torsdag den 30. juli 2009

Ruinkig i Lønstrup


I mange år har Maarup Kirke ved Lønstrup været en stor turistattraktion. Ikke fordi den var flot eller rummede fantastiske kunstværker. Nej, det spændende var alene, at kirken var i fare for at styrte i havet.
Nu er faren så overhængende, at Skov- og Naturstyrelsen er gået i gang med at rive Maarup Kirke ned. Tilbage står en ruin i to meters højde. Da min far var på besøg forleden, kørte vi en tur i Vendsyssel og var blandt andet forbi ruinen ved Lønstrup.
Jeg har aldrig tidligere set så mange mennesker ved Maarup Kirke. Uden bænke, alter og prædikestol er kirken åbenbart endnu mere interessant end tidligere. På skiltene i ruinen kunne vi læse, at Skov- og Naturstyrelsen løbende holder øje med kysten. Rykker ruinen tættere på afgrunden, piller styrelsens folk også de sidste sten ned. Så er der kun et stort anker fra et engelsk krigsskib samt en lille del af kirkegården tilbage. Ja - og så er der stedet, hvor Maarup Kirke stod engang og måske et par skilte, der fortæller om den lille kirke med den farlige placering.
En forening i Lønstrup samler penge ind til at genopføre kirken et sikkert sted. Lykkes det, har Skov- og Naturstyrelsen lovet at give foreningen de sten og inventar fra kirken.
Jeg synes egentlig ikke om idéen. Det var en dramatisk og speciel historie, at havet så hurtigt åd sig ind på kirken. Den historie mister sin magi, hvis kirken genopføres et andet sted i tryg afstand fra det glubske vesterhav. Det kan vel ikke være for gudstjenesternes skyld, at kirkens venner vil rejse det lille bygningsværk igen. Så vidt jeg er orienteret, er der plads nok i de mange kirker på egnen.
En smuk gåtur fra Mårup Kirkeruin ligger Rubjerg Knude Fyr, der også er offer for naturens stærke kræfter. Sandet fyger simpelthen op ad fyret, som er delvist begravet. I mange år betalte myndighederne for at fjerne sandet igen, men nu er det forbi. Naturen må gå sin gang, så om mange år har Vendsyssel både en tilsandet kirke og et tilsandet fyrtårn. Mig bekendt er der ikke en forening, som ønsker at grave Rubjerg Knude Fyr op og genopføre det på et knap så forblæst sted.
Til jer, der ikke har besøgt de to steder: Se at komme afsted. Det er en god historie. Her kan du se, opleve og mærke, at havet og vinden er et mageløst makkerpar, som kan besejre selv den mest avancerede menneskelige teknologi. De næsten ubegribelige kræfter skal vi simpelthen lære at udnytte til gavn for naturen selv.

søndag den 26. juli 2009

Dejlige bycykler i Stockholm


Bycyklerne vinder frem overalt i Europa. For et par år siden mødte vi dem første gang i Barcelona. Her var ordningen dog forbeholdt lokale indbyggere.
I sidste uge var Solle og jeg i Stockholm, og her har bystyret sammen med Clear Channel indført stort set det samme koncept som i Barcelona - dog med den behagelige tilføjelse, at turister kan lege et 3-dages kort for 125 kr. Læs mere på citybikes.se.
Solle og jeg ofrede 2 X 125 svenske kr., og så kørte vi rundt på de fine lavt gearede blå cykler de følgende dage. Det startede temmelig komisk med, at vi skulle løslade en cykel fra de smarte stativer. Vi havde fået et plastikkort og gik rundt og forsøgte at få det til at passe alverdens steder på cyklerne. Intet skete. Et par andre turister kom forbi for at hjælpe, men heller ikke de kunne finde et sted til at aktivere kortet. Lige over for holdt en stribe taxaer, og en af chaufførerne pegede hen mod en konsol for enden af cykelstativet. Der var en lille læser, som man skulle holde sit kort op foran. Så stod der en besked på skærmen om, at en cykel med et bestemt nummer var fri.
Enkelt og genialt. Systemet går så ud på, at man har cyklen i 3 timer. Så skal den parkeres i et af de 78 stativer rundt omkring i Stockholm, og sekundet efter må man tage en ny. Du kan også stille cyklen, gå rundt i byen og så tage en anden cykel i et andet stativ. Cyklerne står på de mest befærdede steder i byen, mange af dem i nærheden af tunnelbanen.
Alle tre dage gav cyklerne os oplevelser, vi ellers ikke ville have fået. En dag kørte vi på øen Djurgården, og pludselig lå der et stort biodynamisk gartneri med butik og café. Her gjorde vi holdt og duftede og kiggede og fik en fin oplevelse.
Om onsdagen for vi vild. Resultatet var en superflot tur på en motionssti langs en af kysterne. Senere på dagen fandt vi en lille park, hvor vi lå og slikkede sol, mens søde svenske børn legede i nærheden. Takket være cyklerne kom vi meget vidt omkring, og der er jo ingen spildtid som i en undergrundsbane. I London og Paris har vi sammenlagt brugt flere timer af hver ferie på at vandre frem og tilbage i varme, lidt skumle underjordiske tunneler til togene.
I Danmark har mange byer indført bycykler. Frederikshavn er i front. Her er det ikke blot gratis at låne en cykel - man får også fri entré til flere turistattraktioner som belønning for, at man tramper vores dejlige by rundt på de organge tohjulede. Det kan du læse mere om på Forsyningens hjemmeside.

lørdag den 18. juli 2009

Sats på indholdet

Unge - det vil sige folk under 35 - kalder lidt hånligt aviser for gamle eller gammeldags medier. De mener, at den trykte avis er tæt på at dø, og at de store dagbladskoncerner selv er skyld i ulykken. Aviserne har simpelthen ikke opdaget de nye medier i tide.
Det sidste har de lidt ret i. Men også kun lidt. Det tog sin tid, men mediehusene i dag har virkelig gode websites, og de er hurtige til at integrere de nye sociale medier og til at tilbyde deres indhold på andre kanaler - mobilen eller iPodden.
Det kniber med at tjene penge på alt det nye, og igen er de unge lettere hånlige over for mediehusene. Når Facebook, Google og MySpace kan skabe overskud, må mediehusene se at tage sig sammen og finde modeller til at få del i kagen.
Det er ikke bare korrekt. Det er også helt nødvendigt - for de sociale medier og for os alle sammen. Det er nemlig journalisterne, der skaber det helt fundamentale i de mange nettjenester: Indhold.
Se på min blog. Jeg har ikke skrevet en eneste nyhed, som har offentlig interesse.
Jeg har kommenteret en masse nyheder. Det kunne jeg ikke gøre, hvis ikke nogen havde produceret selve nyheden. Det kræver en journalistisk indsats, som hverken bloggere, twittere, facebookere eller andre web-aktivister lægger for dagen.
Råstoffet i alt det, der kan tjenes penge på, er journalistisk arbejde. En meget væsentlig del af det kommer fra dagbladene - de gamle medier. DR og TV2 er selvfølgelig også vigtige bidragydere, men det er stadig avishusene, der føder langt de fleste nyheder i Danmark. Og i USA, England og resten af den vestlige verden.
Jeg kan lige så lidt som alle andre forudse, hvad aviserne skal leve af i fremtiden. I USA er nogle meget store aviser bukket under, og noget lignende kan også ske i Danmark. Men derfra og så til at spå de såkaldt gamle medier en sikker død - der er et stykke vej.
Jeg tror, der er tale om en naturlov. Mediehusene dækker et behov, som omverdenen har. Når der er et behov, er der også et marked, så der skal nok komme en fornuftig forretning ud af nyhedsproduktion igen på et tidspunkt.
Mit lille råd til branchen må være at fokusere på indholdet. Så dækker I omverdenens behov, og så klarer I jer i fremtiden. De nye kanaler og det nye forretningsgrundlag dukker såmænd op af sig selv. Udviklingskræfterne skal først og fremmest bruges på at skabe godt indhold. Det vil vi altid gerne købe.

torsdag den 16. juli 2009

500 danskere døde

Uha. Er det svineinfluenza, jeg nu vil skrive om? Er der vaccine nok, og hvem skal have den? Når Tony Blairs kone kan blive smittet kan vi vel allesammen risikere at få sygdommen.
Nej, bare rolig. Det er meget værre.
Det handler om luftforurening i de store danske byer. Bilernes udstødning er skyld i ca. 500 dødsfald om året og i at tusinder lider af bronkitis og andre sygdomme.
Det skal der ikke rigtig gøres noget ved. Jo, vi er i gang med at overbevise EU om, at vi skal have dispensation fra de fælles-europæiske standarder, og det kan en chef i Miljøstyrelsen komme med en lang teknisk redegørelse for.
Tænk, hvis det havde været en influenza, der risikerede at slå 500 danskere ihjel hvert år. Så skulle du se action fra regeringen. Der ville komme en plan på få dage, og der ville følge penge med.
Men nu er det bare en miljøsag, så det har ikke regeringens interesse. Jo, jo, Connie Hedegaard rejser verden rundt på 1. klasse og holder møder med høj og lav om klimatopmødet i København. Også hun kan levere en masse tekniske forklaringer.
Jeg håber virkelig for hende og for verden, at missionen lykkes, og at der kommer en aftale i Bella-Center her til december.
Sker det, må også den danske regering til at leve op til alt det, den prædiker over for andre. Så må vi også i Danmark nedsætte vores energiforbrug. Det kan kun ske ved at stille skrappe krav til alle, der bruger energi og formentlig kun ved at hæve priserne på fossile brændstoffer mærkbart. Altså højere grønne afgifter.
Måske bliver der så også tid til at gøre noget ved luftforureningen i byerne, så de 500 danskere undgår at komme for tidligt på kirkegården. Det kan ske ved at stille krav om partikelfiltre og ved at indføre bompenge og andre restriktioner på biltrafikken i de store byer.
Hylekoret vil indvende, at det koster erhvervslivet penge, og svaret er: ja. Indtil videre har hylekoret fået ret og resultatet er 500 dødsfald hvert år og et invalideret liv for tusinder af danskere.
Både når det gælder klima, energi og forurening har vi brug for en anden tankegang end den hidtidige. Evig vækst giver ikke evig lykke. Det ødelægger jordkloden og slår os ihjel.

mandag den 13. juli 2009

Og så er det gratis


Nina arbejder på Universitarium i Aalborg, og jeg har længe haft lidt dårlig samvittighed over, at vi ikke har været forbi. Det fik vi rådet bod på forleden.
For det første havde vi feriebarn - Eline på 9 år. For det andet var det regnvejr, og for det tredje havde vi lyst til en god oplevelse sammen. Så vi tog til Aalborg, hvor Universitarium ligger i samme bygninger som Utzon Center nede på Havnepladsen.
Det er et helt fantastisk tilbud fra Aalborg Universitet. Universitarium er et naturvidenskabeligt legeland, hvor voksne og børn kan gennemføre små eksperimenter. Studerende fra universitetet står klar med gode råd og videnskabelige forklaringer. Med jævne mellemrum er der shows - og så er det hele gratis.
Vi havde et par spændende timer i Universitarium. Udstillingen for tiden har energi som tema. Vi var i en vindmaskine - på billedet kommer Eline flyvende ud af orkanstyrken - prøvede lidt solvarme og bølgeenergi. Vi havde også et usynlighedstæppe på og testede varme og kulde på kroppen. Et par heldige fik endda en lynnedfrosset skumfidus, og jeg fik selvfølgelig plasket med vand, fordi jeg var lidt utålmodig med en lille opstilling med bølgeenergi.
Lærerig underholdning og fed reklame for de naturvidenskabelige fag. Jeg aner ikke, hvad det koster universitetet, men jeg er helt sikker på, at det har større effekt end reklamefilm og sponsorering af kulturelle begivenheder. Som i så mange andre sammenhænge er INDHOLD altid attraktivt, og det får vi for lidt af i en verden proppet med massekommunikation.
På Universitarium fortæller de studerende ikke unge mennesker, at de skal søge ind på de naturvidenskabelige fag. De spilder ikke tiden med at reklamere. De fortæller begejstret om de spændende ting, de selv beskæftiger sig med, og så kan modtagerne godt tænke selv.
Uden for ferietiden er Universitarium et tilbud til skoleklasser, så det er mange tusinde nordjyder, som hvert år får pirret deres naturvidenskabelige nysgerrighed.

torsdag den 9. juli 2009

Tour de Dope

Da jeg skulle hjem fra København forleden, tog jeg en svensk avis i SAS-skabet. Det er altid sjovt at se, hvad de skriver om i andre lande. Sverige er nu ikke så eksotisk. De har finanskrise, og de har tynde historier om sommeren. Fint nok.
Midt i avisen lå der et lyserødt sportstillæg. Farven stammer fra den kendte italienske sportsavis La Gazetta dello Sport og signalerer, at det er en meget seriøs sportsavis. Jeg synes, den var fin, for på midteropslaget var der et rigtig sjovt interview med Caroline Wozniacki, der i denne uge er topseedet i tennisturneringen Swedish Open i Båstad.
Mine sidemand bladrede i B.T., som også har en sportsavis. Her kunne jeg se, at de første 6 sider handlede om en begivenhedsløs etape i Tour de France. Så kom jeg til at tænke på, at den svenske avis vist ikke havde nævnt det store franske cykelløb. Ved 3. gennembladring af de lyserøde sider fandt jeg en lille artikel om, at Tour de France en af de kommende dage ville blive mødt af 50 demonstrerende nudister.
Interessant. Tour de France er den altoverskyggende sportsbegivenhed i en dansk avis, mens en svensk flygtigt omtaler en lille skæv historie om arrangementet.
En nærliggende forklaring er, at der nok ikke er nogen svenskere med i løbet. Jeg ved ikke, om der er et par danske ryttere, men jeg har da opfattet, at dopingmisbrugeren Bjarne Riis har et hold med i løbet. Den tidligere fupvinder har brugt en del af de penge, han tjente på at dope sig til at investere i et cykelhold, som hvert år stiller op i Tour de France.
B.T. har helt korrekt opfattet, at der er stor interesse for det franske cykelløb i Danmark. Rigtig mange danske mænd synes, løbet er en kæmpe begivenhed.
Det har jeg meget svært ved at forstå. Cykelsporten har overhovedet ikke bevist, at den er fri af doping. Tværtimod myldrer det stadig frem med sager. Så længe det er sådan, har løbene efter min mening ingen sportslig værdi. For mig er det bedøvende ligegyldigt, hvem der vinder. Jeg vil aldrig kunne føle mig sikker på, at vinderen er kommet ærligt til hæderen og de mange penge, der følger med.
Så på det område kunne jeg godt ønske mig svenske tilstande.

søndag den 5. juli 2009

Jeg er blevet klippet langhåret


Jeg holder gerne små belærende foredrag om, at jeg altid er på jagt efter forandringer. Jeg vil gerne have nye opgaver, som jeg ikke har prøvet før, og jeg er helt vild med at gøre tingene på en ny måde. Forandring motiverer mig simpelthen, og jeg hopper meget gerne ud på dybt vand.
Men det gælder altså ikke på alle punkter. I årevis har jeg haft den samme frisure. Eller jeg skulle måske skrive, at jeg er blevet klippet på samme måde: 9 mm i siderne og så kort som muligt på toppen. Det er nemt at have med at gøre og ser såmænd pænt og ordentligt ud.
For et par måneder siden spurgte min frisør Lea lidt kritisk om, jeg stadig ville klippes på samme måde, og så blev jeg selvfølgelig provokeret. Vi blev enige om, at jeg skulle prøve at blive langhåret, så hun studsede mig bare lidt. Det gentog sig ved næste frisørbesøg, og nu er håret vokset pænt.
Jeg står og fumler med noget voks hver morgen. Først skal håret stritte og siden skal det lægges ned uden at være helt glat. Det må gerne stritte lidt.
Det er jeg ikke så god til, og voksens virkning aftager i løbet af dagen, så håret ser enten helt vildt ud eller blev helt fladt. På gode dage kan det sidde ganske pænt i et par timer, og jeg har fået op til flere kommentarer fra folk, som har bemærket min nye frisure. Decideret ros er det ikke blevet til, men al begyndelse er svær.
Som du kan se på billedet trænger høstakken nu til en trimning, og Lea må hjælpe mig med at finde en vej ud af hårkrisen. Jeg har bestilt tid på tirsdag kl. 13 og glæder mig til at se, hvad jeg beslutter mig for.
Det ender ikke med, at jeg går tilbage til den gamle frisure, for jeg har nemlig lige købt en bøtte voks mere, og den kostede næsten 40 kr.

torsdag den 2. juli 2009

Tal dansk, din sorte hund


I går modtog vi et brev i Tankegang med den imponerende overskrift:
"Nordjyllands Erhvervakademi - NOEA skifter navn til Professionshøjskolen Univerversity College Nordjylland - Teknologi & Business".
Jeg måtte tage et billede af brevet. Det var for fantastisk at få sådan en perle mellem hænderne. Tænk sig, at nogen i fuld alvor kan finde på at kalde en uddannelsesinstitution for de seks lange ord. Tre af dem er danske og tre er engelske. Oversætter man dem, får man det samme at vide flere gange. Det burde i hvert fald stå klart for enhver, at der foregår undervisning på det pågældende sted. Der er både højskole, university og college.
Et eller andet sted i Danmark har der siddet nogle mennesker og diskuteret navnet på den nye institution. Gad vidst, hvilken proces, der førte frem til netop dette resultat. Gad vidst, hvad de folk, der deltog i processen, sagde da navnet Professionshøjskolen Univerversity College Nordjylland - Teknologi & Business dukkede op? Var der mon ikke bare en af dem, der var lidt i tvivl? Eller dansede de rundt på bordene i jubel over deres egen genialitet.
Nu skal det retfærdigvis siges, at erhvervsakademiet er fusioneret ind i Professionshøjskolen University College Nordjylland. Det har så valgt Teknologi & Business som sit undernavn.
Men det ændrer ikke ved, at det er plimmelim.
Det er umuligt for potentielle studerende at gætte, hvad Professionshøjskolen Univerversity College Nordjylland - Teknologi & Business tilbyder. Kan man blive programmør eller revisor? Er det for folk med en folkeskoleuddannelse, en studentereksamen eller en faglig eksamen? Er det videreuddannelse af voksne?
Der er kæmpe konkurrence på uddannelsesmarkedet, og skolerne ofrer millioner på at markedsføre sig. Det er meget dumt at vælge så klodset og uforståeligt et navn, at man skal bruge hele sit markedsføringsbudget på at forklare, hvem man er.
Højskoleuniversitscollegefolkene i Nordjylland har ikke fundet på misfostret alene. Seminarierne er fra en side af døbt om til University College. Det er efter min mening et misforstået forsøg på at være smart med de unge og bruge engelske ord. Som kommunikationsmand synes jeg, at opgaven går ud på at fortælle tingene direkte og letforståeligt, så det vender sig i mig, når nogen finder på misvisende engelske betegnelser.
Det er påfaldende, at det mest vellykkede navn på uddannelsesinstitutioner er i den del af branchen, der er mindst prestige i - sosu-uddannelserne. Skolerne hedder simpelthen SOSU Nordjylland, SOSU Vest og så videre. Der uddanner de sosu-assistenter og sosu-medhjælpere, som passer de gamle. Det er da til at forstå.
Da Jeppe på Bjerget vågnede op i baronens seng, begyndte tjenerne at tiltale ham på fransk og latin og morede sig med, at Jeppe ikke forstod, hvad de sagde. Så kom det berømte citat, som jeg husker så tydeligt udtalt af Buster Larsen: "Tal dansk, din sorte hund!"
Det måtte gerne blive pensum på alt fra Tech College til CBS.