Ny tamilsag

Underholdningsværdien var i top, da integrationsminister Birthe Rønn Hornbech forleden slukkede for mikrofonen under et samråd. Bagefter gennemførte hun sit kendte stunt med ikke at udtale sig til pressen. Hun forstår i sandhed at få opmærksomhed.
Men selve sagen er faktisk alvorlig. Jeg tror, der er lige så meget substans i den som i Tamilsagen, der i 1993 fældede Schlüter-regeringen.
Det handler om statsløse mennesker. To FN-konventioner, som Danmark har været meget ivrig fortaler for at indføre, bestemmer, at børn af statsløse kan opnå statsborgerskab i det land, de er født i. De skal søge, når de er 18-21 år.
Integrationsministeriet har igennem flere år afvist ansøgninger fra i alt fald 22 unge, der faldt ind under den bestemmelse. Det er alle enige om, og Birte Rønn Hornbech har indrømmet, at det var en fejl.
Det sprængfarlige spørgsmål er: Hvordan kunne sådan en fejl opstå? Eller endnu værre: Lå der en politisk instruks bag? Så har vi en ny Tamilsag, hvor Folketinget bestemer ét, og ministeren gør noget andet.
Kan det virkelig passe? Det ved vi ikke. Men Information, som har bragt sagen frem og boret stædigt videre i den, er ved at bringe os på sporet.
Det er jo ikke bare en tilfældig embedsmand, der sidder med den her slags sager. Det er et kontor bestående af erfarne jurister og sagsbehandlere. Det er folk, der følger med i internationale regler og EU-stof. Flere af kontorets medarbejdere har deltaget i konferencer om FN-konventionen - og alligevel ikke administreret efter den.
Senest har Information bragt frem, at to af ministeriets tidligere chefer ligefrem har skrevet en håndbog i indfødsret, som meget nøje forklarer om de to konventioner og håndteringen af dem i den daglige sagsbehandling. Bogen er skrevet direkte til folk, der beskæftiger sig med indfødsretsloven i praksis. Det er pløkumuligt at forestille sig, at ministeriet og de medarbejdere, der behandlede de unge statsløse danskeres sager ikke kendte til den håndbog.
Det er ministeriet så i gang med at undersøge - eller med at fabrikere en forklaring på.
Mens det pågår, graver Information videre. Der sidder tidligere og nuværende medarbejdere, som måske på et tidspunkt lækker noget af deres viden. Til Information eller til andre medier, som måtte interessere sig for sagen.
Reglerne er endnu sådan, at medierne kan kræve aktindsigt, så måske ligger der afslørende dokumenter i noget af det materiale, som Information uden tvivl har bedt om.
Jeg tror, ministeren sidder på en tikkende bombe. Jo før, hun får den afmonteret, jo mindre skader hun hele regeringen. Bare spørg Schlüter.