Valgkampsreform

Jeg får intet tilskud fra store virksomheder, så jeg har ikke råd til at indrykke dobbeltsidede annoncer i de landsdækkende dagblade. Derfor nøjes jeg med denne ydmyge plads, hvor jeg gerne vil fortælle dig, at Danmark har brug for reformer, og at statens økonomi skal rettes op.
Nogenlunde det samme fortæller Lars Løkke i dag i sine annoncer, og de politiske kandestøbere er allerede i gang med at fortolke hans ord. Reformer betyder ifølge dem, at Lars Løkke vil afskaffe eller ændre efterlønnen.
Reform og efterløn er nærmest blevet synonymer på Christiansborg. De radikale, Saxo Bank Partiet og de konservative kan næsten ikke diskutere noget politisk emne uden at foreslå afskaffelse af efterlønnen.
Som vælger får man indtryk af, at efterlønnen er skyld i alle statens økonomiske problemer samt, at den får lov at fortsætte uændret år efter år.
Det er ikke tilfældet. Der er vedtaget en reform af efterlønnen. Det gjorde et bredt flertal i Folketinget i 2006, og det var en meget visionær og modig ændring. Så stor, at den fortjener betegnelsen reform. Den opererer nemlig med en fleksibel pensionsalder. Jo højere vores gennemsnitlige levealder bliver i Danmark, jo senere kan vi gå på efterløn og pension. Når den reform træder i kraft, vil den spare staten for mange milliarer kroner om året i mange år fremover.
Desværre gælder reformen først fra år 2019. Der skulle dens fædre og mødre have været mere modige. 2013 eller 2015 havde været bedre. Politikerne havde ret i, at folk skal have nogle års frist til at vænne sig til de nye vilkår, og det er netop årsagen til, at der ikke er nogen særlig gevinst ved at ændre efterlønsforliget nu. Om et øjeblik skriver vi 2011, så politikerne kan højst fremrykke den nuværende aftale et par år. Dermed vil den økonomiske effekt være et mindre milliardbeløb i år 2017 og 2018. Det kan selvfølgelig være værd at tage med, men det er en kæmpe overdrivelse at kalde den slags for en reform.
Tilbage står, at der stadig er ubalance i statens finanser, og at virksomhedernes konkurrenceevne er under pres. Det kræver reformer - og ikke bare lidt ændringer i efterlønnen.
Nullernes regeringer har nedsat en del kommissioner for at bede om løsninger på problemerne, og så har ministrene hver gang skyndt sig at pløkke alle forslag ned. Samme skæbne overgår alle idéer fra oppositionen, fra erhvervsorganisationer og tænketanke.
Derfor vil det kræve en omfattende reform af regeringens attitude at løse Danmarks problemer. Det vil kræve, at Løkke & co vil lytte til andre end sig selv og Dansk Folkeparti. Intet tyder på, at den reform er under opsejling.
Dagens annoncer er endnu et eksempel på, at regeringen markedsfører sig som den, der har svarene på alting. Dens eneste problem er, at folk ikke har fattet det.