tirsdag den 24. februar 2009

Skattespin

Regeringens vigtigste opgave er at sørge for, at regeringen overlever næste valg.
Derfor skal vi have en skattereform, som regeringen dels kan samle flertal for, og som regeringen dernæst kan bruge til at beskylde oppositionen for at være sur, dum eller uambitiøs.
Skattereformens indhold? Det kommer i anden række. Jeg har tidligere nævnt, at der er langt større problemer her i samfundet end at flytte nogle skattepenge mellem os rige danskere.
Det er helt ligegyldigt, for de kan ikke udnyttes i det taktiske spil. Så Danmark kommer fortsat ikke i front på miljøområdet og på vedvarende energi. Så vi får fortsat ikke udviklet de nye uddannelser, som kan sikre fremtidens velfærdssamfund.
Pyt med det. De rigeste skal betale meget mindre i skat. De almindelige indkomster skal betale lidt mindre, og pengene kommer fra statskassens underskud. Ingen mister noget. Der var godt nok lagt op til, at boligejere og studerende skulle have lidt mindre subsidier, men så protesterede de - så det blev aflyst.
Nu er kagen klappet og sat i ovnen. Socialdemokraterne og SF kan skrive under på side 2 og blive til grin eller de kan komme til de sædvanlige skinforhandlingerne og blive beskyldt for at være uansvarlige, når de går igen.
Resultatet er kendt på forhånd. Det står i drejebogen. Regeringen og Dansk Folkeparti indgår forlig, og hele diskussionen kommer til at handle om det politiske spil. Så kommer Mogensen og Larsen og Pittelkow og Engell på banen med alle deres lange forklaringer og kåring af tabere og vindere.
Aaahr. Det er trættende og trivielt.
Lad os få det overstået. Lad os få nogle politikere på banen, som interesserer sig for indholdet, for danskernes reelle problemer og for vores dejlige samfunds fremtid. Lad os få nogle folk med ambitioner på fællesskabets vegne. Nogle folk med holdninger. Nogle politikere, der siger hvad de mener og kæmper for det i stedet for at sige, hvad meningsmålinger og skjulte rådgivere analyserer sig frem til.
Politik er hverken en sportsgren eller et skuespil.

lørdag den 21. februar 2009

Lad os få nogle problemer

Konsulenter og ledere har i de seneste år vænnet sig til aldrig at skubbe ordet "problemer" ud over deres læber. Det er blevet dårlig tone. I stedet skal man sige udfordringer.
Sikke noget fis.
Jeg forstår godt hensigten - nemlig at udtrykke sig positivt i stedet for negativt. Eller at udtrykke sig konstruktivt, som det også hedder i den verden.
Problemet (!) er bare, at et problem stadig er et problem, selv om man kalder det en udfordring. Det kan være en udfordring eller ligefrem en spændende opgave at løse problemet.
Men det bliver ikke nemmere eller sjovere af at forsøge at bilde sig selv ind, at det ikke er et problem. En spade kan også kaldes for et graveaggregat - men det er stadig en spade.
Rent sprogligt er problem en meget præcis betegnelse. I Den Danske Ordbog har jeg sakset denne fine ordforklaring:
● væsentligt, uafklaret anliggende som man bør forholde sig til ved hjælp af analyse eller tankevirksomhed
● vanskelighed som skyldes bestemte omstændigheder, og som det kræver en velovervejet og målrettet indsats at overvinde
For mig er det ikke kun en sproglig irritation. Det første og vigtigste trin på vejen mod at løse et problem er at erkende det. Det gælder for eksempel et alkoholproblem. Det kan alkoholikeren kun løse ved at erkende det.
Næste trin er at skille problemet ad. Hvad består det af? Når først, du har fundet ud af det, kan du som regel løse problemet.
Det er ingen skam at have et problem og at prøve at løse det. Og det bliver helt sikkert ikke løst ved at blive pakket ind i sprogligt omsvøb og kaldt udfordring eller opgave.
Lad os få nogle flere problemer, gerne af den udfordrende slags.

torsdag den 19. februar 2009

Google finder det hele

To ægtepar i Sønderjylland er begyndt at spille bridge og mangler et sæt meldekasser. Det koster 350 kr., så det er værd at undersøge, om man kan få det billigere et eller andet sted. En af de kortglade sætter sig til computeren og skriver meldekasse i Googlefeltet.
Så dukker en artikel op fra min blog, skrevet den 9. januar 2008. Her fortæller jeg begejstret, at jeg har vundet et sæt meldekasser i en quiz på bridgeforbundets hjemmeside. Det fremgår af artiklen, at jeg har et sæt i forvejen, som jeg faktisk aldrig bruger.
Aha, tænker vor googlende bridgespiller. Han finder mit telefonnummer på nettet, og så har jeg pludselig en venlig sønderjyde i røret. Han spørger, om jeg vil sælge et af mine to sæt meldekasser. Det er ikke lige det, man forventer, når telefonen ringer en fredelig onsdag formiddag i vinterferien.
Nu er det så aftalt. Han får tilsendt min præmie og overfører 150 kr. til min konto. Han bliver glad for at gøre et godt køb. Jeg bliver glad for at få 150 kr. og for at gøre andre mennesker glade.
Det hedder vist vind-vind, og det kan vi takke Google for. Jeg synes stadig, det er lidt surrealistisk, at den sønderjyske bridgespillers ønske om billige meldekasser sådan rent elektronisk kan kobles til mig oppe i Frederikshavn på grund af et lille muntert indlæg på min blog.
Jeg har hørt, at man kan tjene penge på sin blog. Det er hermed bevist - helt uden bannere og andre finurligheder.

PS. Modtageren ringede i dag og meddelte, at 1 af meldekasserne var defekt, så han vil ikke betale for min præmie. Men alligevel!

søndag den 15. februar 2009

Sprogflop på P1

Det ugentlige sprogmagasin på P1 er kommet i nye klæder her i 2009. Den nye vært er gået radikalt til værks, og såre velfortjent har han fået det meste af lytterskaren på nakken.
Premieren var tæt på at være uudholdelig. Hverken værten eller hans interviewofre fik lov at sige to sætninger i træk. Der skulle hele tiden musik eller et lydklip ind.
Protesterne væltede ind, og der kom lidt færre klip i de kommende udgaver - men stadig uudholdeligt mange. Til gengæld bevægede emnerne sig længere og længere væk fra det sproglige og mere hen imod samfundsforhold og politik.
Topmålet af pinlig tidsspilde indfandt sig i denne uges program, som stort set ikke handlede om sprog. Her var emnet det nye programs krise og værtens problemer. Det var en usammenhængende, umorsom reportage, og den havde ingen som helst relevans. Jeg holdt ud til slutningen og fik at vide, at studieværten nu vil lave programmet om igen.
Her er et godt råd: Fokuser på indholdet. Det er sådan set varemærket for P1.
P1 har en række andre specialmagasiner:
Mennesker og medier - handler om medier.
Alletiders Historie - handler om historie
Harddisken - handler om ny teknologi
P1 Business - handler om erhvervsforhold
Klilma og miljø - handler om klima og miljø
Coaching på P1 - handler om coaching.
Hvad mon et sprogmagasin så skal handle om? Krig og fred? Studieværtens børn? Nej vel. Det skal handle om sprog.
På P1 er indhold vigtigere end form. Det behøver ikke at være kedeligt, og der må gerne være lydklip, jingler og musik. Men P1 er og bliver taleradio, som fordyber sig i nogle emner.
De mange protesterende er ikke sure, gamle mænd, som er imod enhver forandring. I de seneste år har vi vemodigt vinket farvel til mange gode P1 programmer og glædet os over, at de blev erstattet af nye med andre kvaliteter. Besøgstid og Kulturkontoret er 2 rigtig gode fornyelser.
Sprogprogrammet må også gerne skifte vært og form og tage nye emner op. Men det skal altså være et sprogprogram.
Jeg giver det en ny chance på fredag, og så sætter jeg min lid til, at P1s ledelse følger lige så kritisk med som lytterne.

onsdag den 11. februar 2009

Khader på glatis

DR2 viste i aften den stærkt underholdende film om Ny Alliances fødsel og spektakulære fald.
Det var dokumentar, men det betyder ikke, at filmen præsenterer den entydige sandhed om Ny Alliance. Christoffer Guldbrandsen har valgt tusindvis af klip fra. Det er hans valg, at vi skulle se partiets første spindoktor Rasmus Jøhnsson udtale sig fornuftigt, mens afløseren Ulla Østergaard kiggede væk, tændte en cigaret eller talte i mobil på de fleste klip.
Men til sagen. Hvorfor blev Ny Alliance en tordnende fiasko, når der rent politisk var behov for partiet?
Det korte svar er, at Naser Khader var uegnet som partileder. Det er der ingen grund til jokke mere rundt i. Khader har selv sagt det offentligt, og det blev dokumenteret i tv-filmen. Den bekræftede mit indtryk af Khader som en rigtig sød og rar mand uden disciplin og lederegenskaber. Det var synd for partiet, at han var den oplagte kransekagefigur, for han magtede det ikke.
På det praktiske plan var det 2 fatale beslutninger, der kostede Ny Alliance muligheden for afgørende politisk indflydelse. Helt op til 2 uger før valget stod partiet til at få 15 mandater, men så kom de to kapitalbrølere.
Den værste var den politiske: Slingrekursen om Ny Alliances statsministerkandidat. Fra august til november var beskeden klar: I en dronningerunde ville Ny Alliance pege på Anders Fogh Rasmussen. Hvis han ikke kun samle en regering med et bredt grundlag, ville partiet pege på Helle Thorning-Schmidt.
Af ukendte årsager forlod Ny Alliance den strategi mod slutningen af valgkampen, og det blev fatalt. Naser Khader blev ristet af Reimer Bo i DRs afsluttende partilederrunde, og til slut vidste hverken Ny Alliance eller vælgerne, hvad de i grunden mente. PUHA.
Oven i kom så sagen mellem Se&Hør og Naser Khader. Smudsbladet skrev, at partilederen havde fået udført sort arbejde derhjemme. Ulla Østergaard og Naser Khader blev tilsyneladende enige om at forfølge den oplagte tabervej i den sag: Konfrontation med Se&Hør. De gik i offensiven, og opnåede det forventede resultat - fokus på den kulørte historie og ikke på det politiske indhold. Dumt, dumt, dumt.
Nu fremgik det ikke glasklart af filmen, at Ulla Østergaard havde rådet Khader til at gå til modangreb på Se&Hør. Hvis hun havde, var det en begynderfejl af de pinlige. Man behøver altså ikke at kende medieverdenen indefra for at vide, hvad sådan et modangreb sætter i gang. Hele pressen kaster sig over historien og begynder at lede efter andre vinkler og andre ubehagelige historier om Naser Khader.
Det skulle rådgiveren have skåret ud i genbrugspap på et fællesmøde, hvor Khader og de øvrige partistiftere sammen kunne træffe beslutningen om deres strategi i sagen.
Det var altså to elementære fejl, som til sammen førte til, at partiet dumpede ned på 5 mandater. Havde Ny Alliance fået 10 eller 12 pladser i Folketinget, havde vi måske haft en anden regering eller regeringen havde ført en anden politik i dag.
Så det var ikke bare en tragedie for Ny Alliance - det var også meget uheldigt for Danmark, at Khader & co. i den grad jokkede rundt i spinaten, da de fik deres livs chance til at gøre en forskel.

fredag den 6. februar 2009

Lærestykke fra Danske Bank

Tallene var chokerende ringe, men kommunikationsindsatsen var helt i top, da Danske Bank i går offentliggjorde sit årsregnskab for 2008.
Peter Straarup og hans folk vidste, at de stod med dagens store historie i de danske nyhedsmedier. Den ville trække store overskrifter med barske tillægsord. Det bryder pæne bankfolk sig ikke om.
Men Danske Bank greb opgaven yderst professionelt an. Råd nummer 1 i den situation er: Sig sandheden.
Det føler jeg mig helt overbevist om, at Danske Bank gjorde. Den ordførende direktør gjorde intet forsøg på at feje noget ind under gulvtæppet, og der var ingen krampagtige forsøg på at fremstille Danske Bank i et bedre lys end andre.
Straarup erkendte, at det var et dårligt regnskab, og han forsøgte ikke engang at love, at det bliver bedre i 2009. Det er troværdigt, og det er netop troværdighed, banken skal leve af. Både i forhold til kunder, aktionærer og andre samarbejdspartnere.
Offentliggørelsen skete på et pressemøde og samtidig lå det hele ude på en særlig hjemmeside. Her kom der videoklip fra pressemødet og løbende opdateringer om markedets reaktioner. Flot, gennemtænkt formidling, som sender et meget positivt signal til aktionærer og til pressen.
Straarup selv var disponibel for journalisterne dagen igennem, og gjorde det glimrende i Jersild Live efter tv-avisen. Selv det penible spørgsmål om hans egen årsløn på 7,1 mio. kr. svarede han troværdigt på uden at blive fornærmet.
Lærestykket fra Danske Bank handler ikke kun om pressehåndtering. Så vidt jeg kan bedømme har ledelsen tænkt en samlet kommunikationsindsats igennem over for medarbejdere, kunder, aktionærer, presse og det omgivende samfund.
Det kaldes for strategisk kommunikation, og det er oplagt at bruge, når man har en så afgørende sag som et dårligt regnskab er for Danske Bank. Men det er lige så oplagt i enhver anden strategisk sag for en virksomhed. Hvis strategien skal omsættes til virkelighed, skal folk kende til den og forstå baggrunden for den. Ellers løber de i hver sin retning og arbejder ikke for strategien. Det kan vælte hele strategien.
Eksemplerne på manglende strategisk kommunikation står i kø. Derfor er det værd at hejse flaget, når de gode undtagelser dukker op. For Danske Banks vedkommende er det første betingelse for at arbejde sig ud af krisen.

torsdag den 5. februar 2009

Tak for kaffe, Chris

Sundhedsgruppen i Tankegang havde købt 30 billetter til et foredrag med Chris McDonald tirsdag, og det måtte vi naturligvis til.
Sikke en energi - sikke et humør - sikke en oplevelse for os ca. 300 passive tilhørere i Maskinhallen i Frederikshavn.
Sundhedsguruen med det fedtholdige efternavn gav os opskriften på lykke og et langt og sundt liv. Den består af fire ingredienser, som hver især er lige vigtige:
Humør - kost - træning - søvn.
Chris McDonald brugte mest tid på det med humøret. Grin og positiv tænkning virker ikke kun i situationen - det har også langtidseffekt på din psyke og din fysik. En god latter aktiverer kroppens egen medicin, forklarede McDonald.
Træning - har vi hørt om før, og her fik vi en halvstor tur med udgangspunkt i hjernen. Regelmæssig træning er ren gødning til hjernen, så den af sig selv producerer og aktiverer nye hjerneceller i stedet for dem, der nedbrydes og dør.
Afsnittet om søvn var overraskende for de fleste. Chris McDonald fortalte, at langt, langt de fleste voksne reelt har behov for 7,5 - 8,5 timers søvn hver nat. Får vi ikke det, svækker vi vores immunforsvar.
Og det skal være ordentlig søvn. Her begyndte han pludselig at snakke om kaffe. Drikker man 7-8 kopper hver dag, falder man aldrig i den dybe søvn. Koffeinen i kroppen forhindrer det simpelthen. Mængden af koffein i din uskyldige krop halveres på 8 timer, så det er slet ikke nok at stoppe kaffedrikningen ud på eftermiddagen.
Uha, den sved.
Morgenkaffen vil jeg ikke undvære, men jeg satte omgående et lille forsøg i værk med at begrænse mit kaffeforbrug resten af dagen. Det var hårdt. 2 krusfuld kedelig te rakte længe på arbejdet og om aftenen gled 1 krus kogte blade ned.
Jeg sov fint i nat, men jeg må indrømme, at jeg har nydt kaffen ekstra meget i dag. Nu prøver jeg at være disciplineret i et lille stykke tid, og så vil jeg meget kritisk vurdere, hvor min personlige balance går mellem kaffe, livskvalitet og søvnkvalitet.
Jeg vil gerne være sund(ere), og jeg tror på Chris McDonald. Men jeg vil altså også gerne have en kop dampende varm kaffe, når jeg har lyst til det.