Nordjyllands rødeste valgsted

                                    Her får borgmesteren tre stemmer.

             

Jeg havde fornøjelsen af at være valgtilfoordnet (skønt ord) i Abildgårdhallen, og vanen tro blev Frederikshavn Nord Nordjyllands rødeste valgsted. Trods tilbagegang fik Socialdemokratiet 66,5 % af stemmerne. Altså to ud af tre.

Det er ret massivt, når man skal tælle op, skulle jeg hilse at sige.

Birgit - og de andre
Endnu mere specielt bliver det, når 3 ud af 4 stemmer til det store parti går til vores allestedsnærværende borgmester Birgit S. Hansen.

Da vi startede med at folde stemmesedlerne ud, lavede jeg hurtigt en lille konkurrence med mig selv. Hvor mange stemmesedler i træk, var der kryds ud for Birgit ved? Rekorden var 8.

Systemet er sådan, at man først tæller partistemmer op, så de kan blive indberettet til hovedkvarteret. På den måde får man hurtigst muligt et ædrueligt valgresultat for kommunen.

Bagefter gælder det de personlige stemmer. Så tager man alle partistemmerne og deler ud på kandidater. Der var to borde: 1 for Socialdemokratiet og 1 for de andre. Vi var flest ved S-bordet, og den praktiske måde at gøre det på, var at starte med tre bunker: Birgit, listestemmer og alle andre kandidater.

Borgmesterkrydser for sig selv
Inden vi havde delt alle S-stemmer ud, gik to personer i gang med at lægge borgmesterens stemmer i bunker á 25 og samle fire bunker med en elastik. Det er der, man står med postdamefingre, bukker hjørnet op og sutter på fingeren efter hver femte seddel. Det kom lidt for sent i gang med Birgit Hansens stemmer, så da alle andre personlige stemmer var talt op, stod fire personer og arrangerede bunker med borgmesterkrydser.

Når man ser et valgresultat og nogle procenter og personlige stemmetal, er det bare nogle tal. Men når man står med alle stemmesedlerne er det næsten helt syret at se en bunke blive helt ustyrligt høj, mens der ligger et par sedler klit klat ved siden af.

Intenst og hyggeligt
Der er hyggelig og intens stemning ved optællingen, hvor det vigtigste er at få det gjort rigtigt så hurtigt som muligt. Nogle af de andre tilforordnede var kandidater, som med jævne mellemrum kiggede forbi for at tjekke, hvor mange stemmer, de selv havde fået. Det forstår jeg godt. Det er jo en spændende aften efter tre ugers intens valgkamp. I Abildgårdhallen blev fire af de fem tilstedeværende kandidater valgt, selv om deres bunker lignede det rene ingenting. Og lige der, synes jeg det var lidt synd for de gode mennesker, jeg havde været sammen med hele dagen, at så mange stemte på Birgit Hansen.

Med en borgmester som kæmpe stemmesluger kan de sidste mandater på listen blive ret billige. Sidste mand slap ind med 128 vælgere bag sig. Det lyder nemt, men det er det jo ikke. For det er svært at få folk til at stemme på en menig kandidat, når man har en meget synlig og populær borgmester.

Benzinstationer er ikke kommunens ansvar

Er det kommunens ansvar at sørge for ladestandere til elbiler? NEJ.

Det er den enkelte bilejers ansvar - sammen med de selskaber, der tilbyder opladning. Det svarer i princippet til benzinstationer. Ingen kunne drømme om at kritisere kommunen for, at der er for få af dem i det område, hvor de bor.

Fjollethed
Når emnet overhovedet er til debat, er det på grund af en fjollethed i den nuværende lovgivning. Kommunerne anskaffer flere og flere elbiler, og kommunerne skal som elbilejer sørge for, at de kan lades op. Det vil være praktisk at gøre det ved at lave en aftale med en udbyder om at stille ladestandere op, som kommunen kan bruge til sine biler på nogle tidspunkter, og som alle andre så kan bruge resten af tiden. Det er god udnyttelse af ressourcerne.

Det må kommunerne ikke. Så deres ladestandere får lov at stå ledige hen de fleste af døgnets timer, mens elbilejere forgæves kører rundt og leder efter ledige standere, hvor de gerne vil betale for at lade op. Det er selvfølgelig gak-gak, og det bliver lavet om i en kommende lov.

Overgangsfænomen
Der bliver så samtidig en meget praktisk regel om, at kommunen må være med til at betale for at etablere ladestandere, hvis ikke de kan etableres på markedsvilkår. Det er formentlig et overgangsfænomen. I alle større byer skulle det være muligt at sætte ladere op på almindelige kommercielle vilkår. De pibler frem i takt med, at elbilsalget stiger.

Men der kan være turistområder og tyndtbefolkede steder, hvor en ladestander ikke kan betale sig selv hjem, fordi den ikke bliver brugt nok uden for sæsonen. Her kan det give god mening, at kommunen giver et tilskud til etableringen - ikke til driften. Det giver den nye lov mulighed for.

På samme måde har staten givet tilskud til at etablere lynladere, fordi de er ekstremt dyre, og fordi det fjerner en af forhindringerne for at anskaffe sig en elbil.

Men det ændrer ikke ved princippet om, at ladestanderne skal drives af private firmaer, som konkurrerer om at give forbrugerne det bedste tilbud. I praksis kan det betyde, at det bliver billigere at lade nogle steder end andre, lige som benzinen ofte er lidt dyrere på de små stationer i landsbyerne.