onsdag den 23. september 2009

Medieestunt for elendige arbejdsforhold

Filmdirektør Peter Aalbæk Jensen har igen præsteret et mediestunt for Zentropa. Han fører sig frem med en historie om, at selskabets elever kan få bedre løn og fremme deres karrieremuligheder, hvis de får tatoveret Zentropas logo på deres egen røvballe.
Tilbuddet gælder de såkaldte "småttere", som eleverne kaldes i filmbyen. Af medieomtalen fremgår det, at småtterne starter med at lave forefaldende arbejde uden løn. Senere får de 8.500 kr. om måneden, og det sidste år når hyren op på 13.500 kr. Det er ikke en egentlig uddannelse. Når læretiden er overstået, modtager de et diplom og to ud af tre får et spark bagi. Hver tredje fortsætter i et almindeligt job.
Peter Aalbæk har fået sin medieomtale og den forargelse, han tilsyneladende næres så godt ved.
Den negative sidegevinst er, at medierne nu sætter spotlight på arbejds- og lønforhold i branhcen. De fleste ved vist godt, at man ikke skal tælle timer og kroner, når man laver film. Det er af kunstneriske grunde, man skal bevæge sig ind i den branche. Men at elever ligefrem arbejder uden løn, og at resultatet af tre års knokleri blot er et hjemmelavet diplom og ikke en egentlig uddannelse - det kan godt forarge mig en smule.
Hvad en tatovering kan ændre ved det, er jeg for dum til at indse. Når alle får sådan én, er det vel en slags uniformering. Det kan være sjovt for Peter Aalbæk Jensen at tænke på alle de ens mennesker, han har vandrende rundt omkring. Men folk, der trækker i uniform på chefens ordre, er næppe de kreative genier, som Zentropa skal bruge for at få succes.

onsdag den 16. september 2009

Danmark er i fare

Jeg sidder her på et hotelværelse i Svendborg og holder vejret. Hvor jeg helt præcist befinder mig, tør jeg ikke afsløre, for jeg kan læse i alle nyhedssiderne på nettet, at Danmarks sikkerhed er bragt i fare. Årsagen er, at den tidligere jægersoldat Thomas Rathsacks har skrevet bogen "Jæger - i kamp med eliten". Her fortæller han om sit eget og kollegernes arbejde i Irak og Afghanistan for et par år siden.
Forsvaret vil have nedlagt fogedforbud mod bogen, og de alvorlige mænd fra Forsvarskommandoen i Vedbæk er virkelig ivrige for at få stoppet de farlige bogstaver. De har bedt alle landets chefredaktører om ikke at offentliggøre passager fra bogen.
Det virkede som en rød klud på Politikens Tøger Seidenfaden, så han skyndte sig at trykke hele manuskriptet som tillæg til dagens udgave af avisen.
Forsvaret fastholder, at bogen udgør en risiko for Danmarks sikkerhed. Nu er indholdet sluppet ud, men det er ikke lykkedes generalerne at forklare, hvad faren består i. Er det hvert et bogstav i bogen, der er farligt eller er det særlige kapitler, afsnit eller sætninger? Det vil forsvaret ikke fortælle. Måske er det simpelthen en statshemmelighed.
Jeg gider ikke at læse bogen. Jeg interesserer mig ikke for krigsførelse og soldaterteknik. Men jeg har mere end almindeligt svært ved at forstå, at den ligefrem skulle bringe Danmarks sikkerhed i fare.
Thomas Rathsacks røber, hvordan jægersoldaterne arbejdede i nogle konkrete situationer for et par år siden. Nogle af de teknikker, bruger de sikkert stadig, og når talebanerne i stort modtager dagens udgave af Politiken, kan de lure tricksene af.
Øøøh.
Mon ikke de vidste det i forvejen? Mon ikke, jægersoldaterne er så dygtige og fleksible, at de hele tiden skifter strategi, taktik og teknik? Mon ikke de først og fremmest indretter sig efter situationen? Er den ikke anderledes i dag end for to år siden?
Informationerne flyder i dagens samfund, selv i et krigshærget Afghanistan uden stabile internetforbindelser. Selvfølgelig ved talebanerne, hvordan NATO-soldaterne har gjort i konkrete situationer. Det vigtige er, at de ikke ved, hvad vores udsendte gør i morgen.
Alt det her kan jeg have misforstået totalt. Det kan være, at der virkelig bliver afsløret vigtige hemmeligheder i bogen. Hvordan forhindrer man så det i et moderne kommunikationssamfund med ytringsfrihed? Forsvarets top har valgt den stensikre vej til fiasko - nemlig at lave så meget larm om bogen som overhovedet muligt. Generalernes usædvanlige aktion har skabt den store omtale og interesse, som i sidste ende provokerede Politiken - og som også fik andre medier til at offentliggøre dele af bogen.
Hvis ikke forsvaret havde hylet og skreget op, havde jeg personligt ikke bidt mærke i endnu en bog med soldatererindringer fra Irak og Afghanistan. Nu kører historien i Danmark og sikkert også i andre dele af Vesteuropa. Chancen for, at de farlige ord når ned til talebanerne i Afghanistan er øget mange hundrede gange på få døgn.
Nå, nu sniger jeg mig ned i hotellets restaurant for at få noget at spise. Mens disse linjer er skrevet er der efter mine observationer ikke sket en yderligere forværring af sikkerhedssituationen i Svendborg. Jeg håber, freden holder resten af dagen, for jeg har lidt arbejde, jeg skal have fra hånden i aften.

mandag den 14. september 2009

Knivhysteri

Der er opstået lidt hysteri, fordi op til flere fredelige mennesker nu er blevet idømt 7 dages fængsel for at have en eller flere knive liggende i bilen. En af dem mistede sit arbejde, fordi der kom en plet på straffeattesten.
Justitsminister Brian Mikkelsen (K) mener, at politi og domstole har misforstået lovens intentioner. Han vil afvente en dom i Højesteret og så muligvis lave loven om.
Misforstået?
Inden loven blev vedtaget, advarede gode kræfter imod den. De havde to hovedargumenter.
1. Loven kan ramme uskyldige, som tilfældigvis har en kniv til fredelige formål på sig eller i bilen.
2. Minimumsstraffen på 7 dages fængsel er et misfoster. Det fratager domstolene mulighed for at vurdere den enkelte lovovertræders personlige forhold.
Brian Mikkelsen og de øvrige politikere afviste begge kritikpunkter. De brugte ord som 0-tolerance og understregede, at de ikke ville være blødsødne, når det gjaldt vold, overfald og knivstikkeri.
Så de ligger, som de har redt.
Politi og domstole skal ikke gætte på politikernes intentioner. Vi har nemlig en tredeling af magten her i landet - den lovgivende, den udøvende og den dømmende.
Den lovgivende udsteder lovene. Det sker ud fra de ønsker og intentioner, som et stort eller lille flertal i Folketinget har. Justitsministeriets dygtige jurister omdanner de politiske tanker til lovtekster og bemærkninger, som ikke er til at misforstå. Dem skal politi og domstole arbejde efter - og ikke andet. Hvis den enkelte politimand og dommer gav sig til at gætte på, hvad et flertal i Folketinget mener i denne uge, så ville vi få en meget utryg retstilstand i Danmark.
Det er meget uheldigt, at et stort flertal i Folketinget med åbne øjne har valgt at kriminalisere fredelige danskere. Men det er direkte pinligt, når de samme politikere skyder skylden over på andre.

lørdag den 5. september 2009

Rigtige venner - det passer

Findes der en mere kvalmende og banal sang end Jodle Birges berygtede "Rigtige venner"? Jeg kan ikke lige komme i tanke om én, men jeg har lige nu dens enkle budskab tæt inde på kroppen. Og det viser sig endnu engang, at de mest klichéagtige banaliteter kan rumme dybe sandheder.
I søndags faldt Solle ned fra en stige i laden og kom slemt til skade. Knoglerne i begge hendes hæle er knust, og efter en stor operation på mandag skal hun sidde i kørestol i 3 måneder. Derefter følger en sej genoptræning, og det er uvist, hvordan hun kommer til at klare sig fremover.
Det er altså en akut krise for os, og det kan blive en blivende forandring af vores liv. Men det har også vist, at vi er omgivet af utroligt kærlige og opofrende mennesker.
Ikke blot vælter det ind med blomster og gæster på sygehuset i Hjørring (og chokolade. Bøvs). Vi får så meget praktisk hjælp og så mange forpligtende løfter om det, at vi langt fra kan tage imod alt. Faktisk har vi talt om, at vi skal være gode til at tage imod hjælp, og at det også kræver en indsats fra os.
Det er så dejligt at opleve folks kærlighed og indlevelse, og det dementerer alle påstandene om, at danskerne er selvoptagede, egoistiske og uhøflige. Vores venner, kolleger og bekendte er i hvert fald ikke, og jeg tror heller ikke dine er.
Jeg kan lige komme op med to forklaringer på fænomenet. Den ene er, at Solle er en dejlig kvinde, som selv er meget omsorgsfuld. Den anden er den helt enkle, at det er en stor tilfredsstillelse at gøre noget godt for andre. Vi har det godt med os selv, når vi gør en god gerning.
Tusind tak.