torsdag den 1. august 2019

Ungdomsuddannelser: Kig til Færøerne


 Glasir - betyder hverken skole eller uddannelse. Det betyder åreringe.

Hvis du tror, at Færøerne er et lille primitivt fiskersamfund, så har du et besøg på øerne til gode. Det er et topmoderne samfund på rigtig mange områder.
Et af dem er ungdomsuddannelser. Her mener jeg, at Færøerne er et foregangsland, som Danmark kan lære en masse af.

Én skole
Da Tankegangs bestyrelse holdt møde i Torshavn i starten af juli, besøgte vi Glasir, der er én stor skole for ungdomsuddannelser på Færøerne. Den ligger i et moderne byggeri, tegnet af Bjarke Ingels, på en central plads i Torshavn.
Idéen - som nu er blevet til praksis - er den på papiret meget enkle, at der er én (1) skole. Det er ikke bare et fælles hus for gymnasium, handelsskole og teknisk skole. Der er ikke en STX-afdeling eller en HTX-afdeling, og eleverne kan tage valgfag fra de andre uddannelser.
Det har en stribe fordele.

Ingen skel mellem uddannelser
For det første udvisker det skellet mellem ungdomsuddannelserne. Der er ikke noget, der er finere end noget andet. Alle går jo på Glasir.
For det andet kan de unge tage en meget mere fleksibel uddannelse, der passer til deres ønsker. Hvem siger, at man enten skal være boglig eller praktisk? Hvem siger, at man ikke kan interessere sig for både for fysik og markedsføring?
For det tredje er der et stærkt fagligt miljø, som lærerne er organiseret efter. De er Glasir-lærere og kan undervise i matematik eller sprog på forskellige uddannelser. Der er en stærk faglig sparring i lærerkollegiet på Glasir.

Her er ungdommen sammen
Men den største gevinst er uden tvivl den, at alle Færøernes unge går sammen i tre år. De går i skole sammen, holder fester sammen og har fritidsaktiviteter sammen omkring Glasir. Det skaber stærke netværk og gode forbindelser, som de unge selv og Færøerne kan have gavn af mange år ud i fremtiden. Det er altid nemmere at skabe gode relationer til folk, man kender, og fremtidige ungdomsårgange på Færøerne går ind i voksenlivet med et helt naturligt netværk.


Kom så, Danmark
Færøerne har knap 50.000 indbyggere, så det svarer til en mellemstor dansk kommune. Jeg tror, det kunne være en stor styrke for Frederikshavn, Ringkøbing-Skjern, Aabenraa, Svendborg, Ringsted eller Bornholm at samle sine ungdomsuddannelser på én stærk skole.
Bornholm er i gang, men har ikke taget skridtet fuldt ud, og der er også etableret campuser andre steder. Men der er endnu ingen, som har taget springet til én fælles skole med fælles aktiviteter med deling af fag og lærere og med et helt områdes unge på samme matrikel.


Lær det, du har lyst til
Der er sikkert en masse bureaukratiske forhindringer for at gøre det i Danmark. Dem må man så arbejde med, for uddannelserne er jo til for eleverne. De får et højere udbytte af at være en del af et stærkt fagligt ungdomsmiljø, og de bliver også mere attraktive for arbejdsgiverne. Ude i virksomhederne tror vi nemlig på, at folk bliver dygtigst og mest engagerede, når de laver og lærer det, de selv har lyst til.