fredag den 29. juni 2012

Lidt hjælp til den stakkels regering


Rent vand er en selvfølge i Danmark
- hvis vi arbejder for det.

Man skal hjælpe de svage, så her er lidt støtte til vores stakkels regering.
Et flertal i befolkningen og i Folketinget går ind for en borgerlig økonomisk politik, så sådan en fører regeringen.
Et større flertal i befolkningen og regeringen går ind for mere venstreorienterede værdier, så som vielse af homoseksuelle og nej til grænsebomme. Derfor fører regeringen en venstreorienteret værdipolitik.
Og så er der en lang række mindre profilerede områder, hvor det gør en stor forskel, om vi har en borgerlig regering med Dansk Folkeparti i ryggen eller såkaldt centrum-venstre regering.

Vand og affald
Et af dem er miljøområdet. Her fortæller jeg dig om to områder, som Tankegang arbejder med, og hvor regeringsskiftet har fået meget markant betydning: Affald og vand.
På affaldsområdet skete der ingen miljømæssige fremskridt i den tidligere regerings tid. Alt krudtet blev brugt på et langvarigt udvalgsarbejde, som skulle give vognmænd og private affaldsanlæg højere omsætning på bekostning af de kommunale aktiviteter.

Tragikomisk forløb
Det sluttede med et tragikomisk flerårigt forløb med at afklare virksomhedernes adgang til genbrugspladserne. Det kostede kommunernes affaldsbudgetter flere hundrede mio. kr. - uden at der blev sorteret et gram mere affald af til genbrug.
Nu har miljøminister Ida Auken sat en ny dagsorden for affaldet. Vi skal genbruge langt mere og brændt langt mindre af. Det er godt for miljøet, og det kan give danske virksomheder mulighed for at udvikle ny teknologi. Og det koster ikke noget. Hvis Ida Aukens onkel Svend var fortsat i Miljøministeriet, var det arbejde sat i gang for længe siden.

Nye vandselskaber
På vandområdet var nullernes største projekt at udskille den kommunale vand- og spildevandsforsyning i aktieselskaber, hvis drift er 100 % adskilt fra kommunen - men gerne må være ejet af kommunen.
Målet med det er IKKE at sikre vores drikkevand eller rense spildevandet bedre. Det er at spare penge. De nye vandselskaber skal effektivisere år for år, og et særligt sekretariat i Konkurrencestyrelsen holder øje med hver en krone, aktieselskaberne giver ud.
Indtil videre har det kostet en masse penge - til revisorer, advokater, rådgivere og kommunikationsbureauer (tak for det). Der er skabt nogle meget professionelle selskaber, som laver et fint stykke arbejde.

Oversvømmelser i København
Men da en syndflod satte ind i København for et år siden viste det nye system sin skrøbelighed. Alle - også på Christiansborg - skreg op om, at kommunerne skulle gøre mere for at sikre byerne fra at drukne. Det kunne de ikke. Den opgave ligger hos spildevandselskaberne, som er selvstyrende, og som ikke måtte bruge flere penge for Forsyningssekretariatet.
Det må de nu, for regeringen har ændret de stive regler, som forhindrede fornuftige investeringer i at fremtidssikre vores byer. Så nu kan vandselskaberne gå i gang med spændende løsninger, udviklet af danske virksomheder, som senere kan eksportere deres viden til andre lande.

Det er såmænd ikke specielt venstreorienteret. Det er bare sund fornuft.

tirsdag den 26. juni 2012

Et tankeeksperiment om politik og presse

Velkommen til et lille tankeeksperiment om politik, spin og presse.
Forestil dig, at Lars Løkkes regering for et par år siden ønskede at samle et bredt flertal om en skattereform og derfor lagde et forslag frem med flere socialdemokratiske mærkesager.
Helle Thorning sender sine folk til sonderinger, og der er stillingskrig, hvor ingen af parterne vil give sig. Begge insisterer på at forhandle om deres eget oplæg.
Venstre giver endnu en godbid til Socialdemokraterne, og så siger Helle Thorning endeligt fra.
- Vores forslag er blevet fejet af brættet. Nu tager jeg til Rio, og vi vil ikke forhandle, før jeg kommer tilbage, lyder det fra S-formanden.

Banalytikerne rykker ud
Hvordan ville det blive udlagt i pressen? Jeg er helt sikker på, at Thomas Larsen, Henrik Qvortrup og Hans Engell meget hurtigt vil være ude med kritiske kommentar. Engell og Qvortrup kunne godt bruge udtryk som "politisk amatør" om Helle Thorning, mens Thomas Larsen nok ville slå på "manglende politisk tæft" og "dårlig politisk ledelse".
Et par dage efter afslører BT, at Helle Thorning ikke er taget til Rio, men til USA for at besøge noget familie. Den får fuldt træk i pressen.

Søren Pind på banen
Søren Pind kalder hende "løgnhals" og kommer i TV2 Nyhederne kl. 19 og fortæller om Helle Thorning-Schmidts "komplette mangel på moral".
Claes Kastholm gnægger ondskabsfuldt i sin klumme i Berlingeren, og det trækker et lille interview i DR2s Deadline. Og Ralf Pittelkows lillebitte avis flyder over af galde.
Men der er mere.
For dagen efter sker der ifølge mit tankeeksperiment det, at Helle Thorning indbyder Lars Løkke til forhandlinger i Rio - mens han som fungerende EU-formand forhandler om en meget vanskelig klimaaftale. S vil ikke mødes på Christiansborg - kun i et sidelokale i Rio og der må kun forhandles om Socialdemokraternes udspil, udtaler Thorning-Schmidt.

Borgmestre og kredsformænd
Det starter anden bølge i pressen. Aviserne opsøger kritiske S-borgmestre, udspørger socialdemokratiske kredsformænd om deres bedømmelse af Helle Thornings evner som formand. BT citerer "centralt placerede kilder" hos Socialdemokraterne for kritik af Helles panikagtige lederstil.
I samtlige medier handler historien nu kun om Helle Thornings talentløse ledelse, og netafstemninger viser, at kun 10 pct. af danskerne har tillid til Helle Thorning. Thomas Larsen er igennem i TV-Avisen og forklarer, at det er meget alvorligt for partiformanden, som kan blive tvunget til at gå af.
Så sender Helle sine folk til forhandlinger og fire timer senere har de den aftale, de kunne have fået fem dage tidligere.

Hvorfor?
Tror du, det er et urealistisk billede?
Kan du forklare, hvorfor Lars Løkke slipper så nådigt i pressen, når han helt åbenlyst dummer sig, mens Helles tærskel er langt lavere?
Er pressen politisk? Er den chauvinistisk? Er det en form for Jantelov?

lørdag den 23. juni 2012

Glæden ved et par nye sko

Det er ikke her, skoen trykker

Overskriften appellerer mest til kvinder, men billedet afslører, at vi er i løbeverdenen. Jeg har netop fået nye løbesko, og endnu engang konstaterer jeg, at det gør en stor forskel. De gamle var ellers udmærkede, men da jeg løb de første ture i de nye sko, kunne jeg mærke meget tydeligt forskel. Der er langt bedre affjedring i friske sko end i dem, der har været 5-700 kilometer ude på veje og stier.
Og der er mere, for jeg løber også hurtigere. Min gennemsnitstid pr. kilometer er 5-10 sekunder lavere end for et par måneder siden. Det kan der være mange forklaringer på, men jeg vælger skoene som den vigtigste årsag.

3 par ad gangen
Jeg køber gerne 3 par ad gangen. For nogle år siden læste jeg en artikel om, at skoene holder længere, når man har flere par i gang. Jeg løber 3 gange om ugen, så hvert par sko får lov at hvile i en uge, så det stødabsorberende lag er faldet helt på plads igen efter de mange hundrede slag imod asfalten.
Jeg ved ikke, om det passer, men jeg tror på det, og det er jo det vigtigste.
Sidste år købte jeg sko hos loebeshop.dk - en dejlig Adidas-model, som jeg har været glad for. Så jeg gik ind på siden igen og bestilte tre par af den samme model til en meget rimelig pris.

Dejlig tur i små sko
Da pakken ankom tog jeg det første par i brug, og skoene var meget små. Jeg ville ud at løbe, så jeg undersøgte naturligvis ikke sagen nøjere. Det blev en dejlig tur, men skoene klemte en smule og jeg fik et lille sår på en af tæerne.
Nogle dage senere kørte jeg forbi loebeshops kontor i Hadsten med alle tre par og et af de gamle. Den venlige unge mand opklarede hurtigt mysteriet. De nye sko var et halvt nummer mindre end de gamle. Men han blev ved at være venlig, så han byttede de to par lige over med to par af den nyeste model af samme sko. Smartere farve og ifølge ekspedienten en langt bedre sko.

Det går udmærket
Jeg sagde mange tak og mumlede noget om, at jeg måske kunne sælge det tredje par privat som "kun brugt én gang".
Det har jeg selvfølgelig ikke fået gjort. Jeg bruger dem stadig én gang om ugen, og det går udmærket, når bare jeg folder tæerne lidt sammen.

torsdag den 21. juni 2012

Læs op af telefonbogen


Sikke sjovt, vi havde det i Cloostårnet


Forleden hørte jeg et citat, som blev hængende: "Børn er glade for, at du læser op for dem - om så det er fra telefonbogen."
Pointen er selvfølgelig, at det er nærværet, børnene holder af. At den voksne og barnet er sammen 100 %. Så kan bogen være nok så kedelig.
Den pointe kan sagtens overføres til andre forhold. Ja, selv til voksne.

Kursus uden helikopter
Er du til stede sammen med andre, føler andre dit engagement - så behøver du såmænd ikke arrangere det helt store show. Et kursus på et luksushotel er ikke bedre end i en spejderhytte. Jeg var engang så heldig at være en uge på kursus hos Uffe Elbæk tilbage i Kaospiloternes tid. Vi fik da udmærket mad og sad på stole med fire ben i opvarmede lokaler. Jeg har været på mange andre kurser under mere luksuriøse former, men jeg har aldrig oplevet så meget som den uge i Århus, som byen hed dengang. Og vi var hverken i skoven eller ude at flyve i helikopter. Vi legede og arbejdede i det samme lokale hele ugen.

Oplev det, der sker
Tænk på det, når du skal til at holde ferie. Det gælder ikke om at opleve 1000 ting på ingen tid. Det gælder om at opleve det, der sker. Jeg prøvede det her i weekenden, hvor mine to niecer var på besøg.
Vi fløj sammen fra København til Aalborg. Vi gik en tur med hunden i skoven, hvor jeg udnævnte ruten til at være hemmelig. Vi læste godnathistorier. Vi var i byen at handle, blandt andet i Tiger-butikken, hvor pigerne fik lov at købe en ting for en 10er. Vi var i Cloostårnet og se ud over byen og gik ned ad alle trapperne. Vi var ude at se Solles hest, og Kamille fik lov at sidde på den. Om aftenen spillede vi spil og fik pandekager med is og Nutella.
Søndag kørte vi ned til Horsens, hvor Gregers hentede ungerne. Vi spiste vores madpakke på vejen og fik en is.
Mere skete der ikke.

Nutella
Jeg havde en pragtfuld weekend, og Gregers skrev bagefter, at pigerne var trætte og glade efter at have oplevet en masse. Og så har vi endda Nutella i overskud. En lille smule.


søndag den 17. juni 2012

Til Løkke Vestager

Flot, Vestager
Til lykke, Margrethe Vestager, med det fine stød, du fik sat ind imod Venstre. Her til formiddag henvendte du dig til medierne for at fortælle, at Venstres udspil til skatteforhandlingerne ikke var realistisk.
Det gav store overskrifter, og du blev tophistorie i flere timer. Flot.

Flot, Løkke
Til lykke, Lars Løkke med det fine stød, du fik sat ind imod regeringen. Her til eftermiddag henvendte du dig til medierne for at fortælle, at regeringen har smidt Venstre ud af skatteforhandlingerne.
Det gav store overskrifter, og du blev tophistorie i flere timer. Flot.

Forresten
I har begge to argumenteret for, at det var meget vigtigt at få vedtaget en skattereform, hvor folk i arbejde slipper billigere. På mig virker det som om, det nu er ligegyldigt. Det vigtiste for jer ser ud til at være at kritisere modparten.

Men det er nok bare mig.

tirsdag den 12. juni 2012

1 kamp skulle der til

Det er ikke usandsynligt, at Danmark taber alle tre kampe ved EM, og det vil slet ikke være en skuffelse. Sådan var min og mange andres forventninger til EM i fodbold. På bare 90 minutter i lørdags blev det totalt forandret. Sammen med et par mio. andre danskere er jeg nu helt ramt af fodboldfeber. Jeg kan allerede nu se Danmark i kvartfinalen, hvor vi kan være heldige at møde Tjekkiet eller Polen. Så er vi måske i semifinalen, og der fra kan alting ske. Fantastisk. Men hvad er der lige sket? Danmark var dødheldige mod hollænderne. De spillede os ud af banen i store dele af kampen, og vi havde højst et par angreb, der lugtede af lidt. Men de organge skød over og forbi mål, mens Krohn-Dehli ekspederede bolden mellem benene på den stakkels målmand. Så var Danmark ramt af fodboldfeber. Her tre dage efter er vi stadig i paradis, og vi synes stadig, at VORES landshold er uovervindeligt. Først onsdag aften kommer vi igen i tanke om, at meget få af vores spillere ville kunne blive udtaget til Portugals landshold, hvis de var portugisere. Det er en samling stjerner, vi møder i den kamp, og det danske landshold har tabt til Portugal 7 gange ud af 12 og kun vundet 3 gange. Den ene gang var den afgørende kamp i VM-kvalifikationen i 2009, hvor vi tudeheldige med at vinde 2-3 i Lissabon. Der brugte vi 20 års heldkvote mod Ronaldo & co. Det forhindrer ikke mig og mange andre danske tosser i at tro på endnu en sejr eller i det mindste uafgjort til Danmark. Men jeg håber, at danskernes urealistiske forestillinger om landsholdets muligheder ikke har forplantet sig til holdet. Hvis de inderst inde tror, de har vundet kampen, så går det helt galt. De skal se Portugal som en lige så svær modstander som Holland. De skal gøre alt for at stække de lynfarlige angribere, og de skal være utroligt skarpe, hver gang den mindste chance byder sig. Hvis de kan det, hvis de igen rammer en god dag, og hvis Portugals stjerner undervejs mister modet - så har vi en chance for at skabe en ny sensation. Held - vil mange sikkert råbe bagefter. Og det vil de også have ret i. Det minder mig om en gammel historie om golfstjernen Jack Nicklaus. Han havde vundet en stor turnering efter på mirakuløs vis at have slået bolden i hul på 75 meters afstand på allersidste hul. En ældre dame kom hen og ønskede ham til lykke, og spurgte om han ikke ville indrømme, at han havde været heldig. - Jo, svarede Nicklaus. Men ved du hvad, jeg har fundet ud af? Jo mere, jeg øver mig, jo mere heldig er jeg.

lørdag den 9. juni 2012

Lad os alle spare

                                             Butikkerne i Berlin har åbent 2. pinsedag

Danmark er i krise. Staten har et underskud på næsten 100 mia. kr., så regeringen lægger op til en stram spareplan. Her må alle lide ofre, ung som gammel, rig som fattig. Vi skal spænde livremmen ind og tage fat om nældens rod. Ingen køer er hellige for at løse denne helt nødvendige opgave for Danmark.

Det går jeg ind for.

Skattelettelse til mig
Regeringen foreslår som det første, at jeg får en skattelettelse. God idé. Jeg kunne godt bruge nogle flere penge, og vi ved, at skattelettelser sætter gang i omsætningen. Det kunne være rigtig fedt, hvis det kunne vedtages inden sommerferien, så vi kunne få pengene her i august - september, for vi har talt om at tage på et krydstogt i Caribien i efterårsferien. Det skulle der nok være tid til, hvis vi lige snupper et par ekstra fridage.

London og Berlin
Skrev jeg fridage? Ja, der har været noget snak om at afskaffe Store Bededag og 2. pinsedag. Det er heldigvis taget af bordet. Jeg ved ikke, hvem der hitter på sådan noget, men vedkommende har åbenbart ikke fattet, at det er ekstra godt at holde fri på dage, hvor de arbejder i andre lande. Alle butikkerne i London og Berlin holder åbent Store Bededag og 2. pinsedag, så det var vist ikke helt gennemtænkt.

Boligejerne
Det samme gælder det med rentefradraget, som de vil gøre mindre. Det er jo decideret uretfærdigt. Vi ved, at boligejerne er de fattigste i Danmark, og det er os, der holder hjulene i gang. Prøv bare at tænke 4-5 år tilbage.. Hvem var det, der bestilte nye køkkener og badeværelser, så håndværkerne kunne få noget at lave? Skal vi så straffes for det?

Vi risikerer at skulle gå fra spa og hjem, og hvordan får man plads til 7 fladskærme i en 3-værelses lejlighed? Nej, det er vist en ommer.

Bedre konkurrenceevne - nu!
Men vi skal spare, og der skal skæres hårdt. Det er helt nødvendigt for at sikre Danmarks konkurrenceevne. Det går jeg helt klart ind for, og det kan kun gå for langsomt. Nu ved jeg ikke, hvad Corydon & co skal lave i dag, men det med konkurrenceevnen må de meget gerne få fikset inden kampen mod Holland i aften.

mandag den 4. juni 2012

Sig efter mig: Jeg begik en fejl

Her får du kommunikationsrådgivning, som normalt koster flere tusinde kr. i timen, hvis rådgiveren er tilstrækkeligt kendt.
Hvis din organisation eller virksomhed er i krise på grund af en aktuel sag, skal du skynde dig at indrømme, at du har begået en fejl. Det var det råd. Send venligst et par tusinde kr.
Aaahr, hva? Kan det være så meget værd, sådan et banalt råd?

Helle og Villy benægter alt
Se på Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal. De benægter hårdnakket at have begået løftebrud. De lader simpelthen som om, de ikke hører ordet, og så fortæller de, hvor fortræffelige deres nye planer er.
Sprogligt set har de vel heller ikke begået løftebrud. De lovede ikke at gennemføre en masse ting før valget - men at arbejde for det.
Men sådan som en hel befolkning oplever det, så talte S og SF for én politik før valget og gennemfører en anden nu. Det kan der være mange gode forklaringer på, men det mest irriterende er, at de to ledere ikke vil indrømme det. Det, som alle kan se. Det, som alle taler om, og det som alle spørger om. Det vil de ikke se i øjnene.

Svært for toppolitikere
Det er utroværdigt. Men det er åbenbart svært, når man er kravlet helt til tops på den politiske rangstige at indrømme en fejl. Eller en forkert bedømmelse. Eller bare at få sig til at anerkende kritik.
Lars Løkke begik jo ikke fejl, da han bevilgede overbetaling til privatsygehusene eller røg smøger på Sundhedsministeriets regning. Thor Pedersen sagde jo heller ikke noget forkert, da han kort før finanskrisen sagde: Hvis det her fortsætter, kan vi købe hele Verden. Og Anders Fogh gjorde ikke noget som helst forkert, da han førte Danmark i krig i Irak. Og Søren Gade ogsåvidereogsåvidere.
Så kom ikke her.

Indlysende sandhed
Men selv om det er en konvention på Christiansborg, at toppolitikere aldrig laver fejl, så er det jo ikke rigtigt. Alle laver fejl. Alle lover noget, som det siden viser sig, at de ikke kan holde. Det er jo det spændende ved at være menneske - at vi ikke, hvad fremtiden bringer. Det, som i dag er en indlysende sandhed, var ikke til at forudse for et år siden. Derfor er der kun ét alternativ til at lave fejl, og det er ikke at lave noget som helst.
Dem, der forsøger at fremstå som ufejlbarlige, virker utroværdige. Jo længere tid, det står på, jo værre er skaden.

Erkend, nu
Derfor er der ingen vej uden om for Helle og Villy. Erkend over for vælgerne, at I ikke har gjort det, I stillede os i udsigt. Erkend, at I har taget fejl og er blevet klogere. Påtag jer ansvaret for befolkningens manglende tillid. Så vil vi gerne lytte til alle jeres forklaringer.
Skal vi sige 3500 kr? De går ubeskåret til Betalingsringen.


fredag den 1. juni 2012

Kunsten at administrere en pose slik

                                          Det er denne mund, der giver problemer

Jeg sidder i bilen på vej hjem fra Fyn. Det er sidst på eftermiddagen, og jeg har lige ringet hjem og aftalt, at jeg selv sørger for aftensmad.
Det bliver i 10 tilfælde ud af 10 en sandwich hos Monarch. Der er 2 x3 varianter. Sandwichen kan være med paté eller med laks, og jeg kan købe den på rasteplads Kildebjerg, Skærup eller Ejer Bavnehøj.

Tjekker udbuddet
Jeg kører ind til Kildebjerg for at tanke kaffe i mit truckerkrus. Det er for tidligt med sandwich, men jeg runder lige butikken for at orientere mig om udbuddet. Det er kendt stof, og ender gerne med en muffin til kaffen. Men nogle gange har jeg lige fået kage om eftermiddagen, og så kan man jo tjekke hylderne med slik. En lille pose Altheabolsjer vil sådan set være meget hyggeligt til kaffen, når man sidder der alene i bilen.
Så er det jeg  for 117. gang opdager, at de ikke handler med små poser i motorvejskiosker. Der er kun de store til 25-30 kr. - og så selvfølgelig to på tilbud med 5 kroners ligegyldig rabat.

Piratos - den ægte vare
Så jeg skal ikke have noget. Jeg risikerer jo bare, at jeg kommer til at spise hele posen. Standhaftigt går jeg videre, indtil jeg opdager en meget insisterende pose store Piratos. Kinderne trækker sig sammen og mundvandet smager allerede af den stærke lakrids.
Posen er så modbydeligt stor, at jeg ikke risikerer at komme til at spise dem allesammen på denne køretur. Det er faktisk også længe siden, jeg har fået Piratos. Jeg fik en ækel pose Jeans saltlakrids for et stykke tid siden, men det er jo slet ikke det samme. Piratos er den ægte vare.

Rolig nu
Så den køber jeg og åbner posen, inden jeg starter bilen. Rolig nu. Jeg har jo aftalt med mig selv, at det bare er en lille lækkerbisken til kaffen, så jeg sutter tålmodigt på den salte sorte sag. Jeg koncentrerer mig om den dejlige Piratos. Til slut er den så tynd, at den klæber sig fast til ganen, så jeg må tygge den og sluge den.
Det gik jo fint. Jeg kan godt være disciplineret, så jeg lirker forsigtigt endnu en Piratos op af posen. Mmmm. Efter lidt sutten kommer jeg godt nok til at tygge den, og så er den pludselig væk. Jeg napper én til, men der sker det samme, og så endnu én og lige én til. Hov, der var to. De hang sammen. Det gjorde de næste søreme også og bagefter er der tre oven på hinanden. Man kan ikke både køre bil og sidde og fumle med lakridser. Det er alt for farligt, så ind med dem.

I handskerummet
Nu er min mund ved at være opløst af den stærke lakridspåvirkning, så jeg træffer den modige beslutning at lægge posen i handskerummet. Inden jeg lukker posen tager jeg selvfølgelig lige et par stykker - tre, fire-fem, sådan cirka. Jeg vil lægge et lille lager på sædet, men det går ikke. Så glider en af dem nok ned og smelter senere, så de ryger ind i munden allesammen. Jeg håber ikke, nogen ringer lige nu, for jeg har hele madskuffen fyldt med det forbandede lakrids.
Godt, jeg har gemt posen i handskerummet, for det er simpelthen for meget det her. Puha, nu skal de bare ned, de fordømte Piratos. Det lykkes mig at sluge dem uden at de sætter sig fast i halshullet og jeg tager et par store slurke kaffe for at rense munden.
Træls, at jeg sådan grovæder. Det er pinligt. Nej, jeg må kunne spise én Piratos ordentligt. Frem med posen fra gemmestedet og én fin lakrids ind i munden. Kun sutte. Sådan, dygtig dreng.
Nu kan du så gå op i forrige afsnit og læse, hvad der videre sker, for historien gentager sig. Efter den ene spiser jeg flere og flere hurtigere og hurtigere, indtil jeg rødmende gemmer den slunkne pose i handskerummet. Jeg overvejer at kaste den om bag i bilen, men måske flyver lakridserne ud, så jeg besinder mig.

Jeg gør det aldrig mere
Da jeg når til Ejer Bavnehøj er posen tom, og jeg har en sær rumlen i maven og føler en ubehagelig prikken i hele ansigtet. Jeg skynder mig ind og køber sandwichen. Nu er det ligegyldigt, om den er med paté eller laks. Alt smager af Piratos.
Jeg gør det aldrig mere. Aldrig.
Men det kan da godt være, jeg får lyst til en lille pose Skolekridt, Draculabolsjer, Flødetabletter eller Guldkarameller. Det er så hyggeligt til en kop kaffe.