mandag den 19. juni 2017

5 år uden gratis fadøl

5 gange har jeg deltaget i Folkemødet uden at få én gratis fadøl.
5 gange har jeg deltaget i Folkemødet og oplevet et stigende antal menige borgere deltage i debatterne.
5 gange har jeg deltaget i Folkemødet og har oplevet engagerede debatter om væsentlige emner for vores lille trygge samfund.

Jeg indrømmer gerne, at jeg også har haft det sjovt på Bornholm. Jeg har drukket op til flere glas rødvin og har hørt musik og lyttet til entertainere. Det er en del af en god folkefest.

Kritik fra folk, der ikke deltager
Men kritikken af, at Folkemødet skulle være en elitær fadølsfest præget af kendisser kan kun stamme fra folk, der ikke har deltaget. Det er simpelthen umuligt at bevæge sig rundt i Allinge i de fire dage uden at mærke alsidigheden, bredden og ikke mindst det enorme engagement, alle typer arrangører lægger for dagen. Du kan ikke gå mange meter uden at blive præsenteret for en mærkesag eller blive inviteret til et arrangement. Og stikker du hovedet inden for i et telt, står tre-fire folk på podiet og diskuterer, mens en lille eller stor flok sidder og lytter særdeles aktivt.
Det er Folkemødet. Og det er bare fedt.

Kender du de 17 verdensmål?
For mig har årets tema været FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Dem så jeg nærmest overalt, og jeg havde selv fornøjelsen at være ordstyrer til et arrangement, hvor Sønderborg Kommune tog dem som udgangspunkt.
Hvis ikke du kender de 17 mål, så kommer de her: http://heleverdeniskole.dk/de-17-maal/
De er gode, de er nødvendige, og det er altså fælles mål, som alle FNs medlemmer har tilsluttet sig.

En hel vinters snak om hvert mål
I den enkle udgave er de nemme at forstå, og der er klare symboler til, så de også er til at huske.
Hver især kan de 17 verdensmål foldes ud. Man kan tale om 1 af dem en hel aften eller for den sags skyld en hel vinter i forsamlingshuset.
Målene bliver ikke ført ud i livet bare ved at blive vedtaget af FN. De skal omsættes til virkelighed i landenes parlamenter, i virksomheder, organisationer, regioner og kommuner. Og blandt mennesker. Det kræver samtale, dialog og fælles idéudvikling.
Og det er netop det, der foregår på Folkemødet. Jeg er sikker på, at mange er vendt hjem fra Bornholm med fornyet lyst og inspiration til at bidrage en lille smule til at gøre verden bedre.

What's in it for us?
I Sønderborg-teltet diskuterede vi egoisme og fællesskab. En ung deltager nævnte, at folk kun engagerer sig, hvis de kan svare på spørgsmålet: What's in it for me? En klog herre appellerede til, at vi i stedet taler om what's in it for us? Og så blev vi enige om, at et vigtigt indhold for den enkelte er at være en del af et stærkt fællesskab.
Det er da langt bedre end en gratis fadøl.

onsdag den 14. juni 2017

Løb, hygge og krampe

Jeg stiller sjældent op til motionsløb, men nu er Coast2Coast blevet en kær tradition i familien. Løbet mellem Skallerup Klit og Palmestranden på årets korteste nat er en fed oplevelse, og vi glæder os til næste fredag.

Halvmaraton i aftes
Sidste år følte jeg mig ikke i ordentlig form, men det gik uden problemer. I år har jeg endnu ikke været skadet, så det skal såmænd nok gå igen. Men man vil jo gerne forberede sig, så i aftes var jeg til en slags fortræning. Jeg løb en halvmaraton i et løb, som Frederikshavn Kommune har taget initiativ til. Projektet hedder Landsbydrømme og idéen er 8 løb, som fører deltagerne igennem alle (større) landsbyer i kommunen.
I aftes var det fra Kvissel, via Ravnshøj og Aasted til Gærum. Det var et rigtig hyggeligt arrangement. Fra Kvissel startede 2 hold mountainbikere og 1 hold cyklister samt os halvmaratonister. En 10 kilometer rute udgik fra Skærum og så mødtes vi alle foran Brugsen i Gærum på nogenlunde samme tid.

Skønne bakker
Min intention var at løbe stille og roligt uden at skele (ret meget) til uret. Det gik også fint, indtil der kom nogle fristende seje bakker i den stride modvind. Det er lige mig, og jeg nød at cruise forbi folk, der er knap så vant til kuperet terræn.
Efter 8 kilometer mærkede jeg et lille svirp i min svage venstre lægmuskel, og så var jeg på vagt. Det hjalp ikke. Den første krampetrækning meldte sig omkring de 12 kilometer, og så var der pludselig langt til Gærum.

3-500 meter mellem anfaldene
Jeg forsøgte at løbe forsigtigt og en overgang bildte jeg mig selv ind, at jeg kunne løbe igennem med højre ben og spare det venstre. Krampetrækningerne kom efter hver 3 - 500 meter. Så satte jeg farten ned, gik 7 skridt til smerten var væk og løb videre.
To gange overhalede jeg trætte folk op ad en bakke i fin stil for øjeblikket efter at spjætte med venstre ben og slå over i gang. Det har muligvis set komisk ud, og det var ikke sjovt. Måske burde jeg være stoppet for at undgå en varig skade, men det er ikke til midt under et løb.

Satte farten op
Jeg havde masser af kræfter og følte mig alt for frisk. Åndedrættet var slet ikke belastet, så det var topfrustrerende at løbe langsomt i den kraftige medvind.
De sidste par kilometer tog jeg chancen og satte farten op. Der kom ikke færre krampetrækninger, og der kom heldigvis intet anfald, da jeg løb over måltæppet.
Tiden var jeg mildest talt ikke tilfreds med, men så kunne jeg undskylde mig med, at det var et hyggeløb med en rigtig dejlig stemning. Ingen andre end jeg selv syntes, at min tid var elendig, og da vi en time senere sad hjemme med tærte og rødvin og talte om aftenens fælles oplevelse, var den dårlige tid ikke noget emne.

Næste gang er jeg klogere
Heldigvis er der ikke noget tidspres ved Coast2Coast. Og der SKAL jeg løbe langsomt for at undgå en skade i den dumme lægmuskel. Det synes jeg nu og hele vejen frem til løbet. Så er der lige nogle timer, hvor en anden logik hersker og efter løbet går jeg igen ind for hygge.

lørdag den 3. juni 2017

Pyt med Trump



Twitter-præsidentens melding om, at han vil melde USA ud af Parisaftalen er værre for USA end for klimaet.
Den nation, som i over 100 år har ført an i den teknologiske udvikling, skal nu ifølge dens præsident gå tilbage til energiformer og teknologier, som hører fortiden til. Den tid, hvor de ikke vidste bedre.
Trumps vej fører til tilbagegang i USA og til isolation af det ellers så prægtige land.


Ingen indflydelse
Heldigvis tyder intet på, at manden med det sjove hår har nogen særlig indflydelse. Hverken politisk eller økonomisk. Politisk er han en amatør, og man opnår ingen resultater i den verden ved at fornærme alt og alle og være lunefuld og uforudsigelig.
Og så er det altså sådan, at Trump selv ikke med de sjoveste dekreter kan forhindre amerikanske virksomheder i at udvikle teknologier, produkter og software, der udnytter sol og vind og andre forureningsfri energikilder.
Det er sådan, at Trump ikke kan forhindre store og små energiselskaber i USA i at tænke langsigtet og forlade kul, gas og olie til fordel for vind- og solenergi.
Det er sådan, at Trump ikke kan forhindre de amerikanske stater i at føre en nutidig energi- og klimapolitik.

Der er penge i det grønne
Og det er sådan, at Trump får mere end almindeligt svært ved at finde investorer til kulindustrien. Store investeringer kræver vished for en stabil langsigtet forrentning, og det er svært at forestille sig i år 2017, at kul kan være en god forretning om 10, 20 eller 30 år.
Storkapitalen - de førende amerikanske virksomheder samt pensionskasser og rige fonde har for længst indset, at olie, kul og gas ikke er fremtiden. De har lugtet, at der er penge i vedvarende energi, som ikke forurener. Og de lytter til forbrugernes ønsker. Social og miljømæssig ansvarlighed er nøgleord for de store virksomheder i dag. Klima og energi står øverst på dagsordenen i de riges lukkede klub World Economic Forum i Davos.

Højst fire år
Den virkelighed må Trump gerne lukke øjne og ører for eller skrive sjove ord på Twitter om. Men det ændrer ikke noget.
Vi andre kan bare sige: Pyt med Trump. Han er højst præsident i fire år, og der får han næppe gennemført ret meget. Hans dekreter kan trækkes tilbage den 21. januar 2021, og lovgivning bliver det svært for ham at gennemføre. Det kræver forhandlingsevner, tålmodighed og lydhørhed.
Jo længere tid, der går uden andet end svulstige erklæringer, jo færre vil lytte til ham og tage ham alvorligt. Jo flere vil sige pyt.
Både i USA og i resten af verden.