bak hinanden op
Samarbejde er at bakke hinanden op, og netop her ligger forklaringen på Venstres krise.
Dansk Folkeparti bliver tit fremhævet som ekstremt topstyret. Men det er jo ikke formanden, der bestemmer alt. Der har alle dage været et trekløver, som styrede butikken, sikkert suppleret med en eller flere folk i kulissen, som vi sjældent ser.
Ny politik med Mette F.
Socialdemokratiets leder Mette Frederiksen gennemførte et dramatisk kursskifte, da hun kom til efter valget i 2015. Langt mere kontroversielt end Lars Løkkes forslag om en SV-regering. Nemlig at tilslutte sig den hårde udlændingepolitik. Det var ikke medlemmernes kop te, og det kunne ikke have båret igennem ved en urafstemning. Men det var Mette Frederiksens betingelse for at blive formand, og hun havde hele vejen igennem opbakning i partiets ledelse, så det blev gennemført og var formentlig hovedårsagen til det seneste valgresultat.
Vi, Peter
Mit indtryk er, at Mette Frederiksen styrer partiet ret stramt. Men også, at hun gør det sammen med den øvrige ledelse. Hun taler mere om vi end om jeg, hvilket minder mig om de konservatives enlige medlem i Frederikshavn Byråd, Peter E. Nielsen. Når han tager ordet, indleder han næsten altid med ordene "Vi konservative mener..."
Det var en af de afgørende grunde til Lars Løkkes fald. Venstre var blevet for meget et soloprojekt for formanden.
Topstyring er der brug for
Det må man ikke forveksle med det udskældte ord topstyring. For topstyring er der brug for i et stort parti, en stor virksomhed eller en stor organisation.
Medlemmer eller ansatte skal kunne regne med, at ledelsen træffer beslutninger, både de sjove, de svære og de modige. Og det nytter ikke noget, at der skal indkaldes et forretningsudvalg, som skal have mandat fra 100 underliggende bestyrelser, når det er nødvendigt eller muligt at træffe en vigtig afgørelse. Ledelsen skal have manøvrerum og tillid fra medlemmerne.
Rådgivere og rygklappere er ikke nok
Løkkes problem var, at han alene var ledelsen. Det går ikke i år 2019. Det er for sårbart, og selv om han er skarp og smidig, skal han have nogen at diskutere med, udvikle løsninger sammen med og at dele ansvaret med. Nogen er ikke personlige rådgivere og rygklappere. Det er andre med ansvar.
Sådan er det i Novo, i Danske Bank, i Mærsk og i DI, Landbrug og Fødevarer og i Danmarks Naturfredningsforening for lige at tage nogle kendte eksempler. Alle har en leder, som har ansvar for at træffe de nødvendige beslutninger, men ingen træffer dem i enrum. Topledelse er teamwork.
Bak hinanden op
Samarbejde er at bakke hinanden op, og netop her ligger forklaringen på Venstres krise.
Dansk Folkeparti bliver tit fremhævet som ekstremt topstyret. Men det er jo ikke formanden, der bestemmer alt. Der har alle dage været et trekløver, som styrede butikken, sikkert suppleret med en eller flere folk i kulissen, som vi sjældent ser.
Ny politik med Mette F.
Socialdemokratiets leder Mette Frederiksen gennemførte et dramatisk kursskifte, da hun kom til efter valget i 2015. Langt mere kontroversielt end Lars Løkkes forslag om en SV-regering. Nemlig at tilslutte sig den hårde udlændingepolitik. Det var ikke medlemmernes kop te, og det kunne ikke have båret igennem ved en urafstemning. Men det var Mette Frederiksens betingelse for at blive formand, og hun havde hele vejen igennem opbakning i partiets ledelse, så det blev gennemført og var formentlig hovedårsagen til det seneste valgresultat.
Vi, Peter
Mit indtryk er, at Mette Frederiksen styrer partiet ret stramt. Men også, at hun gør det sammen med den øvrige ledelse. Hun taler mere om vi end om jeg, hvilket minder mig om de konservatives enlige medlem i Frederikshavn Byråd, Peter E. Nielsen. Når han tager ordet, indleder han næsten altid med ordene "Vi konservative mener..."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar