Det skal tv sende: Noget godt

Kulturminister Mette Bock spørger i disse måneder borgerne, hvad de gerne vil se i tv - og hvordan de vil se tv. Det sker som optakt til forhandlingerne om et nyt medieforlig, som ministeren regner med at skyde i gang i starten af 2018.

Tv sender noget for de andre
Det er en sympatisk tanke at spørge borgerne, men det er også en syltekrukke. For der kommer ikke ét, men mange svar. Nogen vil have mere sport, nogen vil have mindre. Nogen vil have flere nyheder og færre vejrudsigter, andre omvendt. Nogen vil have mere underholdning, andre mindre.
Det eneste, de fleste kan blive enige om, er at tv er for dårligt. Det er for overfladisk, der er for mange genudsendelser, og der er kun noget for unge/ældre/midaldrende/gamle/jyder/københavnere/rige/fattige/middelklassen. Lige nøjagtigt folk med mine interesser er tv-stationerne helt ligeglade med, synes de fleste at mene.

Send noget godt
Jeg hører til blandt det enorme flertal, der ikke har deltaget i kulturministerens debat. Jeg ved ikke, hvad tv skal sende. Jeg vil kun kunne svare: Noget godt.
For sådan er min egen tilgang. Hvis der kommer noget spændende i tv, og jeg er hjemme og har tid, så vil jeg gerne se det. Det kan være en dokumentar, en tv-avis, et magasinprogram, sport, underholdning eller film. Det er ikke så vigtigt - bare det er godt.
Jeg sætter mig ikke foran fjernsynet og leder efter noget for bagefter at blive irriteret over, at der kun er bras. Så finder jeg hellere noget andet at spilde min tid med.

DR får kniven
Uanset, hvad folk svarer Mette Bock, så kommer hun op med et forslag om at sætte DR på skrump. Det står i regeringsgrundlaget, og Dansk Folkeparti er meget ivrig for at gøre DR mindre.
Paradoksalt nok, for DR laver mere og mere af det, befolkningen efterlyser: Noget godt.
Det går bedre for DR end nogensinde, når vi taler indhold. Men det drukner desværre i hestetransporter, mangfoldighedskonsulenter og fratrædelses-millioner til direktører, som selv siger op.

Lobby-fiasko for aviserne

BUM! Her sluttede dagbladenes lobbykampagne uden resultat.

En langvarig og meget intensiv lobbykampagne faldt til jorden med et ordentligt brag, da kulturminister Marianne Jelved (R) her i ugen præsenterede det såkaldte medieforlig. Jeg skriver såkaldt, fordi det i realiteten er et licensforlig.

Masser af opmærksomhed
I over et år har dagbladene og deres forening Danske Medier kæmpet for at stække og svække DR. De har lavet rapporter og eget medieudspil, de har opsøgt mediepolitikerne - mange gange - og de har sprøjtet debatindlæg og kronikker ud.
Det lykkedes for dagbladene at skabe meget opmærksomhed om deres sag, og gennem mediedækningen kunne man få indtryk af, at licensforhandlingerne måske kunne blive starten på enden for DR som den førende danske medievirksomhed.
Sådan gik det ikke. Slet ikke.
DR mister ganske vist 75 mio. kr., men det skyldes alene en vækstpakke, der fritager virksomheder og institutioner for at betale licens.

DR på alle platforme
Men forligspartierne slår fast, at de ønsker et stærkt DR, som er på alle platforme. DR skal være tilgængeligt for danskerne, uanset hvilken slags apparat, de foretrækker. DR skal også lave mere regionalt stof.
Det med platformene var netop Danske Mediers kæphest. De ønskede at begrænse DRs og TV2 regionernes nyhedstjeneste på nettet, fordi den konkurrerer med dagbladene. Logikken er, at aviserne skal tage betaling for indhold på nettet for at overleve, og så er det konkurrenceforvridende, at man bare kan få det gratis på de licensfinansierede mediers sider.
Den køber politikerne ikke.
De mener simpelthen ikke, at DR er skyld i avisernes problemer. Aviserne bliver ikke reddet, fordi der er færre nyheder på DRs hjemmeside, siger både Venstres og Socialdemokraternes medieordførere.

Alle partier er med i fire år
Og nederlaget til aviserne er større end som så. For alle Folketingets partier er med i forliget. Danske Medier har ikke en gang en højtråbende ven i Liberal Alliance. Til overflod er der tale om en fireårig aftale, som altså rækker mindst halvvejs ind i næste folketingsperiode. Så det er et enigt Folketing, der står bag ønsket om at et stærkt, licensfinansieret DR leverer public service til danskerne. Avisernes drømme om at få indirekte del i licensmidlerne og om at begrænse DRs indflydelse er overhovedet ikke på dagsordenen længere.
Den eneste lille kattelem er en formulering i forliget om, at DR og Danske Medier skal søge bedre samarbejde, så DR-stof kan bruges i aviserne og aviserne kan blive eksponeret bedre i DR. Det rykker ikke ved det grundlæggende, men det er da meget fornuftigt.

Dagbladsstøtte: Ulven har været her længe

Jeg hører til den uddødende race, der holder en trykt avis

Ulven kommer, lyder råbet fra Venstre og konservative, som valgte at stå af det medieforlig, som havde ligget på den flade hånd i flere år, og som den solide politiske håndværker Marianne Jelved (R) hev hjem på en måned.
De tidligere regeringspartier ville ikke være med på grund af en lille stigning i en lønsumsafgift, som er en del af finansloven. Den koster dagbladene 43 mio. kr. om året, men de skal stadig ikke betale moms.

Internetmedier
Samtidig mister de med medieforliget lidt statsstøtte, fordi der skal være råd til at støtte internetmedier.
Den ulv, der skulle komme, er de regionale og lokale dagblades krise. Mister vi dem, får vores demokrati et stort problem, argumenterer Venstre og konservative helt rigtigt.
Problemet er bare, at ulven har været her længe. En smule statsstøtte fra eller til er ikke afgørende for dagbladene. De er på vej igennem en kæmpe omstilling - på lige fod med en række andre virksomheder. Den trykte avis mister abonnenter, læsere og annoncører i raskt tempo, og det kniber med at tjene penge på nettet.
Den omstilling er svær, og den vil ikke lykkes for alle. Sådan er det også i mange andre brancher. Kommunikationsbureauer, landbrug, pladeforretninger og mange andre er påvirket af den digitale udvikling og må udvikle nye forretnings-områder og -modeller. Det klarer nogen, andre bliver opkøbt eller fusionerer og endnu andre lukker.

Vi får stadig sæbe
Det samme gælder i dagbladsbranchen. Det er selvfølgelig ærgerligt og trist for en egn, hvis det gode gamle dagblad, som vi allesammen har gået og skældt ud på i årevis, må dreje nøglen om. Det var også trist, da skomageren, gørtleren, snedkeren og Tatol lukkede. Men vi får stadig sko, tønder, møbler og sæbe.
Vi får også nyheder i fremtiden. På nettet, på Facebook og i nye medier, som opstår. Dagbladene må meget gerne levere dem, men kan de ikke klare de nye vilkår, må de overlade opgaven til andre. Et par lokale journalister og webfolk måske, en velfungerende forening, et lokalt spillested eller et sammensurium af mange gode kræfter.

Statsstøtten går én vej
Statsstøtten går kun én vej i fremtiden: Nedad. I det nye medieforlig, hugger politikerne bestemt ikke brutalt til. Støtten falder laaangsomt over en treårig periode, og der er en lille kattelem med evaluering undervejs, så politikerne tager bestik af konsekvenserne af forliget.

Konservative tanker
Og hvis vi lige skal tage det politiske til sidst. Det overordnede princip i forliget er, at staten stopper med at give penge til at dele aviser ud og i stedet støtter produktion af indhold. Det kaldes demokratistøtte, og det princip er opfundet af Henning Dyremose, fremtrædende konservativ og tidligere minister.
Nu kalder hans partifæller og Venstre forliget for en massakre mod dagbladene.

Flere penge til traktor-tv

Så er der nordjysk døgn-tv: Traktortræk fra Ikast

Jeg har flere gange kritiseret den tidligere regering for at have bevilget 800 mio. licenskroner til en overflødig - men udmærket - radiokanal.
Nu ser det ud til, at den nye regering og formentlig næsten alle andre partier i Folketinget laver samme nummer på tv-området: Ekstra penge til en helt overflødig kanal. Det er de regionale 24-timers kanaler, som ifølge Lasse Jensen fra radioprogrammet Mennesker og Medier kan se frem til sine egne licenspenge.

Nordjysk tv fra traktortræk i Ikast
Jeg har set 10 sekunder af TV Nords døgnfjernsyn. Det har jeg, fordi jeg ville tage et billede til dette indlæg. Der kom jeg så ind i en reportage fra noget traktortræk - så vidt jeg kunne se fra Ikast-området, langt væk fra Nordjylland.
Det undrer mig slet ikke, at der kører vestjysk traktortræk på TV Nord. For hvad hulen skal man finde på at sende 24 timer i døgnet 7 dage om ugen fra Nordjylland? Det giver ingen mening. Det er det rene pippelip.

Pinlige seertal
Seertallene er da også lige så pinlige som dele af indholdet. Mange af døgnstationerne har nogle få tusinde seere, og de er nede på en andel af seerne på 0,3 pct.
Så de skal have flere penge. Så kan de måske få råd til at sende et kamerahold ud til traktortræk i Hobro i stedet for Ikast. Og det kan måske få seertallet op på 0,4 pct.

Uafhængig journalistik
Det offentlige skal spare og private virksomheder gør det samme. Aviserne, som udgør rygraden i den frie danske nyhedsformidling, går en usikker fremtid i møde. Derfor er der al mulig grund til at bruge hver en ledig 25-øre på medieområdet til at sikre den uafhængige journalistik, som vores demokrati er så afhængig af.
Og ikke til at forfølge enkeltpolitikeres fikse idéer om nye radio- og tv-kanaler, som ingen har brug for.

Radiogave til Kloge-Åger

Her til nytår fik jeg en masse penge af regeringen. Det var da pænt af de kære folk at bevilge mig en skattelettelse på flere tusinde kr. om måneden. Men jeg synes, det var fjollet og den helt forkerte måde at bruge den fattige stats penge på.
Nu er der tilsyneladende en kæmpe mediegave på vej til mig. Kulturminister Per Stig Møller vil snuppe 125 mio. kr. om året fra DR og give dem til en privatdrevet konkurrent til P1. Det er mere end dobbelt så meget, som P1 koster DR i dag.
Det betyder, at jeg personligt får cirka dobbelt så meget for min licens. Jeg lytter til P1 ca. 15 timer om ugen og ser måske tv i 5 timer.
En supplerende talekanal med fokus på samfund, politik, kultur og internationale forhold er ren guf for mig. Med 125 mio. kr. vil kanalen kunne tilbyde virkelig attraktive programmer. Samtidig er jeg sikker på, at det nuværende P1 bliver endnu bedre, selv om DR skal betale for den nye kanal. DR vil naturligvis tage konkurrencen op, og det har den gamle statsvirksomhed hidtil gjort rigtig godt på radiosiden.
Så velfungerende, hel- eller halvintellektuelle, samfundsengagerede mennesker med hang til radio får virkelig en gave, hvis regeringens forslag til medieforlig bliver til virkelighed.
Det er godt for os.
Men bortset fra det - er det lige så skørt som skattelettelsen. Der mangler ikke P1-agtige radioprogrammer i det nuværende mediebillede. Det behov udfylder DR faktisk glimrende og til lytternes tilfredshed.
Den største trussel i medieverdenen er de grundlæggende økonomiske vilkår for at skabe uafhængig journalistik, lokalt, regionalt og landsdækkende. Google napper mediernes annonceindtægter uden selv at producere indhold. Så der bliver færre og færre journalister i Danmark, som arbejder med nyhedsformidling. Det problem skal Per Stig Møller og co. bidrage til at løse i det nye medieforlig, og det sker altså ikke ved at flytte nogle midler fra DR til en ny radiokanal.
Staten støtter i dag dagbladene med over 2 mia. kr. Dels til at dele aviser ud og dels som indirekte tilskud ved, at dagbladene ikke betaler moms.
Disse penge kan bruges mere intelligent, når vi nu ved, at nettet er den stærkeste nyhedskanal og om få år er den helt dominerende. Det er bestemt ikke nemt at finde den rigtige model, men på en eller anden måde skal statens støtte gå langt mere målrettet til at skabe uafhængig journalistik.
Det har hele samfundet brug for - og ikke bare en verdensfjern gruppe kloge-Åger, som holder af fordybelse i P1.
For mig er det ikke et ideologisk spørgsmål om at holde snitterne fra DRs penge. Hvis der mangler 125 mio. kr. for at få den nye, intelligente mediestøtte til at gå op, kan de for min skyld godt nappe pengene fra licensmidlerne. Det er trods alt kun 5 % af DRs budget, og vores allesammens penge til medier skal bruges bedst muligt. Det er ikke et mål i sig selv at styrke DR - men heller ikke det modsatte.

Politisk krig mod DR

Folketinget skal i årets løb forhandle et nyt medieforlig igennem. Det sker i en tid, hvor dagbladene er i krise, tv-stationerne mister lidt seere, internetmedier breder sig uden at tjene penge og de kommercielle radioer er i knæ.
Kulturminister Carina Christensen (K) siger ikke meget om kultur og medier, men hun har dog ladet forstå, at DR skal svækkes og underlægges strammere regler i det nye medieforlig.
Det er der efter min mening slet ingen grund til. En svækkelse af DR styrker ikke dagbladene eller de kommercielle radioer. Det svækker bare DR. Så resultatet bliver samlet set en ringere mediedækning.
På radiosiden er DR i dag uhyggeligt stærk. Danmarks mest populære radiokanal er P4. På andenpladsen kommer P3 og nummer tre er minsandten min foretrukne kanal P1. Det er konkurrenterne sure over, men lytterne er glade. Det må da være det vigtigste.
De kommercielle radioer forsøger altid at konkurrere med P3, fordi de tror, at der er størst reklame-potentiale i de unge lyttere. Jo færre penge, DR får til at lave radio for - jo mere musik- og hitradio får vi. Det går jeg ikke ind for, og jeg tror heller ikke, det kan samle flertal blandt lytterne. P3s lyttere behøver ikke det samme, bare med reklamer. Og os, der bruger P4 og P1, er helst fri for musikradio.
Dagbladene ønsker at stække DRs internet-aktiviteter. De mener, at dr.dk konkurrerer med avisernes websites. En ringere udgave af dr.dk vil ikke give flere indtægter til Politikens Hus. Det vil blot give DR-brugerne en ringere service. DR har meget dygtigt opbygget en nyhedsredaktion, som både dækker radio, tv og internet. Det er sådan, verden hænger sammen, og det vil være helt pip, hvis ikke DR skulle få lov til at sende nyheder ud på alle platforme.
I 2010 skal DR altså ikke bare være radio og tv. DR er en public service station, der forsyner danskerne med nyheder, viden, debat og underholdning, og det giver ingen mening at lukke af for de tekniske muligheder, som bliver ved med at udvikle sig.
Dagbladene og mange andre medievirksomheder har det hårdt, og det er synd for dem. Men de får det ikke bedre ved at skade en konkurrent. Det gælder i alle brancher. Vejen frem er at lave vedkommende produkter, som mange kunder ønsker.
Hvis din forretning går dårligt, skal du forbedre og udvikle den. Her kan du hente inspiration hos dine konkurrenter, men du skal ikke bekæmpe dem. Du skal fokusere på kunderne og yde dem en bedre end konkurrenterne.