lørdag den 26. februar 2011

Grin af dig selv

I går sendte det alvorlige P1 lige pludselig hele den pragtfulde sketch Tømmerflåden med Dirch Passer og Keld Petersen. Jeg sad i bilen og hørte det, og jeg grinede flere gange. Ved afslutningen lo jeg højt ud i den tomme bilkabine.
Mærkeligt. Der var intet overraskelsesmoment i fortællingen. Jeg kan hver en bemærkning udenad, jeg kender deres betoninger og synes næsten, jeg kan se de to foran mig, selv om sketchen er ældre end mig.
Bagefter tænkte jeg i et kort sekund på, at det var lidt pinligt at sidde alene i en bil og grine. Men så fandt jeg på noget andet og endnu mere ligegyldigt at tænke på.
Her til morgen vendte tanken tilbage, da jeg hørte et andet P1 program. Her fortalte en amerikansk forsker, hvorfor vi griner. Og der var et par overraskende svar.
Vi griner langt mere af almindelige bemærkninger end af vittigheder og sjove historier. Det kan være en kvik replik eller en sjov kommentar, men i mange tilfælde griner vi af almindelige høflighedsfraser. Et grin skaber god kontakt.
Og så kommer afsløringen: Vi griner dobbelt så meget af det, vi selv siger som af det, vi hører.
Du kender sikkert godt den irriterende type, der fortæller noget og straks selv bryder ud i en hysterisk voldsom og langvarig latter inden andre har fattet morskaben. Sådan er vi ikke alle sammen, men vi har en snert af det. Jeg kan i hvert fald godt genkende den med, at jeg nyder at grine med, når jeg selv er kommet med en morsom bemærkning. Men at vi ligefrem skulle grine dobbelt så meget af os selv som af andre - det lyder voldsomt.
Forskerne har fundet frem til konklusionerne ved simple studier af folk på gaden, og de var selv lidt overraskede over resultaterne.
Latter er ikke bare en reaktion på noget morsomt. Det er i langt højere grad et kommunikationsværktøj. Jeg griner for at signalere, at jeg er sjov eller har humoristisk sans.
Derfor griner vi meget sjældent alene, som jeg gjorde i bilen i går. Men var jeg alene? Eller var jeg sammen med Keld & Dirch på P1? Ja, dem var jeg sammen med, og deres formål med hele sketchen var jo at få mig til at grine. Det vidste jeg godt, og derfor bekræftede jeg over for mig selv, at jeg er en humoristisk person.
HA!

mandag den 21. februar 2011

Den katastrofale statistik

20 pct. Hver femte.
Jeg har hørt det før, men jeg bliver lige chokeret hver gang.
1 ud af 5 får ikke en ungdomsuddannelse. Hver gang, der starter 25 i en børnehaveklasse, får fem af dem en elendig 9. klasses eksamen, og ikke mere uddannelse.
De kan måske få lidt løse, dårlige job, men langt de fleste af dem får et dårligt liv. Ingen job, ingen penge, usunde vaner, dårligt helbred, sociale og psykiske problemer og måske alkoholmisbrug eller kriminalitet.
Du mener, jeg maler Fanden på væggen? Det tror jeg faktisk ikke.
Vi lever i dag i det, vi kalder en hyperkompleks verden. Politiske forhold i Mellemøsten, økonomiske dispositioner i USA, undervisningssystemer fra Asien og etniske konflikter i Østeuropa spiller ind på din og min hverdag. Internettet og den lynhurtige kommunikation gør os afhængige af at forstå hinanden og hinandens kulturer.
Det kræver viden at klare sig i sådan en verden. En viden du kun kan få, hvis du er i stand til at tilegne dig den, og hvis du prøver. Det kræver basale færdigheder og nogle rutiner med at tage ny viden ind. De grundlægges i skolen, hvor højst 80 pct. får dem.
DET ER EN KATASTROFE.
Så længe vi kalder Danmark et velfærdssamfund, så må vi i det mindste gøre et alvorligt forsøg på at sætte alle borgere i stand til at klare sig selv i hele deres liv. Det gør vi langt fra i dag. Vi ved, at dem der ikke får en uddannelse, ikke klarer sig. Men vi gør ikke nok ved det.
Derfor er det den vigtiste opgave for politikere på alle niveauer at arbejde for den sag. Folketinget og kommunerne må sammen finde ud af at få alle igennem folkeskolen med fornuftige kundskaber, så de vil og kan tage en ungdomsuddannelse.
Der er tre grunde til, at den opgave er så vigtig:
1. For de unges egen skyld. En uddannelse er forudsætningen for at kunne klare sig selv.
2. For de offentlige kassers skyld. Vi har ikke råd til at forsørge og behandle op imod 20 pct. af hver årgang.
3. For samfundsøkonomien. Vi har brug for kloge, glade mennesker til at finde på fremtidens idéer og føre dem ud i livet. Vi kan ikke undvære hver femte.
Problemet er så enormt, at løsningen ikke ligger lige for. Den kræver en enorm indsats af rigtig mange gode kræfter. Starten på det er, at politikerne bliver enige om at løse problemet. Det har jeg desværre ikke set noget pålideligt tegn på, at de vil. På dette område som på så mange andre virker det som om, dem på Christiansborg mest er interesseret i at argumentere imod hinanden.
Danmark forbløder, mens de skændes.

søndag den 20. februar 2011

Reklame: Mød Martin Thorborg

Dette er en reklameartikel.
Den skal lokke dig til at købe en billet til et arrangement med Martin Thorborg i Arena Nord i Frederikshavn tirsdag den 1. marts kl. 7.30 - 9.30.
Jeg har taget initiativ til arrangementet, og Tankegang står for det sammen med Corbiz, Nordjyske og Nordjyske Bank. Så jeg kan siges at have en økonomisk interesse i at sælge billetter.
DU kan også få en økonomisk interesse i det. Tanken bag arrangementet er, at dem der kommer, går der fra med én idé, der er mindst 1000 kr. værd. Og så er 295 kr. + moms pludselig en lille investering.
Thorborg taler om salg og markedsføring på nettet. Han kommer med konkrete råd om:
- at åbne en webshop
- at lokke kunderne ind i butikken
- at få dem til at købe
- at få dem til at komme igen
- at få dem til at anbefale butikken til andre
- at markedsføre virksomheden effektivt og billigt
- at blive set på nettet
- at bruge og skrive nyhedsbreve
Når jeg skriver det her, ser det enkelt ud. Når Martin Thorborg fortæller det, lyder det enkelt. Og det er det også i virkeligheden. Men det skal gøres, og det er den største barriere for mange.
Derfor kan et møde med en inspirerende, vild og engageret person som Thorborg være det skub, du har brug for til at gøre din virksomhed mere synlig, så du kan forbedre dit salg og tjene flere penge.
Det lyder plat - det med at tjene flere penge. Mit personlige mål her i livet er ikke at tjene penge - det er at have det godt.
Men når vi taler om en virksomhed er det meget meningsfuldt at sætte sig det mål at tjene (flere) penge. Det betyder, at du formulerer en klar strategi, at du sætter en retning, og at virksomheden går efter at blive en succes. Det er sjovt at være en del af en succes, og det er nemmere at udvikle en succesfuld virksomhed end en dødssejler.
Nu har jeg helt sikkert overbevist dig om, at du skal være med den 1. marts. Send en mail til mig, hvis jeg skaffe en billet, eller gå ind på www.nordjyskebank.dk/thorborg og køb den.

torsdag den 17. februar 2011

Ny konservativ genistreg

De konservatives utrættelige kamp for udslettelse fortsætter.
Personlige forhold ser ud til at være det meste effektive middel, men også politiske fejlskud kan støtte harakiri-strategien.
Her kommer det nyeste udspil fra Bennedikte Kiær, der bliver aflønnet som socialminister. Hun foreslår et privat monopol i 20 pct. af hjemmeplejen. Det skal foregå ved at kommunerne udpeger distrikter, der dækker ca. 20 pct. af hjemmeplejen. I disse distrikter udbydes ydelsen til private aktører. Kommunens egen hjemmepleje må ikke byde.
Det er altså ikke fri konkurrence. Ministeren vil simpelthen snuppe 20 pct. af markedet fra kommunerne uden at tage stilling til, om private kan gøre det bedre eller billigere.
I forvejen er der fri konkurrence. De ældre kan frit vælge, om de vil have kommunen eller en privat leverandør. Vil de købe ekstra ydelser ud over det, som kommunen har tildelt dem, er markedet ikke frit. Så må kommunen ikke være med. Det giver private firmaer en konkurrencefordel.
Den vil ministeren nu udbygge med sit monopolforslag.
Ingen har bedt om det. Ingen bakker rigtigt op om det. Ingen tror rigtigt på, at det kan give bedre eller billigere hjemmepleje.
Eneste formål med det pjat synes at være at få ministeren i medierne. De konservative har brug for nogle mærkesager.
Sjovt nok ender de ofte som mærkelige sager.

onsdag den 16. februar 2011

Start på side 1

Dette er en kronik, jeg har skrevet til dk-nyt, som er en nyhedstjeneste for kommuner. Jeg har ikke givet dem ophavsretten, så her kan du læse det uden at være abonnent



Hvad bliver du tilbudt på DSBs hjemmeside? At læse om DSBs værdier? Nyheder fra virksomheden? Et organisationsdiagram? Nej, vel. På DSBs hjemmeside kan du først og fremmest købe togbilletter. De andre ting må du lede stædigt efter.
Det er fordi, DSBs kunder først og fremmest er interesseret i at købe togbilletter. Og det passer fint med, at DSB meget gerne vil have folk til selv at ekspedere sig selv. Banalt ikke?

Tudetosset
Hvad så med kommunen? Alle danske kommuner vil også gerne have borgerne til at ekspedere sig selv. Det har de fleste af dem lavet en strategi om, og i den kan der stå, at 80 % af alle henvendelser skal foregå digitalt om et eller andet antal år.
Men selvbetjeningen fylder ikke hele forsiden som hos DSB eller bare 80 pct. af den. Tværtimod kan det i mange tilfælde være direkte vanskeligt at finde frem til de sektioner, hvor jeg som borger kan betjene mig selv.
Det er da tudetosset.

Brugerdrevet
Men det er nemt at gøre noget ved. Smid baggrundsstoffet væk og lad selvbetjeningen overtage næsten hele forsiden. Så vil borgerne begynde at bruge løsningerne.
Nogen kommuner vil måske indvende, at deres løsninger ikke er gode nok. Det har de garanteret helt ret i. Men når først servicen bliver brugt, får I meget hurtigt tilbagemeldinger fra brugerne, og så viser al erfaring, at I også får rettet og forbedret tingene. Det harmonerer måske ikke helt med den traditionelle kommunale arbejdsmetode, men det er sådan det foregår ude på nettet i dette århundrede. Alt er beta, og det bliver forbedret i takt med de input, brugerne kommer med. Det er vi vant til som brugere, og vi medvirker meget gerne til at gøre tingene bedre og mere pædagogiske for de andre.

Telfonnummer
Jamen, folk kommer jo på hjemmesiden af mange andre grunde, vil du måske indvende.
Til det vil jeg svare ja. Rigtig mange for at se kommunens telefonnummer. De fleste af dem kan jo betjene sig selv i stedet for at ringe. Det er jo kommunens strategi.
Så er der nogen, der kommer for at undersøge reglerne på et bestemt område. Det område er der i langt de fleste tilfælde en selvbetjeningsløsning for, og så skulle reglerne jo meget gerne ligge i nærheden.
Og så er der dem, der skal følge med i en dagsorden eller se noget om kommunen som organisation. De er vant til at lede på hjemmesider og kan godt finde de mere diskrete menuer. På dsb.dk gemmer det hele sig under det lille menupunkt Om DSB. Når du trykker på den, kommer organisationens hjemmeside frem.

Kampagne for kommuner
I Tankegang har vi netop lavet et oplæg til en kampagne for digital selvbetjening for kommunerne i en hel region. Da vi forberedte det, spurgte vi nogle bekendte, hvorfor de ikke brugte kommunens selvbetjening. Svaret var entydigt: De kendte intet til det. Borgerne aner ikke, at de kan betjene sig selv på kommunens hjemmeside. Det er galt.
Efter at have besøgt kommunens hjemmeside, ved de det desværre stadig ikke. Det er helt galt.

søndag den 13. februar 2011

Endomondo taber til Garmin

Advarsel: Dette er kun for løbetosser.
Igennem et par år har jeg brugt en halv efterløn på at købe løbeure med indbygget GPS, så jeg kan få nøjagtigt svar på rutens længde og mit tempo. Min foretrukne model er en Garmin Forerunner 305. Den er nem at betjene, og jeg har en Garminkonto på nettet, hvor jeg samler alle data op. Det er rigtig sjovt.
Nu er det endelig gået op for mig, at min iPhone kan det samme. Jeg har hentet en app fra Endomondo, og i fredags prøvede jeg så den som løbeur. Det var en af mine kendte ruter på knap 13 kilometer og med nogle balstyriske stigninger i skovene.
Nedad bakke går det jo altid fint, og da jeg stoppede ude i skoven, var gennemsnitshastigheden efter de første 5 kilometer 4:32 minutter pr. kilometer. Da jeg kom hjem, var den faldet til 4:48. Det så helt rigtigt ud. Distancen var kun 11,90 km. Det undrede jeg mig noget over.
Da jeg så tjekkede min Endomondo-konto på nettet her til morgen, var gennemsnitstiden for min tur i fredags faldet til 5:17 pr. kilometer. Det var langsommere end jeg løb ved New York Marathon, og jeg kan ikke mindes, at jeg nogensinde har løbet 5:17. Mellemtiden efter de 5 kilometer var i øvrigt også over 5 minutter, så vidt jeg kunne skønne.
Så løb jeg nøjagtigt den samme tur med Garminuret. Her var gennemsnitsfarten 4:46, og distancen var 12,65 kilometer. 700 meter længere og et halvt minut hurtigere pr. kilometer. Hvis du er løbetosse ved du, at der ikke er så stor forskel på tempoet med to dages mellemrum - medmindre der er en helt særlig forklaring.
Da jeg overførte turen til Endomondo, blev gennemsnitshastigheden i øvrigt 4:47, og højdeforholdene var vidt forskellige.
Det er klart, at jeg holder med Garmin. Den giver de bedste tider, men jeg har altså også noget at have min sympati i. Både distance og sluttid passede ved en halvmaraton i Skagen og ved New York Marathon - på nær nogle få meter og et enkelt sekund.
Jeg kender ikke forklaringen. Måske kan iPhonens gps ikke holde forbindelsen til satelitterne, når det går op og ned i Vandværksskoven og i Bangsbo. Men det forklarer jo ikke, at hastigheden efter 5 kilometer og efter hele løbet har ændret sig.
Hvis jeg var ingeniør, ville jeg forske videre i det interessante fænomen og tage begge stykker elektronik med på et par løbeture. Men det er jeg ikke. Jeg har et løbeur, der virker fortrinligt. Det bruger jeg, og hvis jeg så ikke har det med, må jeg klare mig med den utroværdige telefon.

Jeg prøver at linke til turene her, men jeg ved ikke, om siderne er tilgængelige for alle:
Garmin: http://connect.garmin.com/activity/68005134
Endomondo: http://www.endomondo.com/workouts/6224641
Hvis du har en forklaring, hører jeg gerne fra dig.

lørdag den 12. februar 2011

Ny tamilsag

Underholdningsværdien var i top, da integrationsminister Birthe Rønn Hornbech forleden slukkede for mikrofonen under et samråd. Bagefter gennemførte hun sit kendte stunt med ikke at udtale sig til pressen. Hun forstår i sandhed at få opmærksomhed.
Men selve sagen er faktisk alvorlig. Jeg tror, der er lige så meget substans i den som i Tamilsagen, der i 1993 fældede Schlüter-regeringen.
Det handler om statsløse mennesker. To FN-konventioner, som Danmark har været meget ivrig fortaler for at indføre, bestemmer, at børn af statsløse kan opnå statsborgerskab i det land, de er født i. De skal søge, når de er 18-21 år.
Integrationsministeriet har igennem flere år afvist ansøgninger fra i alt fald 22 unge, der faldt ind under den bestemmelse. Det er alle enige om, og Birte Rønn Hornbech har indrømmet, at det var en fejl.
Det sprængfarlige spørgsmål er: Hvordan kunne sådan en fejl opstå? Eller endnu værre: Lå der en politisk instruks bag? Så har vi en ny Tamilsag, hvor Folketinget bestemer ét, og ministeren gør noget andet.
Kan det virkelig passe? Det ved vi ikke. Men Information, som har bragt sagen frem og boret stædigt videre i den, er ved at bringe os på sporet.
Det er jo ikke bare en tilfældig embedsmand, der sidder med den her slags sager. Det er et kontor bestående af erfarne jurister og sagsbehandlere. Det er folk, der følger med i internationale regler og EU-stof. Flere af kontorets medarbejdere har deltaget i konferencer om FN-konventionen - og alligevel ikke administreret efter den.
Senest har Information bragt frem, at to af ministeriets tidligere chefer ligefrem har skrevet en håndbog i indfødsret, som meget nøje forklarer om de to konventioner og håndteringen af dem i den daglige sagsbehandling. Bogen er skrevet direkte til folk, der beskæftiger sig med indfødsretsloven i praksis. Det er pløkumuligt at forestille sig, at ministeriet og de medarbejdere, der behandlede de unge statsløse danskeres sager ikke kendte til den håndbog.
Det er ministeriet så i gang med at undersøge - eller med at fabrikere en forklaring på.
Mens det pågår, graver Information videre. Der sidder tidligere og nuværende medarbejdere, som måske på et tidspunkt lækker noget af deres viden. Til Information eller til andre medier, som måtte interessere sig for sagen.
Reglerne er endnu sådan, at medierne kan kræve aktindsigt, så måske ligger der afslørende dokumenter i noget af det materiale, som Information uden tvivl har bedt om.
Jeg tror, ministeren sidder på en tikkende bombe. Jo før, hun får den afmonteret, jo mindre skader hun hele regeringen. Bare spørg Schlüter.

tirsdag den 8. februar 2011

De virkelige bankeksperter

Amagerbanken er gået konkurs, fordi den har nedskrevet sine tilgodehavender med 3 mia. kr.
Det er de samme tilgodehavender, som banken havde ved sin seneste rekonstruktion. Intet tyder på, at de lån er blevet bedre eller dårligere i løbet af tre måneder. Det er de vanvittige kreditter til boligspekulanter, som banken hele tiden har været plaget af.
De kloge folk, vores samfund sætter til at overvåge de kriseramte banker, har et enormt forklaringsproblem. De har fulgt Amagerbanken tæt i flere år og har sagt god for flere redningsplaner. Nu viser det sig (måske), at der hele tiden har været så stort et hul i bankens kasse, at den ikke stod til at redde.
Det kan ikke både være rigtigt, at banken skulle rekonstrueres for tre måneder siden, og at den skulle gå konkurs i søndags.
Hvis redningsplanen for tre måneder siden var for optimistisk, burde statens folk have sagt fra.
Hvis bestyrelsens nye vurdering af lånene var for pessimistisk, burde statens folk have sagt fra.
Det er derfor, vi sætter kyndige myndighedspersoner ind. De sidder der på vores allesammens vegne, og de er udpeget til opgaven, fordi de er i stand til at gennemskue indviklede økonomiske sammenhænge.
Undersøgelser har vist, at chimpanser er lige så dygtig til at investere i aktier som børsmæglere. Måske er sosu-assistenter lige så gode til at overskue forholdene i banksektoren som statens eksperter. I alt fald kan jeg tydeligt huske indslag fra tv-avisen fra den seneste generalforsamling i Amagerbanken. Her blev en række småaktionærer spurgt, om de troede, at banken nu var reddet. De svarede alle sammen med et skævt smil, at de håbede det, men ikke for alvor troede på det.
Nu har de tabt deres penge, og det vidste de godt. Det skal de også nok overleve.
Hvor mange af de ansvarlige har mon tabt penge på den sag?

lørdag den 5. februar 2011

Lærerig opstand

Hvad kommer der til at ske i Egypten? I Jordan? Eller i hele Mellemøsten?
Det kan selv de klogeste eksperter ikke svare på. Så jeg kan da slet ikke.
Selv USAs enorme efterretningstjeneste kunne ikke forudse udviklingen i Tunesien, og da præsidenten dér var gået af, kom det bag på CIA & co., at demonstrationerne fortsatte i andre lande i regionen.
Men vi kan vel alle sammen fornemme, at det her er stort. Det KAN føre til meget omfattende og vigtige ændringer for befolkningerne i Mellemøsten. Det kan også være, der bare kommer nye eneherskere til.
Den massive mediedækning betyder, at vi alle sammen bliver meget klogere. Indtil for to uger siden ville jeg påstå, at jeg kendte forholdene i Mellemøsten ret godt. Men jeg kan nu se, at jeg havde meget overfladisk kendskab.
Jeg var ikke bevidst om, at Egypten i realiteten har været et benhårdt militærstyre. Jeg kendte heller ikke til De Muslimske Brødre. Og jeg var frem for alt slet ikke opmærksom på de mange ikke-muslimske regimer i regionen. Det er noget ganske særligt, at der et slags civilt styre i meget religiøse lande.
Mediedækningen er simpelthen lærerig og er med til at oplyse hele den vestlige verden om den mere komplicerede problemstilling i Mellemøsten. Vi har hele tiden vidst, at der stod enorme olieinteresser på spil. Vi har hele tiden vidst, at konflikten mellem Israel og dets naboer var central. Men nu har vi fået en masse vigtige nuancer på.
Jeg ved endnu ikke, hvilket styre, de protesterende egyptere i virkeligheden ønsker sig. Skal det være som i Iran eller som i Tyrkiet? Og hvad ønsker befolkningen i Yemen, Jordan og Syrien?
Hvordan reagerer USA og Israel, hvis flere af landene bliver islamiske stater efter iransk model? Går Obama så stadig ind for dialog? Gør du?
Der er meget at lære endnu. Jeg håber bare, det bliver nogenlunde fredeligt.

tirsdag den 1. februar 2011

Journalister - ring til mig

For snart 10 år siden skulle vi have en markedsføringsstrategi i Tankegang. Den gruppe, som arbejdede på sagen, kom ud med et utraditionelt forslag: At gøre mig berømt.
Idéen var, at det skulle smitte af på Tankegang, og måske også på de priser, vi kunne tillade os at tage for vores arbejde. Idéen fængede slet ikke. Gruppen forsøgte med et forslag om at udstyre mig med kunstnernavnet Glen Starman. Det grinede vi af, men det fik ikke overbevist nogen om det geniale i selve strategien.
Nu tager jeg den lige så stille op igen. Min blog er nu nået op på omkring 25 læsere, og jeres tillid vil jeg nu misbruge til at lancere mig selv som kommentator. Jeg står hermed til rådighed for aviser, radiokanaler, tv-stationer og andre nyhedskanaler, som står og mangler en udtalelse.
Bare ring og stik et emne ud - så leverer jeg et par citater, der passer ind i jeres form.
Mine kvalifikationer? Jeg kan sige tingene kort og let forståeligt. Jeg er god til at finde et billede på en situation. Jeg ved lidt om næsten alting, og sådan rent tv-mæssigt har jeg et godt smil. Mere behøver man vel ikke?
Emnerne? Jeg er fleksibel. Politik, sport, finans, bolig, dyr, børn og sex. Kom bare med det. Luftfart, filosofi og kammermusik kan jeg også sagtens udbrede mig om i et minut. Til de mere specielle emner vil jeg gerne have mindst et kvarters forberedelse.
Så er der nogle specielle emner som journalistik, kommunikation, kommunal organisation og strategi, miljø, affald, vand, spildevand, løb og bridge. Der har jeg decideret ekspertviden og har det vigtigste baggrundsstof på rygraden.
Nu lægger jeg bredt ud med denne generelle appel. Det kan være, efterspørgslen viser sig at være særlig stor på et par områder. Så vil jeg selvfølgelig satse på dem. Målet må være, at blive betegnet som "ekspert". Det kræver, at man har udtalt sig om et bestemt emne op til fem gange. Gode citater bliver jo lynhurtigt spredt mange steder på nettet, så nogle få medieoptrædender om et specifikt emne giver nemt 100 linjer på Google.
Okay. Jeg er klar. Ring 5373 1202. Så har du en god udtalelse inden en halv time, og du er med til at føde en ny ekspert.