torsdag den 30. december 2010

Valgkampsreform

Jeg får intet tilskud fra store virksomheder, så jeg har ikke råd til at indrykke dobbeltsidede annoncer i de landsdækkende dagblade. Derfor nøjes jeg med denne ydmyge plads, hvor jeg gerne vil fortælle dig, at Danmark har brug for reformer, og at statens økonomi skal rettes op.
Nogenlunde det samme fortæller Lars Løkke i dag i sine annoncer, og de politiske kandestøbere er allerede i gang med at fortolke hans ord. Reformer betyder ifølge dem, at Lars Løkke vil afskaffe eller ændre efterlønnen.
Reform og efterløn er nærmest blevet synonymer på Christiansborg. De radikale, Saxo Bank Partiet og de konservative kan næsten ikke diskutere noget politisk emne uden at foreslå afskaffelse af efterlønnen.
Som vælger får man indtryk af, at efterlønnen er skyld i alle statens økonomiske problemer samt, at den får lov at fortsætte uændret år efter år.
Det er ikke tilfældet. Der er vedtaget en reform af efterlønnen. Det gjorde et bredt flertal i Folketinget i 2006, og det var en meget visionær og modig ændring. Så stor, at den fortjener betegnelsen reform. Den opererer nemlig med en fleksibel pensionsalder. Jo højere vores gennemsnitlige levealder bliver i Danmark, jo senere kan vi gå på efterløn og pension. Når den reform træder i kraft, vil den spare staten for mange milliarer kroner om året i mange år fremover.
Desværre gælder reformen først fra år 2019. Der skulle dens fædre og mødre have været mere modige. 2013 eller 2015 havde været bedre. Politikerne havde ret i, at folk skal have nogle års frist til at vænne sig til de nye vilkår, og det er netop årsagen til, at der ikke er nogen særlig gevinst ved at ændre efterlønsforliget nu. Om et øjeblik skriver vi 2011, så politikerne kan højst fremrykke den nuværende aftale et par år. Dermed vil den økonomiske effekt være et mindre milliardbeløb i år 2017 og 2018. Det kan selvfølgelig være værd at tage med, men det er en kæmpe overdrivelse at kalde den slags for en reform.
Tilbage står, at der stadig er ubalance i statens finanser, og at virksomhedernes konkurrenceevne er under pres. Det kræver reformer - og ikke bare lidt ændringer i efterlønnen.
Nullernes regeringer har nedsat en del kommissioner for at bede om løsninger på problemerne, og så har ministrene hver gang skyndt sig at pløkke alle forslag ned. Samme skæbne overgår alle idéer fra oppositionen, fra erhvervsorganisationer og tænketanke.
Derfor vil det kræve en omfattende reform af regeringens attitude at løse Danmarks problemer. Det vil kræve, at Løkke & co vil lytte til andre end sig selv og Dansk Folkeparti. Intet tyder på, at den reform er under opsejling.
Dagens annoncer er endnu et eksempel på, at regeringen markedsfører sig som den, der har svarene på alting. Dens eneste problem er, at folk ikke har fattet det.

onsdag den 29. december 2010

God nyhed: Under 300 dræbte

Kan det være en god nyhed, at knap 300 mennesker i 2010 mister livet i trafikken?
Ja, det kan det vel, når vi samtidig får at vide, at det er langt under gennemsnittet. For 40 år siden, da var færre biler på vejene, døde hvert år ca. 10.000 i trafikken.
Forklaringen på faldet i år er lidt paradoksal. Statistikkerne afslører, at der har været færre dræbte i vintermånederne end tidligere. Det er fordi, vi kører mere forsigtigt, når det sner og er glat.
Det er værd at tænke lidt over. Især for én som mig, der tilbringer mange timer på motor- og landeveje. Det gamle slogan "Farten dræber" er uhyggeligt præcist.
Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke altid overholder fartgrænserne. Det vil jeg blive bedre til i det nye år. Jeg vil ikke love 100 pct., at jeg altid vil køre bedemandsagtige 80 km/t på en helt blank vestjysk landevej. Men jeg vil hellere tage 10 minutter tidligere hjemmefra end at køre aggressivt og stresse mig selv og andre.
En anden vane, jeg vil arbejde med som bilist, er kunsten at holde afstand. Når der er tæt trafik på motorvejen, er det næsten umuligt at lægge sig i sikker afstand bag den forankørende. Så man vænner sig hurtigt til at ligge alt for tæt på. Et øjebiks uopmærksomhed eller en uventet opbremsning kan få katastrofale følger. Her vil jeg helt sikkert forbedre mig i det nye år.
Og så er jeg for resten modstander af nytårsløfter, så jeg starter allerede i dag. Jeg ved godt nok ikke, om jeg skal ud at køre i bil.

søndag den 26. december 2010

Kom, lad os brokke os

Fra mit arbejde ved jeg, at kommunale affaldsmedarbejdere landet over hader snevejr. Så bliver de bombarderet med telefonopkald fra vrede borgere, som ikke har fået tømt deres affaldsbeholder eller skiftet deres affaldssæk. Ukvemsordene fyger gennem telefonerne. Borgerne beskylder både skraldemænd og administrative medarbejdere for at være dovne og dumme, og de forlanger at få deres store problem løst lige med det samme.
Andre kommunale medarbejdere tager sig af hjemmeplejen, som hver dag har personlig kontakt med mange hundrede personer. Rigtig mange af dem er afhængige af hjælpen. Gæt, hvor mange klager, der kommer over forsinkelser og manglende besøg? Det er nogle få om ugen. Til gengæld er de ældre glade og taknemmelige, når hjælpen når frem, selv om den er forsinket.

Synes du ikke, det er pinligt? Vi kan finde på at råbe og skrige over en affaldssæk, der ikke er blevet hentet. Men en gammel kone, som sidder med en stor ble på, lyser op i et stort smil, når hjemmehjælperen når frem 12 timer senere end sædvanligt.

Det er selvfølgelig ikke dig, kære læser, der ringer og klager over det med affaldssækken. Det er din nabo.

Der er masser af andet, vi brokker os over. Og når det gælder offentligt ansatte, er der intet filter. Vi betaler jo en formue i skat, og så har vi også ret til at brokke os, hver gang vi finder den mindste fejl. Det er simpelthen ikke i orden over for de mennesker, der skal tage imod brokkeriet. Og det gør ikke servicen bedre.

Hjemmehjælperen, der får et stort smil for at komme for sent, vil selvfølgelig være mere motiveret end den affaldsmedarbejder, der har brugt hele sin arbejdsdag på at få skældud.

Når det sner, er busserne, skraldemændene, hjemmehjælperne og mange andre forsinkede. Det er logik, og det behøver vi ikke at brokke os over.

Når kommunen er fattig, kan al sneen heller ikke blive ryddet alle vegne med det samme. Vi kan ikke beskylde kommunen for at være økonomisk uansvarlig og bagefter brokke os over manglende snerydning.

I de kommende år bliver der mere, som kommunerne ikke kan tage sig af. Der bliver måske færre tilskud til aktiviteter og projekter og mere brug for frivilligt arbejde. Det kan vi vælge at brokke os over eller at gå ind i. Hvis vi brokker os, får vi selv og andre helt sikkert en dårlig oplevelse, og der sker ingen forandring. Hvis vi i stedet går positivt ind i det og griber malerpenslen i børnehaven, kan vi glæde andre og få gode fælles oplevelser.

torsdag den 23. december 2010

God kørsel i stjålet bil

DRs dækning af sagen om Bertel Haarders raserianfald har været glimrende og har skabt en fin debat om politikeres og mediers samarbejde.
Så ros for det.
Men ris til DR for at have bragt indslaget.
Da jeg læste om sagen første gang, fik jeg en dårlig fornemmelse i maven. Jeg syntes, det var forkert at bringe indslaget, og det gør jeg stadig. Selv om Bertel Haarder åbenbart flippede helt ud, var han også blevet dårligt behandlet af DR. Journalisten havde to gange brændt ham af, og han overholdt ikke de aftaler, de havde indgået om interviewet. Derfor var der god grund til, at Bertel Haarder blev sur. Spørgsmålet er, om DR ville have bragt indslaget, hvis Haarder bare var blevet almindeligt sur. Det tror jeg ikke. På mig virker det som om, DR er faldet for fristelsen til at bringe et sensationelt klip, og så har den dygtige nyhedsdirektør Ulrik Haagerup efterfølgende fundet på argumentet om politikernes forhold til pressen.
Det er til gengæld en relevant diskussion. Ministrene stiller flere og flere betingelser for deres deltagelse i interviews. Det skal optages på et bestemt sted. Spindoktoren skal vide, hvilke spørgsmål journalisten stiller. Ofte er der betingelser om ikke at spørge om bestemte emner. Som seer kan vi spørge os selv, om vi har en kritisk presse, når det er ministrene og deres rådgivere, der bestemmer indholdet.
Og så er der den krølle på historien, at journalisterne ikke altid orker besværet med ministrene og deres rådgivere. Så er det nemmere at ringe til Pia Kjærsgaard. Hun siger altid ja, stiller ingen betingelser og svarer beredvilligt på alt. Det er meget professionelt og giver Dansk Folkeparti en god presse, og det er fuldt fortjent.
Hele den diskussion er fin at få oprullet, og DR har dækket problemstillingen fint. DR har også sat sine egne dispositioner til debat og har offentliggjort det undskyldende brev fra Bertel Haarder, så læsere, lyttere og seere selv kan tage stilling.
Men det ændrer ikke ved, at det - efter min mening - var forkert at bringe indslaget. Det har jeg prøvet at udtrykke med et billede i overskriften.
God jul fra mig.

søndag den 19. december 2010

Den konservative julekalender

Hver dag åbner de konservative en ny låge i den satiriske julekalender, der gør groft nar af partiet. Det morsomme er, at de selv leverer alle de muntre indslag.
Her i weekenden har Brian Mikkelsen virkelig kørt med klatten. Han er jo minister. Det hedder vist erhvervs- og økonomiminister.
Først fortalte han i et interview med Altinget.dk, at han ikke ville fortsætte i politik efter næste valg, hvis ikke han blev minister. Det er jo en bevidst hån imod Folketinget. Det er direkte pinligt for et samfundsstøttende parti, at en af dets ledere på den måde håner den fornemme og ophøjede institution, som er rygraden i vores demokrati.
Det fandt Brian Mikkelsen ud af et døgns tid efter og sendte derfor en meddelelse ud via Ritzau om, at han ville blive i Folketinget uanset valgets resultat.
Her til aften har Jyllands-Posten fået ministeren i tale, og her giver han det klassiske politikernummer - at dementere sig selv på en måde, som ingen forstår. Jeg kan i hvert fald ikke dechifrere de ord, der er kommet ud af ministerens mund. Prøv selv at læse her: http://jp.dk/indland/indland_politik/article2282490.ece
Jeg er superglad for, at Brian Mikkelsen vil blive i Folketinget, hvis ellers det er det, han vil. Han er en af dem, der virkelig gør det skægt at følge med i politik.
At han så skulle blive minister i 10 år - det er så en joke, der er trukket lidt for langt ud.

fredag den 17. december 2010

Hokus Pokus Partiet

Jeg vil stifte et nyt parti. Det skal hedde Hokus Pokus Partiet, og det skal en gang for alle løse alle Danmarks problemer.
Hokus Pokus Partiet går ind for skattelettelser, højere offentlig service og overskud på statsfinanserne. Det kan sagtens lade sig gøre. Det er bare et spørgsmål om at prioritere.
Partiet går også ind for lavere arbejdsløshed og en offensiv klimapolitik, som gør Danmark til en grøn vindernation.
Når det gælder udlændinge er Hokus Pokus Partiet ikke i tvivl. Danmark skal have en retfærdig flygtningepolitik. Nej til nassere og ja til højtuddannede. Vi skal selvfølgelig overholde alle konventioner.
På alle andre områder mener Hokus Pokus Partiet det samme som et flertal af befolkningen. Vi går nemlig ind for at lytte til vælgerne.
Partiets politik skal defineres af mig. Vi vil ikke have nogen slingrekurs, hvor en af Hokus Pokus Partiets kandidater pludselig melder noget uheldigt ud. Så det er nemmest for alle parter, at jeg fortæller mine undersåtter, hvad de skal mene.
Så er det parti kreeret. Det var da ikke så svært. Der er kun lige to små problemer.
Det ene er, at det politiske program overhovedet ikke hænger sammen.
Det andet er, at partiet eksisterer i forvejen. Det hedder Liberal Alliance.

tirsdag den 14. december 2010

VORES piger


Jeg så en lidt duknakket hvidhåret herre lørdag aften, da jeg var i byen i Aalborg. Han var til det samme arrangement som jeg, og han gjorde ikke meget væsen af sig. Han var ikke deltager men tilskuer, lige som Lærke og mig og 6000 andre.
Det var til håndboldlandskampen mod Spanien, og for mig ham den hvidhårede også en slags hovedperson. Han hedder Ulrik Wilbek, og det var i hans regeringstid som træner, at kvindelandsholdet i håndbold blev folkeeje. Det var under Wilbek, at den herlige december-tradition startede med en vanvittigt medrivende turnering, som klæbede danskerne til tv-skærmen. Det var under Wilbek, vi blev forvænte med medaljer og mesterskaber. Det var under Wilbek, det blev til VORES piger.
Pytlick har gjort det lige så godt, og det vi oplever i disse uger er indtil videre nærmest sensationelt. Jeg tror ikke, det danske hold er Europas bedste, men jeg tror godt, det kan vinde EM. Det skyldes i høj grad Pytlick og Kim Jensen, som har fået VORES piger til at fremstå som et stærkt kollektiv.
Men vi skal også have en del af æren - os tv-kiggere og tilskuere i de store jyske arenaer. Det oplevede vi meget stærkt lørdag aften, hvor landsholdet absolut ikke spillede godt mod Spanien. Men vi bar dem frem til en kneben sejr, os der sad i Gigantium. I hele anden halvleg stod vi op og klappede taktfast, hver gang Danmark var i angreb. Hver enkelt scoring udløste enorme jubelbrøl fra 6000 hæse mennesker. Tilsvarende kunne være helt tavse, når bolden lå bag Karin Mortensen.
Også tv-kiggerne hjælper til. Jeg er sikker på, at VORES piger kan mærke, at hele Danmark holder med dem, at hele Danmark føler sig som en del af holdet. Kampen i aftes mod Rusland slog tv-rekord for 2010. Fodbold-VM, kongelige bryllupper og DRs dramaserier kunne ikke nå op på siden af Karin & co. Vinder de også i aften, får publikumsinteressen endnu et hak.
Hvad kan man så lære af det? som Gotha Andersen sagde i børne-tv for 40 år siden.
Ikke en skid. Men det er sjovt. Kom så Danmark.

lørdag den 11. december 2010

Send spindoktorerne væk for skolens skyld

Ugens store emne i Danmark har været folkeskolen. Det er dejligt, for den er SÅ vigtig for os. Vores unger skal have en god uddannelse for at klare sig og for, at Danmark kan stå distancen i den globaliserede verden.
Jeg så Debatten på DR2 torsdag aften, og her ramte den radikale Margrethe Vestager plet med sin indledende bemærkning: "Det største problem for folkeskolen er Christiansborg".
Faren er, at skolen bliver en politisk kampplads. Faren er, at parterne ikke ønsker at lave en fælles løsning, men går efter et sammenbrud, så de bagefter kan kritisere de andre som et led i valgkampen. Det duer ikke. Folkeskolen er alt for vigtig til at blive reduceret til en ordkrig mellem toppolitikere.
Venstre havde to repræsentanter i studiet, uddannelsesordfører Malou Aamund og undervisningsminister Tina Nedergaard. De var som nat og dag - ikke i deres synspunkter, men i deres udtryk.
Malou Aamund var anerkendende, lyttende og tog udgangspunkt i sin egen virkelighed som mor til to skolesøgende børn.
Tina Nedergaard var docerende, afbrød højlydt andre og talte med abstrakte politiske slagord. Hun udviste intet engagement for skolen, der i hendes mund fremstod som ét stort problem.
Jeg kunne virkelig ønske mig, at Malou Aamund får lov at lede forhandlingerne om det næste folkeskoleforlig. Så tror jeg, der vil komme et bredt forlig, hvor alle parter har været inddraget og hørt, og hvor hjertet er med.
Jeg kunne ønske mig, at alle parter sender repræsentanter, der er åbne og lyttende og som er oprigtigt engagerede i skolens forhold. Så kan det ikke undgå at ende godt.
Jeg kunne ønske mig, at taktikerne og spindoktorerne bliver sendt på efteruddannelse et fjernt sted uden mobildækning, mens de her forhandlinger kører.
Der er masser af viden at trække på. Der er masser af erfaringer fra andre lande og fra tusinder af store og små forsøg på skolerne i Danmark. Der er såmænd også penge nok til at skabe rammerne for en endnu bedre folkeskole.
Der mangler kun den politiske vilje til at påtage sig den vigtige opgave på vores alle sammens vegne.
Kom nu!

tirsdag den 7. december 2010

Grødet meldropper

Nu ved jeg ikke, om du har lavet din ønskeseddel. Der står muligvis på den, at du ønsker dig en grødet meldropper.
Nej, det gør der nok ikke.
For det er meget få mennesker, der ved, hvad en grødet meldropper er. Meget få - er for upræcist. Jeg tror slet ikke, der er nogen. Der er nok slet ikke noget, der hedder en meldropper, og skulle der eksistere sådan én, kan det være svært at forestille sig, at den er grødet.
Hvorfor nævner jeg så ordet? Det gør jeg, fordi jeg lige har lært det i går. Det ligger godt i munden, og skulle nogen engang opfinde en dims, de ikke har noget navn til, vil det være helt fint at kalde den for en meldropper.
Idéen er hermed givet videre.
Det herlige ord dukkede op, da jeg i aftes var sammen med 19 ledere fra hjemmeplejen i Frederikshavn Kommune. Jeg havde arrangeret nogle ordlege, og den sidste af dem var en såkaldt anagram-øvelse. Jeg skrev tre ord op - og tre grupper skulle bytte om på bogstaverne og danne ord eller sætninger af dem.
Et af ordene var "gruppeledermødet", og det fik et af de kreative hold puslet om til "grødet meldropper".
Jeg var leveringsdygtig i en forklaring. En meldropper er et fad eller en skål, som man dropper mel ned i. Og en grødet meldropper er simpelthen en meldropper, specielt beregnet til grødet mel.
Vi har grinet af det lige siden, og nu kommer det sjoveste, som du muligvis allerede har opdaget. Løsningen er forkert. Der er ikke noget o i "gruppeledermødet". Så der skulle stå "grødet meldrupper" - og det giver jo ingen mening.
Bortset fra, at jeg kunne skrive en hel artikel om det.

søndag den 5. december 2010

Godt vi har Wikileaks

Nettjenesten Wikileaks har sat verden på den anden ende, og nu er læk-fabrikken selv kommet i skudlinjen. Mange kritikere mener, at det er direkte skadeligt, når Wikileaks offentliggør dokumenter med indberetninger fra amerikanske ambassader verden over.
Argumentet lyder, at dialog er det 21. århundredes bedste middel til fred. Den metode dyrker ambassadørerne, og det kan være ødelæggende for deres arbejde, at deres mellemregninger bliver afsløret.
Jeg synes, det er noget sludder.
Dialog og åbenhed går hånd i hånd, og det er vel ikke hemmeligheder, der ændrer holdninger. Tværtimod. Åbne dagsordener tvinger folk til at argumentere offentligt for deres synspunkt, og så er det sværere at forsvare krigerisk adfærd.
Men jeg kan godt forstå, den amerikanske udenrigstjeneste er ked af, at deres dokumenter ligger frit fremme på nettet. For de afslører, at ambassadørerne bruger en stor del af deres arbejdstid på at indrapportere ligegyldigheder og selvfølgeligheder. En ambassadørs vurdering af Sarkozy, Berlusconi eller Helle Thorning-Schmidt kan da være meget underholdende. Men det har næppe nogen større betydning.
Det er selvfølgelig lidt problematisk for USA, at der ligger en bramfri beskrivelse af det gennemkorrupte russiske samfund fra landets udsendte i Moskva. Men det er jo ikke ny viden. Det har stået i mange internationale aviser, inden ambassadøren sendte sit notat hjem til Washington.
Jeg forsvarer ikke alt, hvad Wikileaks foretager sig. Jeg har heller ikke læst de dokumenter, som tjenesten har offentliggjort.
Men som udgangspunkt er det godt for verden og for fred og retfærdighed, at der findes sådan en kanal. Folk, der sidder inde med vigtig viden om magtmisbrug, korruption og overgreb kan lække dokumenter til Wikileaks, så verden kan reagere.
Internettet gør verden mere åben og gennemsigtig. Internettet gør det sværere at opretholde diktatur og censur, men ikke umuligt.
Derfor er der brug for Wikileaks og alle andre kanaler, som giver de undertrykte og censurerede mulighed for at bringe deres viden og synspunkter frem.
Og tænk så lige på, at de lækkede dokumenter ikke har kostet ét menneskeliv. Åbenhed er ikke så farligt, som modstanderne tror.

onsdag den 1. december 2010

Giftskræk i DR

DR Nyheders dogme om konstruktiv journalistik har været svært at få øje på i det seneste døgns dækning af sagen om Kommunekemis behandling af 6000 ton giftaffald fra Australien.
I aftes var tophistorien, at affaldet skulle opbevares i containere tæt på en børnehave, og at der ikke var en beredskabsplan. Affaldet blev flere gange betegnet som noget af det farligste i verden. Vi fik også at vide, at børnehaven og forældrene ikke havde fået at vide, hvad der skulle ske, hvis affaldet begyndte at brænde.
Her til morgen blev det hele så gentaget direkte og live, fordi miljøministeren var kaldt i samråd.
Hvis DR Nyheders formål var at sprede skræk i Nyborg og omegn, så er det opfyldt til fulde. Men hvis seere og lyttere skulle ønske at få saglig information om sagen, så er de henvist til - DR.
Det udmærkede program Klima og Miljø på P1 bragte i forrige uge en reportage fra Kommunekemi. Her fik vi information om det stof, som australierne vil sejle til Nyborg, om opbevaring og behandling af det - og i tilgift meget spændende historier om import og eksport af andre typer affald.
Det var ikke en mikrofonholderhistorie om Kommunekemis heltedåd. Det var redelig og kritisk journalistik om et aktuelt emne.
Det fremgik blandt andet, at stoffet HCB er vanskeligt at brænde. Så TV-Avisens gentagne formuleringer af risikoen ved en brand er på kanten af manipulation.
Det fremgik også, at stoffet er giftigt og dermed farligt. Men det er andre, mere farlige stoffer på Kommunekemi, og HCB er ikke blandt verdens farligste.
Det kunne DR Nyheder have fundet ud af ved at spørge Kommunekemi - eller ved at bringe klip fra radioudsendelsen forleden.
Jeg føler mig sikker på, at den lange transport over havet udgør den største risiko i forbindelse med importen af HCB fra Australien. Jeg tror, den risiko er minimal, men børn og forældre i Nyborg behøver absolut ikke at frygte en alvorlig giftbrand. Det er tæt på at være hysteri.
Ærgerligt, for det er da et principielt moralsk dilemma: Skal man sejle giftaffald mange tusinde kilometer for at få det behandlet? Skal Danmark importere farligt affald?
Igen henviser jeg til Klima og Miljø for dem, der gerne vil basere deres stillingtagen på viden. Danmark sender nemlig mere affald ud af landet, end vi får ind. Det gør ikke det moralske dilemma mindre eller diskussionen mindre relevant.
Skulle dette indlæg blive læst af interesserede på DR Nyheder, efterlader jeg et link her til Klima og Miljø: http://www.dr.dk/P1/klimaogmiljoe/Udsendelser/2010/11/19151825.htm