Henriette Kjærs attitude

Husker du sagen om den socialdemokratiske næsttoppolitiker Jeppe Kofod? I marts 2008 havde han sex med en 15-årig pige ved et DSU-stævne. Partiet reagerede lynhurtigt, da sagen kom frem.
Jeppe Kofod mistede sine ordførerposter og blev sat ned på bageste række med besked på at holde sin mund. Han beklagede overfor pigen og hendes forældre og holdt meget lav profil længe. Først efter næste valg ved vi, hvad sagen på længere sigt kommer til at betyde for den unge politiker.
Jeppe Kofods handling var
- amoralsk
- uansvarlig
- et udtryk for elendig dømmekraft.
De samme ord vil jeg gerne hæfte på Henriette Kjærs håndtering af sin privatøkonomi. Det er langt ude, at hun misligeholder et stort lån, ikke reagerer på henvendelser og ender med at blive dømt i retten. Hun burde vide bedre, for netop rod i privatøkonomien kostede hende i 2005 en ministerpost.
Hvordan reagerede de konservative så på sagen?
De afviste kritikken. De mente, det var en privat sag. De mente, den var afklaret. De mente, det var en hetz fra mediernes side.
De konservative burde vide, at den form for reaktion er benzin på mediernes bål. Så der nåede at komme historier frem om Henriette Kjærs svigermor, som ville anlægge en sag og vist også om et sagsanlæg den anden vej. Det udviklede sig til en ren sæbeopera.
Det kunne enhver med minimalt kendskab til pressen og Christiansborg regne ud. Henriette Kjær er velkommen til at mene, at pressen har været for hård ved hende. Hun kan sikkert også få nogle politiske venner til at hyle med i koret.
Men det er ikke B.T., der har ladet Henriette Kjærs privatøkonomi sejle. Det er Henriette Kjær og hendes mand.
Det er Henriette Kjær og hendes parti, der fuldstændig har fejlbedømt sagen. Vælgerne er simpelthen forargede, og både hendes handlinger og hendes attitude er et udtryk for dårlig moral.
Hvis hun nu fra starten havde sagt, at hun godt kunne se, det var helt forkert med rod i økonomien. Hvis hun nu havde bedt om hjælp til at rydde op. Hvis hun havde anerkendt, at det er dybt problematisk at lade sin økonomi flyde. Så kunne hun måske have reddet sit politiske liv.
Men når hun lige som Lene Espersen benægter, at der overhovedet er et problem - så går det hende lige som det gik Lene Espersen.