Velkommen debat om vores spildevand

290 millioner liter urenset spildevand, som skulle være lukket ud i Øresund har skabt en kæmpemæssig og meget velkommen debat om rensning af vores spildevand.
Tankegangs kunder, de gode kommunale spildevandsfolk, følger måbende medieomtalen. De kan jo sætte tallene ind i en sammenhæng og kan se, at den planlagte udledníng i sig selv ikke var spor alvorlig. Den vil ikke gøre fra eller til for havmiljøet i Øresund.

Kompliceret og vigtigt
Det betyder ikke, at sagen er ligegyldig. Tværtimod. Hvor populistisk debatten end er, er den med til at sætte fokus på nogle ret komplicerede men meget vigtig problemstillinger.
1. Renset spildevand er ikke totalt rent vand. Det indeholder fosfor, kvælstof, spor af kemiske stoffer, mikroplast og andet godt.
2. Der er situationer, hvor det er nødvendigt at lede urenset spildevand ud. Først og fremmest ved voldsomme regnskyl.
3. Selv om vi renser og renser og renser, vil udledning fra landbrug og anden menneskelig aktivitet stadig være med til at føre uønskede stoffer ud i havet.

Effektive dansk teknologi
Jeg kan love, at de gode folk på renseanlæggene kun har ét ønske: at rense vandet så effektivt som muligt. De går virkelig op i det, og sammen med en række meget stærke danske virksomheder arbejder de løbende på at forbedre hvert et lillebitte trin i processen. Danmark er blandt de førende lande i verden på dette felt, og det høje ambitionsniveau hos spildevandsfolkene skaber grundlaget for en god eksport af know-how til andre lande.

God rensning er ikke nok
Men et godt renseanlæg gør det ikke alene. Vandet skal fra vores huse, virksomheder og institutioner og hen til renseanlægget. Gennem kloakkerne.
Når det vælter ned med vand fra oven, løber det ned i kloakkerne, som ikke kan holde til trykket. Derfor har forsyningerne udpeget steder, hvor vandet kan løbe over på nogenlunde kontrolleret vis. Det er typisk ved åer, der kan klare meget ekstra vand. Dette vand er ikke renset, men det er heller ikke stinkende kloakvand. Det meste er faktisk regnvand.

Regnvand og spildevand i hvert sit rør
En del af dette problem kan løses ved at skille regnvand og kloakvand ad i hvert sit rør. Det arbejder kommunerne på højtryk med i disse år, men inde i de gamle byer er det mere end almindeligt besværligt og meget dyrt, både for forsyningsselskabet og for grundejerne.
Den moderne løsning ved nybyggeri er at stille krav om, at husejerne skal håndtere regnvand på egen grund. Det kan lade sig gøre rigtig mange steder.

Højt grundvand
Og så er der en del steder i landet, hvor grundvandet står foruroligende højt og trænger ind i kloakrørene. Det er med til at fylde rørene og gøre det nødvendigt at udlede urenset spildevand blandet med regnvand og grundvand ved kraftige regnskyl.
Hvadbehar? Er kloakrørene utætte? Skal de så ikke skiftes? Det er dyrt, og den meget billigere løsning er strømpeforing, men de steder, hvor der er højt grundvand, vil det jo bare give endnu større problemer, for så vil grundvandet skabe oversvømmelser, når det ikke kan løbe i kloakken.

Læs din kommunes spildevandsplan
Alle disse problemer og mange til, arbejder kommuner og forsyninger med hver dag. Hvis du slår op i din kommunes spildevandsplan, vil du se en lang række projekter, som skal sættes i værk for at sikre bedst mulig rensning af spildevandet fra dit område.
Den perfekte løsning findes ikke, og det kan sagtens gøres endnu bedre end i dag. Det bliver så også tilsvarende dyrere. Så når du har stillet alle dine rimelige krav til rensning af spildevand, skal du lige huske, at du også skal betale for det.
Og så er havet ikke rent. For det bliver forurenet fra mange andre kilder. Her er dansk spildevand et lillebitte problem.

Nu skal alle sortere det samme

 Lea Wermelin og Dan Jørgensen
ved dagens pressemøde i Sydhavn Genbrugscenter

Vi kom sent hjem fra børnefødselsdag søndag, så jeg gik først i seng ved 23-tiden. Der dukkede der en mail op fra Miljø- og Fødevareministeriet med invitation til pressemøde om regeringens ambitiøse plan for fremtidens affaldssortering.
På stedet besluttede jeg mig for at være med, da TV2 samtidig kunne fortælle, at det handlede om en meget omfattende plan: Alle skal sortere 10 affaldstyper fra - både derhjemme, på arbejdspladsen og i sommerhuset.

Stor opgave venter
Så jeg stod tidligt op og kørte østover. Jeg synes, det var lidt historisk, og der venter i hvert fald en stor opgave for kommuner og affaldsselskaber. Regeringen giver dem et år til at have den nye indsamling på plads.
De 10 fraktioner er:
Madaffald og restaffald.
Papir, pap, kartoner og plast
Glas og metal
Tekstiler
Farligt affald
Jeg skriver det på den måde, fordi det meget vel kan blive styrende for beholdervalg. Madaffald og restaffald i en beholder. Papir, pap, kartoner og plast i en anden. Glas og metal i en tredje, tekstiler i en sæk og farligt affald i en kasse for sig selv.

Mælke- og juicekartoner
Der er et par store nyheder. Rigtig mange danskere er irriterede over, at mælke- og juicekartoner i dag kommer i skraldespanden. Det gør de, fordi de er lavet af flere slags materiale, der er svære at skille ad, og fordi de kan indeholde gammel mælk eller juice, som kan ødelægge andet materiale. Hvordan det rent praktisk skal sorteres, skal Miljøstyrelsen nu i gang med at arbejde med. Vi må håbe, det går stærkt - men jeg tvivler.

Tekstiler
Tekstiler har vi masser af, og vi vil meget gerne aflevere dem til genbrug. Hellere det end til en lidt tvivlsom organisation, hvis behandling af tøjet og hvis økonomi, vi ikke helt kan overskue. Problemet er, at markedet for genbrugstøj allerede er totalt oversvømmet, så en stor del af det, vi afleverer ikke bliver brugt igen.

Plast - verdens mindste overraskelse
At alle kommuner nu skal indsamle plast er nok verdens mindste overraskelse. Miljøbevidste danskere har skreget på det i flere år. Her venter en meget svær opgave, nemlig at sikre, at vores sorterede plast rent faktisk bliver brugt til at producere nyt plast. Regeringens mål er, at 80% af vores plast kan genanvendes i 2030. I dag er det 20%. 
Her er jeg optimist. Der er lang tid til 2030, og når først der kommer en masse plast ind, og der er et marked for det, skal der nok blive udviklet fine løsninger. Rundt omkring i landet er kommuner og private virksomheder godt i gang og med dagens udmelding kommer der endnu mere turbo på den udvikling.

Hvad koster det?
Så er der pengene. Hvad koster det? Det kan ingen svare på endnu, men der løber nogle hundrede kroner på det årlige renovationsgebyr. Dertil kommer en spændende diskussion, som Folketingets partier nu skal tage: Hvordan afvikler vi overflødige forbrændingsanlæg.
Klimaminister Dan Jørgensen kaldte det på dagens pressemøde for tudetosset at blive ved med at importere affald for at få anlæggene til at løbe rundt.
 - Vi går en ny vej nu. Vi skal holde op med at brænde noget af, som kan bruges, og det skal vi selvfølgelig heller ikke gøre med affald fra andre lande, lød hans ræsonnement, som jeg er helt enig i.


Stærke pyromaner
Men det bliver svært. Pyromanerne i affaldsbranchen er stærke. De har investeret mange mio. kr. i moderne anlæg, som på meget effektiv vis kan omdanne skrald til varme og el uden at forurene omgivelserne. Jeg håber, at denne del af diskussionen ikke tager al opmærksomheden, for det vigtige er, at vi nu alle sammen kommer til at sortere endnu mere fra.
Og at vi producerer mindre affald, både mad, tøj og emballage.