mandag den 28. november 2011

Borgen & Broen - DR godt

To millioner tv-seere kan godt tage fejl. Sådan lyder den kække overskrift på Christian Mongaards anmeldelse af Borgen i dag i avisen Information. Læs den her http://www.information.dk/286259
Dejligt, at nogen går imod strømmen, bare jeg må have lov at være blandt de to millioner dumme danskere, der elsker Borgen.
Det er en god historie med nogle rigtig spændende karakterer, og oven i det hele er der lige Sidse Babett Knudsen. Hun er simpelthen fremragende.
Især hendes mimik er jeg helt vild med. I det ene øjeblik ligner hun udskidt æblegrød, sekundet efter skruer hun det formelle smil på og så bryder hun ud i et ægte og varmt smil. Et lille blik, en svag træning i ansigtet, en næsten ikke-eksisterende tøven - det er nogle af hendes stærke virkemidler. Ved at læse hendes ansigt, følger vi hendes tanker og forstår de fleste mellemregninger. Det er simpelthen super.
Så det var hårdt at sige farvel til Borgen blot fire dage efter den dramatiske afslutning på Broen. Den var jeg også helt vild med, og igen var det en af hovedpersonerne, der nappede opmærksomheden.
Den svenske skuespiller Sofie Helin spillede en meget speciel kriminalkommissær Sara Norén. Hun er arbejdsnarkoman og ude af stand til at udtrykke sine følelser. Når hun bliver tvunget til det, jokker hun rundt i spinaten uden selv at opfatte det. Det er en helt forrygende karakter, som jeg ikke har truffet mage til andre steder, og Sofien Helin spillede rollen uovertruffent.
DRs drama er efter min mening i topklasse, og der tager jeg ikke fejl. For det mener jeg. Skidt være med, at kloge folk ved bedre. Jeg synes stadig, det er godt

søndag den 27. november 2011

Endnu en fordel for løbetosser

Jeg skriver gerne om de lyksaligheder, man kan opnå ved at være i god form. I dag har jeg opdaget endnu en fidus: Løb kurerer tømmermænd. Vi var til en dejlig Poul Krebs koncert i aftes i Det Musiske Hus i Frederikshavn. Der røg en del rødvin ned og et par øl til bagsnakken på Baghuset. Hjem i en taxa ved et-tiden, og så var jeg noget rusten her til formiddag. Ikke syg og dårlig, men heller ikke spor frisk. Bilen stod nede i byen, og den havde jeg lovet at hente. Efter et par overspringshandlinger trak jeg i løbetøjet og begav mig ud i novemberstormen. Det meste af turen var ned ad bakke i en gigantisk medvind, så jeg løb i et nogenlunde tempo. De sidste 10 minutter fik den gas, og det endte med at blive en rigtig fin løbetur. Bagefter kunne jeg ikke smage den billige rødvin længere, og jeg var helt frisk. Det er da nemt, og når man er i god form, er det ikke specielt anstrengende at løbe med lidt tømmermænd i kroppen. En løbetur er bestemt ikke den eneste effektive kur. Al motion og frisk luft vil garanteret afspritte kroppen. Solle var frisk igen efter en ridetur, mens andre kommer til kræfter ved en lang travetur. Derved kun en ulempe - at det ikke har nogen afskrækkende effekt. Hvis jeg havde lidt hele dagen, ville jeg love mig selv aldrig mere at drikke for meget billig rødvin. Og jeg ville ikke holde løftet.

tirsdag den 22. november 2011

Løbetosser kan forklare ALT

Vi mennesker har det med at søge enkle svar på komplicerede spørgsmål.
Og når det gælder sundhed, er det så skønt at være løbetosse, for i vores små, primitive hoveder er løb simpelthen medicin og forebyggelse mod alle dårligdomme (undtagen løbeskader).
Forleden vågnede jeg ved, at min klassekammerat fra Holstebro, Klavs Martiny i radioavisen forklarede om de mange mennesker, der får vinterdepression på grund af for lidt lys.
Og så tænkte jeg straks, at det heldigvis ikke rammer mig, fordi jeg meget ofte sørger for at komme ud at løbe, mens det er lyst. Jeg synes faktisk også, jeg har en lidt brun ansigtskulør her i november, og det skyldes garanteret løb. Der er noget med, at der altid trænger lidt sollys igennem, og man får jo røde kinder af at svede.
Så kom vi til at snakke om sygefravær, og her er jeg helt sikker på, at løb spiller en rolle. Når man er i god form, fungerer alle indre organer godt - og de er en slags motor for vores helbred. De fleste løbetosser er meget lidt syge, og vi kommer også hurtigere over en gang influenza end folk, der er i dårlig form.
Så var der en anden klog én i radioen, der fortalte, at søvn og D-vitaminer er det vigtigste for immunforsvaret. Aha, tænkte jeg. Endnu et skvæt vand på min mølle. Vi løbetosser har et højt søvnbehov. Jeg skal helst have 7-8 timer hver nat, og skulle der løbe et par ekstra på i weekenden, er jeg meget veltilpas. Og D-vitaminer får vi jo fra solen, når vi er så meget ude.
Endelig er der den evige diskussion om at være for tyk. Den er ikke aktuel for løbetosser. Selv holder jeg den slanke linje ved at følge det simple princip om at spise tit, men meget. Fed mad er jeg ikke glad for, men kager og slik kører jeg meget gerne ned.
Jeg brænder kalorier af ved at løbe, og så er der den indbyggede uretfærdighed, at folk i god form har en højere forbrænding end andre. Så selv, når jeg ligger på sofaen, kører kalorietælleren baglæns.
Desværre er det sådan, at løbeture ikke løser økonomiske problemer, og alle trakasserierne på Christiansborg kan heller ikke fordufte på en halv eller en hel maraton.
Men de forekommer knap så vigtige, når man kommer herligt træt hjem efter en time eller to i den gratis natur.

fredag den 18. november 2011

Fri hash - fri os for det

Længe leve friheden.
Det er vi allesammen enige om.
Men så kommer der lige et par forbehold, og nogle af mine gælder på sundhedsområdet. Her synes jeg, at fællesskabet har en pligt til at hjælpe folk på nogenlunde fornuftig kurs.
Det er hamrende usundt at ryge, og derfor skal samfundet gøre så meget som muligt for at forhindre, at unge begynder på det.
Nu foreslår Københavns Borgerrepræsentation så at gøre salg af hash lovligt i hovedstaden - lidt a la den hollandske model. Målet er først og fremmest at tage brødet ud af munden på rockere og indvandrerbander, og det er meget sympatisk.
Jeg hører til de gammeldags på det punkt. Jeg er helt klart modstander af fri hash. Hash er meget farligere end cigaretter, så jeg synes, at samfundet skal gøre alt, hvad vi kan for at forhindre, at folk ryger hash. Min logik siger mig, at jo nemmere et stof er at få fat på, jo flere vil købe det. Jeg har set det med egne øjne i Amsterdam, hvor alle slags mennesker vader ind i en coffeeshop og køber et par joints. Det ville de ikke gøre, hvis de skulle handle med en narkoman eller en rocker i en mørk sidegade.
Jeg er slet ikke forarget over, at folk ryger sig skæve. Det er da meget sjovt, og det skader sikkert heller ikke, at nogle danske turister hiver lidt hash ned i lungerne et par gange i Amsterdam.
Men vi hører, at fem pct. af de unge, som starter med at ryge hash, ryger ud i et egentligt misbrug. Jeg er sikker på, at offentlige hashcaféer i København vil føre til mere misbrug og flere sundhedsproblemer. Og jeg kan ikke få ind i mit hoved, at vi med den ene hånd gør en maksimal indsats for at forhindre tobaksrygning og med den anden stimulerer salget af hash.
Men hvordan dæmmer vi så op for rockerkriminaliteten? Det aner jeg simpelthen ikke, men jeg er ret sikker på, at fri hash heller ikke er en løsning.

tirsdag den 15. november 2011

Tavshedsfriheden længe leve

Tak til Troels Lund Poulsen for at have leveret et fint eksempel til lærebøgerne i statskundskab om emnet tavshedspligt. Den tidligere minister ville ikke udtale sig om sagen om departementchefens indgriben i sagsbehandlingen, fordi der verserede en politisag om en læk fra ministeriet. Lund Poulsen mente, han havde tavshedspligt. Det var forkert. Tavshedspligten gælder personfølsomme oplysninger - aktuelt om Helle Thorning-Schmidts skatteforhold. Men det betyder ikke, at hele sagen er omfattet af tavshedspligt. Tavshedspligt er en beskyttelse af borgeren, som har pligt til at udlevere sine personlige oplysninger til myndighederne. Det er ikke en beskyttelse af politikere eller embedsmænd. Tværtimod skal de tåle, at borgerne og pressen kan kigge dem over skulderen i deres måde at løse opgaverne på. Det er vigtigt for vores demokrati, og i den konkrete sag har journalister i rigt mål opnået aktindsigt. Så det var en klar misforståelse af den tidligere minister. Da han fik stukket den i næsen, forsøgte han med en vits om, at han havde pålagt sig selv tavshedspligt. Der kunne han såmænd have henvist til sin ytringsfrihed. Den vender begge veje. Enhver har ret til at ytre sig - og til at lade være. Selv en ambitiøs politiker har uindskrænket frihed til at holde sin mund. Det er jeg ikke sikker på, at de allesammen er klar over.

lørdag den 12. november 2011

Tissemyre myrdet af hensysnløs bilist

Hold da op og tjuhej!
Sikke en begivenhedsrig uge for det danske folkestyre.
Anders Samuelsen har betalt penge til nogle rockere, som hans søn havde købt narko af. Kæmpe historie og hovedpersonen selv får naturligvis plads i den bedste sendetid, når han bestiller den.
Og så er der Ole Sohn. En 96-årig tidligere KGB-chef har fortalt Jyllands-Posten, at han for 25 år siden gav Ole Sohn eller Sohns sendebud penge fra Sovjet til DKP. Jamen dog, hvad? Søren Pind mener, at Ole Sohn udgør en sikkerhedsrisiko for Danmark på grund af den historie.
Og en tredje meget betydningsfuld sag for det danske samfund er rullet op. Det viser sig nemlig, at PET har overvåget Henrik Sass Larsen - eller også har de ikke, men alligevel. Det er meget mystisk og kalder på mange kommentarer.
Og så er der gigantsagen om Skatteministeriets departementschef, som har deltaget i nogle møder i SKAT København om Helle Thorning - Schmidts selvangivelse. Han har også skrevet et notat, men han mener selv, at Politikens fremstilling af sagen er forkert. Den rigtige vil han dog ikke ud med, fordi politiet efterforsker en læk til B.T.
Jamen, det er helt fantastisk så mange skelsættende begivenheder, politikerne, pressen og kommentatorerne har kunnet svælge sig i.
PS. Regeringen har fremlagt en ny finanslov, og Europas økonomiske krise ser ud til at stikke meget dybt.
Overskriften på indlægget er et eksempel på proportionsforvrængning.

tirsdag den 8. november 2011

Løbesikkerhed for en halvtredser


Forleden spurgte Nikolaj, hvordan han skulle komme ud at løbe, når det var mørkt ved fyraften. Jeg tog spørgsmålet som en dårlig undskyldning og leverede et par hånlige svar. Undskyld.
For det handlede om lys, og det viste sig senere, at han købte en pandelampe og løb rundt i skoven. Det var dumt. Efter mørkets frembrud skal man kun løbe på asfalt.
Men det fik mig til at tænke lidt over sikkerheden ved at løbe i mørke. Jeg har i flere år haft en dejlig refleksvest, som jeg købte i Fakta for 30 kr. Den slags er jævnligt på tilbud. Forleden så jeg en i Netto.
Lys har jeg aldrig brugt, og jeg har sådan set heller ikke haft problemer. Men det har andre på mine vegne, og flere gange har folk bebrejdet mig, at jeg ikke havde lygter med.
Her til morgen ved 6.30 tiden sneg jeg mig ud på en løbetur til Gærum og til baws. Det var mørkt og diset, og så fik jeg det indfald, at jeg kunne bruge mine små cykellygter fra Tiger-butikken. I begge sider af vesten sidder der en lille elastik, så det var nemt at sno clipslygternes lille snor rundt om elastikken. Vupti. Så havde jeg rødt lys på i højre side og hvidt i venstre. Den hvide lygte kunne jeg lige tage i hånden på ekstra mørke steder.
Cykellygterne har kostet 20 kr. inklusiv batterier, så mit velfungerende sikkerhedsudstyr står samlet i 50 kr.

søndag den 6. november 2011

Bagtanker om forsnak og bagsnak

Tankegang fyldte 25 år forleden.
Det var en skøn dag i firmaet. Gode kolleger havde pyntet lokalet med en æresport af fotos, og der lå billeder strøet rundt i rummet.
Vi fik lidt gæster og gaver i dagens løb og mange hilsner på anden vis. Fredag aften var vi så allesammen til Ørkenens Sønner i Arena Nord.
En rigtig dejlig uge, selv om jeg personligt har det lidt svært med jubilæer. Det er jo ingenting i sig selv, og for et firma i kommunikationsbranchen er der ikke meget at lære af det, vi gjorde for 25 år siden.
Og så alligevel. Mine bagtanker efter jubilæet kredser om noget af det gamle i Kortgruppen, som Tankegang hed for 25 år siden. Det handler om fællesskabet i virksomheden - om at gøre tingene sammen og sammen med vores kunder.
Det var intentionen, da Kortgruppen startede i 1986, og det er intentionen i Tankegang i dag.
Det er flot og rigtigt at sige, og det er hårdt arbejde at leve op til det i hverdagen. Vi har så travlt, og vi skal hver især nå at ekspedere alle dagens opgaver. Så jager vi lige til at gøre noget, selv om vi ikke er helt sikre på det. Jeg skriver lige et par hurtige formuleringer. En kollega sætter et par billeder på, og så håber vi, det går.
I situationen ville det tage længere tid at spørge kunden eller et par kolleger. Men det er netop min hurtige formulering eller de tilfældigt valgte billeder, der skaber problemer hos kunden, og som i den sidste ende kommer til at tage længere tid.
Det kan også være et oplæg, som jeg bedst selv kan lave. Jeg har jo snakket med kunden, og det tager lang tid at forklare til mine kolleger. De har også travlt. Men så bliver oplægget forudsigeligt. Der kommer ikke den overraskende vinkel ind, fordi en af mine kolleger stiller et godt spørgsmål, jeg ikke havde tænkt over.
Eller det kan være os i ledelsen, der i bedste mening træffer beslutninger hen over hovedet på medarbejderne. Vi er gode til at informere bagefter, og så skulle den vel være i orden? Gang på gang viser det sig, at vi lige så godt kunne have spurgt vores kolleger og fået en snak om det, inden vi traf en beslutning. Det ville have givet mere tryghed og større ejerskab til beslutningen og i den sidste ende ville det også have sparet tid.
Forsnak giver ingen bagsnak - siger vi gerne til vores kunder. Det gælder også i Tankegang. Det var der nogle dejlige mennesker, der blev enige om i november 1986. Det var grundlaget for vores virksomhed, og det er det stadig.
Vi øver os videre de næste 25 år.

torsdag den 3. november 2011

Radio 24syv er ikke helt 10-4

Al god formidling handler om at have noget på hjerte. Har man ikke det, kan det være lige meget.
Men for at trænge igennem til sit publikum, skal man have nogle færdigheder.
Musikeren skal kunne betjene et instrument og må ikke være tonedøv, og på samme måde skal en radiomand være en dygtig håndværker.
Det bliver tydeligt demonstreret i den nye Radio 24syv, som har været i luften i snart tre dage. Som inkarneret P1 lytter mærker man en kæmpe forskel i den håndværksmæssige kvalitet. Så markant, at det forstyrrer indholdet.
I mange programmer er der øh og bøh og usikkerhed, fumlen med teknikken og tomgangssnak. En ting er fortroligheden med det tekniske udstyr, men det mere alvorlige er at strukturere et program, afvikle det og improvisere, når tingene ikke går helt som planlagt.
Jeg har i de seneste dage oplevet adskillige eksempler på koncepter, der simpelthen ikke var arbejdet igennem. Studieværter har haft folk inde til længere interviews, hvor de alt for hurtigt løb tør for spørgsmål. De har ikke evnet at forklare for os lyttere, hvad deres program gik ud på og hvilken funktion og rolle, deres interviewofre havde. Og de har frem for alt snakket alt for meget om sig selv og den nye radio. Flere har for eksempel underholdt med, at de kun har haft én prøveudsendelse inden deres program gik i luften for første gang.
Det er uprofessionelt, og det er da besynderligt, at mange måneders forberedelser ikke er mere seriøse.
Det er hamrende ærgerligt, for Radio 24syv har meget fint indhold, mange gode mennesker med noget på hjerte og mange gode historier. Også på det formmæsige præsenterer de fornyelse i forhold til P1.
Nyhederne er mere fikst afviklet end DRs. Radio 24syv går direkte på uden en lang oversigt, og de skal ikke stille om og have fikse lydeffekter. Det er nyheder og intet andet - fortalt og ikke læst op som i Radioavisen.  Her har de øvet sig, for det fungerer.
Samlet set er der plads til forbedringer, og det er positivt ment. Jeg hænger på, og jeg er sikker på, at jeg får mange nye yndlingsprogrammer, når debutanterne har fået slebet deres koncepter til og er blevet mere fortrolige med radiomediet.
At de så kan starte en radiostation i år 2011 uden mulighed for at downloade udsendelserne som podcast - det er direkte pinligt. En meget stor del af kundekredsen lytter til radio via podcast. Det er faktisk en af grundene til, at radio fortsat er et populært medie.
Efter min mening er det torskedumt, at de berlingske radiofolk lægger ud med at skræmme podcastfolket væk. Vi er nemlig aktive, både som lyttere og som meningsdannere.