tirsdag den 31. juli 2018

Penge er et alt for fattigt formål

Med jævne mellemrum hører og læser jeg den påstand, at private virksomheder kun har 1 formål: At tjene penge.
Det får lov at stå uimodsagt, og det irriterer mig. For det passer simpelthen ikke.
En virksomhed er til for at gøre noget godt for kunder og medarbejdere. Den er til for at dyrke den faglighed, som er virksomhedens grundlag.

Opgaven er drivkraften
Min drivkraft i Tankegang er at løse spændende opgaver sammen med kommunerne - og få dem til at lykkes. Min drivkraft er, at vi i Tankegang udvikler os til fremtidens krav fra kommunerne og bliver ved med at være en spændende og idérig virksomhed. Og min drivkraft er at bidrage til at gøre Danmark en lille smule grønnere og en lille smule mere åbent og demokratisk.

Vi skal have overskud
Penge og overskud er ikke ligegyldigt. Det er en simpel nødvendighed. Tankegang skal tjene penge, så vores virksomhed kan drives videre og kan udvikle sig. Vi skal tjene så mange penge, at vi har råd til at få underskud, når konjunkturerne går skævt eller vi er uheldige.
På samme måde er det med tømreren, automekanikeren, revisoren, landmanden, telefonselskabet og for Grundfos. De skal tjene penge for at kunne fortsætte og for at kunne udvikle sig. Men det er ikke selve formålet med virksomheden.

Den rige tømrer
Tømreren og hans svende og lærlinge kører ikke ud og sætter vinduer i hos fru Jensen, for at mester skal blive rig. De gør det, fordi fru Jensen bliver glad, fordi det er vigtigt at sætte vinduer i på den rigtige måde, og selvfølgelig fordi de får løn og tjener penge på det.
En god løn eller et flot overskud er en del af arbejdsglæden, og det giver tryghed. Men det er kun en del.

Dollartegn og underskud - nej tak
Som kunde vil du ikke handle med nogen, der har dollartegn i øjnene. De skal brænde for at give dig en god service og/eller et godt produkt til en fornuftig pris. Så en virksomhed, hvis eneste formål er at tjene penge, vil aldrig blive en succes.
Men du vil heller ikke handle med nogen, der ikke kan tjene penge. En virksomhed, der har et pænt overskud, er en god og solid virksomhed, som kunderne kan regne med. Som kunder vil vi også gerne have, at medarbejderne har det godt og trives i den virksomhed, vi handler med.

Fire sider af samme trekant
På den måde hænger tingene sammen i mit lille hoved. Den gode virksomhed brænder for kunderne, medarbejderne, virksomhedens faglighed og for at skabe en god økonomi. Det er fire sider af samme trekant. Derfor er det så svært :-)

Tænk på det, næste gang nogen slår fast, at private virksomheder kun er til at for at tjene penge. Det er alt for fattigt. Men vi SKAL tjene penge.
Det skal du jo også.

tirsdag den 17. juli 2018

Undersøgelser går agurk

Her i sommervarmen kniber det med nyheder ud over sport og Trump. Så er der heldigvis undersøgelser og statistikker at ty til. Dem får vi mange af for tiden. Konklusionerne kan være skarpe, men når man går lidt i dybden med indholdet, er det ofte et tyndt skrog uden kød.
Der var to morsomme eksempler i går.

De gamle får ikke besøg
Fra morgenstunden kunne DR afsløre, at under 40 pct. af danskere over 75 år får et forebyggende hjemmebesøg fra kommunen. Hele morgenen var vinklen, at nogle kommuner simpelthen ikke tilbød besøget, men det måtte DR rette igen. Alle følger loven, men nogle steder ønsker meget få borgere at byde en medarbejder fra kommunen indenfor.
Der var så nogle folk fra interesseorganisationer, som fortalte, hvor vigtigt det er med den forebyggende indsats, og det har de også helt ret i.

Andre tilbud er ikke med i statistikken
Men når nogle kommuner har meget få besøg, kan det skyldes, at de har andre tilbud, som bringer dem i kontakt med de ældre over 75 år. Det fremgår bare ikke af statistikken, fordi den kun omhandler de forebyggende besøg i de ældres hjem.
Kommunerne har fokus på forebyggelse og besøgene kan være en af mange gode aktiviteter. Min konklusion: Fint at blive orienteret om problemstillingen, men ingen reel historie.

Klassikeren: Lukkedage i børnehaven
Så var det TV2s tur. De tog klassikeren med lukkedage i institutioner op, og hittede på en rundspørge til kommunerne. 40 pct. af kommunerne lukker op til flere institutioner i forbindelse med ferien. Det betyder, at de børn, der skal passes i ferien, måske skal afleveres og hentes et andet sted end sædvanligt. TV2 havde fundet en bekymret forældrerepræsentant, som mente, det var problematisk for børnene at komme ud af deres faste rammer.
Så skulle der en case på. Det var SFOerne i Helsingør, som alle var lukket, og så blev børnene samlet på et stort legeområde i byen. Det var børnene helt vilde med, fremgik det af en skøn reportage. Og det var, fordi det var nyt og spændende.
Så røg den historie.

Dyr service i ferien
Men måske var der en historie. Hvis rundspørgen står til troende, har 60 pct. af alle kommuner alle institutioner åbne, selv om der er meget få børn. Hvad koster det pr. barn at opretholde så dyr en service? Har kommunerne virkelig råd til det?
Jeg tror ikke, det passer. Men det kunne da være interessant, hvis et medie en dag ville tage den vinkel op i stedet for, at vi altid skal høre om det overgreb mod børnefamilierne som de udskældte lukkedage præsenteres som.

mandag den 9. juli 2018

Ungdomsoprør - nej tak


 Stærke unge i debat om klimaet i vores telt på Folkemødet

De unge må gøre oprør og gå på barrikaderne for at få de ældre generationer til at forstå klimaproblemet. Ud at demonstrere!
Sådan lød opfordringen fra en af tilhørerne i Tankegangs og klimabyernes telt på Folkemødet, da vi havde et par unge spejdere og klimaaktivister i podiet. Men det var en forbier.
- Oprør og demonstrationer - det er ikke os. Vi er flasket op med dialog og samtale og med at løse tingene i fællesskab, svarede en af spejderne med et stort smil.
En anden supplerede med, at demonstrationer er gammeldags. Han ville hellere lave noget konkret arbejde, som skaber forandringer.

Jeg kunne godt hyle med
Det var lidt af en øjenåbner for mig. Jeg kunne godt have hylet med i koret om et nyt ungdomsoprør. Men jeg kan godt se, at det er en oprørende traditionel måde at anskue tingene på.
Det spændende ved ungdomsoprøret for 50 år siden var, at det var nyt. De unge dengang viste en helt ny måde at betragte verden på. Den har haft en positiv indflydelse på vores samfund siden, men det er en anden historie.
Det er jo ikke nyt at demonstrere, at besætte et kulværk eller at blokere en motorvej. Det vil ikke være originalt.
Det er måske heller ikke nyt at vælge dialog og samtale som våben. Men det er vejen frem.

Ikke en generationskamp
Klimaproblemerne bliver ikke løst ved at fremkalde konflikter mellem generationerne. Det er slet ikke dagsordenen i dag. Problemet med klimaet er ikke de ældres adfærd - det er alles adfærd og vores kollektive beslutninger.
Vi skal bruge langt mindre energi af den slags, der forurener. Det kræver en ny adfærd af den enkelte, og det kræver politiske beslutninger.

En del af samtalen
Det er en dagsorden, som interesserer mange unge. Derfor skal de være en del af samtalen og af løsningen. De skal ikke definere sig selv, som nogen der er modstandere af os andre. Unge og ældre skal ikke kæmpe imod hinanden om at have ret. Vi skal kæmpe sammen om at løse et problem, som er oprørende påtrængende.