lørdag den 22. september 2007

Frygt ikke frygten

Tør du flyve? Tør du flyve med et Dash 8 fly?
Har du en alarm på dit hus og i din bil?
Er du nervøs for, at klimaforandringerne ødelægger dit eller dine børns liv?
Du kan sikkert svare ja til et eller flere af spørgsmålene, og det er hverken forkert eller usædvanligt. Vi er nemlig alle sammen ofre for frygten.
Vi møder den hver dag i tv og aviser. Prøv at lægge mærke til alle de nyheder, der handler om ting, vi kan eller bør frygte. Det er helt vildt. Medierne stopfodrer os med farer og risici og med nye tendenser, der truer vores liv.
Nu hører jeg ikke til dem, der giver journalisterne skylden for alting. Ifølge min logik fortæller de blot de historier, vi helst vil se, høre og læse. Så når vi hele tiden bliver mindet om farer, er det fordi godt kan lide det. Vi labber det i os.
Forleden gjorde en kollega mig opmærksom på en interessant detalje fra bogen om Blekingegadebanden. Da den formodede hovedmand bag denne farlige terrorgruppe i 1989 blev anholdt i sit sommerhus, mødte 5 betjente op i to Volvoer. Den mistænkte og hans lille søn sad stille og roligt og så på, mens betjentene ransagede sommerhuset, og en af betjentene læste en børnebog for sønnen, mens kollegerne rodede i skufferne.
I 2007 møder flere hundrede betjente op med pansrede køretøjer og helikoptere for at jage nogle unge mennesker ud af et hus på Jagtvej i København. Det undrer ingen sig over. Også anholdelserne i de nylige terrorsager foregår som militærlignende operationer.
Terroren har fået os til at skrue op for frygten, og de enorme politiopbud og sikkerhedsforanstaltninger er med til at skrue op for dramaet.
Igen er det ikke politiet, der skaber frygt. Betjentene passer deres arbejde, lige som journalisterne. Det store politi-apparat er et resultat af vores allesammens øgede frygt.
Frygten skaber ikke et trygt samfund. Den må vi ud af, og det starter på det personlige plan med at frygte mindre og leve mere. Brug mere tid på at have det godt og mindre på at gardere dig mod ulykker. Prøv også at springe over artikler om lurende farer og sluk for radio eller fjernsyn, når de rapporterer om ulykker, der lige så godt kunne være sket.
Den stigende frygt er samfundets skyld. Samfundet er ikke regeringen, LO eller A. P. Møller. Det er dig og mig. Vi kan ændre tingene.

onsdag den 19. september 2007

Vi vil gerne involveres

Tirsdag aften var jeg til en turistkonference på Nordsøcentret i Hirtshals. Her hørte vi om Toppen af Danmarks planer for at udvikle helårsturisme. Toppen af Danmark er Frederikshavn, Læsø og Hjørring Kommune.
Det var superspændende, og jeg blev helt høj af at opleve den kæmpe indsats turistforeninger, kommuner og ikke mindst private aktører gør for at hente gæster til landsdelen og give dem en god oplevelse.
Her er markedsføring helt centralt, og Toppen af Danmark har et stort apparat med website og turistbrochurer som basis. Det har 3 gange i træk modtaget VisitDanmarks pris, og det ser meget velfortjent ud.
Men jeg savner en dimension i kommunikationen - nemlig at involvere befolkningen i Vendsyssel. Vi er en særlig målgruppe og markedsføring rettet imod os har dobbelt effekt:
1. Vi er i høj grad potentielle gæster - vi har jo ikke ret langt til de mange gode tilbud.
2. Vi kan blive ambassadører for Toppen af Danmark.
Det sidste kan blive en kæmpe effekt. JEG er den bedste til at sælge Skallerup Klit og Råbjerg Mile over for min familie og mine venner. DU er den bedste til at gøre det over for dine venner og bekendte.
Vi skal have hjælp. Vi skal vide, hvilken mangfoldighed af tilbud, Vendsyssel byder på, og vi skal i høj grad opfordres til at fungere som ambassadører. Måske skal vi også forkæles eller belønnes for vores arbejde.
Der er i hvert fald 1000 mennesker i Vendsyssel, som gerne vil gøre en lille indsats for at lokke folk hertil. Vi sidder derude og venter på at blive involveret, og mange af os er ret skrappe sælgere.
Toppen af Danmark har et mål om at øge turistomsætningen med 30 % indtil år 2015. Her kan 1000 aktiverede borgere virkelig rykke. Forestil dig bare, at hver enkelt aktiverer 2 familier om året. Og læg så til, at de 1000 lokale ambassadører selv vil være flittigere gæster på attraktioner og ved aktiviteter i landsdelen. Det løber hurtigt op, og så er der en række sidegevinster.
1000 turistaktivister kan ikke undgå at få gode idéer, og vi vil også helt naturligt hjælpe med at påpege ting, der ikke fungerer. Dermed kan vi undgå, at vores gæster får dårlige oplevelser i Vendsyssel.

søndag den 16. september 2007

Parkeringsministeriet

Virksomheden bor på en fornem adresse midt i København. Dens budget er på et tocifret milliardbeløb, og der er 1300 ansatte. Så det er bestemt et vigtigt hverv at være chef for Fødevareministeriet. Alligevel har statsministeren brugt det tidligere Landbrugsministerium som parkeringsplads for mislykkede ministre.
I onsdags sagde én fiasko farvel og en anden sagde goddag. Hans Chr. Schmidt (V) har været den nuværende regerings mindst synlige, mindst aktive og mindst forståelige minister. Han var en sand katastrofe som miljøminister, hvor han huskes for at have bevilget penge uden om systemet til sin egen tidligere arbejdsplads, Sommersted Skole ved Vojens. Og så skar han på Thor Pedersens diktat ned på Miljøministeriet, mens han i fuldt alvor forklarede, at han styrkede miljøindsatsen.
Fyresedlen var oplagt, da de konservative bad om at få Connie Hedegaard tilbage i aktiv politik, men Fogh valgte at parkere Hans Chr. Schmidt i Fødevareministeriet. Der har han siddet i anonym glemsel, indtil Fogh forleden fik brug for endnu en rokade for at styrke sit hold med en markant kvinde.
Så røg Schmidt endelig ud og blev parkeret på den politisk indholdsløse post som Venstres gruppeformand. Det er ham, der åbner og lukker døren til gruppemøderne. Schmidt fik det nærmest til at lyde som en forfremmelse, fordi han nu får lejlighed til at beskæftige sig med hele det politiske spektrum.
Hans afløser som minister Eva Kjer Hansen, der lige som Schmidt er en meget sød og rar person. Hun har dummet sig så grundigt som socialminister, at hun har sat sig selv uden for indflydelse. Hun har simpelthen vist sig at være for svag - uden politisk gennemslagskraft. Men hun er jo en yngre kvinde, og de bliver ikke fyret, så Eva Kjer Hansen er kommet over i Parkeringsministeriet. Her administrerer embedsmændene nogle massive EU-tilskud, og en minister har ikke særlig meget indflydelse. Så det gør ikke noget, at det er en letvægter, som sidder i spidsen.
Også Ulla Tørnæs overlevede regeringsrokaden, selv om hun er uden for indflydelse. Hun sidder i en afdeling af Udenrigsministeriet, som kaldes for Udviklingsministeriet. Det er et område, som regeringen ikke prioriterer, og hvor Ulla Tørnæs ikke kan gøre ret meget skade.
Man kan sige, at det er svagt af Anders Fogh at sætte seriespillere på sit superligahold, men på det punkt lever han op til en meget lang politisk tradition. Enhver regering har haft sine anonyme, ligegyldige skikkelser. I 50erne og 60erne var en ministerpost nærmest en præmie for lang og tro tjeneste i Socialdemokratiet.
Det er nærmest omvendt i dag, hvor det er vigtigt at have unge ministre. Når Fogh ikke stiller med det stærkest mulige hold, er det simpelthen fordi, han har så mange hensyn at tage - i Venstre, hos de konservative og ikke mindst i den kønsmæssige, aldersmæssige, erhvervsmæssige og geografiske sammensætning af regeringen.
Og det er helt fint med et par fjumrehoveder i regeringen. Det øger underholdningsværdien. Tak for det.

fredag den 7. september 2007

Amatører overtager nyhedsformidlingen

Hvad er det vigtigste nyhedsmedie for unge under 25 år? - Det er YouTube.

Netop i denne uge er det 25 år siden, jeg startede på Danmarks Journalisthøjskole, så for mig er det en grænseoverskridende oplysning, at en uredigeret samling amatørvidoer slår både aviser, tv og radio.
Men YouTube, MySpace, Wikipedia og millioner af blogs verden over har skabt den mest gennemgribende og hurtigste revolution, mediebranchen til dato har oplevet. Nyhedsformidling er ikke længere overladt til journalister. Alle kan levere nyheder og mange hundrede millioner ikke-journalister verden over sprøjter nyheder ud hver eneste dag.

Nogen journalister mener, det er en dødbringende udvikling for vores fag. Journalistik bliver devalueret, og de mange teknikker, vi har lært om research, prioritering, kildekritik og præsentation går i glemmebogen. Hvis en taxachauffør ser et trafikuheld, griber han mobilen og filmer det på video, og 10 minutter kan han rapportere på YouTube om begivenheden uden at skele til etiske og juridiske problemstillinger.
Det er taxachaufførens problem, og måske YouTubes. Men det skader ikke den gode journalistik, at amatører udøver dårlig journalistik.

Jeg synes, de mange nye medier er en gevinst for journalistikken. De giver flere kilder at øse af og dermed en mere nuanceret journalistik.
På det principielle plan går enhver journalist ind for ytringsfrihed. Hjemmesider, blogs og elektroniske netværk gør ytringsfriheden mere operationel. Det er lettere og lettere at komme til orde. Det bliver stadigt vanskeligere for diktatorer at forhindre folk i at ytre sig. Den udvikling giver de store nyhedsmedier bedre muligheder for at finde oplysninger og bringe dem videre. Det kan forandre verden og vil gøre det.

De nye medier vil også til stadighed forandre journalisters arbejde. Som forbrugere vil vi stille højere krav til mine kære kolleger på tv, radio og aviser. Journalisterne har jo adgang til et hav af oplysninger, som vi forventer, at de opsøger, kontrollerer og bearbejder topprofessionelt. Journalisterne skal være klart dygtigere, mere etiske, kritiske og bedre til at vinkle og prioritere end taxachauffører og bartendere. Så længe det er tilfældet, vil de mange amatører ikke være en trussel men en gevinst for journalistikken.

For det er værd at huske på, at de nye medier netop kun er medier. Det afgørende er stadig indholdet, og på det punkt har journalistikken ikke ændret sig grundlæggende i mit kvarte århundrede som formidler. Den journalistiske grundteknik, som hold E82 B tilegnede sig under Michael Thorbergs kyndige assistance for 25 år siden, kan bruges på TV2 Nyhederne, Lolland-Falsters Folketidende og på Tankegangs hjemmeside.

onsdag den 5. september 2007

Forbier fra mig og alle andre

På min blog skrev jeg fornylig om Anders Foghs taktik i forbindelse med skattepakken. Jeg fik brygget en fin teori sammen om statsmnisterens mulige strategi.
Jeg tog fejl. Grueligt fejl. Lige som mange andre - inklusiv en del kloge hoveder.
Det viser sig nu, at der ikke var nogen strategi. Nu har regeringen indgået forlig med Dansk Folkeparti, og målet med det hele var tilsyneladende at undgå at udskrive valg.
Selve indholdet i skatteaftalen er uden idé og perspektiv. Den giver danskerne nogle få tusinde kroner, som vi ikke har brug for, men skaber sandsynligvis ingen nye job. Og så åbner den en ny invitation til sort arbejde fra dem, der ikke betaler topskat.
Forliget er ligegyldigt makværk, som kun Dansk Folkeparti har glæde af. Partiet mister sandsynligvis sin nøgleposition efter næste valg, så det gælder om at få gennemført så meget som muligt, mens tid er.
Anders Fogh har fastlåst blokpolitikken og har på den måde foræret Socialdemokraterne, radikale og Ny Alliance et fint argument: En stemme på Venstre og konservative er en stemme for mere magt til Pia Kjærsgaard.
Her bagefter er der en alternativ mulighed, som Fogh kunne have benyttet sig af: Sammenbrud i forhandlingerne, men ikke nyvalg. Statsministeren har ret til at udskrive valg - og til at lade være. Han kunne trække på skulderen og konstatere, at det ikke lykkedes at blive enige, og så i øvrigt køre videre med kvalitetsreformen. Så havde han gjort sin pligt over for konservative og Dansk Folkeparti, og så havde han undladt at indgå et meningsløst forlig.
For alle os, der gerne ser et nyt flertal i Folketinget, er det dejligt at se Fogh dumme sig og at grine af Bent Bendtsens pinlige glæde over den ligegyldige skattelettelse. For Danmark gør det såmænd hverken fra eller til. Det er bare underholdning til aftenkaffen.