Min kollega Claus Højbjerg gjorde mig opmærksom på et spændende program i radioen om sprog. Poul Friis havde sprogprofessor Jens Normann Jørgensen i studiet i P1 Formiddag.
Det var ikke bare spændende. Det var fantastisk. Det skal du høre: http://bit.ly/fBsqeT
Jeg tør ikke referere, hvad Normann Jørgensen sagde, så jeg nøjes med mine egne refleksioner.
Der findes ikke ukorrekt sprog. En forudsætning for, at vi fortsat kan have et sprog er, at det hele tiden kan udvikle sig. Sproget kan ikke hegnes inde af regler.
Hør, hvordan de taler i Matador fra 1978. Eller endnu værre: Poul Reumert i 50erne. Begge dele var på deres tid det fineste og mest ansete sprog. I dag er det antikveret.
Du vil måske gerne forhindre unge piger i at kalde hinanden for "luder". Jeg kan heller ikke fordrage det udtryk, men det er en meget præcis sprogbrug, som udtrykker en loyalitet og en fællesskabsfølelse mellem de to, der bruger det om hinanden.
Mine forældre syntes, det var forfærdeligt, da alting pludselig blev "fedt". Jeg bruger det stadig, men jeg tror, mange unge synes, det er en halvgammel mands anstrengte forsøg på at virke ung.
Dansk er det sprog, danskerne taler med hinanden. Det ændrer sig hele tiden - ellers dør det ud.
Så er der retskrivningen. Jens Normann Jørgensen provokerer med, at det ok at skrive "gjordt" med famøse d som flere generationer har lært på en remse. Der er mange afarter af dansk, og det skal også afspejles i retskrivningen. PH skrev for mange år siden ha, blir, sku og ka. Det var hans og mange andres sprog, og det var nemt at forstå. På samme tid udtalte Poul Reumert de samme ord som have, bliver, skulle og kan. Det var hans sprog. Stavningen fulgte Poul Reumert. Det gør den stadig.
Det kunne være dejligt, hvis vores konventioner om stavning blev lidt mindre stive. Det vigtigste ved en tekst er indholdet og læseoplevelsen.
Stavekontrol er for computere og sure gamle mænd med røde kuglepennne.
2 kommentarer:
Sproget har jo sit eget liv og kan ikke styres ovenfra.
som søn af en ordblindelærer vil jeg dog gøre opmærksom på én ting: Den liberalistiske tilgang til sproget "at skrive som man taler" osv. er kun til glæde for de i forvejen sprogligt stærke. De sprogligt svage har langt større behov for regler at støtte sig til.
Der fik vi så en helt ny og mildt sagt usædvanlig teori: At regler hjælper sprogligt svage. Jeg er ret sikker på, at det er lige omvendt. De føler sig fremmedgjorte over for regler, de ikke kan forstå.
Når en håndværker siger til mig: Du skal bare lige.... så blokerer jeg fuldstændigt.
Send en kommentar