tirsdag den 28. april 2015

Mindretallets demokrati

En dygtig lille forening, der hedder Ansvarlig Fremtid, har fuldt lovligt og helt åbent sikret sig stor indflydelse på danske pensionskassers investeringer for milliarder af kroner.
Foreningen har lavet et konkret forslag, som pensionskassernes medlemmer kan fremsætte på den årlige generalforsamling. Forslaget opfordrer selskabets bestyrelse til at afvikle investeringer i kulselskaber over tre år og til aktivt at påvirke olie- og gasselskaber til en omstilling til vedvarende energikilder.
Bestyrelserne er imod, men indtil videre er det lykkedes at få forslaget vedtaget tre steder. I Arkitekternes Pensionskasse var der ifølge DR 25 deltagere og 40 stemmeberettigede, og forslaget blev vedtaget med simpelt flertal.

Demokratisk problem - lige pludselig
Formanden har så påpeget, at det er meget spinkelt grundlag, når foreningen har flere tusinde medlemmer, at 25 stemmer på en generalforsamling kan afgøre sagen.
Jeg har hørt lignende udtalelser fra en direktør i brancheforeningen.
Sjovt, at den kritik lige skulle komme fra dem, der i årevis har fået deres poster og indflydelse ved valg på generalforsamlinger, hvor næsten ingen medlemmer mødte frem. Det har de aldrig problematiseret. Men når en afgørelse på en generalforsamling går dem imod, er der pludselig demokratisk underskud.
Det er et reelt problem i enhver forening, at så få medlemmer er aktive. Og det er endnu en opgave til den hårdtarbejdende bestyrelse. Den må gøre noget for at engagere folk. Lokale banker giver en middag og vist også gaver til deres generalforsamlinger, som nogle steder er meget populære. Skagen Bryghus disker op med masser af vareprøver, og det er ifølge kilder, der kan huske noget, en rigtig sjov dag.

Reel dialog
Det er næppe opskriften alle steder, og slet ikke, hvis man har med menneskers pensionsordninger at gøre. Måske er det ikke et mål at få flest muligt med til generalforsamlingen, men en reel dialog eller debat blandt medlemmerne kunne være fedt for enhver forening.
Også af den grund burde de lidt fornærmede bestyrelsesmedlemmer takke Ansvarlig Fremtid for engagementet i pensionskassernes generalforsamlinger. Det er i hvert fald første gang, jeg som aktiv mediebruger har hørt noget fra den kant. Og det er rigtigt set, at vi ikke kun stemmer til folketingsvalget, men også træffer passive politiske beslutninger gennem vores pensionsordninger og mange andre harmløse aktiviteter.

søndag den 19. april 2015

Kommunikationstrick: Spørg

 Dejlig dialog i Frederikssund i går

For flere år siden præsenterede en kunde mig for sin kollega nogenlunde sådan her: Det er så Stener fra Tankegang. Han stiller en masse irriterende spørgsmål.
Som journalist er jeg selvfølgelig vant til at spørge. Det er sådan, man finder ind til kernen af et problem eller en opgave. Det er der ikke noget nyt i.

Spørgsmålet er budskabet
Men i den seneste tid har jeg i stigende grad oplevet, at spørgsmålet også er det effektive budskab. Jeg er vant til at formidle - det vil sige, at fortælle, hvordan ting hænger sammen. Og det har vi gjort i mange år i Tankegang. Sådan skal du sortere dit affald, sådan er reglerne, sådan renser vi dit spildevand, sådan får du en byggetilladelse og sådan får du en billig byggegrund.
Formålet med den type information er, at få folk til at gøre det rigtige. Den effekt kan man i mange tilfælde opnå ved at spørge folk i stedet for at belære dem. Altså: Hvordan vil du gerne sortere dit affald? Hvordan gør vi det nemt for dig at få en byggetilladelse? Hvad er vigtigt for dig, når du skal have en byggegrund?
Så får man modtageren til at sætte sig ind i problemstillingen. Og til at tage stilling. Man undgår at tale forbi vedkommende, og man får større interesse for sin sag.

Andre opgaver i Tankegang
Det her betyder i praksis, at vi i dag løser en masse andre opgaver i Tankegang, end vi tidligere har gjort. Vi laver i stigende grad målinger, analyser, interviews, seminarer og workshops, hvor vi hjælper kommunerne med at høre borgernes holdning.
Dialogen med borgerne kan være et mål i sig selv. Det var det for eksempel til det borgermøde om Frederikssund Kommunes budget 2016, som jeg var ordstyrer for i går. Her ønskede byrådet at inddrage borgerne så tidligt som muligt - inden selve budgettet er lavet og skal forhandles blandt de politiske partier. 45 borgere diskuterede vanskelige spørgsmål som brug af frivillige, brug af teknologi og den kommunale organisation. Det gav en større forståelse hos borgerne for de vanskelige prioriteringer, politikerne arbejder med, og det gav fint input til byrådet.
Andre gange spørger vi for at tilrettelægge en god kommunikationsindsats: Hvordan vil du gerne informeres? Hvad kan vi gøre for at få dig til at læse, se eller høre om genbrug? I hvilke situationer søger du information, og hvordan gør du så det?

Digitalt er ikke altid nok
En del af spørgeriet foregår digitalt: Online spørgeskemaer, SMS-undersøgelser eller spørgsmål på en Facebook-side. På den måde får man ret hurtigt mange svar. Men det kan sjældent stå alene. Uanset, hvor digital verden bliver, vil den personlige kontakt altid betyde noget. Vi skal ikke kun have et svar. Vi skal også se, høre, lugte og mærke den person, vi har kontakt med.


søndag den 12. april 2015

Overvågnings-annoncer rammer ved siden af

Comparador Seguros Coche og andet godt fra Tante Berling

Vi er afhængige af det - at kunne følge med i alting på nettet. Altid. Og vi ved også, at det har sin pris. Vi betaler for udstyr og forbindelse. Og så er der den høje pris: Overvågningen af os.
Det fik jeg et håndgribeligt bevis for sidste søndag på Tenerife. En uges ferie var ved at være forbi, og inden turen til lufthavnen og mange timer uden netforbindelse, skulle alt selvfølgelig tjekkes på iPadden.

Breaking News
Der var breaking news den morgen, en ægte en af slagsen, nemlig Klaus Rifbjergs død. Den dukkede op på berlingske.dk, og så surfede jeg rundt på de andre for at se, hvor mange minutter der gik, før de var med.
Det gik langsomt på turisthotellets dyre wifi, så mens den lille runde dimes kørte rundt op i venstre hjørne, faldt  mit blik på annoncerne i toppen af Berlingske.
Tre af dem var minsandten på spansk - et sprog, min iPad burde vide, at jeg aldrig taler. Men den vidste jo, at jeg var på Tenerife, og der var måske ikke andre tilbud, der lige matchede. En fjerde tilbød taxa til lufthavnen på Tenerife 24 timer i døgnet. Det var ret godt set, men der kom nu en bus og hentede os, så det var ikke aktuelt. Og den sidste var den mest intelligente. Den tilbød sommerhuse til leje i Danmark. Ret smart på sidste dag af påskeferien, og når man er på kanarieøerne har man helt sikkert sommer i tankerne.

Virker skidtet?
Jeg følte mig noget overvåget, og så kom den næste tanke: Virker den slags annoncer? Det kan Google sikkert svare på, men mit husmandssvar baseret på egne erfaringer siger nej. Jeg har aldrig klikket på de brugertilpassede bannerannonce, der dukker op overalt. Mener jeg da ikke.
Jeg har klikket på annoncerede links i Googlesøgninger, men de der ekstralinks med tilbud, der forsøger at ramme netop mig, har aldrig aktiveret min pegefinger.

9 investeringsfejl
Jeg synes, de er temmelig latterlige. Jeg ser meget tit en med "9 investeringsfejl, du skal undgå i 2015" Jeg har i hvert fald undgået den første - og det er at klikke på linket. En anden klassiker er bilannoncer, og de interesserer mig ikke det fjerneste. Og så er jeg ret sikker på, at skønheds- og slankeprodukter tit står i mit digitale synsfelt. Det er altså også en forbier.
Endelig er der en kategori af helt overflødige annoncer. Når jeg netop har købt noget på nettet, får jeg en masse bannere med annoncer og tilbud for det selvsamme. Mest grotesk er det, når man køber en flyrejse et sted hen. Sådan én har man ikke lige brug for, når først den er købt.

Californiske annoncehajer
Som nævnt er jeg helt sikker på, at Google og de andre californiske annoncehajer tænker sig rigtig godt om. Og jeg kan se, at de tjener mange penge. Men jeg mangler altså på egen hånd at opleve effekten af de mange målrettede annoncer.
Jeg slipper jo ikke for dem. Og så kan jeg lige så godt få nogen, der interesserer mig.


onsdag den 8. april 2015

Til kamp mod støttestrømperne


 En stram sag, hva?

Din bil larmer, og du kører på værksted. Det fikser jeg, siger mekanikeren og fjerner lydpotten.
Den fornemmelse havde jeg, da jeg for et par uger siden ringede til sygehuset og beklagede mig over den støttestrømpe, jeg skulle have på efter operationen for åreknuder.
Det eneste problem, jeg oplevede med mit ben, var at støttestrømpen generede mig. Jeg blev inviteret til at komme forbi veneklinikken og resultatet var, at jeg fik en ny strømpe, der sad endnu strammere end den første. :-(

Hjælper uanset hvad
Selve støttestrømpen står ikke til diskussion hos folk i hvide kitler. Uanset, hvad jeg oplever, så hjælper den på blodomløbet, og det er nødvendigt efter, at lægen har pillet årer ud af benene.
Min oplevelse var, at jeg havde det fint i benet om aftenen, når jeg befriede mit ben fra fængslet. Det gik allerbedst om morgenen efter en hel nats frihed, og det var en decideret plage at trække det snærende stykke tekstil på benet.
Min ankel hævede i løbet af dagen og blev sig selv igen om natten, fortalte jeg den flinke sygeplejerske.
- Hvis anklen hæver, har du problemer med blodomløbet, og så har du brug for støttestrømpen, lød svaret.
Jeg kan godt være autoritetstro, så jeg holdt pinen ud og levede med generne, indtil de to uger var gået. Siden har der ikke været nogen problemer.

Behandling af raske
De søde sygeplejersker insisterer på at give folk støttestrømper, fordi de er sikre på, at det hjælper patienten.
Men jeg tvivler på nytteværdien.
Jow, for syge folk, der beviseligt har problemer med blodomløbet, kan det være nyttigt. Men det er ikke givet, at raske folk, der får fjernet nogle årer, har dårligt blodomløb. Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, hvad jeg selv har oplevet.

Lige så nemt som Nem-ID
Og jeg ved, at sundhedssystemet elsker støttestrømper. Tusindvis af gamle mennesker skal døje med at trække de stramme strømper på og af hver dag. Det er forbistret svært og kræver mange kræfter. Derfor skal man have besøg af en hjemmehjælper to gange om dagen - eller man skal lære at bruge et smart stativ til at trække strømpen af og på. Det er nogenlunde lige så nemt som Nem-ID.
Min far fik i flere perioder ordineret støttestrømper. Senest her i efteråret, hvor hans ben begyndte at hæve. Det gik endnu værre, da han havde brugt støttestrømperne i et stykke tid, og lægen forbarmede sig og løslod benene. Så svandt benene mærkbart ind i løbet af et par uger.

Offentlig debat, nu
Det er heller ikke noget bevis. Men det er da et indicium.
Lad os få en offentlig debat om støttestrømpernes berettigelse. Strømpen er kastet!