Advarsel til Socialdemokraterne

Jeg lægger hårdt ud her i 2011 med at advare mine politiske venner i Socialdemokraterne mod at stå hårdt fast på efterlønnen. Pas på. Efterlønnen er blevet en tabersag, og I mister troværdighed på det økonomiske område, hvis I krampagtigt holder fast.
Jeg vil meget kraftigt opfordre jer til at gå positivt ind til forhandlingerne om efterløn. I skal selvfølgelig ikke lægge jer fladt ned for Løkkes dagsorden - men benyt anledningen til at få et bredere forlig, også indholdsmæssigt.
Jeg ser to grunde til at tage det endelige opgør med efterlønnen:
1. Efterlønnen har overlevet sig selv. Ordningen blev skabt i 1979, da der var vanvittigt høj ungdomsarbejdsløshed, og det var et Columbusæg. Groft sagt byttede staten understøttelsen til de unge ud med efterløn til de ældre. Det var en win-win. Siden er ungdomsarbejdsløsheden næsten bekæmpet, og efterlønnen er nærmest et luksusgode.
2. Socialdemokraterne er et ansvarligt parti, som løfter de brede og svære forlig igennem. Vælgerne er dødtrætte af blokpolitik, og det går ikke at bruge en dårlig sag på at grave grøfterne dybere. Socialdemokraterne skal stå for samarbejde før og efter et valg.
Jeg ved godt, at I har alle mulige taktiske overvejelser inde på Christiansborg, men de må altså ikke fylde det hele. Vi almindelige vælgere oplever en hverdag med nedskæringer på mange områder. Så har vi svært ved at forstå, at staten bruger mange milliarder om året på at give folk fri, selv om de stadig kan gøre nytte.
Jeg har før skrevet, at en afskaffelse af efterlønnen ikke kan redde alt for dansk økonomi. Det mener jeg stadig. Faktisk tror jeg, den kan redde meget lidt. Men det er et bidrag, som vi ikke har råd til at sige nej til.
Mit forslag til Socialdemokraterne er at sige ja til at gå ind i en genforhandling af velfærdsforliget fra 2006. Mød frem med ambitiøse forslag til et stort og bredt forlig, som går meget videre end det med efterlønnen. De berømte 12 minutter skal naturligvis være en del af pakken. Lad så forhandlingerne vise, om regeringen er indstillet på at sikre velfærden, eller om det bare var Løkkes genvalg, der stod på dagsordenen.