Den katastrofale statistik

20 pct. Hver femte.
Jeg har hørt det før, men jeg bliver lige chokeret hver gang.
1 ud af 5 får ikke en ungdomsuddannelse. Hver gang, der starter 25 i en børnehaveklasse, får fem af dem en elendig 9. klasses eksamen, og ikke mere uddannelse.
De kan måske få lidt løse, dårlige job, men langt de fleste af dem får et dårligt liv. Ingen job, ingen penge, usunde vaner, dårligt helbred, sociale og psykiske problemer og måske alkoholmisbrug eller kriminalitet.
Du mener, jeg maler Fanden på væggen? Det tror jeg faktisk ikke.
Vi lever i dag i det, vi kalder en hyperkompleks verden. Politiske forhold i Mellemøsten, økonomiske dispositioner i USA, undervisningssystemer fra Asien og etniske konflikter i Østeuropa spiller ind på din og min hverdag. Internettet og den lynhurtige kommunikation gør os afhængige af at forstå hinanden og hinandens kulturer.
Det kræver viden at klare sig i sådan en verden. En viden du kun kan få, hvis du er i stand til at tilegne dig den, og hvis du prøver. Det kræver basale færdigheder og nogle rutiner med at tage ny viden ind. De grundlægges i skolen, hvor højst 80 pct. får dem.
DET ER EN KATASTROFE.
Så længe vi kalder Danmark et velfærdssamfund, så må vi i det mindste gøre et alvorligt forsøg på at sætte alle borgere i stand til at klare sig selv i hele deres liv. Det gør vi langt fra i dag. Vi ved, at dem der ikke får en uddannelse, ikke klarer sig. Men vi gør ikke nok ved det.
Derfor er det den vigtiste opgave for politikere på alle niveauer at arbejde for den sag. Folketinget og kommunerne må sammen finde ud af at få alle igennem folkeskolen med fornuftige kundskaber, så de vil og kan tage en ungdomsuddannelse.
Der er tre grunde til, at den opgave er så vigtig:
1. For de unges egen skyld. En uddannelse er forudsætningen for at kunne klare sig selv.
2. For de offentlige kassers skyld. Vi har ikke råd til at forsørge og behandle op imod 20 pct. af hver årgang.
3. For samfundsøkonomien. Vi har brug for kloge, glade mennesker til at finde på fremtidens idéer og føre dem ud i livet. Vi kan ikke undvære hver femte.
Problemet er så enormt, at løsningen ikke ligger lige for. Den kræver en enorm indsats af rigtig mange gode kræfter. Starten på det er, at politikerne bliver enige om at løse problemet. Det har jeg desværre ikke set noget pålideligt tegn på, at de vil. På dette område som på så mange andre virker det som om, dem på Christiansborg mest er interesseret i at argumentere imod hinanden.
Danmark forbløder, mens de skændes.