tirsdag den 26. august 2014

Bloggen er død - den længe leve!

På den ene side er bloggen død som et afgørende nyhedsmedie.
På den anden side lever den videre i bedste velgående.

Da webloggen opstod for 8-10 år siden blev fænomenet set som en meget alvorlig konkurrent til de etablerede nyhedsmedier. Nu fik alle mulighed for at lave deres egen avis - ganske gratis. Og på den måde ville der opstå tusinder af konkurrenter, som ville tage tid og annoncekroner fra de etablerede medier. Det endelige brud med journalisternes monopol på nyhedsformidling.

Det skete ikke.

Det blev de trætte af - læserne
Mange oprettede lige som jeg en blog, hvor de skrev lidt af hvert om det, der faldt dem ind. Det blev de fleste hurtigt trætte af - også læserne.

Andre brugte muligheden til at lave en egen hjemmeside om noget, de brænder for og har forstand på. Dem er der stadig masser af. Nogle af dem bliver ikke holdt vedlige, mens andre bliver opdateret hver dag. For et par år siden fandt jeg for eksempel en blog, hvor ophavsmanden rapporterede om skibsulykker overalt i verden. Totalt deprimerende læsning om det ene forlis efter det andet, men imponerende at manden vil bruge sin fritid på at holde 10 eller 1000 mennesker opdateret med den slags viden.

Succesrige modebloggere
På nogle område har bloggerne fået succes: Mode og mad. Her finder vi nogle meget populære hjemmesider, og der er modebloggere som har skabt sig et stort navn og et godt levebrød.

Bloggens funktion som debatforum viste sig også at blive en fuser. I enhver blog er der mulighed for at kommentere, men det bruger vi sjældent. Her har Facebook og Twitter fuldstændig overtaget.

Men det er også i kraft af dem - og af Google - at bloggen lever videre.
Få bloggere kan undvære de sociale medier som reklamesøjle og kommentarkanal. Jeg ved det af egen erfaring. Indtil jeg begyndte at bruge Facebook, Twitter, Google+ og LinkedIn til at gøre opmærksom på mine indlæg, kunne jeg samle 5-20 læsere om hver lille artikel.

Efter et par år er jeg nået op på 50-100 læsere pr. udgydelse. En fantastisk procentmæssig fremgang, men stadig et meget - skal vi sige - eksklusivt publikum :-)

Google glemmer aldrig
Til gengæld glemmer Google aldrig. Så når jeg sidder og bladrer i statistikken over min blog, er der pludselig et flere år gammelt indlæg, der har sneget sig ind på månedens top 10-liste. Det kan være om et emne, der pludselig er oppe i tiden, så folk begynder at Google efter baggrundsviden.

Jeg får undertiden henvendelser om 3-4 år gamle artikler fra min blog, og jeg kan se, at tidløse indlæg om sprog eller løb stadig bliver læst. Det er ikke folk, der opsøger min blog og bladrer ned gennem 500 opslag for at finde noget interessant. De googler et emne og får serveret et link til mit indlæg.

Viden om alt
Så min konklusion er, at bloggen aldrig bliver det medie, der overtager den offentlige debat - men at den får et langt liv som leverandør af baggrundsstof og basisviden om ALT, hvad mennesker på denne jord kan tænkes at interessere sig for.

fredag den 22. august 2014

Krondiamantbryllup - en fed fest

De første gik under bordet efter en time.

Hva så? Var det en fed fest, du var til i går? spurgte flere kolleger med et lidt skævt grin i dag. Jeg havde været til mine svigerforældres krondiamantbryllup i Esbjerg, og der er ikke meget rock og body-tequila over den slags arrangementer.

En særlig dag
Men det var en fed fest. Vi kørte glade hjem fra Esbjerg og vil huske dagen som noget særligt.
65 års bryllupsdag er i sig selv utroligt. Tommy Seebach og Meryl Streep blev født det år, Oda og Hans blev gift. Mao grundlagde Folkerepublikken Kina, og NATO blev dannet. 1949 var også året, hvor det første nummer af Anders And & co udkom i Danmark.

Efterkommere fyldte festsalen
I Zions Kirke i Esbjerg blev den 21-årige Oda fra Thyborøn gift med den tre år ældre fisker Hans fra Fjaltring. Et halvt år efter blev den lille John født, og i går kunne efterkommerne fylde den store sal i Restaurant Sydvesten på havnen i Esbjerg. 4 børn, 10 børnebørn, 12 oldebørn - og så alle os svigerbørn i tre generationer. En herlig forsamling på 2-66 år. Et par stykker er gået på pension, det ældste barnebarn er fyldt 40, og det næste oldebarn ser dagens lys inden en måned.

Vi kommer allesammen
Hvis ikke det var for Oda og Hans, havde vi ikke været samlet. Børnebørnene har gennem flere år talt om at lave en fætter-kusine fest, og det er blevet ved snakken. Der er langt mellem Rødekro, Gedved, Aalborg og Amager.
Men når Oda og Hans holder fest - så kommer vi allesammen. Og vi hygger os.
Vi kunne alle sammen glæde os over de livlige drenge, der legede med traktorer på gulvet, mens der blev holdt taler og optrådt. Og vi kunne fortælle historier om oplevelser i sommerhuset i Grærup, hvor Hans har stegt helt usædvanligt mange fiskefileter. Og om lejligheden i Spanien, hvor vi også allesammen har været. I regnvejr.

Det er bare fedt - at snakke om, mindes og være med til. Og så får man ingen tømmermænd.

søndag den 17. august 2014

Tårnhøj gevinst


 Her skal vi op igen næste år. Og igen og igen og igen.

Den unge dame på billedet her er ikke bare min niece Kamille på 9 år.
Det er en kunstner og en vinder.
Ved hjælp af sine kunstneriske evner har hun netop vundet en tårnhøj gevinst, og da Kamille er et meget gavmildt menneske, har hun givet os 3/4 af præmien.

Fra ældgammel by til det høje Flade
Mens du venter i åndeløs spænding på en forklaring, får du lidt baggrund. Kamille bor til daglig langt fra rigets centrum helt ovre i den østlige udkant af landet i en ældgammel by, der hedder Roskilde. Om sommeren har hun brug for oplevelser, så hun fik lov at tilbringe 4 feriedage her hos os i Flade, som Frederikshavns højest beliggende lokalitet hedder.

Se landsdelen og spis is
En af dagene gik turen over til Cloostårnet, der rager over 60 meter op over Flade. Herfra kan man se det halve Vendsyssel, heriblandt vores ejendom. Det er sjovt og hyggeligt, og man kan købe is i kiosken.
Kamille og jeg tog hele pakken, og da vi sad på bænken og kæmpede os igennem isen, fik vi øje på en postkasse, hvor man kunne aflevere tegninger til en konkurrence.
Vi spurgte tårnpasseren, hvad det gik ud på og fik at vide, at man kunne aflevere en tegning og deltage i en konkurrence, som ville blive afgjort i august.

Er det ikke spændende? Der kommer mere nu.

Madpakker slog tiden ihjel
Dagen efter skulle Kamille slå en halv time ihjel, mens jeg smurte madpakker til en udflugt, så jeg foreslog hende at lave en tegning. Den skulle selvfølgelig forestille Cloostårnet. Det gjorde hun lidt for hurtigt, så jeg fik hende til at tegne os og vores cykler på.
Bummelum, så var den fin og færdig, og det var madpakkerne også. Så vi satte snor på Bertha og gik over til det kære tårn med kunstværket.

Forbløffelse i Roskilde
Kamille havde skrevet navn og adresse og sin fars mobilnummer bag på tegningen, og Gregers blev vist lidt forbløffet, da der en dag i starten af august ringede en tårnvenlig dame fra Frederikshavn og fortalte, at Kamille havde vundet i tegnekonkurrencen.
Kamille og jeg blev stolte. Glæden blev endnu større i dag, da vi modtog et postkort med en beskrivelse af præmien: 4 sæsonkort til Cloostårnet i 2015, 1 nøglering og et par flotte sten. Sådan.

Bare det snart bliver 1. maj
Kamille har beholdt det ene sæsonkort og gavmildt skænket os de tre andre.
Nu kan jeg næsten ikke vente til 1. maj 2015, hvor den nye tårnsæson starter. Vi skal bare drøne op og ned ad den elevator hele sommeren.


tirsdag den 12. august 2014

Derfor skal din kommune spare

I de kommende måneder skal en række kommuner igen igennem en stor sparerunde: Mindre rengøring hos de ældre, lukning af skoler og børnehaver og mindre tilskud til det lokale kulturliv.
Jeg kan love dig, at de byrådsmedlemmer, som skal træffe beslutningerne, ikke glæder sig. De stillede ikke op til valget i november for at forringe servicen.

Visions- og hjerteløse?
Og de vil blive mødt af demonstrationer, sure læserbreve og desværre også ondskabsfulde Facebook-opslag. De vil blive kaldt visionsløse og hjerteløse, og de vil få at vide, at de er ude af trit med virkeligheden og styret af embedsmændene.
Ingen af delene er rigtige.
Din kommune skal spare, fordi der bliver færre indbyggere, som betaler skat og flere, der modtager hjælp og ydelser fra kommunen. Det gælder en lang række kommuner, som ligger langt fra de større byer.
De unge flytter til København, Aarhus, Odense og Aalborg, og der bliver de boende, når de har fået deres uddannelse. Eller også flytter de til trekantsområdet eller Nordsjælland.

Færre indtægter og flere udgifter
Det betyder langt færre indtægter for kommunerne i Sønderjylland, Vestjylland, Vendsyssel, det meste af Fyn, Lolland-Falster samt  Syd- og Vestsjælland. De gamle bliver derimod boende, og der bliver flere af dem end tidligere af den glædelige grund, at de er sundere end deres forfædre. Danskerne bliver ældre end tidligere.

Det sker i hele Verden
Alt det kan dit byråd ikke gøre noget ved. Det er en global tendens. Urbanisering hedder det, og det betyder på jævnt dansk, at folk rykker ind til de store byer og centrene omkring dem, mens der bor færre og færre på landet.
Det sker i Indien, Kina, USA, Rusland, Sydafrika, Tyskland, Danmark og næsten alle andre lande. Og det kan selv den mest visionære lokalpolitikere i de ramte områder ikke forhindre. Selv om de både bygger et ungdomshus og et kulturcenter, flytter de unge og meget få af dem vender hjem igen.

Fedtet er skåret væk
For de fattige kommuner er der kun ét at gøre: at spare på udgifterne. Og det er ikke et fedtlag, der skæres væk. Det er sket for længst.
Det er kerneopgaverne, kommunerne bruger færre penge på. Og det er dem allesammen. Ofte hører man i debatten om for eksempel sammenlægning af børnehaver, at kommunen må spare andre steder. Her er svaret, at det gør kommunen også.

Det nye borgersyn
Er det så bare én stor jammer? Nej, for de stadige besparelser tvinger kommunerne til at tænke nyt, og det behøver ikke at være dårligere. Overskriften hedder "det nye borgersyn", og idéen er at give borgerne ansvaret tilbage for deres eget liv. Kommunen skal ikke stille med penge og hjælp hver gang, vi oplever et problem, men gerne med råd, støtte og i sidste ende måske lidt penge.
Jo bedre, jeg kan klare mig selv, jo mere tilfreds er jeg. Og jo mindre udgift har kommunen. Det er filosofien, og den er rigtig nok i teorien, men det kræver et langt sejt træk at nå derhen.

Længst muligt i eget liv
Det kendte eksempel er på ældreområdet, hvor Fredericia Kommune gik forrest. Når ældre ikke længere kunne klare rengøring eller madlavning, hjalp kommunen dem med at træne sig op til det igen. Det gav en bedre hverdag for mange ældre og færre udgifter for kommunen, og den metode er nu overtaget af de fleste danske kommuner. Metoden kaldes længst muligt i eget liv.

lørdag den 9. august 2014

Ligegyldigt forslag - der virker

Det vigtigste, Venstre har at byde på op til den nye politiske sæson, er et teknisk forslag om at justere på indkomstgrænserne for dem, der får arbejds- og opholdstilladelse i Danmark.
I praksis vil det formentlig ikke have nogen særlig betydning, men det synes heller ikke så vigtigt.

Udlændingepolitik vinder valg
Det egentlige formål er at at spille på regeringens store folkelige svaghed - udlændingepolitikken. Valg på valg har vist, at man vinder stemmer på en stram udlændingepolitik, uanset hvad indholdet i den måtte være.
Så det lægger Venstre op til at gøre igen. Og det ser ud til at virke endnu engang.

Uhyre snedigt
Forslaget er uhyre snedigt, for det udstiller den interne uenighed i regeringen. Hvis alt var frit, ville Socialdemokraterne formentlig verfe sagen af ved at erklære sig enig og forhandle en aftale på plads med Venstre. I praksis har forslaget nemlig ikke rigtig nogen betydning, så det skulle nok kunne gå.

Gift for de radikale
Men det er gift for de radikale. Som kompensation for, at de har fået lov at bestemme regeringens økonomiske politik, har de måttet acceptere en strammere udlændingepolitik, end de egentlig går ind for.
For de radikale er buen spændt til det yderste, og de vil ikke være med til den mindste lille symbolske stramning. Det ved Socialdemokraterne, som derfor bliver nødt til at afvise Venstres forslag.

Konfrontationsfløjen
Og så har Søren Pind og den øvrige konfrontationsfløj i Venstre opnået det, de ville: At få et godt stød ind imod deres politiske modstandere.
At de så i andre sammenhænge hylder globaliseringen, der bringer mennesker sammen på tværs af landegrænser, kommer ikke det smør ved.
Det handler ikke om at indrette samfundet så godt som muligt. Det handler om at bekæmpe en politisk modstander. Og der er udlændingepolitikken desværre fortsat et meget effektivt middel.

PS
De kritiske spørgsmål fra journalisterne til Venstre handler om komiske Inger Støjbergs udfald mod muslimer, men ikke mod substansen i forslaget. Venstre mener, at en kineser, der kommer til Danmark for at få et job til 350.000 kr. ikke ønsker at blive en del af det danske samfund. En amerikaner, der kommer hertil for et job med en løn på 225.000 kr. ønsker det derimod. Hvordan hænger det sammen?

søndag den 3. august 2014

Fire små overraskelser for cyklisterne

Jeg har skrevet det før, så du skal få det med færre ord denne gang: Tag cyklen næste gang, du besøger en storby. Du oplever byen meget bedre, og du får øje på en masse, du ellers ikke ville have set.

Her er fire billeder fra noget, vi var gået glip af i Stockholm, hvis vi havde ladet os nøje med gåben og offentlige transportmidler.

Her ser du et spændende boligbyggeri i et af den svenske hovedstads mange nye havnemiljøer. Her kunne de godt lære noget i København. Der er mere plads og mere liv ved vandet i Stockholm, end der er på Islands Brygge og i Ørestaden.


Så er vi i udkanten af en park på Kungsholmen. Under en af de store broer er der indrettet en lille skaterpark. Genial udnyttelse af pladsen, fine faciliteter for drengene og et hyggeligt og trygt sted.

Vi cykler videre på Kungsholmen i et område, der minder om Søerne i København. Pludselig dukker en flydende planteskole og café op. Den ligger på pontner ude i vandet. Vi må ind og have den næste kop kaffe. Vi gav 45 kr. for et lille glas jordbær men havde en lille stjernestund blandt krukker og smarte bornholmere.




Vi slutter i Hagaparken, 3 kilometers cykeltur fra centrum. Der er en klassisk engelsk park, som Gustav III fik anlagt for over 300 år siden. Han ønskede, at der skulle være overraskelser undervejs, og her er en af dem - et hus beklædt med facade som et romersk hærtelt. Indeni er der en café og et lille museum. Blandt parkens øvrige overraskelser er et kinesisk tempel.

Stockholms bycykler
Til slut ganske kort om Stockholms bycykler. Du køber et kort til 165 svenske kr. - for tiden er det 135 danske kr. Så har du adgang til cykler i 3 døgn. De står i 100 stativer rundt omkring i byen. Du tager en cykel, kører i op til 3 timer og sætter den i et stativ igen. Så kan du tage en ny cykel i op til 3 timer. Du skal ikke bekymre dig om lås, og får du en cykel, der er i stykker, tager du bare en anden.
Se mere på www.citybikes.se