Da jeg kørte i tog forleden overhørte jeg og 10-12 andre et par telefonsamtaler, som en kvindelig jurastuderende førte med veninder. Vi kunne kigge i avisen, sætte musik i ørerne eller lukke øjnene, men vi kunne ikke undgå at høre hvert et ord.
Den første veninde hed Baby. Hun fik at vide, at togpassageren netop havde sat sig i toget, og ville være i København om et par timer. Så var der lidt snik-snak om hvad vej, hun ville gå fra toget til Babys lejlighed. Og det sluttede med hyggehejsa Baby.
Den næste hed sjovt nok også Baby. Hun hørte på mange ord. Jeg opfattede ikke noget væsentligt, men en del af det passerede var nederen, noget var nice og enkelt gang nåede det helt op på maks nice. Baby og den jurastuderende skulle til julefrokost dagen efter. De gad godt nok ikke, men måtte hellere vise deres gode vilje til at socialisere. Så var der lidt om eksamen, der mindst skulle give 02. Det fag var nederen, hørte vi i toget. Endelig var der ekskæresten, som hun havde sendt en sms til. Han havde ikke svaret. Han havde til gengæld sendt en meget sød sms til telefontalerens fødselsdag. Den havde hun ikke svaret på, så nu var det endegyldigt forbi. Det var også okay, for de sagde ikke hinanden så meget.
Du kan sikkert læse på den måde, jeg skriver, at jeg ikke er imponeret over den højttalende piges intellekt. Hvis jeg om 10 år ender i en retssag, vil jeg have svært ved at tage hende alvorligt som forsvarer, anklager eller dommer.
Det bliver hun nok heller ikke.
Men hvad skal sådan en gang højlydt tomgang til for? Hvad er det for en kommunikation, hun har gang i? Det er i grunden interessant.
Hvis vi tager selve samtalerne, så er de på overfladen tæt på at være nonsens. Men pigen får da sendt nogle signaler til Baby og Baby. Hun fortæller, at hun glæder sig til at se dem, og at de betyder noget for hende. Med sit sprog fortæller hun også, at hun og 2 x Baby tilhører den samme stamme.
Så er der situationen. Det er helt umuligt, at pigen ikke opdager, at halvdelen af kupeen ufrivilligt overhører samtalerne. Alligevel bliver hun ved med at tale højt, og hun ringer op flere gange, når forbindelsen forsvinder - uden at sige noget væsentligt. Hun vil altså gerne ses og høres. Måske vil hun gerne vise de halvgamle mænd i toget, at hun altså har et socialt liv. Hendes veninder er vigtigere end nogle oldschool konventioner om at tage hensyn til hinanden i et tog.
Måske har hun allerede skrevet en opdatering på Facebook om de tussehoveder, der sad og så skævt til hende, mens hun sludrede med veninderne. Måske synes hun, det var lidt sjovt at provokere os - eller at få os til at følge med i samtalen. Måske har hun også observeret mig, mens jeg rullede med øjnene, rystede på hovedet eller hvad jeg nu gjorde.
Måske var der skjult kamera i toget eller på hendes bluse. Hun har filmet det hele til Goaften eller Gomorgen eller Godaw Danmark, og så bliver alle medpassagererne hængt ud som intolerante tørvetrillere uden humoristisk sans.
Vi ved det ikke, og det bliver sikkert aldrig opklaret, hvad hendes motiv var. Tilbage står det principielle spørgsmål: Hvorfor svarede ekskæresten ikke på den sms?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar