Folkemødet - udmattende sjovt

 

Hvert år på denne tid er jeg lidt mat i koderne.

For da er jeg lige kommet hjem fra Folkemødet. I år var jeg derovre for 10. gang.

 

Jeg beklager mig ikke. Det er ikke hårdt at være på Folkemødet. Det er hyggeligt, inspirerende og sjovt. Men det er en 3-4 lange dage med uregelmæssige måltider, skiftende sovesteder og en hulens masse transport.

 

Ren mavefornemmelse
Da jeg første gang tog derover, var det på en ren mavefornemmelse. Jeg mente helt bestemt, Folkemødet måtte være noget for mig. En masse dialog og debat om emner, som folk synes er vigtige. Et kæmpe engagement og et ordentligt skud demokratisk samtale. Dertil kom, at klima og miljø var det mest fremtrædende emne i programmet – og det er kun blevet mere markant.

 

De to første år var jeg tilskuer. Så satte jeg mig for, at Tankegang skulle have et telt på stedet. Vi havde ikke rigtigt råd, så vi nedlagde et trykt magasin til kunderne for i stedet at markedsføre os med et telt på Folkemødet.

 

Det var supersjovt, og vi havde en masse gode folk fra forsyninger og kommuner inden for teltdugen. Vi øvede os i at afvikle faglige og meningsfulde events med god inddragelse af publikum.

 

Energibyerne og ordstyreri
Siden fulgte nogle år med Energibyerne, og her spredte vi vigtige budskaber, udvidede Energibyernes netværk – og så fik Tankegang dækket sine omkostninger. Det kan jeg godt lide.

I de seneste år har jeg været ordstyrer for organisationer på Folkemødet og ellers tilbage i den oprindelige rolle som nysgerrig deltager.

 

Godt for Tankegang
Mavefornemmelsen for 10 år siden var rigtig. Takket være Folkemødet har Tankegang og jeg udviklet vores kompetencer med at tilrettelægge og afvikle processer, debatter og dialoger. Det har også givet os en fin position på klimaområdet, som i mellemtiden er blevet den helt dominerende dagsorden i kommunernes teknik- og miljøforvaltninger og hos forsyningsselskaber.

 

Folkemødet er min efteruddannelse
Den kunne vi muligvis have opnået ad andre veje. Men Tankegangs måde er, at vi gør det, vi synes er sjovt. Det øver vi os i og bliver bedre til. Og så ender det nogle gange med, at vi får succes med det. Hvis ikke – har vi haft det sjovt så længe.

 

I dag bruger jeg størstedelen af min beskedne arbejdstid på at være ordstyrer og lede processer. Det er rigtig sjovt, og nogle gange meget udfordrende. Folkemødet er min årlige efteruddannelse og optankning af viden og inspiration.

 

Samt en energiudladning.

Grøn omstilling er MIT ansvar

 

Jeg sorterer mit affald, vasker tøj om natten og har en elbil.

Så jeg er i gang med den grønne omstilling.

 

Jo. Eller jow, som det hedder på jysk.

Men i min skraldespand ligger en masse plastik.

I klædeskabet hænger rigtig meget tøj.

Og bilen kører over 20.000 km om året.

 

9 måneders overforbrug
Mit forbrug er en del af Danmarks overforbrug. Hvert år i slutningen af marts har vi brugt vores andel af jordens ressourcer. Resten af året overforbruger vi, og så starter vi forfra til nytår i et højere tempo.

 

Det er ikke regeringens og Folketingets eller kommunens skyld. Det er min og din og vores. Problemet bliver ikke fikset ved at opføre havvindmøller et sted, hvor vi knap kan se dem – undtagen når vi flyver.

 

Det bliver løst ved, at jeg og du gør noget andet i morgen end i dag. Ved at vi helt grundlæggende ændrer vaner. Ved at vi sætter os for at bruge færre af jordens ressourcer.

 

Her er et par eksempler.

 

2700 liter vand til en t-shirt
Der går 2700 liter vand til at producere en ganske almindelig bomulds t-shirt. På hele jordkloden bliver der hvert år produceret 62 mio. ton tøj. En foruroligende stor del af det bliver aldrig solgt. Og af det, vi køber, bliver ca. 20 pct. kun brugt få gange. Danskerne køber 35% mere nyt tøj end folk i resten af verden, og vores forbrug af nyt tøj er steget med 20% siden årtusindeskiftet.

 

Jeg havde det egentlig meget godt inden år 2000, så mon ikke jeg kan tåle at skrue 20% ned for mit indkøb af nyt tøj?

 

Ny brugt telefon er smart

Hver dansker smed i 2019 24,8 kilo elektronik ud. Også her ligger vi tårnhøjt over gennemsnittet. Jeg har en enkelt gammel iPhone hjemme i skuffen, og min nuværende model er fire sæsoner gammel. Det samme gælder min iPad, og vores enlige tv har snart 10 års fødselsdag.

Så jeg tror, jeg trækker lidt ned i statistikken. Lidt.

Produktion af en ny smartphone udleder 60-70 kilo CO2, afhængig af modellen. Jo længere tid, du beholder din telefon, jo færre ressourcer bruger du. Skifter du den gamle ud med en brugt, sparer du penge og ca. 78% af CO2 udledningen. Det har Solle gjort det for et års tid siden, og den genbrugte telefon fungerer upåklageligt.

 

6,35 pr. kilometer på cykel
Det sidste, jeg vil nævne, er transport. Du er måske træt af at høre om CO2, så vi tager den med penge i stedet for. Transportministeriet beregnede for et par år siden, at samfundet sparer 6,35 kr. pr. kilometer, du cykler i stedet for at køre bil.

Selv fører jeg en lille uvidenskabelig statistik ved en nærliggende bager. To års erfaring viser, at 9 ud af 10, som kører i bil til bageren, er overvægtige.

Op imod en tredjedel af de bilture, danskerne kører, er under 5 kilometer. Det er ikke kun til bageren. Det er til indkøb, til sport (!) og til at besøge venner. Det er meget sundere og billigere at cykle, gerne på en elcykel. Det burde være en lavthængende frugt at ændre vaner på netop dette punkt – men det går den stik modsatte retning. Færre og færre cykler. Flere tager bilen, også på de korte ture.

 

Det var bare eksempler. Du kender sikkert tusind andre små og store skruer, du kan dreje rundt for at bidrage til mindre overforbrug.

 

Det synes jeg, nogen skulle noget ved. Dig og mig 