Lærerig opstand

Hvad kommer der til at ske i Egypten? I Jordan? Eller i hele Mellemøsten?
Det kan selv de klogeste eksperter ikke svare på. Så jeg kan da slet ikke.
Selv USAs enorme efterretningstjeneste kunne ikke forudse udviklingen i Tunesien, og da præsidenten dér var gået af, kom det bag på CIA & co., at demonstrationerne fortsatte i andre lande i regionen.
Men vi kan vel alle sammen fornemme, at det her er stort. Det KAN føre til meget omfattende og vigtige ændringer for befolkningerne i Mellemøsten. Det kan også være, der bare kommer nye eneherskere til.
Den massive mediedækning betyder, at vi alle sammen bliver meget klogere. Indtil for to uger siden ville jeg påstå, at jeg kendte forholdene i Mellemøsten ret godt. Men jeg kan nu se, at jeg havde meget overfladisk kendskab.
Jeg var ikke bevidst om, at Egypten i realiteten har været et benhårdt militærstyre. Jeg kendte heller ikke til De Muslimske Brødre. Og jeg var frem for alt slet ikke opmærksom på de mange ikke-muslimske regimer i regionen. Det er noget ganske særligt, at der et slags civilt styre i meget religiøse lande.
Mediedækningen er simpelthen lærerig og er med til at oplyse hele den vestlige verden om den mere komplicerede problemstilling i Mellemøsten. Vi har hele tiden vidst, at der stod enorme olieinteresser på spil. Vi har hele tiden vidst, at konflikten mellem Israel og dets naboer var central. Men nu har vi fået en masse vigtige nuancer på.
Jeg ved endnu ikke, hvilket styre, de protesterende egyptere i virkeligheden ønsker sig. Skal det være som i Iran eller som i Tyrkiet? Og hvad ønsker befolkningen i Yemen, Jordan og Syrien?
Hvordan reagerer USA og Israel, hvis flere af landene bliver islamiske stater efter iransk model? Går Obama så stadig ind for dialog? Gør du?
Der er meget at lære endnu. Jeg håber bare, det bliver nogenlunde fredeligt.