God træning for mediepolitikere

Det pibler frem med små og store sager om politikere, som har købt skræddersyede kurser i medietræning på kommunens, regionens eller statens regning. Det er fin træning for dem at skulle svare på den kritik. Her får de brug for de værktøjer, som de kendte tidligere tv-værter har udstyret dem med.
Selv følger lærerne tilsyneladende det råd at holde bøtte og vente på, at stormen lægger sig. Det er i hvert fald forbløffende få af dem, som har valgt at udtale sig om de sager, der er bragt frem.
Jeg deltager ikke i det forargede hylekor over politikernes medietræning.
Efter min opfattelse er det såre fornuftigt, at en regionsrådsformand, en rådmand og en nyudnævnt minister lærer at optræde troværdigt i medierne. Det er i regionens, kommunens og ministeriets interesse. Det er naturligvis rigtigt, at politikeren selv og hendes parti nyder godt af medietræningen. Det er en behagelig sidegevinst.
Men personerne på de politiske topposter er officielle repræsentanter for den myndighed, de står i spidsen for. De bestyrer budgetter på flere milliarder kroner og er chefer for tusinder af medarbejdere. I langt de fleste tilfælde udtaler de sig på regionens, kommunens eller ministeriets vegne, og det skal de gøre på en ordentlig måde. Det er meget nemt at komme til at dumme sig, og her kan erfarne tv-journalister give nogle rigtig gode og brugbare råd. De kender de situationer, som politikerne kan blive udsat for. De kender den spørgeteknik og den vinkling, som politikerne skal lære at håndtere.
En del politikere har taget ledelseskurser som et led i deres arbejde. Det betaler organisationen naturligvis også, og det har den formentlig også udbytte af. Det må være i alles interesse, at den øverste chef har nogle værktøjer til at håndtere sin ledelsesrolle.
Så er der prisen. 40.000 kr. gav Indenrigsministeriet for Karen Ellemans dag med Trine Gregorius. En hurtig hovedregning siger, at den tidligere tv-vært får mere end 5000 kr. i timen for ulejligheden. Jeg kender naturligvis ikke kalkulationen, men jeg er helt sikker på, at regnestykket overhovedet ikke holder.
Der er naturligvis forberedelse. Selv om mange råd er universelle, skal undervisningen tage udgangspunkt i ministerens verden og hverdag. Jeg ville selv bruge adskillige timer på research og på at strikke et relevant program sammen, hvis jeg fik opgaven.
Der er også udgifter til lokaler og til eventuel leje af udstyr. Ministeren skal jo optages på video og skal se dagens mange klip kritisk igennem og lære af dem. Måske har Trine Gregorius hyret en tekniker til at stå for optagelsen. Endelig kan jeg forestille mig, at kursusholderen leverer nogle anbefalinger på baggrund af dagens oplevelser. Det er også arbejde.
Det er selve produktionsprisen. Så er der markedsvilkårene, og her er vi i en dyr branche. Der er simpelthen ikke ret mange, der kan løfte opgaven. Toppolitikerne skal have fat i nogle af de pågående tv-journalister, som selv har prøvet at grille folk for åben skærm. De hænger ikke på træerne, og derfor kan de tillade sig at tage en høj betaling, lige som andre specialister.