tirsdag den 28. juni 2016

Kuglepennens sidste historie

VTs sidste krampetrækning her i huset.

Argh- billigt bras, udbrød jeg spontant, da kuglepennen ikke efterlod blæk på indkøbssedlen. Så vendte jeg den om og så de to kendte bogstaver, der stadig kan give mig en varm følelse i maven: VT.
Det står for Vendsyssel Tidende, min tidligere arbejdsplads.

Adskillige historier
Kuglepennen må være mindst 20 år gammel. I 1990erne havde vi VT-kuglepenne overalt: I skuffer, lommer, skabe, tasker og rygsække. De lå der sammen med de røde journalistblokke, som jeg altid havde inden for rækkevidde.
Denne VT-kuglepen er den sidste, vi har tilbage. Den har sandsynligvis været involveret i mange spændende historier i Frederikshavn og Vendsyssel. Det er næsten sikkert, at den har refereret fra byrådsmøder og fra interviews med udvalgsformænd og mindst én borgmester. Den kan også have noteret nyt fra de første Tordenskioldsdage, Danyards lukning og indvielsen af Det Musiske Hus. Lidt nekrologer og runde fødselsdage har den sikkert også skriblet, lige som færdselsuheld og indbrud i adskillige sommerhuse i Bratten har været den vej af den gode gamle kuglepen.

Fra læser til læser
Det er lidt vemodigt at smide den ud, for VT var noget ganske særligt.
En god arbejdsplads og en god lokalavis. Vi skrev om det, der skete tæt på læserne, og vi havde kontakt med mange af dem. De afleverede små referater fra foreningsmøder, foromtaler af arrangementer i lokalområdet, fødselsdagsomtaler og læserbreve om lokale forhold. Og det hele kom i avisen. Fra læser til læser.
Ved siden af opsøgte vi selvfølgelig selv nyheder, lavede reportager fra begivenheder og dykkede ned i problematiske sager.

VT - Vi Trives
Dronninglund Husmoderforening var på besøg på avisen i 1987 og sendte et referat til lokalredaktionen, hvor de skrev, at VT stod for Vi Trives. Det var et pletskud, for VT var en rigtig god arbejdsplads med et fint sammenhold og arbejdsmiljø. Men ikke en hvileplads. Vi skulle allesammen have meget fra hånden hver dag for at få en god avis ud, og der var en konkurrent henne om hjørnet, som måske havde en endnu bedre historie.

Ud med den - den forsvinder aldrig
Så der var nok at gøre for de små kuglepenne. Jeg har stadig et dødt punkt på indersiden af højre langemand, hvor kuglepennnen har fundet støtte i hundredevis af timer.
Nu skal den ud. Det betyder ikke, at VT forsvinder. I dag er alt digitalt, så kuglepennen bliver bevaret gennem dette lille indlæg.
Som stadig holder blæk om 20 år.

torsdag den 23. juni 2016

Fup eller fup i EU-debatten

Storbritanniens afstemning om EU i dag er lige så spændende som landenes næste kampe ved EM i fodbold: England - Island og Wales - Nordirland.
Plat sammenligning - jaja. Men jeg er sikker på, at rigtig mange mennesker på den vesteuropæiske ø mener, at fodbold har lige så stor betydning for dem som EU. Det kan de godt have ret i.

Vildt overdrevet
Jeg mener, at følgerne af EU-afstemningen er vildt overdrevne.
Både ja- og nejsiden bruger samme argumenter, som vi hører til hudløshed i diverse danske EU-afstemninger. Jeg mener, det er fup og fup.
Det er fup, når EU-tilhængerne forklarer, at et nej er skæbnesvangert for landets økonomi. De britiske virksomheder kan fortsat handle med resten af Verden, formentlig på nogenlunde samme betingelser som i dag.
Og det er fup, når modstanderne hævder, at et nej til EU giver briterne større indflydelse på deres egen politik. De har indflydelse på egne forhold, men verden hænger nu engang sammen i dag, og det kan man ikke afskaffe ved en folkeafstemning. Landene er afhængige af hinanden, og der er beslutninger, vi er nødt til at træffe i fællesskab. Hvis briterne stemmer nej, bestemmer vi andre noget alligevel, og det bliver briterne sikkert nødt til at indrette sig efter.

Behov for samarbejde
EU er ikke svaret på alle Europas problemer. Og EU er en stor og klodset organisation med for meget bureaukrati og uigennemsigtige beslutningsprocesser. EU har også blandet sig i noget, som landene selv kunne klare.
Det må Danmark og de øvrige medlemslande gøre noget ved. Det lykkes måske - men sandsynligvis ikke ret godt. Men det fjerner ikke behovet for samarbejde, og det er et vilkår, at demokrati er besværligt og tager lang tid. Hvis ikke, vi havde EU, havde vi noget andet, der var for tungt og for ufleksibelt.

Handel, politik og livet går videre
Den globale landsby eksisterer også i morgen, uanset hvad briterne stemmer. Det betyder, at samhandlen går videre og at de grænseoverskridende problemer fortsat eksisterer.
Livet går videre i Storbritannien og i resten af Europa på nogenlunde samme vis som i dag. Ja eller nej er ikke en katastrofe på nogen sider af den engelske kanal.
Det er langt værre, hvis Island vinder på mandag:-)

mandag den 20. juni 2016

Unge og ældre spreder energi på Folkemødet

Engageret samtale tidligt søndag morgen i Tankegangs telt

Vi har fået inspiration
til øget politisk aktivisme

Sådan skrev et pensioneret ægtepar fra Aarhus på en af de organge lapper i Tankegangs telt, da vi søndag formiddag holdt hyggesnak og evaluering af Folkemødet.

Farvel til radikal topstyring
Jeg fik en fin snak med dem. Parret har været medlem af de radikale i en årrække, men meldte sig ud i skuffelse over topstyring og er nu blevet aktive i Alternativet. Her føler de, at alle lytter til hinanden, og at man som medlem kan få reel indflydelse.
Bagefter faldt de i snak med fire sociologistuderende fra København om politik, partier, demokrati og klima.
Netop de unge og de ældre var rigt repræsenteret på Folkemødet. Alle os midt imellem er de professionelle. Os, der har en stand eller kommer for at dyrke vores netværk. Men folket på folkemødet - det er mest unge og pensionister eller efterlønnere.
Det skal vi ikke beklage os over. Tværtimod. Det er direkte opløftende for alle med interesse for det, vi kalder samfundsforhold.

Unge visioner og drømme
De unge skal tegne fremtiden, og det er skønt, at de går til opgaven med visioner og drømme og et enormt engagement. Min fornemmelse er, at især de helt store spørgsmål fanger interessen: Klima, miljø, sult og fattigdom, menneskerettigheder og krige ude i Verden.

Ældre vil i dialog
De ældre er meget vigtige for vores demokrati. De er kloge og kan trække tråde tilbage til situationer, de selv har oplevet som unge eller midaldrende. De kan skille skæg og snot. De kan sagtens gennemskue, at Clement Kjærsgaards spørgeteknik og antallet af kampfly ikke er det, der er vigtigt. Og de er - som ægteparret fra Aarhus - meget interesserede i en dialog med de unge.

Partiernes organisatoriske kedsommelighed
Jeg hører til dem, der er bekymret over partiernes faldende medlemstal og deres organisatoriske kedsommelighed. Det er jo partierne, der udpeger vores politikere, og spørgsmålet er, om de er kvalificerede til det.

Væk fra Christiansborg
Derfor tager jeg glad fra Folkemødet og konstaterer, at politikerne og partierne bliver en mindre og mindre del af vores demokrati. De folkelige bevægelser og tusinder af engagerede mennesker spiller en større og større rolle. De spændende politiske debatter, som flytter noget, foregår mindre og mindre på Christiansborg og i byrådssalene og mere og mere der, hvor vi borgere befinder os.


søndag den 12. juni 2016

Tankegang sælger forsnak

Vores program på Folkemødet. Ses vi?

I denne weekend har jeg skrevet fire interviews med personer, der er blevet inddraget i stedet for at blive informeret. Jeg skal bruge dem til en workshop på Folkemødet på fredag, hvor overskriften er kommuneinddragelse.
Det var en skøn oplevelse at tale med de fire kilder - en skoleelev, en spejderleder, en pladsdame og en pensionist. Alle berettede om gode oplevelser og alle forklarede mig, at det var meget bedre at spørge borgere og ansatte på forhånd end blot at informere dem.
Det passer lige ind i sloganet for Tankegangs og Teknologirådets telt på Folkemødet: Forsnak giver mindre bagsnak.

Stadig nyt for mange
Inddragelse bliver en større og større opgave for Tankegang, og derfor er dejligt at opleve, at det giver mening for dem, der bliver udsat for det. Men det er stadig så nyt, at folk ikke rigtigt har vænnet sig til det.
Forleden stod jeg for et dialogmøde om en international kulturdag i Frederikshavn. Vi havde indbudt en række foreninger, som var med til sidste års arrangement, og der var to punkter på programmet: Evaluering af 2015 og planlægning af 2016.

Tak for en god aften
Deltagerne kom med fine input og rigtig gode idéer til forbedringer. Vi fire i den lille arbejdsgruppe, som planlægger dagen, sagde ja til det hele. Vi havde selv en idé, som mødedeltagerne ikke brød sig om, og så skrinlagde vi den. Flere gange sagde folk: Jeg synes, I skal... eller I skulle måske overveje, at ... Og hver gang svarede jeg, at vi taler om det her og finder ud af det sammen. Det var deltagerne lidt forundrede over men meget tilfredse med. Da mødet var slut, kom flere hen og gav hånd og takkede hjerteligt for en god aften.

Vigtigst: Gør det
Der skal ikke så meget til for at involvere folk. Det vigtigste er beslutningen om at gøre det. Og så at huske, at det ikke gælder om at overbevise folk om noget eller få dem til at gøre noget bestemt. Det gælder om at engagere dem, og det gør man ved give dem ordet, lytte til dem og have en fornuftig snak med dem. Det må også gerne være lidt sjovt undervejs.

Kæmpe behov
Det er forsnak, og det er ved at være den vigtigste vare på hylden hos Tankegang. Der er et kæmpe behov hos kommunerne og forsyningsselskaberne for at involvere borgerne i små og store projekter på en åben og lyttende måde. Gør de ikke det, reagerer borgerne på Facebook eller i lokalpressen, og så kommer der alt for meget besværlig, tidskrævende, dyr og skadelig bagsnak. Det er ikke sjovt, og det er ikke en god oplevelse for nogen.

onsdag den 1. juni 2016

Sur gammel journalist

God bette nyhed i Nuuk og Frederikshavn.

I min egen selvforståelse er jeg med på det nye og deltager aldrig i det hylekor, som med sikkerhed ved, at alting var bedre i gamle dage. Jeg kalder den slags mennesker for sure gamle mænd.
Men et par oplevelser i den seneste uge har fået mig til at se på mig selv som en sur gammel journalist. Jeg vil have mere af den slags journalistik, jeg selv er vokset op med og mindre af det, jeg bedrevidende kalder for journalisme.

Gode historier i Grønland
Den gode oplevelse først. Jeg var i Grønland i sidste uge og på en af flyveturene læste jeg avisen Sermitsiaq. Den udkommer hver fredag og har selvfølgelig både nyheder og opfølgning på ugens største historier. I forrige uge offentliggjorde Selvstyret en ny strategi for turisme, som blev omtalt i avisen. Og så var det tid til opfølgning i næste uges avis. Den bestod af en række interviews med folk fra turistbranchen, som fortalte om deres aktiviteter og deres syn på Grønlands muligheder for at få flere turister og skabe flere job i branchen.
Det var blandt andet en hotelejer og en mand med et helikopterfirma. Det var ikke kritisk journalistik, som gik hårdt til dem og deres motiver. Det var såmænd bare god oplysning til dem, der interesserer sig for turisme og for Grønlands udvikling.
I samme avis knipsede jeg en lille artikel om to gutter fra Nuuk, der havde bestået en uddannelse som eventtekniker på EUC Nord i Frederikshavn. God historie i Grønland - og såmænd også i Frederikshavn.
Jeg skal ikke gennemgå hele avisens indhold, men den var fyldt med den slags historier, hvor læseren får noget at vide om en aktuel problemstilling.

Hvad er der sket
Det har alle dage været mit ideal som journalist at fortælle folk, hvad der er sket. Og at fortælle en spændende historie. Den må gerne være overraskende, og den må gerne være kritisk over for en magthaver. Og den må lige så gerne være sjov eller underfundig.

Clement
Sikkert tilbage i Danmark plumper jeg ned i en debat om den kære Clement Kjærsgaard, der endnu engang har haft en politiker på risten, som ikke ville svare på et spørgsmål på lige præcis den måde, intervieweren ønskede.
Det kalder jeg for journalisme. Vi får intet at vide om den sag, interviewet drejer sig om. I stedet oplever vi en - sikkert meget underholdende - oratorisk nævekamp mellem to mediepersonligheder.

PSO-taktik
Den anden form for journalisme er de evindelige analyser, hvor substansen træder helt i baggrunden.
Et dugfrisk eksempel er fra Christiansborg i går, hvor Dansk Folkeparti sagde nej til at hæve bundskatten i stedet for at opkræve PSO-afgift. Et indslag i tv-avisen handlede kun om skattelettelser, og seerne fik ikke at vide, at den foreslåede ændring samlet set betyder færre skatter og afgifter. Vi fik heller ikke Dansk Folkepartis begrundelse at vide - nemlig, at PSO-afgiften betales af både virksomheder og borgere, mens bundskat kun rammer borgere. Men vi fik en masse snak om regeringens problemer med at skaffe flertal og om Dansk Folkepartis taktiske position.

Sådan noget kan godt gøre en ung mand som mig sur et lille øjeblik. Så kan jeg trøste mig med, at jeg har turet rundt i Kolding i dag med blokken og talt med børn, unge og gamle, som alle sammen synes, det er sjovt og meningsfuldt at sortere affald. Fed historie :-)