Løbetosserier på glatte veje

- Pas på, du ikke falder.
- Uha, det er da alt for farligt i det vejr
Det er de typiske kommentarer, jeg har hørt i de seneste uger, når jeg har trukket i løbetøjet. Og de er ikke spor forkerte. Det ER glat, og jeg kan risikere at falde.
Men det forhindrer ikke en løbetosse i at begive sig ud. Tværtimod.
Jeg har rigtig haft gang i træningen her i julen, og de to seneste søndage har jeg rundet de 28 kilometer. Begge gange ændrede ruten sig undervejs på grund af vejforholdene.
I går løb jeg et par kilometer på den smukke Vrangbækvej mellem Gærum og Frederikshavn. Det var næsten ren is med en smule vand oven på, så det var i behersket tempo. Min plan var at løbe den samme tur to gange, men da Vrangbækvej var så glat, improviserede jeg en tur ind gennem byen og videre nordpå ad ryddede cykelstier.
Her i den kolde tid er jeg kun faldet én gang, og det var ikke på grund af is. Det var igen-igen mine lange gule snørebånd, der tog fat i den anden sko.
Hvorfor er det så ikke særlig farligt at løbe på isglatte veje? Jeg kan se to meget logiske forklaringer.
Den ene er, at det trods alt går så langsomt, at løberen hele tiden kan følge underlaget. Er der en klump is, løber vi bare udenom. Er der ekstra glat et sted, kan vi afpasse farten.
Den anden er, at vi sætter fødderne hårdt ned på underlaget, når vi løber - hårdere end gående. Dertil kommer, at løbeskoene har riller, så man står godt fast på dem.
Så alt i alt vil jeg vove den påstand, at det ikke er farligt at løbe, når det er glat.
Har du hørt om nogen, der er kommet til skade ved at løbe i de seneste tre uger? Nej, vel.
Har du hørt om en cyklist, der er væltet og kommet på hospitalet? Nej, det har jeg heller ikke.
Har du så hørt om bilister, der er kommet galt afsted? Nå. Det er noget andet.