lørdag den 26. november 2016

Se & Hør - en meget simpel sag

Efter dommene i Se & Hør sagen forleden kan man læse indlæg om det principielle i sagen. Nogen mener, der skal strammes op over for mediernes arbejdsmetoder. Andre finder det problematisk, at journalister kan blive dømt for at passe deres arbejde.
Jeg synes ikke, der er noget som helst principielt.
Qvortrup & co gik langt, langt over stregen. De betalte en mand 10.000 sorte kr. om måneden for at hacke sig ind til dybt private oplysninger om kendte mennesker for at lave ligegyldige sladderhistorier.
Det er langt ude. Og det vidste de godt selv. Det behøver man hverken at være medieekspert eller jurist for at indse.
Det er fint, at en af gerningsmændene selv har afsløret det. Og det er fint, at anklagemyndigheden kan finde paragraffer at straffe det efter. Det er rigtig fint, at de bliver straffet.
Mere er der ikke i den sag.
Og husk: Hvis du ikke bryder dig om sladderjournalistik, kan du stoppe det ved ikke at købe bladene og ikke læse dem på nettet.


tirsdag den 22. november 2016

Det tredje flertal

 Her er noget af det, der er kommet ned fra træerne
Regeringen er kørt fast.
Med lodder og trisser lykkedes det i allersidste øjeblik at få en smagsløs finanslov stablet på benene. Men ellers har Lars Løkke og hans folk ikke rigtig præsteret noget siden sommerferien.
Nu skal der en ny regering til. En af de underholdende fyre bag den, sagde i går lettere opstemt, at der i realiteten har været folketingsvalg.
Det har der overhovedet ikke på nogen måde. Den parlamentariske situation er helt uændret. Den kan der kun laves om på ved at udskrive et folketingsvalg. Her udviser partierne i blå blok en sjælden form for enighed. De vil gerne undgå et valg.

Samme flertal som i sidste uge
Der er det samme flertal i næste uge, som der var i sidste uge og for et år siden. Måske sidder Anders Samuelsen på et kontor og arbejder i stedet for at sidde oppe i et træ, men det ændrer heller ikke meget ved flertallet. Hans foretrukne politik med at tage fra de fattige og give til de rige er der hverken flertal for i Folketinget eller i befolkningen. Langt fra
De politiske banalytikere fortæller os, at den kommende trekløverregering har bedre mulighed for at få noget gennemført end den bette Venstreregering. Logikken er, at den næste regering kun skal forhandle med ét parti - Dansk Folkeparti.

Så arbejd da sammen
Det bygger på den forkerte forudsætning, at der er to mulige flertal dansk politik: Blå blok eller rød blok. Venstre, konservative og liberalisterne sidder i denne uge og tilrettelægger en politik, der kan gennemføres i blå blok.
Men der er et tredje flertal, som består af Socialdemokratiet, Venstre, radikale, konservative, SF og Dansk Folkeparti. Over 80 pct. af vælgerne har stemt på dem, og langt de fleste af os vil gerne have, at partierne arbejder sammen på tværs af blokkene.
Det gjorde den tidligere regering. En række store reformer blev vedtaget af næsten alle partier. Mange af dem tager lang tid om at komme til at virke, så det er rigtig fint, at et bredt flertal står bag, så nye love får tid til at virke i praksis.
Bredt samarbejde er også hverdag for de samme partier ude i næsten alle landets kommuner og i regionerne.

Risikabelt, dumt og frækt
At basere sig på at regere med 90 mandater er ikke bare risikabelt og dumt. Det er også frækt over for de 49 pct., som har stemt på de andre partier. Partierne i blå blok er langt fra enige om alt - lige som det er tilfældet i rød blok. Derfor må en regering af en hvilken som helst farve søge samarbejde hen over den midte, som de fleste partier mener, de befinder sig på.
Den midte, hvor vi også finder et massivt flertal af vælgerne.

Vælgernes 179 repræsentanter
De kommende ministre skal huske på, at det ikke er nok for dem at blive enige om at danne en regering. Det gjorde Lars Løkke sidste år, og det kom der ikke rigtig noget ud af. Opgaven er at samle et team, der kan skabe nyttige resultater blandt de 179 ærede medlemmer, som vælgerne har udpeget.


















tirsdag den 15. november 2016

Trump mod eliten

Landets tusindvis af USA-eksperter er enige om, at Trump vandt præsidentposten, fordi han kunne sætte ord på den brede befolknings modstand mod eliten.
Og så bliver de enige med hinanden om, at den samme tendens slog igennem ved Brexit-afstemningen i Storbritannien og ved det seneste folketingsvalg i Danmark, i Sønderjylland.

De dårlige gamle dage
Konklusionen er, at nu må den politiske elite lære at lytte til folkets røst.
Den køber jeg ikke. Slet ikke.
Jeg er ikke enig med texanere, englændere og sønderjyder i, at nationerne skal lukke sig om sig selv. Jeg er ikke enig i, at vi kan bringe USA, England eller Danmark tilbage til gamle dage, hvor vi ikke var afhængige af resten af Verden.

Mure skaber mistillid - ikke frihed
Og jeg er helt uenig i, at det vigtigste for vores samfund er at forhindre folk fra andre lande i at flytte hertil.
Mure skaber hverken velstand, lykke eller frihed. De skaber mistillid og frygt.
Folk, der higer efter magten, må have højere mål end at tale et tavst flertal efter munden. De må sige deres mening og præge samfundet i den retning, som skaber en bedre verden for os alle.
Den udskældte elite må holde fast i sine politiske mål, drømme og visioner. Ellers har vi ikke brug for den.

Tal til - og med - vælgerne
I disse år er de gamle partier i defensiven overalt på kloden. Det må ikke forlede dem til at tilpasse deres holdninger til folkestemningen.
Svaret må være at tale i et sprog, som appellerer til flere vælgere. Her kan de lære noget af Barack Obama. Der skal flere drømme på bordet. Der skal flere følelser og mere varme. De skal tale mere ud fra folks hverdag, og de skal oversætte drømmene med letforståelige, konkrete forslag.
Det er ikke plat eller populistisk. At tale til og med vælgerne på en måde, som tager dem alvorligt - det er seriøst.

Hav hjertet med
Slut med de tekniske forklaringer og udredninger. Lad eksperter og embedsmænd om dem. Politikerne skal drømme højt og have hjertet med - og det skal vi som vælgere opleve og mærke.
Hvis politikerne evner det, er det helt overflødigt at skælde ud på muslimer, EU og globaliseringen. Det er på tide, at vi vælgere hører en positiv historie om det gode samfund, politikerne vil bygge sammen med os.

onsdag den 9. november 2016

Smarte byer og dumme motorveje

 Del dem da du

Når man som jeg kommer til konferencer og seminarer om affald, miljø og planlægning, oplever man et paradoks, som ikke er til at forstå.
Gang på gang hører jeg om fremtidens intelligente løsninger, hvor vi bruger vores ressourcer meget smartere. Det nikker alle til, og jeg tror i min naivitet, at hele samfundet så går i den retning.

Smart City hos kommuneteknikerne
I forrige uge var Smart City overskriften på årsmødet i KTC, Kommunalteknisk Chefforening. Det var meget inspirerende, og vi hørte igen om den nære fremtids bil, som er en app. Du skal ikke have en bil stående hjemme i garagen, men du booker et førerløst køretøj til at hente og bringe dig efter behov.
Kører du sammen med andre, sparer du penge, og mobilitets-appen er naturligvis koblet med offentlige transportmidler, så du hele tiden kan vælge den nemmeste og billigste løsning.
Det vil betyde langt bedre plads på vejene, et dramatisk fald i antallet af trafikuheld, og det vil gøre en ende på parkeringsproblemer (og parkeringsvagter :-). Det bliver billigere for den enkelte og for samfundet, og det gavner i høj grad miljøet.

Flere og større motorveje
Alle klapper, og de fleste glæder sig til den nye fremtid. Den kan komme lige om et øjeblik, for den bygger på kendt teknologi, som store firmaer buldrer derudad med at videreudvikle.
Imens sætter politikerne flere penge af til store, brede motorveje, hvor bilisterne kan sidde i kø og bande og svede. Her i Nordjylland synes regionens største vision at være at få etableret en tredje Limfjordsforbindelse.
Det hænger slet, slet ikke sammen.

Planlæg fremtiden
Planlægningen skal skubbe til den udvikling, vi som samfund ønsker. Hvis vi ønsker flere biler på vejene med 1 person i hver, så skal vi bygge flere og større veje og flere og større parkeringspladser, sådan som vi har gjort de seneste 50 år.
Hvis vi ønsker at høste alle fordelene af de selvkørende delebiler og intelligente trafiksystemer, skal vi begynde at planlægge ud fra det. Så skal vi indrette veje og parkeringspladser, som favoriserer selvkørende biler og deleøkonomien. Mange steder i USA er der særlige vejbaner for biler med mere end én person i. I Norge parkerer elbiler gratis, og der er mange andre spændende idéer at plukke rundt omkring. Vi skal også ændre afgiftssystemet, så det bliver mere attraktivt at dele. Der er mange knapper at skrue på.

Der er arbejdsplader i det
Og det kan give nye arbejdspladser i det. Hvis Danmark bliver et foregangsland på området - eller bare halvt så avanceret som Californien - så vil der helt sikkert opstå danske virksomheder, som udvikler teknologi, der om et øjeblik bliver efterspurgt i hele den vestlige verden. Bilindustrien blev aldrig dansk og fred være med det, men energi og teknologi er danske virksomheder i front med. Så der er penge i skidtet, hvis vores lovgivere snart vil være så rare at lytte til de frontløbere i kommuner og virksomheder, som øser af deres visioner på konferencer og i fagblade.

fredag den 4. november 2016

Jeg har taget helt fejl

Her på bloggen skriver jeg undertiden politiske spådomme. Jeg har forudset flere ministres fald og SFs farvel til den forrige regering.
Men den politiske udvikling, som pågår i disse måneder her og der, kommer bag på mig. Jeg tog fejl, da jeg for flere måneder siden bagatelliserede krisen i blå blok som en slags teatertorden. Jeg troede, regeringen ville lave en aftale med de blå partier eller med de radikale og Socialdemokratiet. Så kunne Liberal Alliance stå der og hyle.

Enhedslisten
Situationen var helt parallel til et forløb under den tidligere regering, som indgik et skatteforlig med de borgerlige, selv om den næsten havde en færdig aftale med Enhedslisten. Johanne Schmidt-Nielsen blev rasende men væltede naturligvis ikke regeringen. Enhedslisten vendte senere tilbage og indgik flere store aftaler med regeringen.
Men sådan spiller klaveret ikke hos Liberal Alliance. Samuelsen kortslutter al almindelig Christiansborg-logik med én mærkesag, som 80 pct. af befolkningen er modstander af. Han insisterer på at vælte regeringen, hvis ikke han får sin vilje. Hvis regeringen går af, skal Liberal Alliance bagefter pege på en regeringsleder. Spændende, hvem det måtte blive :-)

En dårlig joke
Jeg tog også grueligt fejl sammen med alle andre, der betragtede Donald Trump som en joke. Nu er der en reel risiko for, at han bliver præsident i USA.
Jeg ser måbende til i en valgkamp, hvor kandidaterne oplever fremgang hver gang, de sværter modstanderne til. Jeg kan ikke få ind i min lille knop, at et oplyst folk kan stemme på en mand, hvis politik for 80 procents vedkommende består i at kritisere folk. De 20 procent er så initiativer, der vender sig imod muslimer og mexicanere.

Løsninger har ingen interesse
Og vi ser desværre lignende tendenser rundt omkring i Europa og i resten af verden. De populære politikere er ikke dem, der skaber løsninger. Det er dem, der kan sviner fremmede til.
Det må stoppe på et tidspunkt. Det vil jeg have ret i.